Spisesteder i Trastevere
Tekst

 

                                              

 

Spisesteder i andre dele af byen 

 

-> Borgo & Prati

-> Campo di Fiori

-> Monti

-> Nye steder

-> Pantheon

-> Pz. Navona

-> PzDelPopolo

-> Spanske Trappe

-> Testaccio

-> Termini

-> Trevi

 

                         

La Tana de Noantri                        ( ***, 000)

Via della Paglia 1.                               ( G5 )

Tlf 06 5806404; lukket tirsdag.

Dette er klart et af mine favoritsteder. Det ligger som Augosto e Sandro kun få skridt fra S. Maria in Trastevere ad gaden til højre for kirken. Her er lukket tirsdag men åbent om søndagen. Dette er stedet for den gode familiemiddag, det ses blandt andet af, at de romerske familier møder talstærkt op med onkler, fætre, kusiner, børn og diverse husdyr, for at indtage huset romerske specialiteter herunder pizza. Her er gode og lidt halvdyre fiskeretter, mange fremragende pastaretter og lige så fremragende klassiske romerske retter som fx. kalvehaler med blegselleri. Medens man kigger på spisekortet lokker tjeneren med "crocchette", døde frikadeller lavet af gårsdagens rester, de smager meget fint og er fremragende appetitvækkere.

 

 

La Torre                                              (  *, 00)

Via Natale del Grande 10                     (G5)

Et lidt turistpræget sted med rødternede duge og bastflasker under loftbjælkerne, men her er meget hyggeligt med et stort spisekort med mange romerske retter til meget rimelige priser. Maden er meget veltillavet og betjeningen er fin måske for hurtig, men det kan man jo selv råde bod på ved at tage den lidt med ro.

 

Ristorante La Tana de Noantri

 

Osteria dell'Aquila                             (**, 0)

Via Natale del Grande 53/53

tlfnr. 06 581 024

Lukket tirsdag

Lige over for La Torre ligger meget gode og billige spisested i et langt nydeligt lokale. Maden er spændende og meget veltillavet, betjeningen er fin, så det er absolut anbefalelsesværdigt. Fra mandag til lørdag kan man spise frokost til reducerede priser:

primo (forret) 5,00 - 5,50 euro (aften 7,00 - 7,50)

secondo (hovedret) 7,00 - 8,00 euro (aften 9,00 - 16,00)

½ liter husets vin koster 3,00 euro og ½ liter acqua fås for 2,00 euro. Skal man fråse kan en flaske Chianti Colli Senesi fås for 16 euro.

 

 

Osteria / Corti Masssimo                  (  *,  0)

Via delle Pelliccia 39                                 (G5)

tlf.nr. 06 580309

Stedet er næsten naboer til ”Trattoria da Augosto” (se ovenfor),  og endnu et af de gode, lokale, enkle steder med god og billig mad til håndværkerne, her er ikke så mange "kunstneriske typer" som hos Augosto. Også her er mor i køkkenet og far sørger for serveringen af de solide portioner af friskkogt pasta og gode klassiske retter. Her serveres også pizza.

Stedet er også omtalt hos Eva Ravnbøll: ”Romerske restauranter”.

 

 

Trattoria da Enzo

Via dei Vascellari 29

Trastevere

 

Trattoria da Enzo,                                 (***,  0)

Via dei Vascellari 29                          ( H5 )

tlf. 06 5818 355 - lukket søndag                   

Et rigtigt romersk værtshus overtaget i 1997 efter de oprindelige ejere. Her er der dækket med papir og der serveres god og meget veltillavet mad til en billig penge fra et godt styret køkken. Spisekort på engelsk og italiensk selv om stedet er overvejende lokalt. Lokalet er nyistandsat og udsmykket med mange smukke pasteltegninger. Spisekortet har mange romerske specialiteter, men det er dog muligt at få en bistecca Fierentina. En gennemsnitspris på ca. 23 euro pr. person.

Stedet er også omtalt hos Eva Ravnbøll: ”Romerske restauranter”. Så det bør besøges.

 

 

Trattoria da Augosto                         (**, 00)

Piazza di Renci 15                                                      (G5)

Lukket søndag

Et go Et familiested lidt i stil med Da Enzo. Stedet er meget besøgt af de lokale håndværkere til frokost, men til aften er det stedet for de mere kunstneriske typer, stedet er ved at blive et in-sted, men fastholder fortsat sit familiepræg og priserne er absolut meget rimelige, når kvaliteten er i top for mad som "vor romerske moder" laver det.

Dette sted omtales også hos Eva Ravnbøll: "Romerske spisesteder"

 

 

Osteria der Belli

Piazza S. Appolonnia                         (G5)

lukket mandag

Pladsen ligger i Via della Lungaretta umiddelbart før man når frem til Pz. S. Maria in Trastevere. Stedet er opkaldt efter den romerske værtshuspoet G.B. Belli, hvis statue man finder ved Ponte Garibaldi i begyndelsen af Trastevere.

Trattoria da Augosto

G. B. Belli

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Belli's samlede værker med over 7.000 beskrivende digte om livet i Trastevere i sidste del af forrige årh. var i lange tider en klassisk konfirmationsgave i Rom.

Stedet er meget søgt også af turister, men absolut et besøg værd. Stedet er primært et solidt, lokalt spisested med udendørsservering. Prøv stedets Petti di Pollo.

Også dette sted er omtalt hos Eva Ravnbøll: ”Romerske restauranter”.

 

 

DaMario                   ( **,  0)

Via del Moro 51                    (G5)

tlfnr. 065803809

Her er der i modsætning til mange andre steder tale om et ret stort trattoria, hvor det er muligt at bestille plads til hele skoleklasser. Mange fastboende danske i Rom bruger jævnligt stedet, hvor den

samme familie i snart mange år har drevet forretning. Godt tilberedt mad, stort udvalg små priser, god hvidvin og venlig betjening.

Absolut et besøg værd, selv om der kan være mange turister. Udover det sædvanlige spisekort findes der en fin turistmiddag for ca. 12 euro for en middag incl. 1/4 liter vin. Husets vin er hvid ifølge gammel romersk tradition, men der kan købes vin på flaske til en rimelig pris.

 

Vincenzo alla Lungaretta           ( **. 00)

Via della Lungaretta 170/173

Tlf. nr. 06 5882876

Stedet ligger på den anden side af Viale Trastevere (modsat S. Chrisogono) så her er der knapt så mange turister og en del lokale spisende. Restauranten har et gammelt" stort lokale med en piazza-ovn i baggrunden.

 

Flink betjening og ikke mindst et godt romersk spiskort (fx grillet blæksprutte) og retter til meget rimelige priser.

Stedet er nævnt hos Henrik Oldenburg: ”Smag på Rom - i jubelåret 2000"

 

 

Bar S. Calisto                                   ( **.  0)

Piazza S. Calisto

Lukket søndag

Dette er det bedste og billigste drikkested ikke bare i Trastevere, men i hele Rom. Her er gratis at sidde ned (ude eller inden) og betragte hele den lokale befolkning i alle dens spændende fremtoninger. Det kan fås alt det normale for en bar, selv om det ikke altid er muligt at købe almindelig vin i glas, men prosecco eller spumante er altid på programmet. Rød- og hvidvin kan købes på flasker til

priser der ligner dem henne hos alimentariet. Dette sted er et must.

 

 

28. nov. 2009 / ot