Luigi Boccherini (1743 – 1805).

Komponist og cellist. Han var en fremragende cellist og var en af datidens største

virtuoser.

Som ung turnerede Bocherini  i Europa og høstede stor anerkendelse for sin optræden, bl.a. ved Concert Spirituel i Paris, hvor den spanske ambassadør indbød ham til at virke som hofkomponist i Madrid. Fra 1769 til sin død forblev han i Spanien, selvom han 1787 fik titel af preussisk kammerkomponist, hvad der har givet anledning til gisning om et ophold i Berlin. Sine sidste år levede han i glemsel og fattigdom.

Han skrev 20 symfonier, 12 koncerter, messer, oratorier, kantater, 400 kirkemusikværker, 2 operaer, kammermusikværker (blandt hvilke strygekvintetterne indtager en central plads både på grund af deres antal og i kraft af deres klassiske opbygning) og Cellokoncert i B-dur; i alt ca. 500 værker. Hans musik er i stil med den tidlige wienerklassik, formfast og graciøs. Mange af Boccherinis kompositioner er påvirket af hans mangeårige ophold i Spanien. Boccherini opfandt tommelfingerpositionen.

Skønt han ikke som Haydn og Mozart var knyttet til Wien hørte han musikalsk til klassikken; hans formklare værker, der har flere lighedspunkter med Haydns musik, kendetegnes navnlig af klangskønhed og melodisk ynde.

Francesco Geminiani (1687-1762).

Geminiani var violinist, komponist og musikforfatter. Han var elev af Arcangelo Corelli og Alessandro Scarlatti. Han skrev hovedsagelig violinsonater og concerti grossi og udgav en række bearbejdelser af sine egne og af Corellis sonater. Hans op. 1 (12 sonater, 1716) blev således genudgivet i en historisk vigtig, ornamenteret version (1739). Blandt Geminianis talrige pædagogiske værker fik især ”The Art of Playing on the Violin” (1751) stor betydning for violinspillets udvikling.

Geminiani virkede fra 1714 i London som højt anset virtuos og lærer. Endvidere tog han flere gange ophold i Dublin og Paris.

Matteo Civitali: "Tempietto del Volto Santo

2.  Skulptur og billede

Ud over de mange fantastiske musiktilbud møder man i kirker og på muséer en lang række lokale værker inden for billedkunst og skulptur udført af lokale kunstnere og i mere beskedent omfang de ”store” navne uden for Lucca.

a.   De lokale

Matteo Civitali (1436-1501)

Matteo Civitali var billedhugger, arkitekt, ingeniør og maler (Der kendes kun et billede fra hans hånd ”Madonna med barn, Ærkeenglen Michele, Johannes Døberen, S. Biagi og S. Peter”).  Han var en førende kunstnerisk personlighed i Lucca, hvor han blev født, og hvor man kan se de fleste af hans arbejder. Han blev uddannet i Firenze hos Antonio Rossellino og Mino da Fiesole.

Han omtales i Vasaris biografi om Jacopo della Quercia, efter hvem han begynder at arbejde med skulptur i en alder af 40 år.

Han ligger begravet i S. Cristoforo, Lucca.

Værker i Lucca:

S. Martino

Midt i kirkerummets venstre side.

* ”Tempietto del Volto Santo” (1484).

Venstre sideskib:

* ”Gravmæle for Pietro da Noceto” (1472). Han var sekretær for pave Niccolo V.

Højre sideskib:

* ”Gravmæle for Domenico Bertini”.

* ”Altare di S. Regolo” (1484)

Sakramentskapellet:

* ”Angelo Adorante” (1477)

Matteo Civitali: Monumento de Pietro da Noceto"

Matteo Civitali: "Angelo adorante"

S. Martino

Museo della Cattedrale

* ”S. Giovanni decollato”

Palazzo Pretorio

* Opført efter tegninger af Matteo Civitali

S. Michele in foro

* ”Madonna og barn” (1484)

S. Romano

* ”Monumento S. Romano”

Museo nazionale di Villa Guinigi

* Flere billeder på 1. sal

Amici (Amico) Aspertini (1474-1552)

Aspertini var født i Bologna ind en familie af malere (Guido Aspertino og hans far Giovanni Antonio Aspertini). Han er uddannet i faderens værksted og regnes for en af de mest varierede og uforudsigelige malere i Bologna i den første halvdel af 1500-tallet. Hans komplekse og undertiden lidt excentriske stil foregreb på mange måder manierismen.   

Familien var tæt knyttet til de kunstneriske cirkler omkring hertug Giovanni il Bentivoglios hof, hvor de arbejdede sammen med blandt andre Lorenzo Costa og Francesco Francia.  

Sammen med faderen opholdt han sig i Rom i perioden 1496-1503, hvor han havde kontakt med Filippo Lippi og Pinturicchio, der udviklede hans interesse for antikken. I 1504 malede han sammen med Costa og Francia freskerne i det nyrestaurerede Oratorio di Santa Cecilia i S. Giacomo Maggiore.

Efter hjemkomsten arbejdede han i Bologna indtil 1506, hvor han bosatte sig i Lucca, da Pavestaten tog styret fra hertug Bentivoglio. I en periode rejste han meget i Toscana og havde kontakt med Rafaello, Michelangelo, Filippino Lippi og Perugino.

Han flyttede dog tilbage til Bologna, hvor han udførte mange facade dekorationer og alterudsmykninger, der dog alle er gået tabt. Han var aktiv indtil ca. 1540 og han døde i Bologna.

Amico Aspertini: "

“Madonna col Bambino e Ss. Giorgio, Giuseppe, Giovanni Ev. e sebastiano".

Detalje med S. Giorgio

Amico Aspertini: "

“Madonna col Bambino e Ss. Giorgio, Giuseppe, Giovanni Ev. e sebastiano".

Værker i Lucca

S. Frediano

Kontrafacaden

* ”Madonna med barn” (1508-09). Fresko

Capella di S. Agostino - Fire store fresker

*  ”Den Hellige Ambrosius døber Augustinus” - ”Volto Santo ankommer til Lucca” - ”San Fredianos Legende” og ”Jesus fødsel”.

Museo nazionale di Villa Guinigi

*  “Madonna col Bambino e Ss. Giorgio, Giuseppe, Giovanni Ev. e sebastiano"

Værker i Bologna

S. Petronio

* “Pieta con S. Marco, S. Ambrosio, S. Giov. Evangelista e S. Antonio” (1519)

*  Orgeldørene

*    Skulptur på den højre indgangsportal

S. Giacomo Maggiore, Oratorio di S. Cecilia

* Fresker med motiver fra legenden om S. Cecilia.

S. Martino

* “Madonna col Bambino e Santi” (c. 1515)

Pinacoteca nazionale di Bologna

* "Pala del Tirocinio"

* "Adorazione dei magi"

På muséer uden for Lucca

* "Adorazione dei pastori" - Staatliche Museen, Berlin

* "Adorazione dei pastori" (1515) - Gall. del Uffizi, sal 29

* Grotesker i Domus Aurea, Rom

Amico Aspertini: "

“Madonna col Bambino e Santi"

S. Martino. Bologna

Jacopo della Quercia

"Monumento funebe di Ilaria del Carretto"

b.   Kunstnere uden for lokalområdet

Jacopo della Quercia (1367 – 1438)

Jacopo della Quercia var født og opvokset i Siena. Han var en gotisk billedhugger, der vandrede fra by til by for at udføre sit arbejde, hans arbejder kan man finde i domkirkerne i Lucca, Bologna og Ferrara. Han regnes for en af banebryderne for renæssancestilen, han arbejder har påvirket Michelangelos fremstillinger i det sixtinske kapel i S. Pietro.

Fra 1417-1431 arbejdede han sammen med Donatello og Ghiberti på reliefferne til døbefonten i dåbskapellet i Siena. Læs mere på siden Quercia, Jacopo der er en del af siderne ”kunsten i Siena”.

Værker i Lucca

S. Martino, Duomo

* “Monumento funebre di Ilaria del Carretto (**) (1408)

* “S. Giovanni Battista” (1410)

Museo della Cattedrale

* “Apostolo”

S. Frediano – Capella Trenta

* To gravplader for købmanden Lorenzo Trenta og hustru.

*  En firdelt altertavle i marmor.

Andrea della Robbia (1435-1525)

Billedhuggeren Luca della Robbia var grundlæggeren af et navnkundigt familieværksted, hvorfra der kom en lang række kunstværker, der endnu ses rundt om i Firenze.

Jacopo della Quercia

Capella Trenta, S. Frediano

Andrea della Robbia: "Madonna col Bambino"

S. Michele in foro, Lucca

Værkstedets speciale var skulpturer fremstillet i glasseret frostbestandig terrakotta, hvor farven var lagt under glasuren, hvorfor der var et begrænset register i blåt, grønt og gult medens rødt savnes.  Fremstillingsteknikken for dette glaserede lertøj (ars superlucrativa) forblev en familiehemmelighed, der gav brodersønnen Andrea (1435-1525) og dennes søn Giovanni (1469-1529) en fortsat produktion (nærmest en fabriksproduktion) gennem de næste hundrede år. Læs mere på siden Luca Della Robbia, der er en del af siderne om ”kunstnerne i Firenze”.

Værker i Lucca

S. Michele in Foro:

* “Madonna med barn”. Udført i terracotta.

S. Frediano – ved Capella di S. Maria del Soccorso

* “Bebudelsen”. Lunet i terracotta

* “S. Bartolomeo”. Lunet i terracotta

Hvis man er på “jagt” efter billeder af de “store” toscanske renæssancekunstnere er der ikke meget at hente i Lucca. Udover Jacopo della Quercia og Andrea delle Robbia er der kun enkelte af de "store" repræsenteret i byen.

Domenico Ghirlandaio (1449-1494)

Ghirlandaio nåede først kunstnerisk modenhed som trediveårig, men på trods af en kort produktiv periode blev hans produktion meget stor, da han var sin tids mest populære kunstner. Han var leder af et stort værksted (bottega), der beskæftige et stort antal medhjælpere og elever. hvis hjælp blev meget brugt ved de store arbejder.

Ghirlandaio: ”Madonna e Santi”

S. Martino

Filippino Lippi: "Quattro Santi"

S. Michele in Foro, Lucca

Ghirlandaio var en god tekniker og en fin portrætmaler, han indsamler erfaringer fra alle de tidligere mestre, han kunne teorierne fra Giotto og Masaccio til fingerspidserne, kendte alle virkemidlerne hos Filippo Lippi og udnytter dem. På trods af dette savner han på en eller anden måde de fineste kunstneriske kvaliteter, der mangler på trods af alle analyser, de steder hvor hans billeder skiler os fra det ubegribelige, man støder ikke på den store inspireret skønhed. Han værker er fuldkomne, men de savner poesi og de dybe følelser.

Læs mere på siden Ghirlandaio, der er en af siderne i "kunsten i Firenze".

Værker i Lucca

S. Martino

* ”Madonna e Santi”

Filippino Lippi (1457-1504)

Filippino var elev af sin far Filippo Lippi og af Botticelli. Han arbejde i Firenze frem til 1488, hvorefter han opholdt sig i Rom frem til 1493. De sidste år arbejdede han i Firenze.

Værker i Lucca

S. Michele in Foro

* “Quarttro Santi”  (fra venstre Rocco, Sebastian, Geronimo, Elena)

Værker i Firenze

Galleria del Uffizi

* ”Madonna på tronen med fire helgener” (1486).

* ”Kongernes tilbedelse” (1496).

Chiesa di Badia

* ”Sankt Bernhards vision” (1485-90).

S. Maria del Carmine - Cappella Brancacci

*  Færdiggørelse af Masaccios udsmykning (1484-88).

Santa Maria Novella

*  freskerne i Cappella Strozzi (1503).

Jacopo Pontormo: "Ritratto giovane"

Palazzo Manzi, Lucca

Værker i Rom

* Det Sixtinske Kapel

* Ss. Apostoli

* S. Maria sopra Minerva, Cappella Caraffa.

Jacopo da Pontormo (1494-1556)

Hans fødenavn var Jacopo Carrucci, men han tog senere kunstnernavntet Pontormo efter fødebyen Pontorme ved Empoli. Han kom tidligt til Firenze, hvor han boede stort set hele sit liv. Her blev han elev hos Piero di Cosimo, hvorefter han blev optaget i Andrea del Sartos værksted. Hans første arbejder er stærk præget af Fra Bartolommeo, hvilket fremgår af hans fresker i forgården til Ss. Annunziata. Siden blev han præget af Andrea del Sarto og videreudviklede dennes bevægede figurskildring, idet han åbnede billedrummet udad, således at beskueren bliver inddraget i handlingen.

Allerede tidligt omkring 1518 ser man de første manieristiske træk i hans billeder, han er ikke længere bundet af perspektivet eller nødvendigheden af at præsentere sit motiv på en rationel, objektiv måde. Lys, farve og proportioner blev brugt for at skabe et interessant design. Han regnes sammen med Rosso Fiorentino (1495-1540) som skaberen af manierismen.

Han arbejdede især for familien Medici, så en stor del af hans billeder befinder sig i dag på Galleria del Uffizi. Han malede indtil 1540 adskillige portrætter og mytologiske scener, derefter mest religiøse billeder, som han koloristisk fornyede med sine lysende farver.

Værk i Lucca

Pinacoteca Nazionale di Palazzo Manzi

*  “Portræt af en ung mand i rød silkekappe” (1525-26). Dette regnes for et af hans hovedværker.

Værker i Firenze (Her er der nok at gå på opdagelse i).

Ss. Annunziata – forgården (Chiostrino di Voti)

·         ”Visitazione” (1516)

Pontormo: "Visitazione"

Ss. Annunziata - Firenze

Pontormo: ”Deposizione”

S. Filicita, Firenze

S. Filicita – Cappella Capponi (1525-28)

·         ”Evangelisterne”. Olie

·         ”Annunciazione”. Fresko

·         ”Deposizione”. Olie

Casa Buonarroti

·         ”Noli med tangere” (1531)

Galleria dell’Accademia

·         ”Scene di vita ospedaliera” (1514). Fresko

Galleria Corsini

·         ”Madonna col Bambino e S. Govannino” (1523/25). Olie

Galleria Palatina

·         “Ritratto femminile” (1513-14). Olie

·         “Adorazione dei magi” (1520). Olie

·         ”profilo di uomo” (1520). Olie

·         ”Il martirio degli undicimila martiri” (1529/30). Olie

Galleria degli Uffizi – sal 27

·         “Ritratto di donna co cestino di fusi” (1516/17). Olie

·         ”Ritratto di giovane con spartito musicale” (1518)

·         “Ritratto di Cosimo de’Medici” (1519)

·         “Ritratto di Maria Salviati” (1540).

·         “Leda” (1512)

·         “S. Antonio Abate” (1519).

·         ”Cacciata di Adamo ed Eva” (1518/22)

·         “Madonna col Bambino, S. Girolamo e S. Francesco” (1522).

·         “Cena in Emmaus” (1524/25).

·         “Natività del Battista” (1526)

·         “Madonna col Bambino e S. Giovannino” (1535).

Museo Bardini

·         Et panel med tre billeder (1514): “Visitazione, Battesimo di Cristo” – “S. Giovanni Evangelista, S. Matteo, S. Zanobi” – ”Scene di Putti”

Pontormo: "Cena in Emmaus"

Galleria degli uffizi - Firenze

Museo nazionale di Villa Guinigi

Tilbage i Lucca kan man på Museo nazionale di Villa Guinigi finde en række enkelt værker af andre ”store” navne fra Firenze og Siena

Francesco di Giorgio Martini (1439-1502)

Italiensk arkitekt, ingeniør, billedhugger og maler, født i Siena, men også virksom i bla. Milano, Urbino og Napoli. Han regnes for en af de ”store” i kunsthistorien, ikke kun som en sienesisk arvtager til Jacopo della Quercia, men en universalbegavelse på linje med Leon Battista Alberti. Læs mere på siden FrGioMartini, der er en del af siderne ”kunstnerne i Siena”.

Domenico Beccafumi (1484-1551)

Kaldet Mecarino var maler og billedhugger fra Siena. Beccafumi var i Rom ca. 1511, hvor han arbejdede sammen med Sodoma, som han var uddannet hos. Han tog derefter til Firenze, og 1519-24 lavede han de første forlæg til de bibelske scener i marmorintarsia med sorte nedfældede konturer til gulvet i domkirken i Siena, et arbejde han var beskæftiget med det meste af sit liv. Han malede både freskoud­smykninger og altertavler til paladser og kirker i Siena, idet han beherskede såvel religiøse som mere dagligdags motiver. Læs mere på siden Beccafumi, der er en del af siderne ”kunstnerne i Siena”.

Corridodio Vasariano over Ponte Vecchio

Giorgio Vasari (1511-1574)

Vasari var maler, arkitekt og forfatter. Han lærte at male i fødebyen Arezzo og i Firenze blev elev hos Andrea del Sarto og Bandinelli og han blev stærkt optaget af og beundre af Michelangelo, efterfølgende blev han præget af manieristerne Rosso Fiorentino og Pontormos arbejder. I 1530'erne arbejdede han for Medicifamilien i Rom og Firenze, men efter mordet på Alessandro de’Medici i 1537 søgte han arbejde uden for byen. Han deltog i byggeriet af Villa Giulia for pave Giulio III, udførte freskoer i Palazzo Cancelleria (1546) og Vatikanet. Som tidens mest lærde kunstner virkede Vasari fra 1554 for Cosimo 1. Medici i Firenze med en omfattende nyindretning og udsmykning af Palazzo Vecchio med baggrund i et samlet billedprogram. Fra 1560 opførte han administrationsbygningen ”Gli Uffizi” og indrettede Francesco 1. Medicis studereværelse, ”Lo studiolo”, i Palazzo Vecchio.

Vasari er mest kendt for bogen "Le Vite de' più eccellenti architetti, pittori e scultori italiani" (1550) med levnedsbeskrivelser af italienske kunstnere fra 1200-1500-tallet. Bogen, der er en vigtig kilde til renæssancekunstens historie, munder ud i en hyldest til renæssancen, især Michelangelo, og en fremhævelse af tegningen som det vigtigste element i alle kunstarter. Vasari grundlagde i 1563 i Firenze Europas første kunstakademi.

Vasari har malet mange billeder og skrevet mange sider, men det mest kendte arbejde har han nok udført som arkitekt. Corridoio Vasariano er et bygningsværk, bestilt af storhertug Francesco I, der forbinder Palazzo Vecchio på den ene side af floden Arno med Palazzo Pitti på den anden side. Formålet var at hertugen kunne komme tørskoet og uset mellem arbejdspladsen i Palazzo Vecchio og privatboligen i Palazzo Pitti.

Corridoio Vasariano har en længde på 1000 meter og er bygget som udbygninger på husene langs Arno, ovenpå Ponte Vecchios boder, gennem gamle bymurstårne og kirken S. Felicita, hvor der er lavet en loge så hertugfamilien uset kunne en gudstjeneste. Et flot stykke arkitektarbejde, der i dag rummer en meget stor portrætsamling i tilknytning til Galleria degli Uffizi, beklageligvis er der sjældent åbent for besøg, da gangen er meget smal og derfor ikke kan modtage store turistgrupper.

Værk i Lucca

Museo nazionale di Villa Guinigi

* "Madonna con i Santi Anna e Giovannino"

Vasari: "Madonna con i Santi Anna e Giovannino"

Museo nazionale di Villa Guinigi

Tintoretto: ”Ultima Cena” (1590).

S. Martino, Lucca

Tintoretto, Jacopo (1518-1594)

Egentlig hed han Jacopo Robusti, men da han var søn af en veneziansk farvemester fik han tilnavnet "den lille farver" eller "Tintoretto". Han var elev af Tiziano, hvis påvirkning især spores i farverne, mens tegning og komposition er præget af Michelangelo. Som en af manie­rismens betydeligste malere formidler han overgangen mellem renæssance og barok.

Tintorettos vældige produktion afspejler en dybt religiøs personlighed. Den dramatiske fortolkning af de bibelske scener ytrer sig i en voldsom udnyttelse af bevægelsesmotivet og i ofte helt oversanselige og magiske lysvirkninger. En ulmende glød i farven, ofte domineret af mørke toner, karakteriserer mange af hans store kompositioner. Læs mere på siden Tintoretto, Jacopo, der er en af siderne i ”kunstnerne i Venezia”.

Værker i Lucca

S. Martino, Duomo

”Ultima Cena” (1590). Tredje alter

Federico Zuccari (1540/43 – 1609)

Man kender ikke Federico Zuccari's nøjagtige fødselsår, men han blev sandsynligvis født i byen Sant'Angelo in Vado ved Urbino, hvor hans fader, maleren Ottaviano Zuccari boede med sin familie, hustruen Antonia Negri og sønnen Taddeo, der var født i 1529. I 1550 flyttede familien til Rom og Federico blev her oplært af sin broder Taddeo, for hvem han også senere arbejdede i perioder. I 1573 blev han medlem af ”Congregazione dei Virtuosi al Pantheon”. Federico Zuccari rejste og arbejdede også meget i andre byer i Italien samt i udlandet. Federico skrev desuden det kunstteoretiske værk L'Idea de' Pittori, Scultori e Architetti (1607) og var arkitekt på sit eget hus i Via Gregoriana i Rom, hans mest originale arbejde.

Værker i Lucca

S. Martino - 2. Alter

* ”Adorazione dei Magi”.

Værker i Firenze

Duomo - Cupola

* "Giudizio universale" (1572/79). Samarbejde med Giorgio Vasari.

Federico Zuccari: "Selvportræt" (1588)

F. Zuccari: "Giudizio universale"

Duomo - Firrenze

Værker i Rom

S. Lucia del Gonfalone

* maleri (1573)

Vatikanet

Cappella Paolina

* Færdiggørelse af Michelangelos påbegyndte udsmykning (1580)

* Yderligere arbejder i kapellet i 1583-1584.

Palazzo Belvedere

* 16 fresker i den store sal. Udført sammen F. Barocci

S. Pudenziana – Cappella Caetani

* tegning til mosaikkerne udført af Paolo Rossetti (1588).

S. Prassede – Cappella Olgiati

* Altertavlen "Cristo con la Croce incontra la Veronica" (1590)

Guido Reni  (1575-1642)

Italiensk maler der arbejdede i Bologna og Rom. Reni var elev af flamlænderen Denijs Calvaert, men kom allerede i 1594 blev han tilknyttet ”Accademia degli Incamminati” under ledelse af Ludovico Carracci.

Omkring 1600-tallet drog han til Rom for at deltage i udsmykningen af Palazzo Farnese sammen med Annibale Carracci. I denne periode blev han påvirket af Caravaggio og udviklede et maleri med kraftige lys- og skyggeeffekter.

Bortset fra et kort ophold i Napoli 1622 arbejdede Reni i Rom og fra 1616 i Bologna, hvor han udviklede et køligere farvesyn og eksperimenterede med fantasifulde lysforhold, men bibeholdt den graciøse linjeføring. Fra 1607-1614 var han en af de førende malere i pavedømmet under pave Paolo V (Borghese)

Guido Reni døde i Bologna i 1642 og han ligger begravet i Capella di Rosario i S. Domenico, Bologna.

Guido Reni: "S. Michele"

S. Maria della Concezione, Rom

Guido Reni: "Stange degli Innocenti"

Pinacotecaa Nazionale di Bologna

Værker i Bologna:

Pinacoteca Nazionale - Sezione del Barocco:

* ”Pietá dei mendicanti”

* ”Crocifissione”

* ”Sansone Vittorioso”

* ”Ritratto delle Madre”

* "Stange degli Innocenti". Et turbulent og voldsomt billede i Rafaello stil.  

S. Domenico

Capella S. Domenico

* ”S. Domenico in gloria” (1613-1615)

Capella di Rosario

* ”Opstandelsen”

Værker i Rom

Casino Pallavicino-Rospigliosi

* Loftfresken ”Aurora” (1610). En sikker komposition med koloristiske kvaliteter.

Pinacoteca Vaticano

* ”Peters korsfæstelse” (1604-05)

S. Maria della Concezione

* ”Ærkeenglen Michael”. Et fantastisk billede af Herrens ridder. Farver, bevægelse.

S. Maria Maggiore – Capella Paolina

* “fresker”.

Il Guercino (1591 – 1666)

Giovanni Francesco Barbieri bedre kendt som Il Guercino blev født i Cento en by i Emilia mellem Bologna og Ferrara. I 1615 drog han til Bologna, hvor han blev optaget i Carracci-familiens malerskole. Hans stil var stærk påvirket af Carravaggio og Carracci-familien, og i de senere år af Guido Reni.

I perioden 1621-1623 arbejdede han i Rom for pave Gregorio XV (Ludovisi).

Guido Reni: "Peters korsfæstelse"

Pinacoteca Vaticano

Il Guercino: “Sepoltura di Santa Petronilla”

Museo Capitolini - Pinacoteca

Rom

Værker i Lucca

S. Maria Forisportam

4.alter i højre side

* ”S. Lucia”

Venstre tværskib

* ”Assunta e Santi”.

Værker i Rom

Casino di Villa Ludovisi

* “Aurora” (1621). Fresko

S. Crisogono

* “S. Crisogono in Gloria” (1622). Loftbillede

Museo Capitolini - pinacoteca

* “Sepoltura di Santa Petronilla” (1623).

Palazzo Barberini - Galleria Nazionale

* "Et in Arcadia ego"

På muséer verden over findes hans billeder, nogle eksempler er:

Pinacoteca Nazionale Bologna - Pinacoteca di Brera, Milano -   Galleria Estense, Modena - Louvre, Paris - Metropolitan, New York -

Pietro da Cortona (1596-1669)

Pietro da Cortona (Pietro Berrettini) blev født i Cortona og uddannet som maler og arkitekt i Firenze fra 1609-12 som elev hos Andrea Commodi, som han fulgte til Rom i 1612. Hvor han hurtigt opnåede at få den stenrige Sacchetti familie, som mæcener. Familiens Palazzo Sacchetti kan ses i Via Guilia 66, her var hans vigtigste støtter kardinal Giulio og marcheses Marcello.

Han malede en række vældige fresker i romerske kirker og paladser, men desuden portrætter, altertavler og mytologiske billeder. Han var banebrydende for barokkens illusionistiske loftsmaleri, hvor han lægger vægt på den suggestive, sanselige pragt og den storstilede virkning i rummets helhedskarakter. Læs mere på siden Pietro da Cortona, der er en del af siderne "Kunsten i Rom".

Værk i Lucca

* Museo nazionale di Villa Guinigi

13. juni 2010 / Ole Thorup