Det forvitrede forsoningskors foran kirken erindrer om provst Nikolaus von Bernau, der blev myrdet i 1325.

 

På pladsen bagved kirken (Berlins egentlige hjerte) kan man se et stort springvand - Neptun-brønden og lidt længere inde efter Spandauer Strasse passerer man

 

·    Marx-Engels-Forum

Dette er et stykke realsocialisme midt inde i byen. Siden 1986 har de to filosoffer  Karl Marx og Friedrich Engel siddet ved bredden af Spree, i overstørrelse og af bronze. Det er et værk af Ludwig Engelhardt.

 

På den anden side af Marx-Engels Forum nede ad gaden langs Spree kan man besøge et nyt museum.

 

* DDR-Muséum

Åbent alle dage 10.00-20.00, beliggende ned til Spree lige overfor Berliner Dom. Museet er en meget pædagogisk og fremragende udstilling om dagliglivet i DDR (kan mest sammenlignes med Arbejdermuseet i København). Prøv at sidde i en Trabant, se østfjernsyn, røre ved Freie Deutsche Jugend–skjorte og østjeans, at rumstere  rund i køkkenet, trække skufferne ud og oplev, hvrodan daligdgaen i øst var, også i det små – men husk også at afprøve aflytningsudstyret i Stasi-hjørnet.

 

* Berliner Dom

På dette sted opførte fik pave Paolo II opført et lille kapel for S. Erasmus som Berlins første sognekirke. Under Friedrich II fik opført en barok nybygning, der i 1816-1821 blev ombygget i klassicistisk stil efter tegninger af K. F. Schinkel. Da denne kirke ikke længere opfyldte kejserrigets præsentationsbehov lod Wilhelm II den nedrive og en ny opført mellem 1895 og 1905. Det hele blev planlagt i kejserlig målestok, da Berliner Dom skulle være protestantismens hovedkirke i forhold til det katolske modstykke i Köln. Forbilledet er S. Pietro in Vaticano inspireret af den italienske højrenæssance og af barokken. Som en triumfbue åbner hovedportalen sig ud mod Lustgarten. Den kuppeldækkede centralbygning består af schlesisk sandsten. Domkirken, der i 1944 blev voldsomt ødelagt, blev genopbygget fra 1974 og blev efter færdiggørelsen af den indre renovering genåbnet i 1993.

I kirkens venstre side står de store sarkofager for Friedrich Wilhelm, den store kurfyrste (1620-1688) og Friedrich III (1831-1888)

I kirkens højre side står Andreas Schlüters prægtige kister, hvor dronning Sophie Charlotte og kong Friederich I (1657-1713) har deres sidste hvilested.

I krypten findes 90 gravmæler for en række medlemmer af Hoenzollerdynastiet, ved udgangen står en ”Pieta” udført af Michael Lock i 1888 (Michelangelo har ikke levet forgæves).

 

Overfor Berliner Dom på den anden side af Spree lå tidligere DDR’s udenrigsministerium Palast der Republik, der blev nedrevet midt i 1990’erne, så nu ligger alt åbent og danner Schloss Platzt, hvor det gamle Hohenzollerslot fra 1500-tallet var beliggende indtil resterne i 1950 blev det blev sprængt i luften. Nu er der blotlagt nogle fundamenter og rester af mønttårnet fra 1573. Overfor Schloss-platz ligger Lustgarten, der oprindeligt var slottets køkkenhave, senere prydhave og under DDR en skulpturpark. Bagved Lustgarten på den anden side af Bodenstrasse kan man se Museumsinsel, med det foranliggende Alte Museum, der er tegnet af K. F. Schinkel, som et palads for kunsten.

 

Fra Schloss Platz og Lustgarten fortsættes frem mod broen over til Under den Linden. Den forhenværende pragtallé udgjorde Berlins kulturelle midtpunkt. I 1647 lod ”Den store kurfyrste” ridestien beplante med lindetræer i seks rækker fra slottet til Tiergarten, men rigtig karakter fik den 1,2 km lange og 60 meter brede boulevard dog først under Friedrich I (1688-1733) og Friedrich II, den store (1740-1786).

 

* Schloss-brücke  

Berlins fornemmeste bro forbinder det tidligere slotsområde med Unter den Linden. Efter man i DDR-tiden sprængte Statsschloss blev broen omdøbt til Marx-Engels Brügge. Efter Befrielseskrigene fik K. F. Schinkel til opgave (1819-1824) at anlægge en bro af sten, der sammen med ”Neue Wache” skulle indgå i ”et harmonisk hele langs denne smukke gade”. Støbejernsbalustrader, udsmykket med søheste, tritoner, delfiner og andre havdyr, forbinderi hver side fire granitpostamenter med indsatte runde medaljoner med ørnemotiver. Efter K. F. Schinkels død udførte elever fra C. D. Rauchs skole (1847-1857) efter hans tegninger de skulpturer, der fremstiller en krigers livs- og lidelsesvej. Til erindring om afslutningen på Befrielseskrigene står otte figurgrupper højt hævet ude på broen.

Hjørnegruppernes temaer: Den bevingede sejrsgudinde Nike lærer drengen heltesagn (Emil Wolff, 1847), Kroner sejrherren (Friedrich Drake, 1853), løfter den sårede op (Ludwig Wichmann, 1853), og bærer den døde kriger i sine arme op til Olympen (August Wredow, 1847).

Den midterste gruppe viser, hvordan ynglingen undervises i brugen af våben, hvordan krigeren endelig modtager sine våben af Nike, bliver ført i kamp og står under gudindens beskyttelse. 

 

Fra Sloss-brücke kan man til venstre se den pragtfulde

* Friedrichs-Werderske Kirche,

der i dag er indrettet som et museum for K.F. Schinkel, men her er også udstillet en række skulpturer af den tids førende kunstnere. En omtale af kirken følger senere på turen.

 

Under den Linden. Ridesti fra 1573, der af kurfyrst Friedrich Wilhelm i 1647 blev omdannet til en bred allé.

 

* Zeughaus - Deutsches Historisches Museum)

Våbendepotet (tøjhuset) er opført i perioden 1695-1705. Andreas Schlüter (Tysklands betydeligste barok billedhugger) er mester for facadens rige dekoration og de gribende masker af 22 døende krigere, der smykker den indre gård. Bygningen blev i 1875 omdannet til våbenmuseum og er i dag indrettet som Deutsches Historisches Museum.

Det blev brugt fra 1952 til 1990 brugt som museum for ”Tysklands Historie med vægt på ”det tyske folks revolutionære traditioner”. Fra 2006 er museet nyindrettet med en præsentation af Tysklands historie set i en europæisk sammenhæng og i sin regionale mangfoldighed. Den gamle bygning er udvidet med en moderne udstillingshal vendt over mod Museumsinsel. En central vindeltrappe i glas tegnet af den amerikansk-kinesiske arkitekt Leoh Ming Pei forbinder de to udstillingsbygninger.

 

·   Kronprinzen Palais eller Palais Unter den Linden (vs).

Palæet blev bygget til Frederik den Store i 1732, medens han stadig var kronprins. Ombygget fuldstændig i 1856-57 af Heinrich Strack. Det blev genopført fra grunden efter luftbombardementet i 1943. Efter Wilhelm II’s abdikation i 1918 blev palæet brugt som kunstmuseum. I nyere tid har forbundsrepublikkens præsident Richard von Weizsäcker benyttet huset som residens, hvilket ikke er sket siden.

 

·     Neue Wache

Med sin klassiscistiske doriske søjleportikus blev den opført mellem 1816 og 1818 som det første bygningsværk af Berlins gennem tiderne betydeligste arkitekt K. F. Schinkel. Bygningen skulle give ly til vagten ved det kongelige slot. Bygningen er en variation over et romersk fort, en bygning der med sin tyngde kan hamle op med de to meget større nabobygninger, Universitetet og Tøjhuset. Bygningen blev i 1931 omdannet til mindesmærke for de faldne i Førte Verdenskrig, fra 1960 var det mindested for ofrene for fascismen og militarismen. Siden 1993 har den været det ”Zentrale Gedenkstätte der Bundesrepublik Deutschland für die Opfer von Krieg und Gewaltherrschaft. Central i bygningen står Käthe Kollwitz’ værk ”Pietà” i 4-dobblet størrelse.

 

Bagved Neue Wache ligger et par interessante bygninger

·                Maxim-Gorki-Theater (Am Festungsgraben 2)

Bygningen blev opført i perioden 1824-1827 efter tegninger af Schinkels elev Carl Theodor Ottmer, og det var meget berømt for sin udsøgte akustik. Efter krigen blev det omdannet til teater.

Paladset ved siden af blev bygget mellem 1751-1753 som hovedsæde for den preussiske finansminister. Det blev senere privaatbolig for Freiherr vom und sum Stein. Nu afholdes der Sotheby-auktioner og opføres dukketeater. Den tadsjikiske tesalon er det eneste minde om bygningens funktion som Haus der Deutsch-Sowjetischen Freundschaft.

 

·                Humboldt Universität

Bygningen er tegnet af G. W. Knobelsdorf til Frederik den Stores bror Heinrich. I 1809 blev bygningen gjort til hjemsted for det nyoprettede universitet.

Efter 2. Verdenskrig blev det opkaldt efter grundlæggerne Wilhelm von Humboldt (filosof og sprogforsker) og hans bror Alexander von Humboldt (naturvidenskab), begge sidder udenfor i marmor. I haven foran bygningen er der skulpturer af Helmholz, Maz Planck og Neumann.

 

·                Rytterstatuen af Frederik II, den store

der rider med trekantet hat og kroningskåbe på sin yndlingshest – Condé. Denne 13,5 meter høje rytterstatue er Christian Daniel Rauchs hovedværk (se omtalen af C. D. Rauch i afsnittet om personer sidst i noterne).

 

Bebelplatz

Pladsen ligger op til Unter den Linden og hører med sine omgivende bygninger til Berlins mest interessante seværdigheder. Her findes

·                Deutsche Statsoper  

Bygningen er tegnet af Knobelsdorff og opført i 1741-1743 i korintisk tempelstil, som den første bygning på pladsen. Den dag i dag er den det vigtigste operahus i Berlin. Den blev ødelagt under Anden Verdenskrig, men genopbygget og moderniseret i 1986.

·                Altes Palais

Her boede kejser Wilhelm I allerede før han blev kejser. Det blev bygget i 1834-36, da ingen troede at han skulle blive statsoverhoved, hvilket dog skete i 1856, da hans bror Friedrich Wilhelm IV, blev for sindssyg. Bygningen nedbrændte i 1943 og blev genopført 1962-63.

·                Altes Bibliothek

Bygningen ved siden af Altes Palais kaldet ”kommoden” på grund af formen, blev tegnet i 1775 af Georg Christian Unger. Det var foran denne bygning nazisterne (Goebbels) den 10. Maj 1933 gennemførte den første store bogbrænding. Midt på pladsen kan man gennem en rude se ned i et af de mest originale monumenter, der skal minde om nazismens forbrydelser, nemlig ”De tomme hylders bibliotek”, bog brændingen der fandt sted den 10. maj 1933, hvor nationalsocialisterne brændte mere end 20.000 ”entartete” bøger.

 

Der fortsættes ad pladsen til

·                Sankt Hedvig Kirche

Katolsk kirke opført i 1747-1773 af Jean Legeay efter tegninger af Knobelsdorff skabt som et Pantheon. Efter ”De schleisiske Krige” skulle kirken fremstå som et tegn på kongelig tolerance.

 

Efter besøget fortsættes højre om kirken ned til Französische Strasse, hvor der holdes tv hen til Werder Strasse.

·                Friedrichwerdersche Kirche (Schinkelmuseum).

Dette er den første af K. F. Schinkels bygninger, der udelukkende består af råt tilvirkede teglsten. Tysk nygotik med kubistiske tvillingetårne (1824-1830) inspireret af det engelske kollegiekapel.

Efter svære krigsskader blev kirken i 1980’erne rekonstrueret og nyindrettet til skulpturmuseum, med værker af Gottfried Schadow, C. D. Rauch, Emil Wolff og Theodor Kalides. På galleriet kan man få et indblik i K. F. Schinkels liv og værk.

 

Tilbage til Französischer Strasse, der følges til Charlottenstrasse, hvor der holdes til venstre ind pål pladsen

 

Gendarmenmarkt

Dette er efter manges mening ikke kun Berlins men Europas smukkeste plads. Den har fået sit navn efter kyrasserregimentet ”Gen d’armes”, der midt i 1700-tallet havde sine stalde her. Den stærkt krigsskadede plads blev genopbygget i 1950 i anledning af 250 års jubilæet for ”Deutschen Akademie der Wissenschaften”. Pladsen domineres af tre store bygninger:

·                Französischer Kirche (1701-1705).

Kirken er bygget til de indvandrede franske huguenotter.   

·                Deutche Kirche (1708).

Kirken blev bygget til den preussiske lutherske befolkning.  

 

Begge domkirkerne fik først deres kupler under Friedrierik 2. De er tegnet af Karl von Gonthard (1785), der hentede sin inspiration fra tvillingekirkerne på Piazza dell Popolo i Rom.

·                Schauspielhaus

Midtpunktet på pladsen er K. F. Schinkels ”Schauspielhaus”, der blev bygget fra 1818 til 1821 på fundamentet af det nedbrændte Nationaltheater fra 1802 (tegnet af C. G. Langhans). Trappen – et af Schindlers mesterværker - der fører op til vestibulen med de ioniske søjler var tidligere udelukkende forbeholdt det kongelige hof.

Foran teateret står et Schiller-denkmal af Reinhold Begas (1871), det blev fjernet af nationalsocialisterne i 1935, men genopstillet af DDR i 1987.  

 

·                Nolde Stiftung Seebüll, Jägerstrasse 55.

(sidegade til Gendarmenmarkt overfor Schauspielhaus). Et museum for den kendte tyske kunstner Emil Nolde (1867-1956), som mange kender fra det skønne museum i Seebüll syd for Tønder. Men Noldestiftelsens samling er så stor, at Berlin har fået lov til at kigge med.

·                Museum Mendelsohn, Jägerstrasse 51

 

Fra pladsen holdes til højre ad Jägerstrasse frem til Friedrichstrasse, hvor der holdes til højre tilbage til Under den Linden, på vejen passerer man stormagasinet ”La Fayette”, hvor det stærkt kan anbefales at spise en frokost i kælderetagen. Det er et besøg værd.

Fra Friedrichstrasse krydses Under den Linden, hvorefter man drejer til venstre ad Mittelstrasse frem til Schadows Strasse.

 

 

·                Johan Gottfried Schadows

Huset var bolig og atelier for J. G. Schadows. Det har en fornem facadeudsmykning o g en meget smuk indre gård. (Se omtale af S. G. Schadows sidst i noterne).

 

Tilbage til Unten den Linden og frem mod Brandenburg Tor.

 

 

·                Pariser Platz

Pladsen blev anlagt under Frederik Vilhelm I. Den fik i 1814 fik den sit nuværende navn efter de preussiske troppers erobring af Paris. Dengang var den omkranset af barokpalæer og klassicistiske byvillaer og den var en af byens fornemmeste adresser.

Under 2. Verdenskrig blev pladsen stærk ødelagt, så kun rester af ”Akademie der Künste” stod tilbage. Først efter Murens fald kunne man fra 1993 påbegynde genopbygningen af pladsen som et samlet hele, ud fra et sæt byggebestemmelser om bygningshøjde, materialer og facadeudformning. Som eneste undtagelse er glasfacaden på ”Akademie der Künste”.

Fra midten af pladsen set mod Brandenburger Tor ser man fra højre side og rundt: