Romerske spisesteder
rundt om Pantheon
Spisesteder i andre dele af byen -> Monti -> Nye steder -> Pz. Navona -> Testaccio -> Termini -> Trastevere -> Trevi
|
Trattoria Armando al Pantheon ( **, 00) Salita De Cresce 31 ( H7 ) Lukket lørdag aften og søndag. Når man kigger ind på Panthenon ligger dette spisested ca. 50 meter oppe i gaden ud for den højre skulder. Her laves der fremragende minestrone, specielle pastaretter og en fortræffelig Pollo al vino (kylling i vin) alt i velvoksne portioner til en meget rimelig pris. Lokalerne og betjeningen er meget hyggelig. Et meget billigt sted, når man tager stedets beliggenhed tæt på en af verdens største seværdigheder i betragtning.
MARIO ( **, 00) Piazza delle Coppelle nr. 50-51 ( H8 ) Lukket søndag Et udmærket nyistandsat sted ud til den lille plads. Her spiste tidligere mange soldater, lokalerne er ikke særlig store, om sommeren rykkes bordene ud på torvet. Check spisekort for priser, der kan være overraskelser i dagens retter, men alt er særdeles godt udført efter de bedste romerske traditioner. Et fint spisested baseret på familietraditioner.
Nuova Cappanina ( **, 00) Piazza delle Coppelle nr 8 ( H8 ) På venstre side i Via delle Coppelle, der hvor piazza'en begynder, overfor den græsk katolske kirke inde i hjørnet, ligger et godt spisested med rimelige priser og et stort spisekort. For nogle år siden ukendt af turister, dette er ikke tilfældet længere, nu kommer de for den gode mad og de moderate priser (2 retter 17 euro pr. pers.).
|
|
Da Vito (**, 00) Via delle Colonelle 5 (H8) Bagerst inde i en smøge findes indgangen til dette lille spisested, hvor der højst er plads til 35 mennesker indenfor og udenfor under de store parasoller er der plads til 16. Rummet har lyse vægge, bordene er smalle og der er åbent indkig i køkkenet. Der er et større spisekort med antipasti 5-12 euro; primi 5-9 euro; secondi 5-14 euro, verdure 5 euro og formaggio 5-6 euro og en flaske toskansk vin koster omkring 10 euro. Portionerne er velvoksne og serveres i pander og særdeles veltillavet.
Enoteca Corsi Fabrizio ( **, 0) Via del Gesu 88 ( J7 ) Lukket søndag Dette sted skal opleves. Bag de store køleskabe i en stor vinforretning, findes en af Roms sidste og godt gemte frokostrestauranter. Stemning, god mad, billig vin, romersk betjening. For ikke at få unødig ventetid bør man komme omkring 12.45 eller efter 13.30, da stedet er optaget af det arbejdende folk og alle de turister, der har læst skamrosende artikler om stedet. Eventuel ventetid kan bruges til at drikke flere gode glas ved disken foran køleskabene, samtidig med at man studerer mulighederne for et eller flere gode hjemkøb. Dette sted er et "must". Stedet omtales også hos Eva Ravnbøll: ”Romerske restauranter”.
|