- De første kristne århundrede

- Martyrerne

- Mithra-kulten

- Det underjordiske Rom

- Kirkernes Rom

- Apsismosaikker

- Barokkens gravmonumenter

- Mariadyrkelsen

Det underjordiske Rom

katakombere, kirker og huse

Efter kejser Konstantins lovliggørelse af kristendommen startede det store kirkebyggeri i Rom, ofte valgte man at anvende eksisterende bygninger til udvidelse, eller også fyldte man de gamle små bygninger op med jord og byggede ovenpå. Resultatet blev, at kejsertidens Rom visse steder ligger mellem syv og elleve meter under den nuværende jordoverflade. Kirkearkæologerne har foretaget udgravninger under de ældste kirker og har her afdækket beboelseshuse, de oprindelige kristne mødesteder og tilkastede mithra-templer. Det er således ikke kun katacomberne, der gør Rom til en underjordisk by. I det følgende skal der omtales en række seværdigheder, der viser at der findes et kendt og et ukendt Rom dybt nede under kirkerne.

Ikke alle de nævnte seværdigheder er umiddelbart tilgængelige, da de er så skrøbelige at de ikke kan slides af et stort publikum. Ved de enkelte seværdigheder er anført om der er direkte adgang uden speciel tilladelse.

Vil man se de dele af det skjulte Rom, kan man ofte opnå tilladelse ved at henvende sig til

"Soppraintendenza Comunale ; Via del Portico d'Ottavia 29"

eller direkte til

"Ufficio Protocollo; Piazza Campitelli 7; 00186 Rom; tlf.nr  06 7103062"

I denne forbindelse er der et par gode netadresser

www.romasotterranea.it og www.catacombe.roma.it.

Fresko "Il bon Pastore nella volta"

Catacomba di Priscilla

Kort over katakombere, basilikaer og mausolæer

Katakomberne

De romerske katakomber regnes for at være blandt byens største seværdigheder. De er gravpladser, som i de første århundreder efter Kristi fødsel blev anlagt udenfor Roms mure. Det særegne ved katakomberne som gravform er de lange gange, hvor de gravlagte ligger i aflange rum, der er hugget ind i gangenes sider og anbragt vandret over hinanden. Graven lukkes med en marmorplade eller murværk, som kalkes og bemales med en tekst om gravens beboere. I tilslutning til gangene er der større kamre, som rummer mere anseelige grave eller sarkofager, og disse kamre er ofte udsmykket med freskomalerier. Der kendes idag omkring 60 katakomber i Roms omegn; de strækker sig milevidt under jorden med gange og kamre i op til 4-5 etager, forbundet med trapper og lysskakter. Der er næppe under 1 million grave fordelt over 550 km gange.

Efter gammel romersk lov var det overladt til den enkelte familie selv at bestemme, hvordan den ville begrave sine døde og indrette graven, blot måtte den ikke ligge inde i byen. Gravene blev derfor anlagt udenfor byens mure på områder der var købt af en mand og hans "familie". Omkring 100 tallet blev det moderne med gravlægning istedet for ligbrænding, så man blev tvunget til at anlægge gravrum under jorden på grund af pladsmangel. Gravene er naturligvis ikke kun forbeholdt de kristne; flere af de ældste katakomber er hedenske, og der findes katakomber for jøder og andre ikke-kristne religionstilhængere.

I følge romersk lov kunne romerske damer have ejendom og selv disponere over den, og en række af disse "frie" kvinder fik som Livia, Priscilla, Domitilla, Marcella stor betydning for kristendommens udbredelse. De troende mødtes i deres huse i Rom eller på deres landsteder i omegnen, og det var dem, der sørgede for at begrave martyrerne fra de store forfølgelser.

Den romerske menighed fik omkring år 215 sin egen gravplads i Callisto-katacomberne på Via Appia, efterhånden som menigheden voksede erhvervede man flere private katacomber. Ved katacomberne var der ansat malere, billedhuggere og specielle sarkofagværksteder.

Katakomberne er i første række gravpladser, men med det stadig voksende omfang af martyrdyrkelsen i 300-tallet ændrede de karakter. Man samledes ved martyrernes grave for at bede om deres forbøn og spise et måltid til deres ære, hvortil kom gudstjeneste på martyrens dødsdag. Dette førte til, at katakomberne blev ombygget. Stedet hvor martyrens legeme hvilede, blev udbygget til en større krypt, eller der blev opført en lille kirke på stedet. Martyrgraven blev isoleret fra andre grave, nye og større trapper førtes ned til graven, hvis omgivelser blev fremhævet ved indskrifter og billeder. Især pave Damaso (366-384) gjorde meget for at lokalisere helgengrave og han lod opsætte ca. 80 indskrifter, der var forfattet af ham selv. Et godt eksempel på dette ses i S. Agnese fuori le Mura.

Den første kristne kunst findes i katakomberne, den er primitiv, men bør ikke måles ud fra et kunstnerisk niveau, da den formål har været at forkynde, at døden er overvundet og saligheden sikret den afdøde. Katakombernes kunst kan ikke overvurderes, da den var med til at overvinde det bibelske forbud mod billeder, og her blev grunden lagt til talrige motiver i den kirkelige kunst.

Efter vestgoternes plyndring af Rom i 410 og vandalernes i 455 gik Rom stærkt tilbage i indbyggertal, og samtidig ophørte praktisk talt gravlæggelser i katakomberne. I de følgende århundrede blev helgengravene tømt for at afgive relikvier til kirkerne; og dermed ophørte interessen for dem og de gik i glemmebogen indtil de blev genopdaget i 1400-tallet.

Fresko "Madonna con il Bambino e il Profeta"

(sec. II-III)

Catacomba di Priscilla

Det ældste Madonna billede?

maling på marmor: "Croce e pesci" (sec.IV)

Catacomba di Priscilla

Catacomba di S. Sebastiano (nr. 14 på kortet)

Dette var hovedstedet for dyrkelsen af apostlene Peter og Paulus, som ifølge en legende skal have enten boet eller været gravsat på dette sted. Allerede i 350 blev der bygget en stor kirke på stedet. Navnet S. Sebastiano fik kirken i middelalderen efter en soldat, der døde som martyr under Maximianus omkring 300. Den nuværende kirke er fra 1612.

Ved siden af kirken er der nedgang til katakomberne, der har 12 kilometer gange, og man regner med at 174.000 jøder og kristne er blevet begravet her. På murene ses talrige indskrifter med anråbelser af Peter og Paulus. I en grav findes en grafit med det græske ord "ichthys", hvori er indsat et kors. Ichthys betyder fisk og er et kendt symbol for Kristus; ordet danner forbogstaver i sætningen I(esous) Ch(ristos) Th(eou) Hy(ios) S(oter), der betyder Jesus Kristus Guds Søn Frelseren.

Catacomba di S. Callisto (nr. 13 på kortet)

Dette  regnes for at være den betydeligste af katacomberne. Den blev som nævnt overtaget af kirken omkring 215, og har navn efter pave Callisto (217-222). Her er der tre store seværdigheder, som ligger tæt på hinanden:

Pavekrypten er gravsted for ni paver fra 236 til 283. Pave Sisto III (432-440) har ladet pavernes og martyrernes navne indskrive på en marmorplade, hvis rester er bevaret.

Ceciliakrypten med en kopi af Madernos statue af musikkens helgeninde S. Cecilia.

(Den originale statue kan ses i alteret i  S. Cecilia in Trastevere).

Den tredje seværdighed er Sakramentskapellerne, hvor man har tolket flere billeder i dem som hentydende til dåb og nadver. Der er ialt 6 kamre fra tiden 240 til 260, de er rigt dekorerede med billeder af Jesus som den gode hyrde, Jesu dåb; nadvermåltidet; Lazarus' opvækkelse og mange flere.

Catacomba di Domitilla (nr. 12 på kortet)

Katakomben ligger på Via delle sette Chiese

Katakomben har navn efter Flavia Domitilla en søsterdatter af kejser Domitian og består af flere underjordiske kirkegårde. Domitilla var gift med konsulen Flavius Clemens, der led martyrdøden, medens hun blev landsforvist på grund af sin tro. Den mest interessante del, er Flaviernes hypogéum (Betyder blot et gravrum under jorden), som er gravet ind i en høj langs med en forbipasserende vej. Indgangen har en monumental facade af gule teglsten. Selve hypogéet bestod oprindeligt af et langt rum med brede nicher bestemt til sarkofager. Dekorationerne viser både hedenske og kristne billeder, blandt de sidste er Daniel i løvekulen og Noa i arken.

Pavekrypten

i

Catacomba di S. Callisto

Fresko: "La fenice nella Cappella Greca"

Catacomba di Priscilla

Catacomba di Priscilla (nr. 22 på kortet)

Katakomben ligger i Via di Pricilla oppe ved Villa Ada.

Nogle indskrifter omtaler en Acilius og en Priscilla. Den første var konsul i året 91 og blev henrettet. De kristne satte navnene i forbindelse med Akvila og Priscilla, der nævnes i Det nye Testamente som disciple af Paulus.

I denne katacomber findes det berømte Capella Greca, som sammen med de tilstødende rum har udgjort en villas søjlegang under jorden. Her ses malerier af "årstidsbuster", "fugl føniks", "Moses, der slår vand af klippen", "Den hellige Susanne" og "De tre vise mænd" udsmykningen er fra ca. 220.

Catacomba di S. Agnese fuori le Mura (nr. 19 på kortet)

To kirker i Rom er indviet til S. Agnes; den uden for murene og den på Piazza Navona. De er bygget på vidt forskellige tidspunkter, men begge er af enestående interesse. S. Agnes fuori le Mura er bygget i år 324 over martyrens gravsted af Constantia en datter til kejser Konstantin og S. Agnes in Agone er bygget i barokken 1652 på stedet for hendes martyrium

Da Agnes havde viet sit liv til jomfruelighed afslog hun et frieri fra præfektens søn, der var voldsomt forelsket i hende på grund af hendes skønhed. Hun tilstod hun var kristen og blev dømt til prostitution og anbragt i et bordel ved Domitians Stadion (Piazza Navona). Her sørgede hun for, at håret voksede og skjulte hendes nøgenhed. Da hun fasholdt sin tro, blev hun beordret brændt, men på mirakuløs vis blev hun reddet af en regnbyge, og der opstod en blæst, som pustede ilden ud. Til sidst led hun døden ved et sværd, og hun blev begravet på forældrenes ejendom på Via Nomentana.

Fra kirken er der adgang til katakomberne nedenunder. På vej ind i kirken af den brede trappe ser man på væggene stenindskrifter på græsk og latin, der stammer fra katakomberne. 

Kirkerne

S. Pudenziana (nr 4 på oversigtskortet)

Traditionen siger, at den ældste kirke i Rom lå på dette sted, hvor senator Quintus Cornelius Pudens havde sit hus. Traditionen siger også, at S. Peter boede i huset under sit andet ophold i Rom, der varede syv år (60-66). I huset afholdt Peter gudstjenester for den romerske menighed, og Pudens børn døtrene Pudenziana og Prassede og sønnerne Novatus og Timotheus var blandt de første der blev døbt af Peter. Under kejser Nero's forfølgelser påtog søstrene sig på trods af den høje sociale status at indsamle de forkullede eller blodige rester af martyrerne for at give dem en ærefuld begravelse.

Efter Pudens død byggede sønnen Novatus et termeanlæg i huset, og omkring 80 år efter Peters ophold i huset besluttede pave Pio I (140-155) at bygge en kirke (Titulus Pudentis) på stedet.

Udgravningerne dybt under kirken har afdækket dele af murværk og gulvbelægning fra det 2. årh., dele af et nymphæum med mosaikgulv fra Novatus' badeanstalt og dele af Pudens hus.

(Nymphæum er en helligdom viet til nymferne i romerske privathuse eller haver oftest med fontæner og statuer).

S. Pudenziana

Francois Granet: "Crypta di S. Martino ai Monti" (1806)

S. Martino ai Monti

Særlig interessant er S. Martino ai Monti, som blev opført på skråningen af Oppiohøjen, hvor engang Neros gyldne hus og Trajans Termer havde ligget. Det er sikkert, at de kristne holdt gudstjenester her på Konstan­tins tid, og næsten sikkert, at de gjorde det endnu tidligere, på forfølgelsernes tid.

Den første husblok hed Titulus Equiti og lå i en husblok fra begyndelsen af 3. årh. dybt under og vest for den nuværende kirke. Noget tyder på at Pave Sylvester I (314-335) byggede en kirke over Titulus Equiti. Kejser Konstantin har besøgt denne kirke og skænkede den inventar og jordejendom. Pave Simmaco (498-514) byggede en kirke ved siden af og pave Sergio II (844-847) foretog en ombygning, der sammenlagde de to kirker.

Kirken blev totalt ombygget af Pietro da Cortona 1647-1657. Fra højalteret fører to trapper ned til confessio krypten i barokstil, hvorfra der i venstre side er nedgang til de oprindelige romerske bygninger. Man mener at den store samlingssal på 12x12 meter er det oprindelige Titulus.

På væggene kan man se, at de tidlige kristne anvendte hedenske vægdekorationer til deres egne religiøse formål ved hjælp af hyrdesymbolik.

S. Anastasia

Anastasia er ifølge traditionen søster til Konstantin eller en romersk dame, der var ven til S. Crisogono og led døden på samme tid som ham omkring 304 under Diokletians forfølgelse. Hun blev brændt levende i i Illyrien og hendes lig blev ført til Rom og begravet ved foden af Palatin.

Ved udgravninger under den nuværende kirke i det 17. årh. viste det sig, at den var opført over romerske bygninger fra kejsertiden. Her er ruiner af en søjlegang fra 1. årh. og en del af en insula med butikker, som har vendt bagsiden ud mod Palatin og forsiden ud den gade der flankerede Cirkus Maximus.

S. Crisogono

plan over udgravningen

S. Crisogono

Under og ved siden af S. Crisogono i Trastevere har man udgravet en kirke fra Konstantins tid. Fra sakristiet kommer man ned ad en vindeltrappe til den gamle kirke, der ligger godt 8 meter under den nuværende overflade. Trappeturen giver et godt indtryk af, hvor meget højere det moderne Rom ligger i forhold til kejsertidens.

Den underjordiske kirke det oprindelige Titulus S. Chrysogoni stammer fra 400 tallet og er genopbygget og restaureret adskillige gange. Resterne stammer for den største del fra 700 tallet, og der er fresker og anden udsmykning fra det 8. til 12. årh.

Blandt andet er der stadig rester af de gamle pragtfulde cosmater kirkegulve fra 1130 efter inspiration fra klosteret i Monte Cassino, hvor abbeden havde indforskrevet nogle byzantinske mosaikkunstnere. Mønstrene er ganske enkle og i alt væsentligt geometriske.

S. Cecilia in Trastevere

S. Cecilia blev henrettet for sin kristne tro under kejser Marcus Aurelius (161-180), og kirken er bygget i det 5. årh. oven på et antikt hus.

Her er udelukkende en mindre omtale af det, der findes under jorden.

Kirkens antikke romerske fundamenter er synlige den dag i dag. Udgravninger har afdækket ruiner, der spænder fra republikkens tid frem til det 2. årh. fragmenter af mosaikgulve og termeanlæg, et kornmagasin med kornbeholdere og et kapel for husguderne med en antik statue af gudinden Minerva.

S. Clemente

Hvis der er nogen kirke i Rom man ikke bør gå glip af, så er det S. Clemente bygget over titulus Clementis fra oldtiden. Der er mange legender om Clemente's person, så mange at der måske har der været flere personer med dette navn, så legenderne er blevet blandet sammen.

S. Crisogono

fresko af S. Benedetto fra udgravningen

S. Clemente - fresko fra underkirken

Den bedst kendte Clemente (Titus Flavius Clemens), Peters og Paulus's ven, blev den fjerde pave (biskop af Rom 88-97). Han synes næsten med sikkerhed at være forfatteren til Clemente's brev til menigheden i Korinth. Der er en tradition om, at han blev forvist til Krim under Trajan for sammen med andre kristne at arbejde i stenbruddene (Trajan blev dog først kejser i 98). På Krim skal S. Clemente på forunderligvis have frelst sine medkristnes liv engang de led af uudholdelig tørst, og for dette blev han kastet i havet med et stort anker om halsen.

Den konstantinske basilika nedbrændte i 1084 da normannerne for Pave Gregor VII sloges mod kejserens tropper. I 1108 reddede pave Pascalis II det mest værdifulde af kirkens marmor, og lod den delvis ødelagte bygning fylde op og opførte den nuværende kirke ovenpå den. Herefter den i glemmebogen indtil 1857, da reparationsarbejder afslørede vægmalerier omkring syv meter under jordoverfladen, og yderligere udgravninger fandt den konstantinske basilika og endnu længere nede romerske bygninger.

Forhal og kirkerum i den underjordiske kirke er udsmykket med gode fresker blandt andet en serie med scener fra Clemente's liv. Til venstre for apsis er der nedgang til det oprindelige romerske hus, der tilsyneladende har tilhørt en Clemente, muligvis en slægtning til martyren Titus Flavius Clemens. Ved siden af hans hus lå et mithræum, hvor en fresko viser Mithras i færd med at støde sin kniv i tyren, det blodige offer der var centralt i denne vidt udbredte kultur, den tidlige kristendoms rival. Kirkens sejr blev markeret ved opførelsen af en kristen kirke over det nu forladte mithræum.

Templet bygget som en imitation af en hule har liggeplad­ser til de troende udhugget i klippen og rummer et offeralter, hvorpå guden er fremstillet i færd med at dræbe en tyr.

S. Clemente - Mithratemplet

Fresko fra Case Romane

Sotto Ss. Giovanni e Paolo al Ceilo

Ss. Giovanni e Paolo (nr 8 på oversigtskortet)

Case Romane - Sotto la Basilica deo Ss. Giovanni e Paolo al Celio

Ss. Giovanni e Paolo er opført på et sted, hvor der i 4. årh. lå en kirke Titulus Bizantis eller Pammachi - bygget af to romerske senatorer over det hus, hvor Johannes og Paulus, to romerske officerer, der havde tjent hos kejser Konstantins datter Constanza, led martyrdøden 362 under kejser Julian den Frafaldne. De blev dræbt i deres eget hus af frygt for folkets vrede; og de blev begravet her selv om loven forbød begravelser inde i byen. Udgravningerne blev påbegyndt i 1887 og førte til fundet af selve det romerske hus, hvori martyrerne levede, døde og blev begravet. Man har afdækket mindst 20 værelser, der hører til et romersk palads eller villa, samt en kristen bolig og et kapel.

Man fandt også vægdekorationer, der spænder fra hedenske og kristne malerier fra kejsertiden til middelalderlige fremstillinger af Ss. Giovanni e Paolo samt tre andre martyrer, der er knyttet til dem - S.Crispo, S. Crispiniano og S. Benedetta. I tricliniet er der en vægdekoration fra 3. årh. som viser to yndefulde mandsskikkelser, nøgne bortset fra deres flagrende kapper, ledsaget af guirlander af frugt og blomster, mens en påfugl og andre fugle vandrer for deres fødder. Over dem plukker amoriner druer, ligeledes omgivet af fugle og dekorativt løv.

Fresko fra Case Romane

Sotto Ss. Giovanni e Paolo al Ceilo

S. Prisca - udgravningen af Mitreo

S. Prisca

Traditionerne omkring den meget gamle S. Prisca fører dens oprindelse tilbage til apostlenes tid, og forbinder den med såvel Peters som Paulus' ophold i Rom. Traditionen fastholder, at Peter døbte Prisca, der under kejser Claudius (41-54) blev kastet for løverne, der dog nægtede sig selv denne "steg", så hun i stedet blev halshugget. Over hendes fædrene hjem blev der bygget Titulus Priscae.

I 1933 fandt man ved udgravninger under S. Prisca et romersk hus fra 1. årh. og noget senere i 1940 et velbevaret mithræum fra det 2. eller 3. årh. med nogle velbevarede fresker, der blandt andet forestiller en indvielsesceremoni i Mithrakulten og en procession af tilhængere.

Tidligere udgravninger har afdækket et kapel, muligvis fra apostlenes tid, og endnu et romersk hus, der tilsyneladende i 222 har tilhørt Caius Pudens Cornelianus et familiemedlem til den Pudens, der var far til S. Pudenziana og S. Prassede, og hvis mor Priscilla var omvendt af Peter.

S. Pietro

De to apostelnavne Peter og Paulus er uløseligt knyttet til den romerske menigheds historie. I følge traditionen var Peter den første biskop i Rom, og traditionen siger ligeledes, at både Peter og Paulus led døden og blev begravet i Rom, og at Peterskirken blev bygget oven på Peters grav.

S. Prisca -

fresker i udgravningerne under kirken

S. Pietro in Vaticano

Et snit gennem kirkens lag. Det blå område er "Nekropolen".

Yderst tv under baldakinen S. Peters grav

Der har lejlighedsvis været foretaget udgravninger under basilikaen, specielt i 1626, hvor man skulle skabe fundamenterne til den tunge bronzebaldakin som G. L. Bernini rejse over det pavelige alter. Men de reelle udgravninger begyndte først i 1939, da man skulle  indrette en gravplads for pave Pio XI (1922-1939) i krypten under Peterskirken. Dette indebar, at gulvet skulle sænkes og ved det arbejde stødte man under gulvet på en bygning, der blev genkendt som et mausoleum.

Pave Pio XII (1939-1956) gav ordre til, at der skulle iværksættes udgravninger under kirken, og deres omfang skulle kun begrænses af hensynet til kirkens sikkerhed. Udgravningerne blev gennemført i to perioder 1940-1949 og 1952-1965. Den sidste fase kulminerede med den næsten sikre identifikation af S. Peters knoglerester.

I 1951 udkom den første officielle rapport, og siden har en lang række forskere beskæftiget sig med udgravningerne og deres resultat.

I nekropolen er der udgravet en enestående samling af antikke romerske monumenter fra det andet og tredje århundrede og dækket med jord på kejser Konstantins (306-337) tid for at danne fundamentet for den første basilika. Den ligger ca. 7 meter under den nuværende basilika og strækker sig som denne øst/vest parallel med aksen i Neros cirkus.

Der er udgravet ca. 70 meter, men der findes sikkert et langt større område. Der er opdaget 22 mausoleer i to rækker langs en "vej" med "gyder" mellem flere af bygningerne. Udgravningerne gav intet nøjagtigt bevis for en datering af nekropolen, men forskerne er ikke i tvivl om, at de fleste af gravene er bygget mellem 125 og 200. Bygningerne på den nordlige side er de ældste. Indicier for dateringen er dels murværket og dekorationstyperne, dels det forhold at den gradvise overgang fra ligbrænding til begravelser, som fandt sted i det 2. og 3. århundrede, kan spores i gravene, endelig peger nogle af navnene på de gravsatte på frigivne under kejserne Trajan, Antoninius Pio og Marcus Aurelius. Nogle møntfund i (T) viser, at nekropolen endnu var i brug i kejser Konstantins første regeringsår.

Mausoleerne er bygget til velhavende romerske familier, hvor de gravsatte deres afdøde, og hvor de fortsat kunne komme og ære den døde. Bygningerne er af mursten med travertinfacader, terracotta ornamenter, mosaikker og skilte med navne på ejerne. Det indre er rigt udsmykket med malede dekorationer, smukke mosaikgulve og sarkofager.

I flere er der nicher til at opbevare de kremerede rester af de afdøde. Fra inskriptioner kendes navne på 105 personer, der fandt deres sidste hvilested i nekropolen. Mausoleernes dekorationer fortæller meget om den religiøse overbevisning med billeder af Hermes, Hercules, Minerva, Apollo, Isis og Dionysos, og midt i det hele har kristendommen sin plads.

Plan over S. Pietro, Neros cirkus, Peterspladsen

kort over den udgravede del af nekropolen under S. Pietro in Vaticano

Mausoleum A - indgangsparti

En tur i området begynder bagved mausoleum (Z) på den sydlige side af "vejen". Et enkelt blik på bagsiderne af mausoleerne Z, Ø, X og Y viser størrelsen og rigdommen i  denne nekropol, og det siger noget om, at både ejerne (de kristne) og kejser Konstantin har fundet området uhyre vigtigt, så man har opnået ret til at dække hele "herligheden" til for at skabe fundamentet/klippen for "Peters kirke".

Fra indgangen går man til højre mod øst til (A) hvor udgravningen stopper.

Mausoleum (A). Over indgangen til  fandt man en stentavle med en indskrift, som var et testamente, hvor arvingerne pålægges at gravsætte Gajus Heracla "in vatic ad cirkum" nær ved cirkus. Dette skulle bekræfte traditionen, at Peterskirken var opført nær Neros cirkus. Så meget vigtigere er indskriften, for cirkus er aldrig fundet.

Mausoleum (B). Dette består af to rum. I det forreste (B1) er der en trappe bygget ind i den højre side, for at skabe en anden indgang fra den bagvedliggende bakke. Tilsvarende findes i E, F og H. En indskrift inden for anfører navnet på en kvinde Fannia Redempta. Her er smukke sort/hvide gulvmosaikker og elegante fresker på væggene.

Mausoleum (C). Gravstedet for Lucius Tillius Zethus og hans familie. Flot murstensmur.

Mausoleum (D). En to-rums bygning med smalle nicher til askeurnerne.

Mausoleum D

Mausoleum F - Alteret

Mausoleum (E). En inskription på væggen inden for giver navnet Titus Aelius Tyrannus, en romer der arbejdede for administrationen i provinsen Gallia Belgica. Udsmykket med

fine stukarbejder og fresker med alabastervaster, blomster og påfugle.

Mausoleum (F). Dette var det første der blev ryddet under udgravningerne. Det er både kunstnerisk og håndværksmæssigt det smukkeste i nekropolen. Indrettet til både urner og sarkofager og væggene har smuk stukudsmykning og billeder af frugter, blomster og landskabsscener og en "Venus fødsel". Under gulvet ved bagvæggen er en kristen kvinde Aemilia Gorgonia begravet, hun blev 28 år, 2 måneder og 28 dage, på pladen anføres "Dormit in pace", det kan kun forstås som den kristne sjæl, der sover i fred indtil opstandelsens morgen.

På modsatte side af (E) og (F) ses uden for (Z) en sarkofag for en anden ung ikke kristen pige Ostoria Chelidon (græsk for svale). Hendes far Gaius Ostorius Euhodianus var konsul og hendes mand Vibius Iolaus tilhørte kejserens sekretariat. Ved udgravningen fandt man udover skeletrester også en stor samling af guld og ædelstene.

Mausoleum Ø - sarkofag

Mausoleum Z -

Detalje af sarkofag med Dionysosmotiver

Mausoleum Ø. Inden for finder vi en af de største antikke sarkofager i Rom. Inskriptionen på låget fortæller at Quintus Marcius Hermes forberedte sarkofagen for sig og sin hustru Marcia Thrasonis, medens de selv var i live. På sarkofagen er der også portrætter af ægteparret. Udover denne udsmykning er der tre fantastiske figurer med tilknytning til Dionysos, i centrum en drukken dionysos, til højre en satyr og til venstre en "maenad". Væggene er dekorerede med malerier blandt andet med smuk påfugl og kaskader af roser.

Mausoleum Z. Dette er kendt som det ægyptiske på grund af de valgte motiver i udsmykningen. Også herinde finder man en sarkofag pragtfuldt udsmykket med Dionysos-motiver.

Tilbage forbi (F) til

Mausoleum (G). Dette kaldes "lærerens" mausoleum på grund af billedet på bagvæggen, hvor en gammel mand sidder på en stol ved et bord og en ung ved siden af. Den gamle mand holder en skriftrulle i hånden. 

Mausoleum H. Dette er også en dobbelt bygning med en del for urner og en del for sarkofager. Det er bygget af Gaius Valerius Herma. Figurer og udsmykningen er delt mellem traditionelle romerske og udenlandske specielt ægyptiske religioner. Her finder man den ægyptiske Apollo-Harpocrates. Minerva, Isis og Dionysos er repræsenteret med små figurer i nicherne. I en niche finder man Marco Aurelio som gud, hvilket viser at dette rige mausoleum er bygget efter hans død i 180 eKr. Stukarbejder viser billeder af fænomener som jorden og oceanet.

I en central niche har man fundet nogle kristne inskriptioner. De er skrevet med rød grafit og er ledsaget af naive tegninger af hoveder. En af inskriptionerne synes at være en bøn til Peter fra de kristne, der er begravet nær hans krop. Disse kristne vidnesbyrd kan dateres til tæt på tidspunktet, hvor nekropolen blev tildækket.

Der findes mange monumenter både i og uden for mausoleum H. Til højre for indgangen er der en kristen sarkofag for Valerius Vasattulus med en løvejagt på fronten. Der er også en fuldstændig gravsten for Flavius Istatilius Olympius. Dens kristne karakter er vist ved kristne symboler på topstykkets hjørner.

Mausoleum H - 

stukarbejde med Oceanus og et portrætt af en slægtning

Mausoleum I -

Mosaik med Proserpinas bortførelse

Mausoleum (I). Dette er dekoreret med stuk og malerier med fugle og vingede væsener. Gulvet er en smuk sort og hvid mosaik, hvor motivet er

"Bortførelsen af Proserpina på Plutos vogn og Merkur visere vej". Blomsterne og de to krukker skulle være et symbol på at "sjælen" bliver stjålet til en anden verden.

Mausoleum (L). Inskriptionen over døren mellem de to vinduer fortæller, at mausoleet er bygget af hendes far og bror til Caetennia Hygia, der døde som 21 årig . På begge sider af inskriptionen er to elegante relief ampforaer.

Mausoleum (M).  Dette er klemt inde mellem mausoleerne (L) og det efterfølgende fremstående (N). Det har ingen sidevægge men bruger væggene fra (L) og (N). Skønt meget lille er det meget betydningsfuldt. Det blev opdaget allerede i 1574, da man gravede i basilikaens gulv. Den gang fandt man en inskription, der fortalte at det var bygget af forældrene til Iulius Tarpeianus, et barn der døde et år og 10 mdr. gammelt.

Mausoleum (T) - urnen for Trebollona Flaccila

Mausoleet har oprindeligt være hedensk og dateret fra midten af det andet årh. inden det i det 3. årh. blev kristent enten på grund af salg eller omvendelse.

Den kristne karakter af dette mausoleum fremgår tydeligt af de mosaikker der har dækket væggene. Skønt store dele af mosaikkerne er ødelagte eller faldet ned, så er de tilbageværende spor og rester af det oprindelige tilstrækkeligt til at give en ide om, hvilken pragtfuld udsmykning der har været tale om.

På den venstre væg kan man stadig se skitsen til "Den gode hyrde". På den bagerste væg er der en scene med en fisker (Kristus og Peter?) der kaster sin line og en fisk der bider på. På den højre væg det velkendte motiv med Jonas der sluges af et havmonster og senere undslipper (et symbol på Kristus nedstigning til de døde og senere opstandelse). I loftet har man ændret Dionysos' vinløv til Kristi sande vintræ, hvor man midt i vinrankerne ser den sejrende Kristus præsenteret med en glorie, som en sol højt på himlen skinnende på de hvide heste. Dette er symbolet på opstandelse og glæde. Med sin brillians og  farver giver det en fornemmelse af hvad dette mausoleum må have været.

Men hvorfor var et så lille gravsted, med en så beskeden placering så rigt udsmykket? Måske fordi det lå meget tæt på Peters grav og derfor havde stor værdighed!

Turen passerer fronten på mausoleum (N) frem til næste stop:

Mausoleum (O). Dette er et af de ældste i rækken, omkring år 123, hvilket vides, da man har fundet mursten i murene dateret dette år. Indskriften over indgangen fortæller, at mausolet er bygget af Entimus og Zmaragdus fra Matuccii familien til deres herre Titus Matuccius Pallas.

På sydsiden over for mausoleum (O) ligger der to små gravsteder (U) og (T) side om side.

Mausoleum (U). Dette anonyme mausoleum er dekoreret med fresker. Specielt skal man bemærke to kronede figurer på hesteryg. Den ene repræsenterer morgenstjernen (Lucifer) og den anden aftenstjernen (Vesper).

Mausoleum (T). Også her er der fresker blandt andet en vase mellem to fugle, og en delfin i leg. På bagvæggen en marmorkiste med indskrift hvoraf det fremgår, at Valeria Taecina placerede asken af moderen Trebollona Flaccila indeni.

Mausoleum M -

Sol-Apollon ændret til Kristus

Skitse af området omkring gravpladsen (P)

Vi er nu kommet meget tættere på Peters grav. Helt ude mod vest, nord for det slemt ødelagte mausoleum (S) findes en åben plads (kirkegård) der benævnes (P), og det er omkring denne plads man tror på, at Peters grav har været. For at komme frem til (P) skal man venstre om (S) frem til mausoleum (R). Dette blev slemt ødelagt, da man anlagde fundamentet til Bronzebaldakinen. Det berettes at inskriptioner og sarkofager blev smidt i Tiberen.

Til højre for mausoleet går en "clivus" (gang), der kan dateres til årene mellem 147 og 161. Efter at have passeret mausoleum (S) kommer man til en mur der har været "pudset" rød. Det er den berømte "Røde Mur", den vestlige afgrænsning af en begravelsesplads (P). På den anden side findes gravmonumentet for Peter. Muren er dateret til samme periode som Clivus altså fra midten af det andet århundrede. Clivus fører efter få skridt op til Cappella Clementine i basilikaen, men denne vej er lukket. 

Op imod denne murs østside opførtes samtidig med muren en lille bygning, den såkaldte "ædicula". Under "ædicula" fandt arkæologerne en tom jordgrav, der til dels var blevet ødelagt under opførselen af den røde mur. På nordsiden af "ædicula" fandtes en mur (G) bygget i midten af det 3. årh. til støtte for den røde mur. På nordsiden af mur (G) fandt man graffiti med blandt andet navnene Jesus, Maria og Peter. I begyndelsen af 4. årh. har man hugget et rum ind i muren, og det indeholdt dels knogler og jord, dels nogle små smykker kostbart klæde, purpurfarvet og guldindvirket.

Udgravningerne og tolkningen af dette sted har været vanskeliggjort både af terrænforhold og af det forhold, at "ædicula" og mur (G) indesluttet i en marmorkasse var blevet indkorporeret i den kirke Konstantin lod opføre på dette sted. Den marmorklædte "ædicula" skulle rage op over gulvet i kirken, og de omliggende bygninger i nekropolen blev jævnet med jorden.

Det store spørgsmål er, har man fundet Peters grav ?

Pladsen (P) var en plads for fattige og enkle jordgrave. Den var i brug før rækken af mausoleer blev bygget. På pladsen fandt man 12 grave og 4 af disse er med sikkerhed fra før bygningen af "ædicula" og mindst 2 af gravene er så tidlige som midten af 1. årh. Heller ikke graven under "ædicula" har kunne give en sikker datering, da den blev fundet tom med undtagelse af knogledyngen under den røde mur.

Da Konstantin opførte den første Peterskirke over "ædicula", vidste han hvilken betydning de kristne i Rom tillagde dette sted. Han kunne ikke have valgt et mere vanskeligt sted at opføre sin kirke, da Mons Vaticanus (Vatikanhøjen) var stejlt skrånende, og store jordmasser måtte flyttes for at skabe et jævnt plateau, hvorpå kirken kunne bygges.

Model af "Ædicula"

Udgravningerne og kirkebyggeriet ødelagde nekropolen, som den romerske ret og tradition hægede om, selv om byggeriet ikke har ødelagt mere end højst nødvendigt. Alle besværlighederne er et vidnesbyrd om den betydning menigheden tillagde gravpladsen, men dette er selvfølgelig ikke et bevis for, at graven under "ædicula" var Peters.

I 1965 fandt man en græsk graffito på den røde mur, der synes at være en hilsen til Kefas, det vil sige Peter. Ligeledes fandt man på den røde mur, der hvor hulrummet i muren (G) støder op til den røde mur en beskadiget indskrift, der blev tydet som PETROS ENI (Peter er heri). Der er fundet knoglerester tre steder: Under den røde murs fundament; i jordlaget tæt ved "ædicula" og i hulrummet i mur (G). De sidste stammer fra en enkelt person, en mand af kraftig bygning, der har været mellem 60 og 70 år. Den jord, der fandtes sammen med knoglerne viste, at knoglerne var blevet overført til mur (G) fra en jordgrav. Konklusionen skulle være, at knogleresterne i mur (G) oprindeligt har ligget i graven under "ædicula", men at Konstantin lod den flytte på grund af grundvandets ødelæggende virkning.

Dette forklarer, hvorfor knoglerne var indhyllet i så kostbart et klæde, og hvorfor mur (G) så omhyggeligt blev indesluttet i den marmorbeklædning, hvormed Konstantin omgav "ædicula". kejseren må have troet på, at knoglerne var de sidste rester af apostlen Peter, og det samme må den arbejder, der skrev "Petris eni" ind i pudslaget på den røde mur.

Nekropolen under Peterskirken kan besøges. Dette kræver dog, at der skal bestilles tid hos Ufficio dei Scavi ca. en uge i forvejen enten telefonisk (06985318) eller ved personlig henvendelse på kontoret i S. Pietro. Kontoret finder man ved at gå gennem porten til venstre for facaden, når man standses af garderofficeren hilser man pænt og opgiver sit ærinde på italiensk eller et af de andre hovedsprog, hvorefter man går ca. 50 meter ind i Vatikanstaten.

mail: visitespeciali.musei@scv.va