Kunstnernes Rom

Tekst

 

-> Bramante, Donato

-> Michelangelo

-> Rafaello

-> Giacomo della Porta

-> Fontana, Dominico

-> Caravaggio     

-> Maderno, Carlo

-> Cortona, Pietro da

-> Bernini, Gian Lorenzo

-> Borromini, Francesco

-> Andre kunstnere

 

Giacomo della Porta

 

Giacomo Della Porta (1537-1602) var en af de ledende arkitekter i Rom i slutningen af 1500-tallet. Hans smukke, enkle og harmoniske arbejder i form af kirke- og paladsfacader, fontæner og skulpturer findes spredt over hele byen. I en periode var han arkitekt ved S. Pietro og fuldførte sammen med Dominico Fontana kuplen på S. Pietro (1588-1590) efter Michelangelos planer, men med ændringer. Han ændrede og fuldførte også facaden på Vignolas jesuitterkirke Il Gesu, der blev typedannende for bla. S. Maria del Monti (1580-1581). Han var en meget flittig kunstner, så der er muligheder for at finde både kirker, paladser, fontæner og skulpturer i Rom. Giacomo della Porta var en af sin tids mest velanskrevne arkitekter, hvilket blandt andet sig udtryk i, at pave Sisto IV; Della Rovere (1471-1484) i 1472, bestilte 18 fontæner til den nyrestaurerede Aqua Virgo.

Han skabte en syntese mellem Michelangelos manierisme og Vignolas klassisisme med markerede vertikale linjer og strukturelle kontraster. En stil der blev en begyndende og behersket form for barok. Hans eget bopæl Palazzo Cisterna kan ses i Via Giulia 163.

 

KIRKERNE

 

Il Gesu

Her har Giacomo della Porta tegnet facaden i 1574, kuplen og dele af det indre på Jesuitterkirken. Facaden er det første eksempel på den typiske barokfacade, hvis udformning intet siger om bygningen bagved. Den er efterlignet over hele verden.

 

Giacomo della Portas kuppel på S. Pietro

Ss. Domenico e Sisto

S. Madonna dei Monti

Her ved en af hovedgaderne i det noget oversete Monti­kvarter mellem Forum Romanum og S. Maria Maggiore, findes Giacomo della Porta's hovedværk. Kirken er en af de smukkeste kirker fra modreformations perioden, og den står i dag som da den blev bygget i 1580 med tydelige træk af manierisme.

Billede på siden Modreformationens kirker

 

S. Giovanni in Laterano

Sammen med Dominico Fontana ombyggede G. della Porta i slutningen af 1500-tallet tværskibet og sidefacaden ud mod den store obelisk. Resultatet var typisk renæssance.

 

S. Luigi dei Francesi

Også i dette tilfælde er det facaden, der er Della Porta's værk, udført i senrenæssancestil med skulptur af Frans I og et salamanderrelief.

(billede på siden Renæssancens kirker

 

Ss. Domenico e Sisto

Endnu en af kirkerne i Monti. Her er indgangen præget af en imponerende trappe op til den høje facade. Kirken er opført fra 1575 til 1645 efter della Porta's tegninger.

 

San Giovanni in Laterano - nordfacade

S. Nicola in Carcere

S. Anastasio

På hjørnet af Via Babuino og Via dei Greci ligger den græsk-katolske kirke opført i 1580. Ved siden af kirken er der en lille fontæne med en bøs "silen".

 

S. Cesario

i Via di Porta S. Sebastiano. Kirken blev opført i det 2. århundrede og ombygget af G. della Porta.

 

S. Paolo alle Tre Fontane

Til det sted hvor traditionen siger, at apostlen Paulus blev  halshugget, tegnede G. della Porta i 1599 en kirke, et kloster og et kapel. Stedet ligger lidt i udkantet af den nye bydel E.U.R.

 

S. Nicola in Carcere

Kirken omtales første gang i 1100 tallet, men rester af tre templer på Forum Holitorium indgår i kirkebygningen, blandt andet 11 søjler i den højre ydermur. Kirken blev ombygget af Giacomo della Porta i 1559, hvor den fik en rigt udsmykket facade. Kirkens kampanile er en ombygning af et af de befæstede middelaldertårne.

 

S. Maria Maggiore

Sforza-kapellet er tegnet af Michelangelo i samme stil som Medicierne gravkapel i S. Lorenzo i Firenze. Det er opført af Della Porta.

 

Palazzo Albertoni Spinola

Palazzo della Sapienza

 

PALADSERNE

 

Palazzo Albertoni Spinola

Opført på Piazza Campitelli 2 i samarbejde med Girolamo Rainaldi.

(Girolamo Rainaldi er bror til den langt mere berømte arkitekt Carlo Rainaldi, der er kendt fra kirken S. Maria in Campitelli.)

 

Palazzo Senatorio

Paladsfacaden er udført i perioden 1582-1605 af G. Della Porta i samarbejde med Girolamo Rainaldi.

 

Palazzo Farnese

Efter Michelangelo's død blev paladset fuldført af Della Porta.

 

Palazzo della Sapienza

Roms universitet, der blev grundlagt af pave Bonifacio VIII (1294-1303) i 1303, her havde universitet til huse indtil 1935, da den nye universitetsby ude ved S. Lorenzo fuori delle Mure blev indviet. De nuværende bygninger der omkranser en smuk gård med søjlegang og buer er af G. della Porta fra 1587. Den fjerde side er S. Ivo alla Sapienza, der blev bygget af Borromini.

 

Fontænen på Pz. Aracoeli

FONTÆNERNE

 

På Piazza Navona

De to små fontæner i hver ende af pladsen er opstillet i årene 1575-76. De har svært ved at trække publikum i forhold til den store midterfontæne af G. L. Bernini, men alligevel er det smukke arbejder.

 

På Piazza Aracoeli

Pladsen ligger med udsyn til Capitol-højen og den højtbeliggende S. Maria Aracoeli, der hæver sig 112 trin over pladsen, nu er kirken klemt inde mellem Capitolhøje og monumentet for Italiens samling. Den smukke fontæne fra 1589 i Della Porta sædvanlige fontænestil skjuler sig lidt midt i brusende trafikhav.

 

På Piazza Colonna

Fontænen ved foden af Marcus Aurelius søjlen er opstillet i 1575, vandet kommer fra Acqua Vergine akvædukten.

 

På Piazza delle Rontondo

Denne smukke firkantede fontænekumme og de groteske masker er opstillet i 1572 og regnes for en af Della Porta's mest vellykkede. Den får vand fra Aqua Vergine.

(Billede kan ses på siden Acqua Vergine)

 

På Piazza Mattei

Skildpaddefontænen

 

Skildpaddefontænen på Pz. Mattei

Fontænen på Pz. S. Madonna dei Monti

På Piazza Campitelli

Ligger til venstre for kirken på den langstrakte plads. Den overses nemt på grund af de parkerede biler. Denne får vand fra Aqua Felice.

 

På Piazza S. Madonna dei Monti

Opstillet 1588-89. Vandet kommer fra Aqua Felice.

 

På Piazza di Chiesa Nuova

Suppeterrinen blev måske udført af G. Della Porta i 1580 til Campo di Fiori.

 

På Piazza Nicosia

Denne fontæne stod egentlig på Piazza del Popolo, hvor den blev opstillet i 1572. Den blev flyttet i forbindelse med Valadier's omlægning af pladsen i 1816.

 

ANDRE VÆRKER

 

S. Pudenzia

Her finder man i S. Peters Kapel i det venstre sideskib skulpturen "Overrækkelsen af himlens nøgler".

 

S. Pietro

Gravmælet for pave Paolo III er udført i perioden 1551-75. Det er meget inspireret af Michelangelos gravmæler for Medicier i S. Lorenzo i Firenze.

Se billede på siden  Barokkens gravmonumenter

Giacomo della Porta: "Overrækkelsen af himlen nøgler"

S. Pudenzia - Rom

     
  Hvis du vil læse om en af de øvrige kunstnere så "klik" nedenfor  
 

-> Bramante, Donato (1444-1514)

-> Michelangelo (1475-1564)

-> Rafaello (1483-1520)

-> Giacomo della Porta (1540-1602)

-> Fontana, Dominico (1543-1607)

-> Caravaggio (1573-1610)        

-> Maderno, Carlo (1556-1629)

-> Cortona, Pietro da (1596-1669)

-> Bernini, Gian Lorenzo (1598-1680)

-> Borromini, Francesco (1599-1667)

-> Andre kunstnere