Berlin

Ture i Byen

Tekst

 

* Forsiden

* Tur1 - Prenzlauer Berg

* Tur2 - Unter den Linden

* Tur3 - Kurfyrstendamm

* Tur4 - Nicolaiviertel

* Tur5 - SpandauerVorstadt

* Tur6 - Kreutzberg

 

* Spise- og drikkesteder

 

Tur 7

Potsdam og Sanscouci

 

Transport fra Alexanderplatz:

Regionaltog fra spor 2 hver halve time 8.33, 9.03, 9.33 osv. Køretid 33 minutter

S-tog. Afgang 8.39, 8.49, 9.09 osv. Køretid 46 minutter.

Er man selvkørende går der motorvej til Potsdam og det er rimelig nemt at finde parkering ved Bahnhof Potsdam-Stadt, der er udgangspunkt for turen.

Der kan købes en dagbillet til Sanssouci mm, men det er uklart hvor meget den dækker. Nogle steder er der kun adgang med rundvisninger. Den bedste dag for et besøg er onsdag, hvor flest steder har åbent.

 

Den store kurfyrste Friedrich Wilhelm, Friedrich II’s oldefar, havde brug for et opholdsted i nærheden af sine jagtområder, og hans rådgiver Johann Moritz von Nassau-Sie fik omdannet et forsømt jagtslot i en uanselig by foran Berlins porte til sin hersker. I 1669 var byslottet færdigt, det findes ikke mere, men en kæmpe byggeplads i den indre by afsløres, hvor det skal genopføres som sæde for landdagen. Efter Den store Kurfyrste var der var der ingen af de herskende, der syntes specielt godt om Berlin. Potsdam lå så tæt ved og var så herligt med al sin grønne natur, så der blev ofret meget på etablering af den godt 300 ha store park omkring Sanssouci, der blev bygget for Friedrich II omkring 1744.

 

Denne tur begynder dog i Potsdam og slutter i Sanssouci.

 

Smuttur

Ca. 800 meter mod syd (modsat turen gennem Potsdam centrum) ligger Einsteinturm (1919-24, arkitekt Erich Mendelsohn) i Albert Einstein Parken. Det er et solobservatorium under Astrophysikalisches institut Potsdam. Der er guidet besøg i tårnet – med foredrag im observatoriet på tysk – skal bestilles i forvejen; men det er et besøg værd at se tårnet udefra.