Ole Thorups rejsenoter

1) Rådhuset - 3) Duomo - 6) Palazzo Chigi-Sarcini -

7) Palazzo Tolomei

Denne naturlige form i tre dele har spillet en vigtig rolle i byens indre organisation. Centrum for det tidlige, middelalderlige Siena var placeret på den sydligste høj, kaldet "Castello Vecchio". Skråningen fra denne høj løber sammen med den nordlige og østlige skråning ved oprindelige vejkryds CROCE TRAVAGLIO.

I dagens Siena kaldes den centale del Terzo di Citta, den nordlige Terzo di Camollia (opkaldt efter den nordlige byport) og Terzo di San Martino (efter kirken) og de tilhørende hovdgader hedder Via di Citta, Banchi di Sopra og Banchi di Sotto, der som dybe gørfter skærer sig gennem byen for at løbe sammen i Siena's centrum Croce di Travaglio. Vil man fra en del af byen til en anden er man med en enkelt undtagelse nødt til at passerede dette kryds. De tre hovedgader er karakteriseret af store bugtninger, stejle bakker og mange paladsfacader, der bidrager til et stærkt og festligt særpræg. Neden for dette CROCE DEL TRAVAGLIO i et "neutralt" område uden for de tre bydele, har man så placeret byens rådhus og den tilhørende Piazza del Campo, som ikke krydses af nogen af byens hovedgader.

I middelalderen blev der udviklet en tredelt social og politisk struktur indenfor byens administration. Der var tre konsuler elleret multiplum heraf, en ny podestá skulle opføre sin bolig i en terzo forskellig fra sine to forgængere, og styret, udpeget af de politiske partier, bestod af ni eller 15 medlemmer, ligeligt fordelt fra hver terzo. Hvert hovedområde er delt op i mindre distrikter kaldet contrader, tidligere var der 59, nu er tallet reduceret til 17, der hver har et våben med et symbol som for eksempel gåsen, dragen, giraffen, elefanten, ørnen, ulven, enhjørningen og sneglen.

Contrada l'Oca

Allerede i antikken havde man i Italiens store byer en byggelovgivning, der omhandlede de områder, hvor de private og offentlige interesser kunne støde sammen for eksempel om gadefacader, bygningsfremspring og gadebelægninger. I Siena fik man i 1262 en lov der idag regnes for verdens første byggereglement, et digert værk på omkring 300 paragraffer. Denne lov omhandler bymuren med porte, vandforsyningen (fonterne), domkirken og alle generelle forhold ved byggeri. Endvidere indeholdt den æstetisk betingede anvisninger på anlægning af gader, standardkrav til materialer (mål, vægt og farve på mursten), tariffer for løn til murerne og meget mere. Der skulle søges om byggetilladelse, der var offentligt tilsyn med byggeri og et tilsvarende bureaukrati som det kendes i dag. Denne avancerede lov holdt hele middelalderen igennem og gik først i opløsning i renæssanceperioden. Lovgivning samt det forhold, at man måtte bruge nye materialer, da der ikke var nogen ældre bebyggelse at genanvende, har givet Siena sit homogene præg. Hertil kommer at der siden middelalderen har været en omfattende produktion af teglprodukter i Sienaområdet: mursten, tagsten, fliser med mere. Karakteristisk for disse teglprodukter har været farven, der er dannet af pigmentet "terra di Siena", et okker produkt med stort indhold af kiselsyre og jernforbindelser. Terra di Siena har en mat, lysegul til brunlig farvetone, en tone der er helt gennemgående i Siena.

27. december 2009 / ot