Kunstnernes Rom

Tekst

 

-> Bramante, Donato

-> Michelangelo

-> Rafaello

-> Giacomo della Porta

-> Fontana, Domenico

-> Caravaggio     

-> Maderno, Carlo

-> Cortona, Pietro da

-> Bernini, Gian Lorenzo

-> Borromini, Francesco

-> Andre kunstnere

 

Dominico Fontana

 

Dominico Fontana (1543-1607) blev som arkitekt og ingeniør ca. 1563 ansat af Pave Sisto V (Peretti) for at rådgive ved en række store byplansopgaver med gade- og pladsanlæg i Rom. Hans arkitekturstil var meget standardiseret, og han er mest kendt for sine ingeniørarbejder og planlægningsopgaver. Han gennemførte restaureringen af den antikke Alessandrina-akvædukt, men han er nok mest kendt som pavens "obelisk­flytter" et arbejde, der kan ses på de store pladser i Rom.

Han forestod bl.a. flytningen af Caligulas obelisk til Peterspladsen (1586), og han spillede en vigtig rolle ved opførelsen af Vatikan-, Quirinal- og Lateranpaladserne. Han byggede desuden det nye Vatikanbibliotek (påbegyndt 1586). Fontana var præget af såvel Michelangelos som Vignolas stil og er en typisk repræsentant for den romerske barok i slutningen af 1500-tallet.
 

Pladserne

 

Piazza del Popolo

Obelisken på midten der er 36.5 meter høj, blev opsat på bestilling af pave Sisto V i 1589. Den blev hentet i Cirkus Maximus, hvortil kejser Augustus havde bragt den fra Heliopolis, hvor den måske var opstillet år 1200 f. Kr.

 

Piazza S. Giovanni in Laterano

Obelisken på Piazza S. Giovanni in Laterano blev fundet på Cirkus Maximus i tre dele, det er Roms største og ældste obelisk, den måler 47 meter. Pave Sisto V bad Fontana flytte den til den nuværende plads i 1587.

Han byggede endvidere den bygning, der indeholder Scala Santa, som man indtil det 15. årh. fejlagtigt troede var trappen fra Pontius Pilatus' praetorium i Jerusalem. Bygningen skulle bruges til pavernes private kapel fra det gamle pavepalads og trappen var hovedtrappe i paladset. Det gamle palads blev revet ned og nybygget af Fontana, der lod sig inspirere af Palazzo Farnese. Samtidig med dette restaurerede han kirkens tværskib.

 

Domenico Fontana: Scala Santa

Piazza S. Pietro

Obelisken fra Nero's cirkus der blev hjembragt fra Heliopolis i 37 e.kr. af Caligula. Denne obelisk flyttede Fontana I 1586 fra Nero's cirkus til pladsen foran kirken efter bestilling af pave Sisto V. Han udførte også fontænen i venstre side af pladsen, det er en kopi af Maderno's, som ligger op mod Vatikanpaladserne.

 

Kirkerne

 

S. Maria Maggiore

Den venstre af de to ottekantede kupler ved kirkens apsis blev bygget af Fontana, der også er mester for det store Sixtinske kapel (der ikke må forveksles med det mere berømte i Vatikanet opført af Sisto IV), der ligger i kirkens højre side. I kapellet findes Fontanas gravmæler for pave Sisto V og pave Pio V. Kapellet er utroligt rigt udsmykket med en overdådig anvendelse af marmor, ædelsten, skulpturer, forgyldning og manieristiske malerier. I krypten under kapellets centralalter opbevares en af de vigtigste relikvier, brædder fra den hellige krybbe.

 

S. Lorenzo in Damaso

Kirken blev grundlagt allerede i 380 af pave Damaso I (366-384), men er ombygget og restaureret flere gange. Porten og udsmykningen i den smukke renæssancefacade er et Fontana arbejde fra 1589.

 

Stik af Domenico Fontanas rejsning af Obelisken på Pz. S. Pietro

Domenico Fontana: "S. Paolo"

på Colonna Marco Aurelio

Paladserne

 

Palazzo del Quirinale

Bygningen af paladset blev påbegyndt omkring 1580 og fuldført 1740. Fontana er ansvarlig for den indre gårdplads med søjlegangen. Dette er beklageligvis ikke særligt tilgængelig for almindelige turister.

 

Palazzo del Drago

Paladset på hjørnet af Via XX. september og Via delle Quarttro Fontane hed oprindeligt Villa Mattei, nu er det hovedkvarter for MSI, det nyfacistiske parti.

 

Andre arbejder i Rom

 

S. Paolo på Marcus Aurelius søjlen

Den mægtige 42 meter høje søjle med lovprisningen af kejser Marcus Aurelius sejrrige kamp mod fremmede folkeslag, krones helt oppe af en dorisk kapitæl, hvorpå Fontana for pave Sisto V satte en statue af apostlen Paulus i 1589.

 

Mosesfontænen

Her på Piazza S. Bernardo opførte Fontana i 1587-88 slutfontænen for Sisto V's Aqua Felice, opkaldt efter pavens familienavn Felice. Statuen af Moses er en af kunsthistoriens mest udskældte, men det er alligevel et imponerende anlæg, der dog gør sig bedst om aftenen med projektørlys.

 

Domenico Fontana: "Mostra Acqua Felice"

Piazza S. Bernardo

     
  Hvis du vil læse om en af de øvrige kunstnere så "klik" nedenfor  
 

-> Bramante, Donato (1444-1514)

-> Michelangelo (1475-1564)

-> Rafaello (1483-1520)

-> Giacomo della Porta (1540-1602)

-> Fontana, Dominico (1543-1607)

-> Caravaggio (1573-1610)        

-> Maderno, Carlo (1556-1629)

-> Cortona, Pietro da (1596-1669)

-> Bernini, Gian Lorenzo (1598-1680)

-> Borromini, Francesco (1599-1667)

-> Andre kunstnere