Romerske spisesteder

omkring Termini

Tekst

 

Spisesteder i andre dele af byen

-> Borgo & Prati

-> Campo di Fiori

-> Monti

-> Nye steder

-> Pantheon

-> Pz. Navona

-> PzDelPopolo

-> Spanske Trappe

-> Testaccio

-> Trastevere

-> Trevi

 

Caffetteria Borromini                      (***, 0)

Via Quattro Fontante 19              ( L8 )

Lukket lørdag og søndag.

Her på hjørnet ved Via XX Settembre og Via Quattro Fontane lige overfor Borrominis berømte kirke S. Carlo ligger endnu et af mine favorit frokoststeder i Rom. Familien der ejer stedet er fra Sardinien og som alle gode steder, er det ved frokosttid meget besøgt af kontorfolk fra de nærliggende kontorer. Besøgstallet var så stort, at familien har måttet foretage en udvidelse og ombygning af hele restauranten og baren. Her er nu tre marmorklædte sale med højt til loftet og plads til et sted mellem 120 og 150 mennesker. Klokken 13.15 er dette en myretue, hvor tjenerne styrter afsted og samtalerne ved bordene er i fuld gang. Al bestilling foregår på en duplikeret liste og der bestilles alt på en gang lige fra forret til dessert og vin (husk det normale er hvidvin men der kan bestilles en flaske rødvin til stort set samme pris som den åbne hvide). Typisk pris for en komplet middag med forret, hovedret, salat og vin ligger på ca. 8-10 euro. Afregningen foregår ved kassen i baren, ingen bliver snydt, alle er glade - det er et skønt sted, det bør prøves mindst engang om ikke andet så for at opleve stemningen, når det romerske kontorfolk i flotte habitter, slips eller stilfulde spadseredragter går til frokost.

 

 

Er Buchetto

Via Viminale (på venstre side fra Termini)

I forhold til Caffeteria Borromini ovenfor er Er Buchetto et helt andet frokost sted.

Stedet har eksisteret siden 1890 som det fremgår af billedet og indenfor er der maksimalt plads til 20 spisende mennesker. Her er hovedattraktionen helstegt pattegris (porchetta) serveret med et godt brød og frisk hvidvin fra Castelli Romana. Det er også muligt at få en god salami og noget fremragende ost, så der er alle  muligheder for en god frokost til få penge. Det bør prøves, da stedet er det sidste af sin art i byen. 

Borromini: S. Carlo al Quattro Fontane

 

Hosteria Capitale                                      ( **, 00)

Via Goito 50                                       ( M9 )

Her 50 meter fra hjørnet af Via Montebello ligger så endnu et af mine romerske favorit steder, hvis tidligere ejer Nucci Ennio nu er død, så konen har måttet afhænde forretningen. Efterfølgerne har fortsat konceptet med et stort spisekort på flere sprog, en god kvalitet og en rimelig pris. Det er et rigtig godt sted i det mørke banegårdskvarter, men indenfor er der lys og kvalitet.

Restauranten har en størrelse så det vil være muligt at få plads til et større selskab fx. en skoleklasse.

 

Da Salvatore                                              (***, 0)

Via Castelfiardo 39C                            ( M9 )

tlf. 06 4941237 – lukket tirsdag

Endnu en af de klassiske romerske familie­restauran­ter selv om der reklameres med Cucina Pugliese. Her er der en fastpris middag på omkring 9 euro for 3 retter mad + 1/4 vin. Det er et fund for pengene. (3 retter á la carte + vin + kaffe +1 portion is for ca 11 euro pr. pers.) Også her er det muligt at få plads til et større selskab. Et herligt sted midt banegårdskvarteret.

 

Ristorante Donati                                      (**, 00)

Via Magenta 20 (hjørnet ved Via Marghera)

tlf. 06 491868 – mandag lukket

Et overraskende godt sted få skridt fra Stazione Termini, hvilket giver mange turistgæster men der er alligevel også mange lokale gæster. Priserne er primo 6-7 euro, secondo 7-9 euro, chianti classico 11-13 euro, der er også en turistmiddag til 15,5 euro. Det langstrakte rum (med en stor køledisk i midten) er tæt besat med borde og meget ofte total optaget. Spisekortet er på fire sprog og betjeningen er kompetent, flink og hurtig. Ved den ene endevæg sidder ”mutter” højt hævet over gulvet med en  pc’er og styrer slagets gang. Meget anbefalelsesværdigt.

 

 

 

Området ved Via Piave og Piazza Fiume

 

Fiaschetteria Marimi                                 ( *; 0)

Via Cardorna 7-9                                ( M9 )

Hvis man er træt af frokost på et lille hotelværelse og ikke har behov for

en lille "lur" om eftermiddagen, så er det skønt at fordrive den romerske

siesta med frokost, vin og snak. Dette er så kvarterets frokoststed, hvor

man kan få dagens hjemmelavede pasta, et veltillavet stykke kød, en

salsicce, salat, ost og ikke mindst et godt glas vin, alle dele af høj

kvalitet. Farmor er i køkkenet, svigerdatter serverer og barnet leger med

sit nye skateboard, væggene er dækket af vinflasker, så det er absolut

stedet for en siestasnak.

 

Zi Umberto

Via Sicilia 150                                          ( M9 )

Stedet er stærkt anbefalet af Access med *** for "a great meal" og $ for

en "inexpensive" pris. Spisekortet skulle indeholde en mængde vildtretter.

Jeg skulle prøve en søndag, men det var lukkedag, så en anden gang skal

der måske aflægges et besøg. Måske fordi der var ikke noget spisekort i

vinduet, men til gengæld var der breve med hilsener fra mange kendte

amerikanere, der har spist fortræffeligt på dette sted.

 

Trattoria La Lampada                             (***, 000)

Via Quintino Sella 25.                         ( L9 )

Et sted i dyrere ende af skalaen, det er stærkt anbefalet af en

medarbejder i Undervisningsministeriet. Her er specialiteten alle former

for spændende svamperetter i meget lækker tilberedning, men helt klart

pengene værd. Restauranten har et meget udsøgt vinkort. Lukket søndag.

 

 

3. december 2009 / ot