Byer i Midt-Italien
Siena
Spis og drik i Siena -> Terzo Citta |
Spise - og drikkesteder i Siena SIENA er fyldt med gode spisesteder, mange barer og stadig flere steder med "fast food", hvor en-dags turister ikke behøver at trave rundt i "timevis" for at finde mad og drikke inden de skal "hjem" med bussen. Dette lille afsnit er et bud på, hvor man kan finde et godt spisested, der har god mad til rimelige priser og ikke mindst har et stort lokalt publikum. Listen er på ingen måde udtømmende for seriøse muligheder for spisning i Siena, men det er steder, hvor jeg ved mine mange besøg i byen på ingen måder har følt mig uvelkommen, snydt eller har fået noget dårligt at spise. Skulle man på sine strejftog rundt i denne kringlede by finde, det helt rigtige spisested, så husk på den gyldne regel "det kan være kostbart at gå ind et sted, hvor spisekortet ikke hænger udenfor". Lokaliteterne er placeret i tre grupper alt efter hvilken del af byen, de er beliggende i. Man skal huske på byens y-struktur, hvor åsene løber sammen ved Croce del Travaglio oppe over Campoen modsat rådhuset og ved siden af Loggia del Mercanzia. Dette er stedet hvor de tre bydele mødes.Terzo di Citta er den centrale, sydlige del af byen. Fra Croce del Travaglioer afgrænsningen Via di Citta, Via P.A. Mattioli ud til Porta Tufi, Duomo og områderne ud til Porta S. Marco og Porta Laterina. I dette område findes contraderne Aquila (ørnen), Tartuca (skildpadden), Onda (fisk), Chiocciola (sneglen), Pantera (panteren) og Selva (skoven). Terzo Camollia er den nordlige del af byen. Den strækker sig fra Croce del Travaglio til Fontebranda forbi Stadion og Fortezza til Porta Camollia, herfra videre ned til S. Francesco og herfra tilbage til Croce del Travaglio. I denne bydel findes contraderne Oca (gåsen), Drago (dragen), Lupa (ulven), Bruco (ormen) og Giraffa Terzo di S. Martino afgrænses fra Croce del Travaglio af hovedgaderne Via di Citta, Banchi di Sotto bagved rådhuset ud til Porta Pispini og Porta Romana. Her findes contraderne Leocorno (enhjørningen), Nicchio (muslingen), Valdimontone (buk) og Torre (tårnet).
3. januar 2010 / ot |
Loggia del Mercanzia
|