Romerske spisesteder
omkring Den Spanske Trappe
Spisesteder i andre dele af byen -> Monti -> Nye steder -> Pantheon -> Pz. Navona -> Testaccio -> Termini -> Trastevere -> Trevi |
Trattoria "Da Giggi" (***, 00) Via Belsiana 94a Tlf nr 066791130, lukket tirsdag En af de store overraskelser - få meter fra Via delle Croce - midt I den store turistvrimmel ligger et meget spændende - ikke så stort spisested, med et fantastisk, spændende spisekort og tilhørende køkken. Et lille lokale med plads til ca. 35 gæster tæt siddende og 3 opmærksomme og lydhøre tjenere, der klarer alle opgaver uden at nogen får stress. Henne i hjørnet sidder "fatter" - han kan vist ikke andet - og holder øje med at alt fungerer. Absolut et sted man bør besøge i stedet for det "danskerberømte" "Beltramme" se nedenfor nr 38.
Mario alle Vite ( **, 00) Via delle Vite 55 Her serveres toskansk mad af udmærket kvalitet. Spisekortet siger pastaretter til 6,7-8,2 euro; kødretter omkring 10,4 euro og så er der dagens tilbud eller kokken anbefaler. Et særdeles udmærket sted med mange lokale specialiteter og ikke mindst skal man værdsætte prisen på en flaske Chianti Classico til ca. 16 euro. Stedet omtales af Maria Helleberg i "Under huden på Rom". Hostaria al 31 Via delle Carozze 31 ( J9 ) lukket søndag Et meget beskedent mindre sted, der i julen 1990 var under ombygning, men mon ikke den tidligere kvalitet fortsat er gældende. Stedet har været kendt for sin gode slagter, der har leveret kødet til bøf og lam fra grill. Husets rødvin er fremragende til en urimelig lav pris. De sidste forlydender om dette sted siger lidt langsom betjening, fin kvalitet, husets vin billig. |
|
Fiaschetteria Beltramme Via delle Croce 39 ( J9 ) Lukket søndag Dette er et af mad- og rejsejournalisten Anders Grøndahls yndlingsspisesteder i Rom, et af de meget forkætrede "hullet i muren". Stedets meget beskedne facade gør det nemt at gå forbi, hertil kommer at der aldrig eller sjældent er et udhængt spisekort, men bag de forbehold gemmer der sig et anbefalelsesværdigt spisested med enkle godt tilberedte retter og god vin. Her kan man møde alle de lokale romerske typer fra denne gade med et utal af madvareforretninger og de nærliggende med de internationale modebutikker. De mange "typer" har måske betydet, at nogen finder, at forholdet mellem kvalitet og pris er blevet forskubbet i den forkerte retning. (Access angiver *, $$)
26. nov. 2009 / ot |