·                Rosa Luxemburg Platz

Pladsen har haft mange navne i tidens løb. Den begyndte som Babelsbergeer Platz, indtil den i 1910 blev opkaldt efter kansler Bernhard von Bülow. I 1933 blev den opkaldt efter den myrdede nazistiske aktivist Horst Wessel og da kommunisterne kom til magten efter krigen fik den først navn efter Karl Liebknecht, dernæst det nuværende navn. Et af grundene til de mange navneskift ligger her fortsat, det gamle hovedkvarter for kommunistpartiet, der nu huser PDS Partei des Demokratischen Sozialismus, Østtysklands tidligere regerende parti.

I begyndelsen af 1900-tallet forsøgte man at sanere området, men først efter 1. Verdenskrig fik man realiseret noget af projektet.

·                Volksbühne.

Volksbühne var et resultat af den socialdemokratiske Volksbühnebewegung, hvis mål var at bringe teatret ud til arbejderne. Når bygningen ligner en ”nationalscene” er det ingen tilfældighed, det var arbejdernes nationalscene, modstykket til de borgerlige huse på Unter den Linden. I sin storhedstid havde bevægelsen omrking 50.000 medlemmer, der samlede ind til nye teatre. For de midler blev den imposante bygning opført i 1913-14 efter tegninger af Oskar Kaufmann. Teateret udbrændte under krigen og blev genopført i 1950-54 i stærkt forenklet former.

Frem til krydset ved Torstrasse og Schönhauser Allee. Fortsæt ud af Schönhauser Allee til Senefelder Platz.

·                Senefelder Platz

På pladsen står mindesmærket for Alois Senefelder, der opfandt litografien. Monumentet er udført af Rudolf Pohle i 1892. Som på de stentryk Senefelder udviklede teknikken bag, er hans navn på soklen skrevet med spejlskrift af små drengebørn. En af drengene holder (et for længst forsvunden) et spejl op. Det gule murstenshus på pladsen bygget i 1883-1887 var bygget som et aldersdomhjem for den jødiske menighed. Det blev besat i opstanden i oktober 1989.

·                Jüdicher Friedhof (Schönhauser Alle 23-25)

Kirkegården blev i 1827 anlagt foran byens porte. Her kommer man til en tidslomme midt i byen, gamle gravsten, efeu og store træer. Der i tidens løb blevet begravet omkring 22.000 jøder, blandt dem musikeren Giacom o Meyerbeer (død 1864) og maleren Max Liebermann (1935).

Fortsæt ud ad Schönhauser Allee til Wörther Strasse her holdes til højre mod

·                Kollwitz Platz.

Her boede grafikeren og billedhuggern Käthe Kollwich 1891-1943. Hvor huset stod er der nu en lille plads med en kopi af hendes skulptur ”Mutterliebe”. På midten af pladsen står Gustav Seitz’ statue (1958) af hende.

På pladsen afholdes om lørdagen et stort og spændende marked og skulle man være sulten sælges alverdens lækkerier i de små boder, tyske pølser, falaffel, gule ærter eller østers med champagne, men det er også muligt at købe kaffe og kage.

Fra Kollwitzplatz fortsættes ad Husemann Strasse (den pæne ende af Absalonsgade i CPH) frem til Sredzki Strasse, hvor der holdes til venstre ved Schönhauser Allé.

·                Husemann Strasse.

Gadens facader blev renoveret i 1987, hvor byen fejrede 750 år. Med håndudførte skilte og smedejernslanterner har den fået sit oprindelige udseende tilbage, herunder også indføring af ovnfyring og udendørs wc.

Omveje eller sidespring

Inden man går ad Husemann Strasse kunne man vælge at fortsætte ad Wörther Strasse frem til Rykestrasse, hvor der holdes til venstre frem til nr. 53. Her finder man

Berlins eneste synagoe, som ikke blev ødelagt af nazisterne i 1938. SA brugte den som hestestald. I 1953 blev den sat i stand. Ved ombygningen frem til 2007 efter planer af Johann Hoeniger blev den største - og nu også smukkeste – tyske synagoe fra 1904 med nu 1200 pladser renoveret til næsten original stand. Træder man ind i gården, ser man den imponerende pragtfacade til en teglstensbasilika i romaniserende former, som bevidst knytter sig til europæiske traditioner. I det indre bæres gallerierne af piller, og over exedras krydsribbehvælv for enden af midtskibet ses en blå, stjernedækket nattehimmel.

Man bør også fra Kollwitzplatz går en tur ned ad Knaackstrasse for at se det formidable vandtårn fra 1874, der nu er indrettet med lejligheder. Et fantastisk bygningsværk.

·                Schultheiss Brauerei.

Bryggeriet flyttede til denne adresse allerede i 1860’erne, men de vigtigste dele er bygget i perioden 1889-92, og tegnet af Franz Schwechten, der også tegnede Gedächtniskirche og Anhalter Bahnhof. Nu bruges det som kulturcentrum (kultur-Bruerei), hvor skuespillere, instruktører, sangere,  digtere og skulptører fra hele Europa mødes til arrangementer.

Ad Danzigerstrasse til Poppel Allé.

·                LSD-Viertel

Gammel alternativ bastion i Prenzlauer Berg opkaldt efter initialerne i de tre største gader: Lychener Strasse, Schliemann Strasse og Duncker Strasse.