Berlin
Ture i Byen
|
|
Tur 5 Spandauer Vorstadt / Scheunenviertel
Området nordvest for Alexanderplatz, der afgrænses af Friedrichstrasse og Karl-Liebkneckt-Strasse er den tidligere Spandauer Vorstadt, kaldet sådan fordi en af dens hovedgader, Oranienburger Strasse, førte til Spandau. Den østlige del af området blev kaldt Scheunenviertel (lade-kvarteret), fordi de store hølader på grund af brandfare blev flyttet hertil uden for bygrænsen i 1672. Området blev tilflugt sted for jøder påfllugt fra Rusland og Østeuropa, og i 1800-tallet var det et veletableret centrum for Berlins jøder. Efter Anden Verdenskrig forfaldt området, men er i dag kommet på mode, med nyrestaurerede huse, flotte bygninger og elegante restauranter side om side med lejekaserner, skumle gårde og bygninger gemt bag stilladser.
Turen: Turen har udgangspunkt ved S-Bahn ”Hackesche Markt”, men beskrivelsen kan vendes så den også kunne begynde ved U-bahn ”Oranienburger Tor” i den nordlige del af Friedrichstrasse.
· Hackesche Markt Hacke var bykommandant omkring 1750. Pladsens form skyldes de gamle volde og fæstningsanlæg. S-banen er bygget på murede buer ca. 550 stykker på den tilkastede voldgrav, der omgav det gamle Berlin. Buerne var oprindeligt åbne, men blev senere lukket til lagerrum, butikker, caféer og meget andet. Mellem Hackesche Markt, Rosenthaler og Rosa Luxenburg Platz ligger det oprindelige Scheunenviertel. Laderne (die scheunen i alt 27) blev bygget uden for voldene på grund af brandfaren. Dette skete på ordre fra den ”store kurfyrste”, Friedrich Wilhelm i 1600-tallet. Det blev efterhånden til et fattigkvarter med mange knejper, et miljø, som blandt andet er beskrevet i Alfreds Döblins ”Berlin Alexanderplatz. Fra slutningen af 1800-tallet kom mange russiske og polske jøder hertil på grund af progromer – en slags frivillig getto.
Fra Hackesche Markt går man væk fra S-banen hen til Oranienburger Strasse, der følges frem til Grosse Hamburgerstrasse, hvor der holdes til højre. Gaden var indtil Anden Veerdensrig en af hovedgaderne i Berlins jødiske kvarter. Her lå adskillige jødiske skoler, et alderdomshjem og byen ældste jødiske kirkegård.
|
|
Her møder man i rækkefølge · Alter Jüdischer Friedhof. Berlins ældste jødiske kirkegård etableret i 1672 og frem til 1827 blev mere end 12.000 jøder begravet her, indtil den blev erklæret for fyldt. Kirkegården blev ødelagt af nazisterne i 1943 og i 1945 blev den udlagt som park. I dag et mindested med få jødiske gravsten for blandt andre Moses Mendelsohn (1729-1786). (Han var filosof og spillede sammen med vennerne Lessing og Nikolai en stor rolle i den berlinske oplysningstid i midten af 1700-tallet og han var en central skikkelse i i kampen for at skaffe jøderne borgerrettigheder. Hans bog Jerusalem er den første moderne jødiske religionsfilosofi.) Foran kirkegården på det sted, hvor alderdomshjemmet engang lå og blev brugt som detention for tusinde af berlinske jøder, der skulle deporteres til udryddelseslejrene, har man etableret ”Gedenkstätte Grosse Hamburger Strasse” med en beskeden mindetavle og Will Lammerts monument ”De deporterede”, der forestiller en lille gruppe jøder, der føres i døden. · Den jødiske skole ( i nr. 27) Skolen blev grundlagt i 1778 af Moses Mendelsohn. Skolen blev genopført i 1906 og atter åbnet som jødisk gymnasium i 1993. Her var tidligere det jødiske alderdomshjem og drengeskolen fungerede fra 1942 som opsamlingslejr for 56.000 berlinske jøder. Foran skolen er opstillet en buste af Moses Mendelsohn.
Få meter længere fremme i gaden · Sophienkirche. Det er et fantastisk syn fra Grosse Hamburger Strasse, at se Sophienkirches tårn. Indrammet af to nybarokke bygninger hæver to yndefylde, kobberkronede klokkestokværk sig på en kompakt tårnstamme. Kirken blev opført fra 1712 til 1735, i perioden 1713-40 hed den Spandaurische Kirche (fordi Soldaterkongen ikke kunne lide sin stedmoder), men efter Friedrich II blev den igen kaldt Sofienkirche. Kirkens indre blev nyindrettet i 1892 i nybarok stil. De bygninger der blev opført i 1905 i samme stil, er anlagt symmetrisk efter kirken.
Fra kirken tilbage til Oranienburgerstrasse, hvor der holdes til højre. Gaden er hjemsted or mange af Berlins mest søgte steder med natteunderholdning og ikke mindst talrige caféer, restauranter, barer og kunstgallerier. En tur gaden kan fremvise adskillige spændende bygninger. Lige efter Grosse Hamburger Strasse ligger på venstre side af den lille og elegante Monbijoupark, der ligger mellem Oranienburgerstrasse og Spree. Den tilhørte engang Mobijouslottet, der blev bombet under Anden Verdenskrig og nedrevet i 1960. Forsæt forbi Krausnichstrasse frem til nummer 29-30.
· Neue Synagoge Her er der åbent søndag-fredag 10.00-18.00. Byggeriet blev påbegyndt i 1859 af arkitekten Eduard Knoblauch og stod færdig i 1866, og var engang den største i Tyskland med 3000 siddepladser. Den blev under krystalnatten den 9. november 1938 kun lettere beskadiget, men i 1943, hvor den tjente som lager for den tyske Wehrmacht blev den endegyldigt ødelagt. Genopbygningen i orientalsk-maurisk stil blev påbegyndt midt i 1980’erne og færdiggjort i 1995 til 50-årsdagen for Anden Verdenskrigs afslutning. Der er åbent for rundvisninger og museet Centrum Judaicum er helliget jødernes rolle i Berlin.
Der fortsættes videre frem til hjørnet ved Tucholsky-strasse. (Kurt Tucholsky (1890-1935) var en af drivkræfterne i Berlins kabaretliv i 1920’erne, hvor han skrev et utal af satiriske tekster om Weimarrepublikken. Han emigrerede i 1933 til Sverige, hvor han to år efter begik selvmord. I Litteraturhaus i Fasanenstrasse (tur 3) er der en mindestue.) · Postfuhramt (Posttransportkontoret) (T side 269) En majestætisk bygning, et stolt vidnesbyrd om ”Wilhelminsk” pragtudfoldelse, men måske mere som et tegn på kommunikationens stigende betydning fra midten af 1800-tallet. Her husede man hovedcentralen for det vidt forgrenede berlinske rørpostsystem, pakkeudleveringen for pakkepostkontoret overfor og staldbygninger (240 heste) i to etager på bagsiden. Det overdådige postkomplekst stod færdigt i 1881. Alle pragtbygningens symboler stilles til skue: Hjørneindgangen i en rundbueniche krones af to ottekantede mindre kupler og en stor ortogonal kuppel. De stribede klinkefacader er beklædt med terrakottafliser i italiensk renæssancestil, basunkindede putti symboliserer mellem bladværk og frugter alle former for postforretninger, og mellem de rundbuede vinduesnicher ses rækker af portrætmedaljoner af opdagelsesrejsende og opfindere, der har bidraget til overførslen af kommunikation (fx Marco Polo og Alexander von Humboldt). I dag benyttes Postfuhramt af et galleri, der jævnligt arrangerer udstillinger med moderne fotokunst.
På vej videre frem skal man også bemærke huset i nr. 71-72, der blev opført i 1789 af Christian Friedrich Becherer for Tysklands store frimurerloge. Der fortsættes fremad forbi Auguststrasse, overfor Linienstrasse ser man en ruin
· Tacheles Det kunstneriske BZ-projekt, eller den alternative kunst symbol har overlevet siden 1990 takket været sponsorer og turister. I den store bygning er der værksteder, en biograf og en scene, alle vægge i bygningen er overmalet med graffiti.
Der fortsættes få meter frem til Friedrichstrasse, hvor der holdes til højre. På hjørnet ved Hannoversche Strasse ser ”Ständige Vertretung der Bundesrepublik” (1971-1990), nu lokal kontor for ”Bundesministerium für Bildung und Forschung”. Fra Friedrichstrasse fortsættes over i Chaussestrasse, hvor man går langs en større kirkegård.
· Dorotheen Städtischer Friedhof. På denne lille romantiske kirkegård ligger i den nordlige ende af Friedrichstrasse har adskillige af byens prominente personer fundet deres sidste hvilested. Kirkegården blev anlagt i 1763 på et engområde uden for bymuren, et område der senere blev til pæn borgerlig bydel Borotheenstadt, nær universitetet. Derfor ligger der mange professorer begravet her fx Johann Gottlieb Fichte (1762-1814), Georg Wilhelm Hegel (1770-1831) og Christoph Hufeland (1762-1832). Efter eget ønske fandt Brecht her i 1956 sit sidste hvilested, nær sin bolig i Chaussestrasse 129. Mange andre af DDR’s kulturarbejdere fulgte ham. Heinrich Mann, Anna Seghers (1900-1983), Helene Weigel (1900-1983), Arnold Zweig mfl. Den preussiske klassicismes berømte kvartet Schinkel, Schadow, Rauch og Stüler, havde ikke kun deres kunstneriske virke her, de ligger også begravet her. Det betydeligste gravmæle kan ses på den anden side af en mur på den franske kirkegård, der blev anlagt til de berlinske huguenotter i 1780: Ancillon-monumentet, som Schinkel tegnede (et af de sidste monumenter) til Friedrich Vilhelm 4’s lærer, Friedrich Ancillon (1767-1837). Lige i nærheden et stor kapelagtigt gravmæle for kunstmæcenen Ludwig Revené (1793-1861) tegnet af Friedrich August Stüler. Der er nok at se på.
Ved siden af kirkegården i Chauseestrasse nr. 129 · Brecht’s Haus. Her boede forfatteren fra 1953 til 1956, og der er i baghuset på 1.sal indrettet mindestuer for ham. Der er kun en tur med guide, den finder sted hver ½ time, så ser man Brechts møbler – blandt andet fra de seks år som flygtning i Danmark. Der fornemmes en ægte østtysk efterkrigsstemning. I kellerrestaurant serveres der wiener-retter efter Helene Weil’s opskrifter.
Fra Brecht-haus fortsættes ud af Chausseestrasse til Invalidenstrasse, hvor der holdes til venstre hen til nr. 43, hvor man finder det kæmpemæssige
· Museum für Naturkunde. En af Berlins største seværdigheder, det naturhistoriske museum, et afsolut must for børn og voksne – især om vinteren, hvor det kan være lidt koldt at besøge en af byens to i sig selv fabelagtige zoologiske haver. Museet rummer en helt enestående samling dinosaurer, her i blandt den verdensberømte urfugl, Archaeopteryx Lihographic, stamfaderen til vores fugleverden. Bag den monumentale indgangshal, hvor de store uddøde dyr, hvis skeletter er hentet op af en asfaltsump i Tanzania, viser sig i al deres magt og vælde, ligger uendelige gange med alverdens naturhistorie og venter på gæsterne. Kantinen kan ikke anbefales, men butikken er super.
Er man ikke til naturhistorie går man fra Brechthaus tilbage mod Friedrichstrasse, hvor der holdes til venstre ned af Oranierburgerstrasse går forbi Tacheles og holder til venstre ad Auguststrasse.
Auguststrasse Her er der kunsthandler og flere interessante barer. · KW (Kunst Werke) Café bravo, Auguststrasse. Overfor nr. 30. Et meget spændende gårdområde med flere aktive kunstværksteder. · Clärchens Ballhaus (August strasse 24) Efter at have været i brug i 91 år fik lokalerne et diskret løft, og nu er alting næsten som i gamle dage. Musikkern og Rotkäppchen-sekten er ny, ligesom det dansende publikum – udover det gamle – ligeså. En nyhed er også den pæne have til middagspausen og om eftermiddagen kan man også nye en kop kaffe her.
Auguststrasse følges frem til Grosse Hamburgerstrasse, hvor der holdes til højre. På højre side nede i gaden ser man indgangen til St. Hedvigs Krankenhaus. Her blev Goebbels opereret for galdesten i 1944. Han roste behandlingen i sin dagbog, så måske skulle nonnerne have skåret lidt dybere i ham.
Der holdes til venstre ad · Sophienstrasse Gaden er et typisk for et boligkvarter i 1700 og 1800-tallet. I 1987 blev gaden blev restaureret i DDR-tiden i anledning af Berlins 750-års jubilæum. Bemærk specielt nr. 18-19. ”Berliner Handwerkerverein” (”Kunstnernes hus”), der i 20’erne og begyndelsen af 30’erne var stedet for politiske møder og det var en højborg i kommunismens historie. I nr. 21. Bemærk også ”Sophie Grips Höfe” med den private ”Kunstsamlung Hoffmann i den tidligere symaskinefabrik.
Fra Sophienstrasse ind i · Hackesche Höfe. Hele gårdområdet blev etableret omkring 1900 af en byggespekulant Kurt Berndt. Det består af ottte sammenhængende gårde med bolig – og erhversområder. Facaderne er udsmykket med konventionelle stukfacader, medens avangardisten August Edel (1871-195) foretog udsmykning af festsale og den første ydergård
20. dec. 2010 |