Berlin
Spise- og drikkesteder
* tur 8 - Andre steder, muligheder * De store museer |
Spise- og drikkesteder I Berlin har man alle muligheder for at få opfyldt sine forventninger til mad og drikke. Her er alt fra det store luksus gourmetkøkken til imbiss. Michelin har tildelt 11 luksusrestauranter tolv stjerner, men uberørt af dette sker der hele tiden store forandringer. De gode og rimeligt billige restauranter omkring Kreuzberger Südstern hører til berlinernes favoritter. Rundt om Kollwitz Platz i Prenzlauer Berg står sultne mennesker i kø ved beskedne, men fortræffelige etniske køkkener. Mange foretrækker en hurtig Currywurst, mens andre er til det italienske køkken, men stort set alt er muligt med køkkener fra Østrig, mexico, Japan, Indonesien, Thailand, Rusland, Ungarn og selvfølgelig Frankrig.
Unter den Linden (Mitte) · Café Mähring; Charlottenstrasse 55 · Shan, Markgrafenstrasse 36 (fremragende bar) · Lafayette; den russiske afdeling (fin, fin frokost ^15) · Maxx Bar, Postdamer Strasse 5 (***, ^15) frokost · Diekmann im Weinhaus Huth, Alte Potsdamer Strasse 5. Huset er det eneste hus, der overlevede bombardementet af Potsdamer Plads. I dag kan det knibe med at få øje på den historiske bygning midt mellem højhusene, selv om den er sat i stand med en flot kalkstensfacade. Det er et vinhus med priser for enhver pengepung, der er altid østers til rimelige priser. · Treffepunkt Berlin, Mittelstrasse 55 · Zur Nolle, Georgenstrasse (ved S-bahn Friedrichstrasse) · Restaurant Borchardt, Franzöische Strasse 47 Et sted i den dyrere ende med mange berømte gæster. Niveauet er mellem den fineste bistro og en raffineret restaurant. Kendt for sine grillretter og laksetartar. · Ständige Vertretung, Schiffbauerdamm 8 (www.staev.de ) ved S-bahnhof Friedrichstrasse. Navnet (fast repræsentation) spiller på den daværende vesttyske repræsentation i Østberlin. Her drikkes det særlige rhinske øl Kölsch, der spises ”Flammekuchen” (en slags pizza). Hovedretterne ligger i en prisklasse omkring 14 euro. Rimeligt udvalg af vin.
|
Weinhaus Huth |
· Biers Imbiss Friedrichstrasse 142 (under broen ved U-bahn Mitte). Stedet for fastfood i form af den berømte Currypølse med pommes frites. Siges at være blandt de bedste i Berlin. · Issan, Unter den Linden 78 (lige overfor Hotel Adlon) I henhold til Siebeck (Gastronomie, beschrieben und bewertet) er ”dette en fremragende kilde til gastronomisk fryd”. En menu med suppe og hovedret koster omkring 13 euro. Enkelte vine serveres pr. glas.
Nicolai-viertel
· Zur Letzten Instans, Waisenstrasse 14 (Rotes Rathaus). Eisbein mit saurkraut og spisekort med gotiske bogstaver. Berlins ældste restaurant, ved den 200 år gamle majolika-ovn har også Napoleon fået lækre specialiteter. · Zum Nussbaum Probsstrasse · Kartoffel Laube Probsstrasse
Prenzlauer Berg · Prater biergarten, Kastanienallee 7-9. En lidt ydmyg indgang kan afholde en fra at gå ind, men det er en misforståelse. Gå ind gennem den smalle indgang og oplev den herlige have med masser af grønt, store skyggefulde træer og frem for alt masser af tilbud til ganen og maven. Bratwurst, currywurst med tilbehør, ”Wiener mit Brötchen” og anden tysk mad som vedhæng til fadøl. I sommerhalvåret er der servering ved rødternede duge i Berlins ældste Biergarten, om vinteren serveres retter som Königsberrger Klopse (kogte frikadeller) med kapersflødesovs i det tilstødende gäststätte. · Herr Rossi, Winsstrasse 11 (tlf. 0049 5306 1077) (***, ^20) Indtil videre et meget lokalt sted. Spisekortet veksler hver dag, og fredag er fiskedag. Der serveres en god antipasto misto med skinke, pølse, grillede grøntsager, tørrede tomater, oliven og godt brød. På kortet er der også en suppe, en pastaret og en kødret. Store portioner. Et udmærket vinkort med italienske vine i forskellige prislag. |
· Femminamorta, Winstrasse 30 (***, ^25) Et særdeles godt spisested med fine, spændende retter og et godt vinkort. Forretter fra 4,50 euro; hovedretter fra 8,00 euro, vand 1,70 euro. · Bistro Kollberg, Kollwitzplatz 35 (**, ^20) Et mindre sted men med et godt køkken, hvor hovedretterne koster omkring 6,00 euro, huset vin er god og rimelig i pris (0,2 l til 3,00 euro). Anbefalelsesværdigt. · Gugelhof, Knaaackstrasse 37 (hjørnet ved Kollwitzplatz) Stor wienerpølse garneret med raffineret fransk æstetik eller saurkraut og blodpølse. Gugelhof er klassisk tysk med et forfinet twist og uniformerede tjenere. · I due Forni, Senefelder Platz. De bedste pizzaer i området. · Imbiss Konnopke Schönhauser Allee 44A (U2, Eberswalder Strasse) Åbent ma-fr 6.00 til 20.00 og lø 12-19. Her fås Berlins bedste currywurst, en bus eller togtur værd. Fra klokken 6.00 er der kø ved pølseboden under højbanen. Folk sætter tænderne i hofretten: currywurst. De legendariske pølser har gjort Konnopke’s fra 1930 til en institution.
Kreuzberg · Ristorante Sale e Tabacchi Rudi-Dutschkestrasse 23. Berlins bedste italienske restaurant ligger i stueetagen i et skønt hus i jugendstil, der mirakuløst overlevede bombardementet af byen. I selve huset ”Rudi-Dutschke-Haus” har det venstreorienterede dagblad ”Taz” redaktionslokaler. Restaurationen er rigtig god endda med overkommelige priser. Man kan spise meget eller lidt, alt efter appetit. · Området ved Görlitzer hof (etniske restauranter) · Indisk Oranienstrasse 6 (indisk) · Cafe Unart, Oranienstrasse (har også et lille teater)
Spandauer Vorstadt/Scheunenvirtel · Brechtshaus, Chaussesstrasse 125 (Helene Weigel opskrifter) · Russendisko på Kaffee Burger, Torstrasse 58-60 (www.russendisko.de) · Pasternak, Knaackstrasse 22/24 (www.restaurant-pasternak.de) En solid blanding af jødiske specialiteter og russiske klassiere. · Gorki Park, Weinbergsweg 25 (www.gorki-park.de) Moskva øl, Stolichnaya-vodka og russiske café-retter. · Al dente, Auguststrasse 91 (italiensk). Et tilsvarende koncept på Schönhauser Allé var meget fint. · Ballhaus Berlin, Auguststrasse 24-28. Gammelt tysk dansested. · KW (Kunst Werke) Café bravo, Auguststrasse. Overfor nr. 30.
Kürfyrstendam området · Witty’s, Wittenbergplatz Sultne folk stopper gerne op mellem KaDeWe og U-Bahn, for denne Imbiss lugter ikke af gammel fritureolie, men af øko-pommes frites tilberedt med frisk olie, og hvor currywurst, ristede pølser og hotdogs er fremstille af kød fra biodynamiske landbrug. Selvfølgelig kan man få en velsmagende økologisk øl. · KaDeWe, Tauentzienstrasse 21-24 (U-bahnstation Wittenbergeerplatz). På 6. Sal (Feinschmecker-Etage) i dette berømte værtshus findes alt, hvad der kan glæde et smagsløg. Der er 33 bistroer og barer og i alt er der et vareudbud på mere end 33.000 forskellige enheder. · Gasthaus Krombach, Meinekestrasse 4 (tjekkisk) · Zum Patzenhofer, Meinekestrasse 26 · Cafe im Litteraturhaus, Fasanenstrasse 23. Stier med fint grus mellem græsplænen og bygningerne. Det er et væksthus i Jugenstil med smedjern, og personalet klædt i hvidt tøj med butterfly. Cafeen er en fredelig oase gemt væk fra menneskemylderet på Ku’Dam – en tilbagevenden til tiden, før verden gik af lave. Internationalt køkken og godt vinkort (^25) · Zillemarkt, Bleubtreustrasse 48a. En kendt sted med mange gæster, turister, men det er et særdeles godt spisested med mange berlinerretter, godt øl og fin betjening. (***, ^20) · Kuchi-restaurant, Kantstrasse 30 (www.kant.kuchi.de) · Samos, Leibnizstrasse 56 (græsk) · Bernini, Konstanzerstrasse 5 (italiensk) · Sokrates, Lietzenberger Strasse (hjørnet ved Joachinsthaler Strasse) · De 12 apostle, Bleibtreuer Strasse 49, Savigny Platz. Lige overfor indgang til S-bahnhof. Et godt frokost sted med nogle fantastisk tynde pizza’er.
Charlottenburg · Schnitzelei, Röntgenstrasse 7 (www.nola.de) Wienerschnitzler, jägerschnitzler, bayrischer schnitzler og schnitzler for vegetarer. Schnitzelei er til både den lille og store sult og stedet ligger fint med terrasse og udsigt til Spree.
Mitte (Hackescher Markt) · Weihenstephaner, Neue Promenade 5 (**, ^20). Et særdeles udmærket måltid. Solidt og veltillavet. · Trattoria Ossena, på pladsen · McBride’s, Oranienburger Strasse 32 (i nærheden af Den Nye Synagoge) Ifølge ”Berlin, seine Gastronomie, beschrieben und bewertet von Wolfram Siebeck” er dette adressen man giver videre til gode venner. Det professionelle køkken er tydeligvis enkelt, men med fremragende retter. Priserne er mere end rimelige i forhold til den gode mad.
|