Sicilia
Piazza Armerina
- Sicilia
Velkomst - Agrigento (**) - Cefalù (*) - Palermo (**) - Siracusa (**) - Taormina (**)
|
Piazza Armerina og Villa Casale (**)
Byen Piazza Armerina ligger midt på øen syd for Etna, 697 meter over havet på Colle Armerino. Byen har i dag ca. 23.000 indbyggere. I byen er der enkelte seværdigheder som · S. Pietro · Palazzo di Città Paladset har en elegant balkon i jern. · S. Rocco Barokkirke · Il Duomo Opført fra 1604 på en tidligere kirkestruktur. Indenfor er kirkerummet enkeltskibet i et latinsk kors. Der skulle være et Crocifisso (*) fra 1485. · S. Andrea (*) Opført fra 1096. Indenfor er der - en serie fresker fra det 12-13. århundrede.
Spisested: Ristorante Pepito Via Roma, 140, Tlfnr. 0935 685737.
Bortset fra de lokale seværdigheder, er det den store seværdighed 5 km uden for byen, der trækker turisterne til. |
|
Villa del Casale (Kejservillaen). Sammenlignet med andre epoker har den romerske kolonitid på øen ikke sat sit store præg, men fra senantikken stammer det væsentligste romerske monument og et fast mål for enhver Siciliensfarer, den ”kejserlige” villa ved Piazza Armerina. Anlægget ligger i eet skovklædt, kuperet terræn tæt ved et vandløb. Fra den højestbeliggende del, den såkaldte ”basilica” (nr. 46), åbner udsigten sig mod syd udover en dalsænkning. På stedet har ligget en mindre villafra omkring 150 e.Kr, der omkring år 300 er blevet ændret og udvidet til det anlæg, der er kendt i dag. Denne villa var i brug senantikken ud, og enkelte dele blev genanvendt i den normanniske periode. Det menes, at bygningerne engang i 1100-tallet blev begravet i mudder efter et mægtigt jordskred, så grundmurene og mosaikker blev sparet. I 1920 fandt nogle bønder et meget fornemt mosaikgulv, men først i midten af 1900-tallet gik udgravningerne i gang, og man fandt grundmure og mosaikgulve fra en 3500 m2 stor villa, der er blevet bygget i 200-tallet. Efterfølgende har der været flere udgravninger i 1929, 1935, 1950-1960 og igen fra 1986. Komplekset består af en række selvstændige elementer grupperet omkring de repræsentative rum, hvis hovedakse krummer af hensyn til terrænforholdene. |
Den besøgende er kommet gennem en portbygning til
en hesteskoformet gård med søjler (nr. 10), her er han drejet til
højre gennem et firkantet rum (nr. 11), hvis gulv har fremstillet en
velkomstceremoni (et hjørne viser to mænd med laurbærgrene og
fakler). Så er vejen gået videre langs søjlerne i den store
peristylgård (nr. 13), de i midten har haft et bassin med en
vandkunst. Fra peristylet er man gået op ad et trappeløb, har
krydset den lange korridor (nr. 25) for til sidst at stå i det
basilikaformede hovedrum (nr. 40). Dette afsluttes med en apsis,
hvor ejeren har modtaget den besøgende siddende på en tronstol. Omkring denne suite af rum ligger så anlæggets mere praktisk betonede elementer. Mod vest findes en stor halvcirkelformet latrin (nr. 6) og bag det et badeanlæg (nr. 2-5), hvis akse går skævt på de centrale rum omkring peristylgården. Nord for badeanlægget findes en række ret simple rum med sort-hvide mosaikker i geometriske mønstre (nr. 15-22), formodentlig til tjenestefolk. Syd for peristylgården og i et lidt lavere niveau ligger et selvstændigt kompleks, hvis akse igen afviger fra centralrummenes. Det består af en oval, søjleomkrandset gård (nr. 29), hvorfra en trappe fører op til et rum med kløverbladsformet grundplan (nr. 36). Det er villaens spisesal eller triclinium. |
Rum 25
|
Rum 25 |
Mellem denne afdeling og basilikaen ligger en gruppe luksuriøse sove- og opholdsværelser, som må være forbeholdt ejerens privatsfære. Et centralt rum (nr. 42), der var udformet som enn lille kildehelligdom, nymfæum, var åbent mod himlen for at give lys til de omliggende rum.
Udgravningerne har ikke givet nogen form for information om, hvem der har været villaen ejer og dens navn. Der er flere teorier om, hvem ejeren af Villa Casale har været. Den almindeligste teori er, at villaen har været en slags ”retrætebolig” for kejser Dioclezianos (285-305) medkejser Maximianus Herculius (286-305), der herskede over den italienske del af Romerriget. Denne teori baseres på de mange mosaikker, og dekorative elementer der kan forbindes med Maximianus Herculius, men flere forbinder ejerskabet til Maxentius, søn af Maximianus.
En anden teori går ud på at der er såvel militære som civile dele i villastrukturen. Indgangen kan karakteriseres som en triumfbue, og væggene ved siden af indgangen bærer militære tegn og i nogle af mosaikkerne er der også militære motiver. På den anden side viser hele komplekset et tydeligt civilt formål, og hovedparten af mosaikkerne har referenser til litterære, filosofiske og trosmæssige forhold. På byggetidspunktet havde kejser Diocleziano bestemt, at ingen romersk borger måtte opføre en bolig til både civilt og militært formål.
|
|
Dog kender man en enkelt undtagelse, da Ceionius Rufius
Volusiano (præfekt i byen Rom, konsul under både Maxentius og
Constantin I og præfekt for Prætorianergarden) og hans søn Ceionius
Rufius Albinus (konsul 335 og præfekt i Rom) måske har det været far
og søn, der for deres store fortjenester, har fået tilladelse til at
opføre villaen, der faktisk rummer to private afdelinger med egen
indgang.
Men intet er givet om ejerskabet, udover at han har været velhavende, tæt på magten centrum, haft ejendom i Afrika, tjent penge på at sælge vilde dyr til de romerske arenaer, han var glad for jagt, holdt af musik, poesi og dyrkede sin familie. Selv om man ikke ved, hvem ejeren var, findes i mosaikgulvet i den ”lange korridor” – den store jagt – central i højre tredjedel, mosaikgulvenes eneste portrætfremstilling. Her står en ældre mand støttende sig til en stok. Han bærer bukser og en rigt broderet tunica med kappe over. På hovedet har han den såkaldte pannoniske bjørneskindshue, der var på mode blandt militærpersoner omkring år 300. Manden flankeres af to livvagter,og det er åbenbart, at han er hovedpersonen i fremstillingen. Et besøg giver et enestående blik tilbage til den romerske storhedstid. De eksisterende i bygningsresterne er selvfølgelig interessante, men hovedattraktionen er de velbevarede fantastiske gulvmosaikker. Det er et omfattende besøg med mange, mange fantastiske mosaikker. Turen følger en given rute, nedenfor angives de steder, der i følge TCI Guide d'Italia og Baedeker er (*) -mærkede. Kortet er lånt hos Baedeker, fortegnelsen er hentet hos TCI. |
Rum 25 |
Rum 7 |
7. Salone – vestibule. Mosaikken viser husfruen, der fører børnene til badet, samt husets unge piger, der bærer tøj og håndklæder. 15-24. Diverse værelser. 17. Dansesalen 20. Sal med de fire årstider 22. Sal med amoriner, der fisker 21. Den lille jagtsal (*). Mosaikken viser en jagtscene og ofring til den romerske jagtgudinde Diana. 25. Ambulacro della Grande Caccia. Korridoren foran tronsalen, mosaikken fortæller om indfangelse af vilde dyr, der skulle bruges til kampe i de romerske teatre. Til højre foregår det i Arabien og til venstre i Armenien. 27. Her er udsmykningen 10 bikiniklædte kvindelige atleter i gang med deres øvelser. 28. Dieta di Orfeo. Orfeus fortryller planter og dyr med sin Zither. 29. Peristilio ellittico. En oval gård med søjler. Den danner indgang til spisesalen. 30-35. Mindre rum - Vani. De mest fremtrædende er 30. Vinhøstsalen, hvor amoriner plukker druer. 32. Vinpersersalen, hvor amoriner perser vin. 33. Sal med fiskende amoriner 36. Triclinium – den store spisesal. Et kvadratisk rum med apsis til de tre sider. I den store gulvmosaik ser man kejser Maximians skytspatron Herkules |
Rum 27 |
Rum 48 |
”Fatiche di Ercole”. I den ene apsis bliver Herkules laurbærkrandset af Apollon, i den anden ses kæmper dødeligt sårede af Herkules’ pile, og i den tredje ses den mytiske skikkelse Lykurgus at dræbe baccantinden Ambrosia, der hastigt forvandles til en vinstok. 47. Castellum Aquae. En stor kvadratisk cisterne. 48. Latrina. Kejservillaens tre toiletter. Her kunne man sidde i kreds og underholde hinanden. 41-46. De private gemakker 40. Bacilica. 41. Cibicolo (Scena erotica). 42. Et lille atrium der danner indgang til ”privaten”. Bagved atrium er en lille vestibule med en mosaik "Ulisse e Poliermo" 43. Her sov jagtens klapperdrenge. Man ser dem i pudsige situationer med dyr. 44. Stue med mosaik af Eros og Pan i vild kamp. 45. Mosaikken: Drenge kører væddeløb med store fugle som forspand. 46. Musikkernens og sangernes soveværelse. På gulvet binder to kvinder blomsterkranse.
14. august 2009 / ot |