Firenze

Ture i byen

Tekst

 

* Tur 1

(En oversigtstur)

* Tur 2

(fra Ponte Veccio til Duomo)

* Tur 4

(Fra ponte Vecchio til S. Maria Novella)

* Tur 5

(Den store Medici-tur)

* Tur 6

(Program for en kunsttur)

* Tur 7

(Program for en éndags-tur)

* Tur 8

(En tur til Fiesole)

 

Tur 3

Til S. Croce og tilbage til Bargello og Loggia Mercato Nuovo

 

Fra Palazo Pitti drages, der over Ponte Vecchio og drejes til højre langs floden under "Corridorio Vasari" forbi Piazza degli Uffizi og hen til Piazza dei Giudici, hvor man på højre hånd finder

 

MUSEO DI STORIA DELLA SCIENZA.

Dette lille museum er en perle også for andre end dem der er fysik, matematik og astronomi interesseret, her man man blandt andet matematikmaskiner fra 1400 tallet, enkelte af fysikeren og matematikeren Galileo Galilei's originale fysikapparater.

 

PIAZZA DEI GIUDICI forlades i hjørnet overfor museet ad VIA DE'SAPONAI, over PIAZZA MENTANA og videre ad VIA DE'VAGELLAI ud til den trafikeret VIA DEI BENCHI. Lige overfor VIA DE'VAGELLAI i VIA DEI BENCHI nr. 6 findes det lille

 

Museo Horne

Dette palads har tilhørt renæssancearkitekten Leon Battista Alberti. Et besøg i dette smukke palads giver et indtryk af Firenze i 1400 tallet, samtidig med at det rummer en ganske nydelig samling af billeder og inventar fra perioden.

 

Der holdes til venstre i VIA DEI BENCHI hen til PIAZZA DANTE, hvor man i den anden ende af den store plads ser en af Firenzes hovedkirker

Corridorio Vasari set fra Uffizi

S. Croce

S. Croce

Facaden skal man ikke lade sig snyde af, for her er tale om en ny-gotisk patische fra det forrige århundrede, men også her er det indre afgørende. Kirken er tilknyttet franciskanerordenen og færdigbygget af Arnolfo di Cambio omkring 1294 i gotisk stil. Kirken er en slag florentinsk Pantheon, hvor det indre er præget af imponerende gravsteder for mange af Italiens "store" sønner som Ghiberti, Michelangelo, Galilei, Machiavelli, Rossini og mange flere. Det ene kapel og gravmæle afløser det andet og alle udført af de store mestre, som Giotto og Donatello.

(Arnolfo di Cambio (1245-1310) arkitekt og bygmester fra Colle Val d'Elsa. Stadsarkitekt i Firenze hvor han bla. opførte den nye domkirke og Palazzo Vecchio)

 

Ude bagved sakrestia i højre side af kirken har munkene i henhold til traditionen etableret et kæmpemæssigt udsalg af lædervarer og andet tant og fjas. Prisen på jakker, frakker og tasker i læder kan være ganske høj, men tilsyneladende er kvaliteten helt i top samtidig med at "snittet" følger moden.

 

Selv om man ikke er meget for kirkebesøg, bør man til højre for kirkens facade løse billet til et besøg i

 

Museo del'Opera di S. Croce

Herinde finder man

S. Croce - Monumento Gallileo

 

Capella Pazzi

Capella Pazzi

Opført af Brunelleschi i 1443 for Medicifamiliens rivaler Pazzi'erne. Som med domkirkekuplen er her tale om et enestående stykke arkitektur, der med sine grå og hvide toner giver rummet en svævende lethed. Rummet er ellers kun udsmykket med lyseblå terracotta figurer udført af Luca Della Robbia.

I det gamle refektorium (klosterspisesal) er der flere (**)-seværdigheder

* Cimabue: "Crocifisso"

Dette kors hang oprindeligt inde i kirken over hovedalteret i apsis, men det blev nedrevet af stormfloden i november 1966.

(Giovanni Cimabue (1240-1303) var florentinsk maler og regnes for at formidle overgangen fra den strenge byzantinsk prægede kunst til en større realisme. Giotto var elev af Cimabue.)

* Donatello: "Den hellige Ludvig af Toulouse",

Den forgyldte broncestatue stod tidligere ved indgangen til Orsanmichele.

* Taddeo Gaddi: "Ultima Cena"

 

Pladsen foran SANTA CROCE har et myldrende folkeliv, og det er en vigtig bestanddel at kvarterets drenge udkæmper store fodboldkampe, der er tydelige afspejlinger af det de har oplevet i TV mellem Roma og Lazio søndag eftermiddag. Dette folkeliv og de smukke huse, der optræder i filmen "Værelse med udsigt" kan nydes, medens man spiser sig en god stor is på baren på pladsens venstre side set fra kirkeindgangen.     

 

Hvis man er lidt "bidt af" Michelangelo, kan man fra pladsen foretage en lille afstikker til hans hus. Man går ud ad VIA DEI PEPI der ligger til venstre for DANTE-STATUEN, og i VIA GHIBELLINA drejes til højre hen til nr.70, og her er

 

Cimabue: "Crocifisso"

Museo dell'Opera del S. Croce

Michelangelo: "Crocifisso"

Casa Buornarotti

Casa Buonarroti

Michelangelo erhvervede grunden i 1510, og husbyggeriet blev påbegyndt af hans nevø, men først færdiggjort efter hans død. I huset er der nu indrettet et museum for Michelangelo med flere af hans ungdomsværker bla. det meget smukke relief "Madonna della Scala" og et "Crocifisso" udført i træ.

 

Tilbage på PIAZZA DANTE krydser man over i VIA DELL'ANGUILLARA for at nå frem til PIAZZA FIRENZE. I denne gade krydser VIA BENTAC CORDI, og her ligger vel nok Firenze's mest berømte isbar VIVOLI. Så fik man ikke sine is ønsker opfyldt foran S.Croce kan det uden tvivl ske her, hvor udbuddet kvantitativt og kvalitativt er formidabelt.

Der holdes til højre ad VIA PROCONSOLO og ca. 100 meter længere fremme, findes så Firenzes ældste rådhus, der nu er omdannet til

 

Museo Nazionale del Bargello

Bargello blev opført fra 1254 til 1261 og er det ældste offentlige palads i Firenze. I dag rummer det et stort nationalmuseum,hvor man kan finde skulpturer af de store mestre, de smukkeste og mest spændende er to forestillende David, udført af Donatello og opstillet på første sal. Særlig den mindste skulptur i sort bronze, der viser David helt nøgen med undtagelse af et par støvler og en hat, er helt uimodståelig fræk.

 

Efter min mening behøver et besøg i BARGELLO kun omfatte gården med den vidunderlige store udvendige trappe, et kik på Michelangelo's Pitti-tondo i stueplanet samt besøget på 1. sal med Donatello's skulpturer, men selvfølgelig bør man give sig tid til en hurtig spadseretur rundt i hele bygningen og se på den som et godt bevaret hus fra middelalderen, samtidig med at man ser værker af Luca della Robbia og Verrocchio, hvis davidstatue på 2. sal bør sammenlignes med den tilsvarende af Donatello.

 

Donatello: "David"

Bargello - Firenze

 

Badia Fiorentina (tv) og Bargello (th)

Lige overfor BARGELLO i VIA PROCONSOLO ligger

 

Badia Fiorentina

Det skulle være Firenze's ældste kirke, hvor dele af murværket er fra 978. Kirken ligger godt klemt inde mellem de omliggende bygninger, en fra den snævre gård får man et flot kik på den slanke campanile, der er et af byens få bygningsværker fra middelalderen.

 

Lidt længere oppe ad VIA PROCONSOLO drejes der til venstre ad VIA S. MARGHERITA, herinde ligger

 

Casa di Dante

Det originale hus har måske været her, men det eksisterende er en udmærket rekonstruktion fra vort århundrede.

 

Helt fremme ved den brede VIA DE CALZARUOLI krydses gaden ved den særprægede ORSANMICHELE, her holder man venstre om kirken ad VIA LAMBERTI igen til venstre ad VIA CALIMALA hen til

 

Logge del Mercato Nuovo

Denne overdækkede handelsplads blev grundlagt i 1547 og er idag hjemsted for et utal af turistboder. I den ene side kan man finde man det smukke bronzesvin, der er omtalt i H.C. Andersens bog "En digters Bazar". Dette er en kopi af en romersk mar­morskulptur, der findes i Uffizi-museet. Traditionen fortæller, at klapper man svinet på næsen, skulle der være store chancer for at vende tilbage til Firenze.

Bronzesvinet på Mercato Nuovo

 

 

Ellers er hele kvarteret mellem VIA Di'Tornabuoni og VIA CALZARUOLI Firenze's handelskvarter, hvor man kan købe alt fra det billigste turist-tingel-tangel til det mest mondæne, modetøj og de dyreste antikviteter. Ved at se sig for kan man her finde tøj, lædervarer og sko i gode kvaliteter til fornuftige priser, det vil sige mindre end det de kan købes for i Danmark.

 

Skulle man blive sulten eller tørstig i dette kvarter, så er der utallige pizza- og pastabarer, med utallige forslag til frokost, men for dem alle gælder det, at de har "amerikanske" priser det vil sige skyhøje. Man kan også være så "heldig", at der bagved loggia'en står en gammel cykelvogn, hvor en mand koger den fiorentinske specialitet "trippa al pomodori" (kalvemave i tomatsauce), der sælges sammen med brød til de sultne.

 

I den nærliggende VIA PORTA ROSSA kan man finde flere forretninger med frugt, brød og pølse, så der kan foretages de nødvendige indkøb til en frokost enten i et telt eller på et hotelværelse.

Skal man have en mere italiensk frokost kan det blive nødvendigt at søge udenfor det dyre turistcentrum mellem Piazza di Signora og Duomo for eksempel til kvarteret syd for floden Arno mellem Piazza Pitti og S. Maria della Carmine. Her er udbuddet betydeligt mere italiensk og med priser, der er helt overkommelige. Her findes et utal af gode og fornuftige restauranter, der tilbyder fremragende måltider til små priser. Det er ikke her man finder turistens drøm om rødternede duge, bastflasker og stearinlys i flasker, for det fremherskende er de hvidkalkede vægge, de hvide duge og lysstofrør i loftet. Det vigtigste er dog fortsat at maden, vinen, kokken og betjeningen er - casalinga - fra hjemmet.

 

 

23. juli 2009 / ot

S. Frediano