* Tur 1

(En oversigtstur)

* Tur 2

(fra Ponte Veccio til Duomo)

* Tur 3

(Fra S. Croce til Loggia Mercato)

* Tur 4

(Fra ponte Vecchio til S. Maria Novella)

* Tur 6

(Program for en kunsttur)

* Tur 7

(Program for en éndags-tur)

* Tur 8

(En tur til Fiesole)

Tur 5

 Den store Medici-tur

Den store Medici-tur begynder oppe ved Fortessa da Basso eller fra PIAZZA DELL' INDIPENDENZA, hvorfra man spadserer ned af Via 27. Aprile ud til Via Cavour og  Piazza S. Marco.

I Via 27. Aprile nr. 1 kan man besøge det forhenværende kloster

S. Apollonia  

(lukket mandag)

Klosteret blev grundlagt i det 11. årh. af kamaldulenserne og opløst i 1808. Nu er refektoriet omdannet til et museum for Andrea del Castagno, herinde har han malet et af den tidlige renæssances mest berømte nadverbilleder, der har dannet grundlaget for mange efterfølgende blandt andet Ghirlandaio, Perugino og Andrea del Sarto, hvis arbejder kan ses i henholdsvis Chiostro S. Marco, Cenacolo Foligno i Via Faenza 42 og Chiostro S. Salvi i Via S. Salvi 16. Endelig har Castagno også inspireret Leonardo da Vinci til det berømte nadverbillede i S. Maria delle Grazie i Milano.

Fra Via 27. Aprile til venstre på Piazza S. Marco ligger det berømte kloster

Chiostro S. Marco

Dette kloster kompleks er et typisk eksempel på med hvilken storladenhed Cosimo den Ældre Medici kunne handle. I 1436 blev det faldefærdige kloster overdraget dominikanerne og arkitekten Michelozzo blev bedt om at genopbygge det, og munken Fra Angelico om at udsmykke det.

(Michelozzo (1396-1472) florentinsk billedhugger og arkitekt. Han fik stor betydning for udviklingen i renæssancearkitekturen som nær medarbejder hos Brunelleschi. Han var ikke så opfindsom og abstrakt som Brunelleschi men en fremragende håndværker. Udover S. Marco byggede han Palazzo Medici, Villa Carreggi Medici og Palazzo Antinori.)

Fra Angelico skabte her en serie af fresker i alle munkenes celler, der er for det meste korsfæstelsesscener med kun ganske få personer omkring frelseren, hvis blod rinder ned af korset og spredes udover klipper i mørkerøde floder. Men også gange, søjler og sale er udsmykket i stærke farver af Fra Angelico og hans elever.

Andrea del Castagno: "Ultima Cena" (detalje)

S. Apollonia

Piazza S. Marco

Det var fra San Marco klostret, at munken og reformatoren Savonarola prædikede  over Mediciernes "hedenske attituder og profanering af kunsten". Savonarola var eksponent for den bevægelse, der i slutningen af 1400 tallet gjorde oprør mod Medici-dynastiets prangende livsførelse. Han overtog magten efter Mediciernes flugt fra Firenze, og i fire år opretholdt han en slags teknokratisk republik, præget af en række skrappe moralske reformer. Blandt historikere er der uenighed om, hvorvidt Savonarola var en snæversynet bodsprædikant, eller om han var en forløber for modreformationen en idealist, for hvem det var en livssag at højne tidens moralske niveau.

Modsat klosteret på den anden side af PIAZZA S. MARCO i VIA RICCASOLI 60 ligger endnu et stort kunstmuseum.

Galleria dell'Accademia

Bygningerne fra 1500 tallet rummede oprindeligt det florentinske kunstakademi, nu er der en stor samling af toskansk kunst. For medlemmerne af Michelangelos fanklub er dette et "must", for herinde findes en udsøgt samling mesterens færdige og ufærdige skulpturer. Det drejer sig om

* Den originale Davidstatue

* 4 stk ufærdige skulpturer fra pave Julius II's gravmæle i Rom

* Pieta di Palestrina

* Skulpturen S. Marco.

Tilbage til PIAZZA S. MARCO holdes der til højre for loggia ad VIA C. BATTISTI, der munder ud på PIAZZA DELLE SS. ANNUNZIATA, hvor man overfor gadeudmundingen har

Midt på pladsen Giambolognas rytterstatue af Ferdinando I Medici.

Fra Angelico: "Annunciazione"

Chiostro S.Marco

Michelangelo: *"Piéta di Palestrina"

Galleria dell'Academia

Ospedale degli Innocenti

Hittebørnshospitalet blev opført mellem 1419 og 1426, og det er et bevis på, at ikke alle i renæssansens Firenze havde det lige godt. De florentinske arbejdere blev hensynsløst holdt nede og de levede på et eksistensminimum og under vilkår så hårde, at det mindede om slaveri. Renæssancens imponerende kunstneriske præstationer skal ses på baggrund af sociale misforhold, undertrykkelse og udbytning af groveste art.

Hele bygningskomplekset er udført af Brunelleschi, og på den åben loggia har Andrea Della Robbia udført 10 smukke terrakottamedaljoner, der viser behandlingen af de skyldige børn, og henne i det venstre hjørne kan man se indleveringslemmen for de uønskede børn. I museet indenfor er der nogle gode billeder (hovedværket er Ghirlandaio: Adorazione dei Magi), og ikke mindst er der nogle meget smukke rum.

Udover til museum anvendes bygningerne idag til en række institutioner for børn.

Til venstre for VIA BATTISTI ligger kirken

Ss. Annunziata

Dette er moderkirken for Servitterordenen, den nuværende kirke er fra 1444, men den er senere fået en række tilføjelser i barokstil. I forgården er der flere store fresker af Andrea Del Sarto, der regnes for en af højrenæssancens mestre.

Turen fortsætter fra de fattige munke og uønskede børn til de rige familier i VIA DI' SERVI, der er flankeret af flere paladser i imponerende arkitektur, mest kendt er nok

* Palazzo Niccolini i nr. 15 og

* Palazzo Sforza-Almeni i nr. 12.

I den nærliggende VIA DEGLI ALFANI i nr. 78 findes det spændende og interessante

Giambologna: "Ferdinando 1"

Piazza delle Ss. Annunziata

Benozzo Gozzoli: "Adorazione di Magi" (detalje)

Palazzo Medici-Ricardi

Museo delle Pietre Dure

Museet for de "hårde sten" eller for den italienske mosaikkunst. Her er blandt andet forstudierne til dekorationerne i Medici'ernes gravkapel. Børn plejer at kunne lide et besøg her, hvor tingene ikke er større end de kan overskues.

Stedet er kendt for sin meget fine restaureringsafdeling.

Efter dette sidespring fortsættes ad VIA DEGLI SERVI, hvor der drejses til højre ad VIA DE' PUCCI, hvor højre side af gaden udgøres af det sammenbyggede PALAZZO PUCCI, der har været familiepalads siden 1400 tallet. Man fortsætter indtil VIA CAVOUR, hvor man på det modsatte hjørne har Michelozzo's mesterværk

Palazzo Medici-Riccardi

MEDICI-familens palads fra 1444. Underetagen er nu offentlige kontorer, men man kan kan gå ind og se det smukke gårdområde. På første sal er der et museum, hvor man kan komme ind og se en del af fordums herlig­heder. Det mest berømte er Benozzo Gozzoli's vinduesløse kapel, hvor han har dækket væggene med i det mest strålende farver for at fortælle historien om De hellige tre kongers rejse til Bethlehem.

(Gozzoli og hans fresko er nærmere omtalt i KIRKERNES OG MUSEERNES FIRENZE.)

At Medici-familien ikke satte deres lys under en skæppe fremgår tydeligt af disse billeder, hvor kongerne er familiens medlemmer, iklædt 1400 tallets dragter og ridende gennem et toskansk landskab med flere Medici-villaer. Det er et storslået kunstværk, men sponsorerne har været særdeles selvglade.

Går man venstre om paladset, når man frem til et mylder af markedsboder, der dagligt breder sig over hele kvarteret omkring kirken, hvis aldrig færdiggjorte facade knap kan ses for de mange teltvogne.

Herinde bagved det store turistmylder kan det storslåede fortsættes med Medicifamiliens sognekirke

San Lorenzo - kirkerummet

San Lorenzo

Ombygningen af den gamle sognekirke blev påbegyndt i 1421 og resultatet regnes for et af Brunelleschis hovedværker. Kirken har basilicapræg med et stort og køligt kirkerum i de samme grå og hvide nuancer. I kirkerummet skal man nyde Donatello's to prædikestole rigt udsmykket med motiver fra lidelseshistorie og fra S. Lorenzo's martyrium, og som prikken over i'et sluttes der af i det yderste venstre kapel "Sagrestia Vecchia", skabt af Brunelleschi, med broncedøre af Donatello og Verrocchios gravmæle for Cosimo den Ældre. (Kapellet har åbent ma; on; fre; lør 10.00-11.40 og ti; to 16.00-17.45).

I venstre sideskib skal man se

* Filippo Lippi: "Annunciazione"

Det store apsiskapel Cappelle dei Principi bagved hovedalteret og det yderste kapel i højre sideskib "Sagrestia Nuova" kan kun ses ved at løse billet ved indgangen på kirkens bagside.

I første kapel i højre tværskib findes en antik sarkofag der indeholder Niccolo Stenone's grav.

Hvis man forlader kirken i det venstre sideskib kommer man ud i den tilhørende klostergård, der også er tegnet af Brunelleschi. På vej ud i gården er der en trappe op til rundgangen på første sal, her er indgangen til det bibliotek, der skulle rumme de 600 bind håndskrifter, der var samlet af Cosimo de'Medici.

Biblioteca Laurenziana

Denne biblioteksbygning blev påbegyndt i 1524 efter tegninger af højrenæssancens store navn Michelangelo, men opført under ledelse af Giorgio Vasari.

Filippo Lippo: "Annunciazione"

S. Lorenzo

Indgangen til Biblioteca Laurenziana

Hele vestibulen med dens utroligt smukke trappe er en vision i grå-hvide flader afløst af grå søjlepar og brudt af blinde vinduesnicher. Selve biblioteksrummet er en drøm i lys der brydes i et utal af smukke bogrygge.

Biblioteket åbnes først klokken 11.00, men en eventuel ventetid kan bruges til at daske omkring i den smukke klostergård.

Klostergården forlades af udgangen ved kirkefacaden og man går så højre om kirken gennem get myldrende markedsliv om til kirkens bagside på PIAZZA DE MADONNA DEGLI ALBOBRANDI, hvor indgangen findes til

Cappella Medici

(lukket mandag)

Et besøg er et "must" selv om entre-prisen forekommer at være høj. Efter indgangen passerer man først gennem en lavloftet krypt, hvor buerne er dekoreret med stenborder og gulvet er dækket med flere gravstene for Medicifamiliens medlemmer, og så dukker man op i

Cappelle dei Principi.

Dette er kapellet hvor Medicifamilens 6 storhertuger af Toscana er begravet, opførslen begyndte i 1608, men der var først råd til en færdiggørelse i 1737. Kapellet eller nærmere "kirken" er udsmykket med mosaik i alle kendte og ukendte marmorsorter, det er fantastisk overdådigt. I forbindelse med kapellet kan man se Mediciernes relikviesamling.

Fra Capelle dei Principi følges en trappe ned til Sagrestia Nuova.

Capella Medici - S. Lorenzo

Michelangelo: "Giuliano de'Medici"

(detalje fra gravmælet)

Cappella Medici - Sacrestia Nuovo

Hvor Cappella Vecchia inde i kirken rummede gravmælerne for de første store Medici'er blev Michelangelo, samtidige med at han arbejdede på Biblioteca Laurenziana bedt om at skabe SAGRESTIA NUOVA og gravmælerne for Giuliano og Lorenzo Medici. Resultatet er et af mesterens mesterværker. Hvor Capelle dei Principi er stort, dunkelt, koldt og prangende er Michelangelo's kapel - for de sidste to mandlige Medici'er Lorenzo og Giuliano - lille, intimt og lyst. Michelangelo tegnede det kvadratiske rum med den svimlende kassette kupel, hvorfra lyset strømmer ind i rummet i 1521, og han forlod byggeriet ufærdigt i 1534.

I det enkle og smukke rum er opstillet de to hertugsakofager, hvorpå der hviler liggende mands og kvindeskikkelser, der skal symboliserer dagen og natten. Det smukkeste og mest fuldkomne værk er nok statuen Madonna col bambino, hvor mor og barn er formet som to modgående spiralbevægelser, der snor sig ind i hinanden som en uopløselige helhed. Alle skulpturerne i dette rum er overmægtige med en kraftfuldhed og en detaljerigdom, som gør dem yderst levende. Det er her midt i det myldrende florentinske gadeliv, man skal opleve hvordan kunstneren Michelangelo kunne skabe en helhed af arkitektur og skulptur.

Medens Michelangelo var i gang med byggeriet af Sakrestia Nuova deltog han på den republikanske side, da Medicifamilien blev fordrevet fra Firenze i 1527. Så situationen blev noget truende, da familien vendte tilbage til magten fire år senere, så Michelangelo så sig nødsaget til at gå under jorden. Han skjulte sig ganske simpelt i en kælder under Sagrestia Nuova. Dette blev dog først klarlagt i 1975 under en restaurering i kælderen, ved denne lejlighed fandt man bagved et pudslag de tegninger, som flygtningen havde udført i sit eksil.

Der reklameres ikke med dette kælderrum, men hvis man når der købes billetter samtidig beder om en billet til "disegni murali de Michelangelo" skulle der være en mulighed for at opnå tilladelse på et bestemt tidspunkt.

Michelangelo: "Madonna col Bambino"

Capella Medici - Sagrestia Nuova

"Disegni murali de Michelangelo"

Skulle der være behov for at styrke væskebalancen efter så megen kunst, så er der selvfølgelig en ordinær bar lige overfor kapellets udgang. Men ønsker man lidt mere, måske lidt bedre vin, så holder man til højre fra udgangen af Medici-kapllet, kæmper sig frem gennem markedsboderne og turistmylderet til den første gade på venstre hånd VIA DELL'ARIENTO. På højre side af gaden ca. 20 meter nede finder man i nr. 16r.

Casa del Vino; di Migliorini Bruno.

Her gemt bag markedsboderne er stedet. Her serverer en lille skaldet mand og hans søn alle de skønneste toskanske vine, og hvis det skulle være nødvendigt de obligatoriske crostini. Et glas "gallo nero" eller måske bedre et glas "pro secco", en tør læskende perlende hvidvin må være sagen. Medens dette drikkes kan man passende overskue hylderne og deres indhold af vine og spiritus, her har man stort set samme priser på spiritus som i de toldfrie butikker færgerne eller i flyene. Dog er udvalget her betydeligt mere spændende og mangfoldigt, Italien har verdens mindste priser på skotsk single malt whisky. Så der er flere grunde til at pausere netop her.

I den første tværgade lidt fremme i VIA DELL'ARIENTO, drej til venstre i VIA S. ANTONIO og 25 meter nede på højre hånd finder man så endnu et fremragende drikke- og indkøbssted

Casa del Vino - di Migliorini Bruno

Markedsgade ved S. Lorenzo

Vino e Olio; La Lame

Her kan man ikke få noget af spise, men smage på husets egne vine fra en vingård ved Siena. Stedet er større end Casa del Vino, her kan købes alle former for vin og spiritus til priser der konkurrencedygtige med de toldfri butikker. Det er et sted hvor det er værd at handle.

Markedet omkring S. Lorenzo

Dette er det største og mest kendte i hele Firenze, og man kan sagtens få flere timer til at gå ved at spadsere rundt mellem dette utal af boder, hvor alle er mere end villige til tage tøj, tasker, sko, smykker, bælter eller andet frem for at overtale dig til at købe. Det er min erfaring, at børn og unge mennesker kan gå fuldstændig "grassat" i dette orgie af tøjboder, så måske skulle man lade disse personer drive rundt, medens de voksne passer kulturen. Mødestedet kunne være Casa del Vino i Via dell'Ariento eller La Lamé i Via S. Antonio, hvor der også kan serveres cola'er og andre softdrinks.

Lige overfor Via S. Antonio i VIA DELL'ARIENTO ligger den store victorianske torvehal Mercato Centrale, hvor den prisbevidste florentiner køber ind til byens billigste frokost. Denne hal er helt fantastisk i sin overdådighed af farver og dufte, så her man der købes ind til til til fin frokost.

Skulle man have lyst til at spise ude efter al kulturen og markedshalløjet, så er der i dette kvarter flere særdeles gode og billige spisesteder, der stærkt kan anbefales. Fortsætter man forbi MERCATO CENTRALE har man til venstre VIA G. BATTISTA SANNONI, hvor man i nr. 10 finder Trattoria la Falterna.

Drejer man til højre bagom MERCATO CENTRALE fortsætter gaden over i VIA PANICALE, hvor man få meter nede på højre hånd finder Trattoria la Burrasca.

Firenze er ikke en by, der straks fanger turistens øje og sjæl, men ovenstående korte beskrivelse skulle give muligheder for at fange noget af dens skønhed, når man traver gennem de smalle gader omkrandset af huse i okkergule farver afløst af prægtige paladser. Man kan blive meget overdoceret med kunst og kultur, men også med god mad og drikke, så husk at klappe svinets næse, for også næste gang man kommer til Firenze vil der være nye ting at se, og de gamle kan godt tåle et gensyn og en genoplevelse.

23. juli 2009 / ot

Mercato Centrale