Skråt til højre overfor kirken ligger

·                Knoblauch Haus (Poststrasse 22) åbent tirsdag-søndag 10.00-18.00

Huset er fra 1759/60 med de nyklassicistiske slyngdekorationer fra 1800. Det fortæller historien om familien Knoblauch, som ejede huset indtil 1928, samt om borgerskabets dagligdag i 1800-tallet. Bygningen er en af de få, som overlevede Anden Verdenskrigs ødelæggelser.

Pladsen forlades ad Props Strasse til Spreeufer, hvor man kan se statuen af ”S. Georg og dragen”, den var tidligere placeret i gården til Stadtschloss. Ved Spreeufer holdes til højre hen mod Mühlendamm. Inden man går over Spree går man lidt til venstre for at se et smukt hus.

·                Ephraim palais (Poststrasse 18) åbent tirsdag-søndag 10.00-18.00

Det var oprindeligt et lille apotek, men ombygget af arkitekten Friedrich Wilhelm Diterichs i 1765 til en fornem bolig for hofjuveler, møntmester og bankier Veitel Heine Ephraim. Dette er en rokoko perle – balkoner med forgyldte rækværk og putti, en portico med toskanske dobbletsøjler og etagerne adskilt af pilastre og en tagbalustrade kronet af vaser. Det indre svarer til det ydre. Bag det smukt afrundede bygningshjørne ligger ovale festsale, så der er noget at se på.

I 1936 stod bygningen i vejen for en ombygning af Mühlendammbrücke, så bygningen blev revet ned stykke for stykke og opbevaret. Den kom i 1980’erne tilbage til Østberlin fra Vestberlin og er i dag placeret 12 meter forrykket. Den er i dag en filial af bymuseet og anvendes til skiftende udstillinger.

På den anden side af Mühlendamm Brücke holdes der til højre ad Breite Strasse.

·                Ribbeckhaus (Breite Strasse 35)

Dette er byens ældste bevarede hus og det eneste bevarede i sen-renæssance stil; opført i 1624 af geheimeråd Georg von Ribbeck, men i 1628 erhvervet af hertuginde Anna Sophia von Braunsweig-Lüneburg. Den oprindelige bygning blev i 1803-04 udvidet med en ekstra etage, hvor man genopsatte de gamle tværgavle. Ved restaureringen af den krigsskadede bygning omkring 1960 blev facaden genskabt i en mere enkelt form. I dag kan man studere Berlins historie i huset, da det siden 1996 har huset ”Zentral- und Landesbibliothek”.  

Fra Breite Strasse tager man Neumannsgasse, der følges frem til Brüderstrasse.

·                Nicolaihaus.

Den tyske oplysningstids arnested. Købt i 1787 af forlæggeren, forfatteren og filosoffen Friedrich Nicolai. Her mødtes personligheder som Schinkel, Schadows, Hegel.

Ad Brüderstrasse mod Spree til Fischerinsel, straks efter ned mod Spree og Inselbrücke, Wallstrassse til

·                Märkisches Ufer

Her finder man overfor Fischerinsel med dens 25-etagers højhuse, denne lille enestående rest af det gamle Berlin, de synes at have overlevet tidernes gang. Langs Spree-kanal ligger Historischer Hafens museumsflodpramme og på landjorden en række barok- og klassicistiske borgerhuse. Det ældste måske bygget omkring 1700 ligger i nr. 18. Märkisches Ufer betragtes om et mønstereksempel på rekonstruerende bygningsbevarelse. Enkelte af husrækkens tomter er udfyldt med historiske originaler, der oprindeligt har ligget andre steder. Det drejer sig nr. 10: Ermelerhaus (opkaldt efter en tobaksfabrikant og flyttet fra Breite Strasse) og nr. 12: Art’otel Ermelerhaus (flyttet fra den anden side af kanalen).

·                Märkisches Museum (Am Köllnischen Park 5).

Bygningen er tegnet af den berlinske stadsarkitekt Ludwig Hoffmann med inspiration fra murstensgotikken og renæssancen og den blev opført mellem 1901 og 1907.Under krigen blev bygningerne næsten fuldstændigt ødelagt og 20 % af samlingerne gik til grunde. Bygningen rummer et museum der dokumenterer Berlins historiske og arkitektoniske udvikling gennem århundrederne, fra begyndelsen til vore dages største tyske by. Når det ikke kaldes et Berlin-museum, men et Märkisches, skyldes det ønsket om at beskrive hele Mark Brandenburg. Museumssamlingen deles med Berliner Museum i Lindenstrasse, så Märkisches Museum tager sig af byhistorien indtil år 1800.

Der fortsættes hen til Jannowitz Brücke over på den anden side og ad Stralauer Strasse hen til Klosterstrasse (Waisenstrasse), hvor der holdes til højre ind i område med flere seværdigheder.

I Klosterstrasse (nr. 74) kan man se de maleriske ruiner af en gotisk franziskanerkirke og tilhørende kloster. Bygningerne blev opført mellem 1250 og 1265 og de stod næsten uændrede til 1945. Efter krigen blev ruinerne af klostret nedrevet, men ruinerne af kirken blev sikret og gjort til center for moderne kunst.

·                Palæ Podewils (Klosterstrasse 68-70)

Huset blev tegnet af Jean de Bodt og bygget i 1701-1704 for kammersekretær Caspar Rademcacher, men blev i 1732 erhvervet af Heinrich Graf Podewils. Palæets midterste vinduesfag markeres af dobbletpilastre og balkon krones af tympanon. Huset er ombygget og udvidet flere gange. DDR-tiden hed det ”Haus der jungen Talente”, i dag bruges det til kulturcenter med musik-, teater – og litteraturarrangementer.

·                Parochialkirche.

Kirken er færdiggjort i 1695-1705 af Martin Grünberg. Foran den korsformede centralbygning med fire halvrunde apsider er der en fremskudt tårnbygning. Kirken udbrændte i 1944 og den øvre tårnetage med hjelmtag styrtede sammen. Kirken blev først genopbygget i 1991 med et meget forenklet interiør. Den fungerer i dag som udstillingshal.

Ude ved Grünerstrasse kan man ved Waisenstrasse finde

·                Den gamle bymur

Bymuren, som engang omgav bosættelserne Berlin og Cölln, blev bygget i anden halvdel af 1200-tallet. Ringen af fæstningsværker, bygget af kampesten og mursten, blev gjort højere i 1300-tallet. I 1600-tallet havde muren mistet sin betydning, og den blev næsten helt nedrevet. I dag er der kun bevaret få og små sektioner omkring Waissenstrasse.

Går man tilbage mod Stralauerstrasse

·                Stadthaus (Jüdenstrasse, Stralauerstrasse).

Det store tårn viser bygningens vigtighed. Stadthaus bygget i 1902-11 for at aflaste rådhuset, arkitekten var Berlins stadsarkitekt Ludwig Hoffmann.

Overfor Stadthaus på den anden side af Stralauer Strasse kan man se

·                Palais Schwein & Berliner Münze

Bygget i 1699-1702, tegnet af arkitekten Jean de Bodt (ham fra Palæ Podewils). Palæets facade er udsmykket med en frise af Johan Gottfried Schadow med gengivelser fra metalforarbejdningens og møntfremstillingen udvikling. Berliner Münze er bygget sammen med Palais Schwein og rummede før DDRs kulturministerium.

Så kan turen slutte ved at fortsætte ad Spandauer Strasse forbi Rotes Rathaus til Alexander Platz med busser og S-bahn.

20.dec. 2010 / ot