Firenze
Ture i byen
* Tur 1 (En oversigtstur) * Tur 2 (fra Ponte Veccio til Duomo) * Tur 3 (Fra S. Croce til Loggia Mercato) * Tur 4 (Fra ponte Vecchio til S. Maria Novella) * Tur 5 (Den store Medici-tur) * Tur 6 (Program for en kunsttur) * Tur 7 (Program for en éndags-tur) * Tur 8 (En tur til Fiesole) |
Introduktion til ture i Firenze
Dette afsnit er en ultrakort introduktion til Firenzes historie og kunst med forslag til et turprogram svarende til et ophold på 5-6 dage i byen. Afsnittet er måske mest henvendt til en førstegangsbesøgende, der endnu ikke er overdrevet interesseret i et nøjere bekendtskab med renæssancens kunstnerne og deres værker. Der er i alt otte forslag til ture i og omkring byen.
Ønsker man flere historiske og kunstneriske oplysninger, bliver man nødsaget til at læse de noget tungere sider om FIRENZES HISTORIE; KUNSTNERNES FIRENZE, KIRKERNES OG MUSEERNES FIRENZE og KUNSTNERNES RELIGIØSE MOTIVER. Hvis man er kommet til Firenze for at gå i kirker og museer for at se verdenskunsten, bør man skaffe sig en stor guide, læse flere kunstbøger eller som det mindste de ovenstående afsnit.
LIDT OM HISTORIEN OG KUNSTEN. Gennem middelalderen og renæssancen er det den italienske histories paradoks at et usædvanligt blomstrende handelsliv trives på baggrund af politisk kaos. Såvel den kommercielle velstand som de politiske splittelser var formentlig ansvarlige for udviklingen af "renæssancens kultur i Italien".
Firenzes storhedstid strækker sig over trehundrede år fra ca. 1300 til 1600, hvor Italien bevægede sig ud af middelalderen, og hvor en rivende økonomisk udvikling, startede et storslået videnskabeligt gennembrud samtidig med, at en fantastisk kunstnerisk udvikling begyndte med renæssancen fra 1400 tallet. Der findes flere holdninger til, hvordan og hvor omfattende man skal opfatte begrebet Renæssancen, men den genfødte interesse for antikkens sprog, filosofi og litteratur begyndte stort set som en akademisk bevægelse allerede i 1300 tallet. De lærdes iver efter at genfinde de klassiske skrifter, efterligningen af det klassiske sprog og den klassiske stil, banede også vejen for en genoplivelse af den klassiske kunst. Nu er kunstudviklingen ikke alene en "renæssance" af en sønderslået og delvis glemt arv fra antikken, der er langt snarere tale om en "forandring", hvor kunstnerne ikke som "arkæologer", men som skabende personligheder udfører en forandring fra et fælles udgangspunkt i gotikken.
|
Ponte Vecchio |
Uffizi og Palazzo Vecchio |
Specielt i Toscana var den sengotiske kunst utilfredsstillende for mange kunstnere, og med held skabte disse kunstnere individuelle løsninger på deres fælles problem: "At finde frem til en form for kunstnerisk udtryk, der gik uden om den elegante overfladiskhed, som prægede mangt et værk af deres samtidige og deres umiddelbare forgængere". I år 1400 faldt denne søgen efter en kunstnerisk stilændring sammen med en litterær og humanistisk bevægelse, og langt de fleste erkender, at de store kunstneriske ændringer næsten udelukkende fandt sted i Firenze.
Renæssancens betydeligste værker findes i byens 4 store museer: Galleria dell' Uffizi Museo dell'Opera del Duomo Palazzo Pitti og Museo Nazionale del Bargello, de 8 store kirker: S. Croce; S. Lorenzo; S. Marco; S. Maria del Carmine; S. Maria del Fiore; S. Maria Novella; S. Spirito; S. Trinita, og de 5 store paladser: Palazzo Davanzati, Palazzo Medici-Riccardi; Palazzo Pitti; Palazzo Vecchio
Udover de nævnte steder kan man direkte på gaden opleve en undertiden ufattelig storslået arkitektur.
Overalt i Firenze oplever man Medici-familien's navn og familiens våbenskjold med de seks gyldne og den ene liljeprydede kugle ses overalt på husmure, paladser og kirker. Medici'erne hørte fra slutningen af 1300-tallet til blandt byens rigeste og mest indflydelsesrige familier, rigdommene blev sikret ved en international bank- og handelsvirksomhed samt en stor klæde- og farveindustri i Toscana. Familien lånte penge til konger og fyrster, handlede over hele den kendte verden, og de hjalp renæssancens kunstnere i en grad, der får en dansk kunstfond til at ligne almisser. Medicierne havde intet fyrsteligt stamtræ eller blændende adelsskjolde, deres indflydelse var udelukkende baseret på deres egne fortjenester. Da deres betydning og magt som storhertuger blev en kendsgerning, kom de adelige våbenskjolde og beseglede familiens succes. |
Museo Nazionale del Bargello |
Medici-våbenskjold |
Historien fortæller, at det første kendte familiemedlem var mediciner, heraf familienavnet. Han har snarere været apoteker at dømme efter de syv "piller" (palle), der kom til at pryde familieskjoldet. Medicibankierne havde forstandige beundrere, blandt andre kong Ludvig d.11 af Frankrig, der ved Cosimo den ældres død tillod sønnen Piero at medtage tre franske liljer i våbenskjoldet. Det skal i denne sammenhæng ikke glemmes, at også slægtens kvinder gjorde sig særdeles bemærket. To af dem blev dronninger af Frankrig og den mest kendte Catarina af Medici havde som moder til 3 franske konger meget indflydelse på europæisk politik i perioden 1550-89, der var præget af de blodige religionskrige. Som barnebarn af Lorenzo di Medici medbragte hun til Frankrig Toscanas udsøgte kultur og kunstglæde, det fortælles, at hun ved sit giftermål med Henrik den 4. tog sine florentinske kokke med til Frankrig. Derfor regnes Firenze for at være det franske køkkens moder. Måske var den sidste Medici, Anna Maria Ludovica (Datter af Cosimo III, se afsnittet om Medici-familien), den vigtigste af alle familiens medlemmer, for hun sikrede, at de kæmpemæssige kunstsamlinger blev overdraget til staten Toscana på den betingelse, at de aldrig måtte fjernes fra Firenze og at de skulle være tilgængelige for alle mennesker. Selvom navnet Medici er i centrum, møder man overalt i byen de andre storborgeres familienavne som Pazzi, Strozzi, Antinori, Pitti og mange flere. Alle disse rige familier skabte det økonomiske grundlag for, at de store kunstnere som Brunelleschi, Donatello, Ghiberti, Luca della Robbia, Masaccio, Filippo Lippi, Verrocchio, Botticelli, Ghirlandaio, Michelangelo og adskillige flere, skabte de værker der i dag tilsammen danner rammen om dette levende kunstmuseum, som Firenzes centrum faktisk er.
|
Anna Maria Ludovica
|
Palazzo Davanzati
|
TURISMEN. Firenzes historiske centrum er i høj grad præget af for ikke at skrive plaget af turister. Der er alt for mange mennesker i forhold til den relativt lille, gamle historiske bykerne, hvilket giver en konstant myldretidsfornemmelse med skubben og puffen i gaderne og et myldrende liv ved barerne. De mange turister medfører, at man må være forberedt på lange billetkøer foran muséerne, hvis man ikke er der meget tidligt på dagen, hvilket vil sige ved åbningstid. Det er dog muligt at bestille tid på flere af de store museer. Udover ventetider i billetkøerne, er der ofte så mange mennesker i salene, at billeder og skulpturer skal ses på stor afstand henover en skov af hoveder, der ofte taler amerikansk eller japansk. Med disse som regel kapitalstærke menneskemængder trives forretningslivet i bedste velgående, medens bystyret og kommunens arbejdere gør, hvad de kan for at feje, spule og fjerne de utrolige mængder af affald, der efterlades af turisterne. Priserne på daglige fornødenheder er blandt de højeste i Italien, og sætter man sig ned på en af de mange udendørsserveringssteder for at hvile benene og få en forfriskning, så kan man godt få en følelse af, at man bliver "flået", størrelsen vil være lidt afhængigt af i hvilket kvarter, man befinder sig i. Husk de gode leveregler "stå op ved baren" og "gå aldrig ind på et spisested, hvor spisekortet ikke hænger i vinduet". Det sidste bud kan man undtagelsesvis bryde, hvis man vælger et spisested der er omtalt i afsnittet "Spise- og drikkesteder i Firenze".
Rundture i Firenze Der er i alt beskrevet 8 ture - Tur 2: Fra Ponte Vecchio til Duomo - Tur 3: Fra S. Croce til Loggia Mercato - Tur 4: Fra Ponte Vecchio til S. Maria N.
Bortset fra Oversigtsturen kan de fire øvrige ture føles krævende med mange museer, kirker og paladser, men det er ikke absolut nødvendigt at gennemgå alt i detaljer, interessen kan samle sig om enkelte kunstnere og temaer og springe det øvrige over, for gør man ikke det, vil man blive uhjælpelig fortabt i de florentinske kunstskatte.
Udover de ovenstående ture er der en side med et kortfattet forslag til - Tur 6: Et Kunsttur program, hvor det over 6 dage er muligt at få tid til gennemgang af de enkelte museer og kirker.
Til dem der kommer til byen som en-dagsturister er der et forslag til en tur gennem byen, der vil byde på et maksimalt antal oplevelser. Denne tur kan dog også anvendes som slags ntroduktionstur for et flerdages ophold. - Tur 7: Endagstur gennem byen.
Endeligt er der en side med en tur til Fiesole, den gamle etruskerby oppe over Firense
23. juli 2009 /ot |