Palazzo Buonsignori

Pinacoteca Nazionale di Siena

Skulle man endnu ikke have fået hold i nakken er der Palazzo Marsili fra 1458 i nr. 132 opført i højrenæssancen, men med gotiske træk. Fremme på PIAZZA di POSTEIRLA drejes til venstre op ad VIA S. PIETRO til et museumsbesøg.

* Pinacoteca Nazionale

I Palazzo Buonsignori fra det 14. og 15. årh. er der indrettet et museum med en betydelig samling af malerier af sienesiske kunstnere, koncentreret om Siena's maleri fra 1200 tallet til barokken. Museet har åbent om formiddagen alle dage undtagen mandag, til gengæld er der gratis adgang første søndag i hver måned.

De vigtigste værker kan man finde på følgende steder:

Anden sal:

rum 3 og 4

- Duccio di Buoninsegna og hans elever.

  "Madonna dei Francescani"

Rum 5:

- Ambrogio Lorenzetti: "Annunciazione"

- Pietro Lorenzetti: "Madonna del Carmine"

Rum 6:

- Bartolo di Fredi: "Adorazione di Magi"

- Simone Martini:

Rum 7:

- Taddeo di Bartolo

- Lippo Memmi

Rum 8:

Rum 11:

- Taddeo di Bartolo

Rum 14 og 15:

- Francesco di Giorgio Martini.

Specielt bør man i rum 14 se ”Nativita con Ss. Bernardino e Tomasso d’Aquino” (1475), der er et af de store ruinbilleder. Scenen foregår ved en kombination af et krakeleret rødt, spinkelt proportioneret rundtempel og en arkitektonisk klippeformation med en rundbuet ”vinduesåbning” og med tilbygget hyttetag.

Første sal

rum 25, 26 og 28: her findes særdeles gode billeder af Sodoma

(Sodoma eller Giovanni Antonio Bazzi (1477-1549) var Sienas betydeligste maler i højrenæssancen, han er nærmere omtalt i afsnittet ”Kunstnerne i Siena”).

rum27,28,29,30 og 37:

- Beccafumi. I sal 30 er der ”Cartoni del pavimento a tarsie marmorre del Duomo”.

Lidt længre fremme i VIA PIER ANDREA MATTIOLI ligger kirken på PIAZZA AGOSTINO med en fremragende udsigt over Siena ligger

Duccio: "Madonna dei Francescani"

Francesco di Giorgio Martini:

"Nativita"

S. Agostino

* S. Agostino

Denne ordenskirke for augustinerne blev bygget i 1258, men den blev ombygget i barok 1755.

Højre side, 2. alter:

- Perugino: "Korsfæstelsen" 1506.

Capella Piccolomini finder man flere betydelige værker:

- Ambrogio Lorenzetti: "Maesta",

- Simone Martini: "S. Agostinos liv"

- Sodoma: "Epiphany".

2. kapel th. for hovedalteret.

- Francesco di Giorgio Martini: ”Nativita di Maria” og ”Nativita di Gesù”. 2 store monocromatiske fresker.

I dette kvarter ligger Contrade Tartucci (skildpadden's kvarter), så man bør hilse på det lille hyggelige springvand med drengen og skildpadden, der hænger på hjørnet af VIA PENDOLA og VIA S. PIETRO.

Sløjfe:

Skulle man have meget kondition kan foretage en eller to afstikkere på femhundrede meter;

- den ene ud ad Via PENDOLA for at se renæssancepaladset Palazzo Pollini.

- den anden forsætte ud ad VIA PIER ANDREA MATTIOLI til Porta Tufi fra 1325.

De ikke så konditionsstærke vender tilbage til PIAZZA POSTIERLA, hvorved vi kommer ind i Ørnens kvarter (aquila) springvandet står på pladsen lidt over til venstre. Der fortsættes lige ud mod DUOMO ad Via d.CAPITANO.

* Palazzo del Capitano

Dette er paladset hvor byens hærfører i krigene gennem det 13. og 14. årh. boede. I dag har universitets matematiske fakultet bopæl her, kik ind i gården til en meget smuk udvendig trappe, der fører direkte op til første sal. Det må være en fornøjelse at studere et så smukt fag i så perfekte omgivelser.

Porta Tufi

Piazza del Duomo med Palazzo della Prefettura

For enden af VIA DEL CAPITANO kommer man til PIAZZA DEL DUOMO.

* Piazza del Duomo

Ligefor er der et ”bjerg” af en romansk, gotisk marmorkirke, der omkranses af Palazzo della Prefettura på højre hånd og længst borte bag ved Prefettura ser man domkirkemuseet indbygget i buerne af en aldrig fuldført udvidelse af domkirken der blev påbegyndt i 1339. Paladset blev bygget i slutningen af 1500 tallet til Mediciernes guvernør i Siena.

Denne påtænkte udvidelse af domkirken skulle have den eksisterende kirke som tværskib. Hvis den var blevet færdiggjort ville den være blevet større end Peterskirken i Rom.

Alle herlighederne kan nydes medens man sidder på bænken langs facaden af det gamle hospital der ligger overfor kirken. Det gamle hospital Spedale di S. Maria della Scala er fra 1252, det er indrettet til Museo dell’Spedale. Her bør man aflægge et besøg (åbent 10-12) for at se de smukke sale med nogle pragtfulde lofter og smukt udsmykke vægge blandt andet med 5 store fresker af Domenico di Bartole Ghezzi (1428).

Fra museet er der adgang til Oraorio di S. Caterina, det kapel som den Hellige Catarina anvendte, da hun plejede de syge på hospitalet. I kapellet kan man se et fint alterbillede

- Taddeo di Bartolo: ”Madonna col Bambino e Ss. Giovanni Battista e Andrea” (1410)

Spedale S. Maria della Scala

Sala del Pellegrinaio

* Duomo - S. Maria Assunta

I følge traditionen blev domkirken bygget på det sted, hvor der tidligere lå et Minerva tempel. Det oprindelige kirkebyggeri star­tede omkring 970, men det endelige pragtværk bygget stribet i sort og hvidt marmor er først fra har en lang byg­gehistorie der

begyndte i 1229 og sluttede omkring 1382. Katedralen har en pragtfuld overdekoreret facade i hvidt marmor og et smukt tårn med kontrasterende linjer i sort og hvidt, der brydes af de

søjler, der omgiver glughullerne.

Når man har dvælet ved synet af domkirkens facade med dens ro og styrke, dens marmor afløst af sten i alle farver, dens detaljer med søjler, nicher og statuer bør man bestige bjerget og gå ind i det mørke, kølige og stribet kirkerum. Her kan man overraskes over størrelsen og over udsmykningens rigdom, der kan ses i det dunkle lys. Det høje lyse midterskib og de to lavere sideskibe vil imponere med deres stribede storhed og i første omgang tage

synet fra de mange kunstværker, der findes langs vægge og søjler. Hvis man løfter hovedet og kigger op, kan man se hele paverækken frem til nr. 171 pave Lucio III (1181-1185) som en frise langs loftet.

I kirkerummet i kapellerne finder der værker af et stort antal kunstnere, her skal kun omtales fem.

- Nicola Pisano

Han har udført kirkens prædikestol fra 1265. Et fantastisk værk, der giver mulighed for fordybelse i de mange figurer, der symboliserer videnskab og kunst, scener fra Kristus liv, sibyller og meget andet i marmor og granit.

(Niccolò Pisano (1200-1285) var billedhugger og regnes for en forløber til den florentinske renæssnce ved sin sammensmeltning af romersk antik og fransk gotik. Hans hovedværker er prædikestolene i Pisa og Sienas domkirker).

Nicola Pisano: Prædikestol

Piccolominialteret

- Donatello har i Cappella di S. Giovanni Battista i 1457 udført en bronzestatue af Johannes Døberen. Et pragtfuldt værk der kan sammenlignes med kunstnerens statue af Maria Magdalena i Firenze. På den øverste del af kapellets facade er der billeder fra Johannes liv.

- Michelangelo.

På Piccolomini-alteret – et elegant værk af Andrea Bregno - til venstre for indgangen til Libreria Piccolomini har Michelangelo mellem 1501 og 1504 udført 4 mindre skulpturer. I højre side står S. Paolo og S. Gregorio; til venstre står S. Pietro og pave Pio II.

(Donatello og Michelangelo er nærmere omtalt i rejsenoterne ”Firenze er alt”. I Siena findes der værker af Donatello i Museo dell’Opera og i Battistero.)

- Gian Lorenzo Bernini.

I Cappella delle Madonna della Voto egentlig Cappella Chigi opkaldt efter grundlæggeren pave Alessandro VII (Ghigi) og tegnet af Bernini i 1661. Grundplanen er cirkulær og rummet krones af en tambur med kuppel i Berninis sædvanlige barokstil med marmor, bronze, dekorationer. I nicher til højre og venstre for indgangen har mesteren selv udført skulpturerne af ”S. Girolamo” og ”S. Maria Maddalena”.

Ved alteret har Antonio Raggi udført statuen af ”S. Bernardino”.

(Gian Lorenzo Bernini (1598-1680) romersk arkitekt og billedhugger og regnes for den betydeligste repræsentant for den italienske barok.

Antonio Raggi elev af Bernini. I Duomo, højre sideskib op til votivkapellet har han også udført en statue af pave Alessandro III).

Det er umuligt at give en opremsning af hvad kirken ellers indeholder af fresker, statuer med mere udført af de førende kunstnere i perioden 1300-1500, da dette vil fylde adskillige sider, så her må henvises til de officielle guides, der til gengæld vil være oversvømmende i deres begejstring og mængden af ord. Her skal kun yderligere omtales to af Italiens største kunstskatte

– Il pavimento (marmorgulvet) og

- Liberia Piccolomini.

G. L. Bernini: "S. Gerolamo"

Il Pavimento (Gulvet).

Arbejdet med at udsmykke kirkens gulv med marmorreliefferne blev påbegyndt i 1372, motiverne skulle være religiøse og historiske med betydning for Siena. Motiverne ændrede sig gennem næsten 200 år, hvor omkring 40 kunstnere har udført de 49 billeder før arbejdet var færdigt i 1547. I 1885 skete der en større restaurering af felterne i sekskanten under kuplen, men  nu fremtræder gulvet som nogle enestående kunstværker i indlagt marmor med enkle og dekorative figurer som ikke finder deres lige andet sted. På skitsen (tv) er angivet hovedområderne.

1) Sibyllerne (1482-1483).

10 billeder fordelt med 5 i hver række, udført af 6 forskellige kunstnere, hvoraf den mest kendte er Giovanni di Stefano.

(Giovanni di Stefano (1443-1504) søn af Stefano di Giovanni (1392-1450) kaldet Sassetta).

2) 5 billeder.

-  ”Hermes” (1488) af Giovanni di Stefano.

-  ”Sienas ulv” (1464)

-  ”Den imperiale ørn”

-  ”Allegory of the hill of knowledge” (1505) af Pinturicchio.

-  "The wheel of Fortune” (1864/65)

3) Venstre del af tværskibet.

- ”The expulsion of Herod” (1485)

- ”Barnemordet i Bethelehem” (1485)

- ”Judith (1473) udført af Francesco Giorgio Martini.

ortun

Sibylla Lybica

Venstre side af område 1, nederste billede

Pinturicchio: "Allegory of the Hill of Knowledge"

Område 2 - fjerde billede

4) Presbyteriet og kor.

- ”Joshua og slaget mod Amoritto”          

- ”David” (1423) udført af Domenico di Niccolò (1363-1459)

- ”Samson og Goliat (1426) udført af Sassetta (1392-1450).

5) Højre del af tværskibet.

- Kejser Sigismund og hans ministre (1434). Dominico di Bartolo (1428-1477).

- ”Absolons død” (1447)

- ”Jeptabas historie”

6) Det hexagonale felt i korsskæringen

Her er i alt 13 felter 7 store og 6 små. Her stod højalteret oprindeligt indtil det i det 14. årh. blev flyttet op mod apsis. Denne del er udført mellem september 1521 og februar 1547 af den senesiske manierismes mester Domenico Beccafumi, som introducerede en helt ny ekspressionistisk teknik i designet. Motiverne er fra Elias historie i 1. kongebog kap.18-40. Beccafumi udførte 6 billeder, medens Giovanni Battista Sozzini udførte de sidste i 1562, de sidste blev erstattet i 1875-1885 af Alessandro Franchi (1838-1914), der komplementerede historierne med flere motiver fra 1. og 2. kongebog.

I dette område 6 har Beccafumi udført følgende 

Nr. 34; ”The sacrifice of Elijah

Nr. 35;”The Sacrafice of the priest of Bad”

Den sienesiske ulv

Område 2 - andet billede

Nr. 36; ”The slayingaf the Phrophets of Bad”

Nr. 37; ”The pact between Elijah and Ahab”

Nr. 41; ”Elijah ordering Obadiak  to go to Ahab”

Nr. 42; ”Odadiah bringing Ehjah’s Message to Ahab”.

7) Historier om Moses.

Billederne er udført af Beccafumi i 1525, og motiverne er fra 2. Mosesbog kap.17-32. Det mest berømte er

- ”Moses slår vand af klippen”

8) Dobbelt frise på tre sider af hovedalteret.

Alle billederne er udført af Beccafumi. På alterets forside ”Ofringen af Isak”(1546). Fra venstre sides top ned og op til højre sides top ser man:

”Tabias, Tobit og Ærkeenglen Raffaello”; ”Adam”; ”Profet”; ”Sibylle”; ”Ofring af Abel”; Ofring af Melchisedech”; ”Eva”; ”Elisa opvækker den shunemitiske kvindes søn” (2. Kongebog 4.8-44).

Beccafumis billeder i felterne 6-8 sidestilles med de største af samtidens værker på grund af deres kreative styrke, originalitet og fantasi.

The Wheel of Fortune

Område 2 - femte billede

Liberia Piccolomini

Liberia Piccolomini.

Dette er pave Pio II’s bibliotek og her opbevares og udstilles kirkens kostbart udsmykkede messebøger. Dette fantastiske rum findes i kirkens venstre side og nu skal der betales et symbolsk beløb for at se herlighederne, hvilket kan synes overflødigt, når der tænkes på de kunstværker der udstilles gratis i kirkerum­met. Biblioteket eller kapellet er bestilt og betalt af kardinal Piccolomini i 1502 til ære og minde om vennen pave Pio II (1458-1464), der var biskop i Siena. Piccolomini familien var en af de store i Siena's historie, som Medici var det i Firenze's, så penge var ikke et problem. Kardinalen blev senere valgt til pave som Pio III(1565), han levede dog kun i 26 dage efter valget.

Det blev en af tidens store store modemalere, den pragtlystne Pinturicchio, der i 1503-1505 blev sat på den opgave at male scener fra pave Pio II's liv og levned.

(Pinturicchio (1454-1513) er en af renæssancens produktive monumentalmalere, han er nærmere omtalt  i afsnittet ”Kunstnerne i Siena”. I Duomo har han også malet 5 store billeder i Cappella di S. Giovanni Battista, samt udført en af gulvmosaikkerne).

Billederne er malet i klare, friske og stærke farver, med gode perspektiver, tænkte byer med spændende arkitektur, et eller rettere sagt flere rigtige renæssance billeder. Det er historien om, hvordan en søn af en fattig toscansk adelsmand vokser op. Skolegang hos en præst, studenterliv i Siena, studier i Firenze, sekretær hos en kardinal, valfart i dyb sne, deltagelse i politiske intriger mellem paver og kurfyrster, og så udnævnelsen til Pave.

Pave Pio II  kanoniserede den hellige Catherina af Siena. Udover dette var han særdeles god til at sørge for Piccolomini familien (se de to store paladser i byen), og endvidere så selvforher­ligende, at han omdøbte sin fødeby fra Carsignano til Pienza. Syd for Siena mod Montepulciano kan man se, hvordan en renæssancepave kunne realisere sin drøm om en by. Der er dog tale om noget af det mindre - et torv med en brønd, domkirken og de omkring liggende paladser til bispen, Piccolomini slægten og Paven.

Hvis man forlader Duomo af hovedindgangen og går til venstre langs kirken, kommer man hen til de bygningsdele, sieneserne nåede at opføre fra 1339 af den nye domkirke, hvor den gamle var tænkt som tværskib. Denne påtænkte pragtkirke skulle en gang for alle udkonkurrere alle nabostaternes domkirker og endog være større end S. Pietro i Rom. Men pesten, den sorte død satte dog en stopper for Sienas storhedstid, og man stoppede projektet, men man lod buerne stå som et "momento" og færdiggjorde Duomo frem til 1382.

Tom Kristensen omtaler i sin bog sienesernes udvidelsestanker således: "og da vi kom udenfor og bemærkede den formidable hvælving, som står ufuldendt, men som en uhyggelig ruin mod himlen afslører, at sieneserne kun havde tænkt sig denne store katedral som en sidefløj, kun som en lille, ganske lille sidefløj til en endnu større katedral i zebrastriber, takkede vi den højeste magt for, at storhedsvanvid har en grænse."

Vejen til Campo'en går gennem en af de store buer, og her ligger på højre side indbygget i de monumentale kirkesider Museo dell’Opera. Synes man, at kunstmuseer (pinacoteca) er kedelige og tiden er bedre anvendt med et glas vin i skyggen samtidig med at der kigges på gadelivet, så er dette stedet, hvor man en enkelt gang skal overvinde sig selv og fravige sine principper.

* Museo dell'Opera

Et besøg her er et "must" for alle kunstinteresserede;

- Duccio di Buoninsegna: "Maesta" (1308–11).

(Duccio di Bouninsegna og hans arbejder er omtalt i afsnittet om Kunstnerne i Siena).

De påtænkte nye buer, med Museo dell'Opera

Duccio: "Indtoget i Jerusalem"

Dette værk af Duccio er toppen af den romanske kunst, hvor kraft, lysvirkninger, bevægelse, farver, liv, lidenskab og komposition går op i en højere enhed. Samlet har det været et kolossalt værk på 4,20x2,10 meter malet på begge sider og beregnet som fritstående altertavle til byen nye store

domkirke. Denne ene side udgøres af et stort madonabillede, hvor Maria sidder i natblå kjole med barnet og omgivet af undrende engle.

Bagsiden af altertavlen er 26 scener af lidelseshistorien, selvføl­gelig er der tale om romansk kunst, men i disse billeder er alt levende med smukke masseoptrin, figurerne træder frem som individer, fortællingen er tragisk, smuk og teksttro. Hele denne

klenodie kan ses i et specielt indrettet rum på første sal til venstre i museet, her er aircondition, fløjls dækkede vægge og loft samt indirekte belysning, helt modsat af de ofte meget tarvelig ophængninger man kan se på andre museer.

For nogle kan resten af salene i museet måske overspringes, hvis man ikke er fanatiker. Skulle man have lidt energi tilovers går man to etager op og gennem salen med de flotte vægtæpper, her finder man for enden opgangen til det øverste af de aldrig

færdiggjorte mure i den nye domkirke. Helt oppe er der en mageløs udsigt over Toscana, men også Campo'en og rådhusets tårn, for alle børn og barnlige væsener, der kan lide snævre stejle trapper inde i mure og udsigter fra høje punkter er dette bare sagen.

For andre der er til flere billeder er der mange gode oplevelser.

Sal 8, Sala del Crocifisso.

- Francesco di Giorgio Martini: ”S. Giovanni Battista” (1464). En skulptur skåret i træ.

Sala dei Conservatori

- Dominico Beccafumi: ”S. Paolo” (1515); ”Angelo annunziante” og ”Madonna annunziata”.

De to sidstnævnte værker er skulpturer fra 1541.

Sal 1.

- Sodoma: ”S. Giovanni Battista” - ”Madonna col Bambino” - ”S. Bernardino di Siena” - ”Cristo Morte”.

Alle fire værker er fra 1526/27.

Duccio: "Jesus møder Maria på vej til Golgatha"

Battistero interno

Fra indgangen til domkirkemuseet fører en meget stejl trappe ned til domkirkens dåbskapel.

* Battistero

Dåbskapellet er bygget ind i bakken under kirkens kor i perioden 1316-1325. Også denne del af kirken har en gotisk facade, der blev påbegyndt i 1317 og færdiggjort i 1382. Også her bør man gå indenfor, mest for at beundre de storslåede fresker, der dækker alle vægge og hvælvinger og ikke mindst skal man se den pragtfulde døbefond fra 1417, der er udført af

Jacopo delle Quercia, der kombinerer de elegante gotiske linjer med renæssancens ro og harmoni. Det sekskantet dåbsbassin er udsmykket med 6 bronzerelieffer og på hjørnerne står der 6 bronzestatuetter og alle 12 dele er kunstneriske mesterværker udført af de store mestre:

- Jacopo della Quercia: ”Zacharias uddrives fra templet” (1417)

- Giovanni di Turino: ”Retfærdigheden”, statue (1427)

(Giovanni di Turino italiensk maler og billedhugger der er samtidig med Jacopo delle Quercia).

- Turini di Sano: ”Johannes Døberens fødsel” (1427).

- Giovanni di Turino: ”Dyden”, statue (1427)

- Giovanni di Turino: ”Johannes Døberen prædiker” (1427)

- Giovanni di Turino: ”Stoltheden”, statue (1427)

- Lorenzo Ghiberti: ”Jesu dåb”, relief (1427)

(Lorenzo Ghiberti  (1378-1458). Florentinsk guldsmed  og billedhugger, han er mere udførligt beskrevet i rejsenoterne ”Firenze – selvfølgelig. Hans hovedværker er de nordlige og østlige døre til Firenze domkirkes dåbskapel. De østlige døre er de såkaldte ”Paradisporte”).

- Donatello: ”Troen”. Statue.

- Lorenzo Ghiberti: ”Johannes Døberen tages til fange” (1427). Relief

- Donatello: ”Håbet” (1428). Statue.

- Donatello: ”Festen hos Herodes” (1428). Relief.

- Goro di Neroccio: ”Fortitude”. statue.

Over dåbsbassinet ses det sekskantede Ciborium, der er udsmykket med 5 profeter af Jacopo della Quercia og en Madonna med barn Giovanni di Turino.

Kirken og dåbskapellet er så imponerende, at man helt kan overse Palazzo del Magnificio fra 1508, der ligger på højre side af PIAZZA S. GIOVANNI. Hvis det er drikketid drejes der til højre ad VIA PELLEGRINI og kort efter er man igen ved VIA DI CITTA ved rampen ned til pladsen. På det venstre hjørne er der en bar, hvor man kan få alt drikkeligt samt nogle lækre friske sandwich (tramezzino). Når man har handlet tager man sit glas og går op ad trappen og frem i det øverste lokale, her kan man komme ud på en balkon i anden sals højde over Campo'en, og herfra har man en strålende udsigt over tårnet og hele pladsen.

1. januar 2010 / ot

Donatello: ”Festen hos Herodes” (1428)

Lorenzo Ghiberti: ”Jesu dåb”, relief (1427)