Firenze

Ture i byen

Tekst

 

* Tur 2

(fra Ponte Veccio til Duomo)

* Tur 3

(Fra S. Croce til Loggia Mercato)

* Tur 4

(Fra ponte Vecchio til S. Maria Novella)

* Tur 5

(Den store Medici-tur)

* Tur 6

(Program for en kunsttur)

* Tur 7

(Program for en éndags-tur)

* Tur 8

(En tur til Fiesole)

 

Tur 1.

En oversigtstur

 

Hvis man har flere dage til sin rådighed i Firenze, bør man se byen lidt foroven eller også foretage en hurtig oversigtsstur, inden man drager på opdagelse i den. Det hurtige mål for at se byen lidt fra oppe fra er den store Piazza Michelangelo, på den anden side af ARNO.

Kommer man i bil, kører man til byporten Porta Romana ved Palazzo Pitti, her drejes der opad VIALE NICCOLO MACCIAVELLI over PIAZZALE GALILEO og ad VIALE GALILEO GALILEI, der snor sig opad til pladsen. Er man ikke i bil, så kører bus nr. 12 eller 13 fra Stazione S. Maria Novella (S.M.N.) op til pladsen og det er klart den nemmeste og mest behagelige løsning. Det er også muligt at spadsere op til pladsen. Fra PONTE VECCHIO, drejes der langs floden ad VIA LUNGARNO til PIAZZA S. MARIA SOPR'ARNO, hvor der holdes lidt til højre ad VIA DE' BARDI, fortsættes ad VIA DI S. NICCOLO gennem bymuren og ud i VIA DEL SALVATORE AL MONTE, der fører op til pladsen ialt 45 minutters gang opad. Så kan man tage bussen ned.

 

PIAZZALE MICHELANGELO.

På midten af denne store åbne plads står der en meget dårlig kopi af

Michelangelos David for hvis fødder der er placeret fire kopier af

statuerne i Mediciernes gravkapel.

Heroppefra kan man tidligt om formiddagen i fred og ro danne sig et billede

af byen og nogle af dens imponerende seværdigheder. Lige for har man

domkirken S. Maria del Fiore med den smukke kampanile af GIOTTO,

og den helt uovertrufne elegante kuppel, som BRUNELLESCHI byggede i

1420. Kuplen siges at symbolisere renæssancens fødsel, idet den bortset fra en genial løsning på en utrolig vanskelig konstruktionsopgave, er syntesen af middelalderens erfaring og samtidig udgangspunkt for et nyt kunstnerisk begreb om formens harmoni, dens sammenhæng med det omgivne miljø og proportionernes balance. At se denne kuppel "live" er alene en Firenzetur værd.

Neden for pladsen kan man se rester af bymuren med to massive porttårne, og lidt ude til højre ligger Santa Croce med sin imponerende facade, der er højere en kirkeskibet.

udsigt fra Piazzale Michelangelo

 

S. Miniato al Monte

Helt tæt på foran domkirken ligger det store og massive Palazzo Vecchio med det imponerende klokketårn og Medici'ernes administrationskontorer

- Gli Uffizzi, og som noget centralt i bybilledet ses Ponte Vecchio, der har været kendt siden år 123, hvor den blev stensat af romerne. Man kan også se, at der er anlagt en korridor, der udgår fra Uffizi'erne og løber henover Ponte Vecchio og slutter ude ved Palazzo Pitti. Den er bygget af Giorgio Vasari omkring 1570 for at forbinde de offentlige kontorer med det nye regentpalads.

 

Om aftenen konkurrerer udsigten over den oplyste by med folkelivet på pladsen. Vejene op til Piazzale Michelangelo anvendes til væddeløbsbaner, og på pladsen kæmpes, der om den sidste millimeter til parkering. Foran de små barer er der lange køer og på de mørkeste steder studerer de unge mennesker anatomi, medens der under lygterne kan være optræden af

gadeteater. Det er den rene "Dyrehavsbakke".

 

Oppe over pladsen for enden af en stejl lang trappe ligger

 

S. Miniato al Monte

Kirken blev bygget i 1013 og er en af Firenzes ældste kirker. Fra pladsen foran S. Miniato er udsigten over byen endnu mere storslået end fra Piazzale Michelangelo. Kirken har en meget smuk mosaikfacade (1090) og med det romanske indre er den absolut et besøg værd, trods anstrengelserne ved at komme derop.

 

Når man nu er oppe i højderne på denne side af Arno kan man spadsere nedad langs bymuren ad VIA DI BELVEDERE til Forte di Belvedere fortsætte nedad gennem Giardino di Boboli (Bobolihaverne) ned til det monumentale

 

PALAZZO PITTI

Paladset blev bygget af PITTI-familien omkring 1460, men efter Mediciernes storhedsperiode blev det brugt som regentpalæ af storhertugerne af Toscana fra 1559. I dag rummer det flere samlinger, hvoraf den bedste er Galleria Palatina og Appartamenti Monumentale, der rummer de hertugelige sale. En anden kendt samling er Museo degli Argenti (sølvsamlingen).

 

De første gange man er på besøg i Firenze, skal man nok ikke bruge sin tid på besøg i Palazzo Pitti og diverse udsigter i Giardino di Boboli, men begge steder er absolut et besøg værd med en pragtfuld slentretur i parken op til "kaffehaus", hvorfra man kan nyde den pragtfulde udsigt ned over byen, medens man nyder noget læskende eller styrkende til danske "Tivolipriser".

 

20. august 2009 / ot

Palazzo Pitti se fra havesiden