Sicilia

Selinunte

LInks eller billeder
Tekst

 

- Sicilia Velkomst

- Agrigento (**)

- Cefalù (*)

- Èrice (*)

- Palermo (**)

- Piazza Armerina (**)

- Segesta (**)

- Siracusa (**)

- Taormina (**)

 

- Noter til historien

- Noter til kunsten

 

Selinunte (*)

Selinunt (græsk, Selinus), var den vestligste af de græske kolonier på Sicilien, beliggende på grænsen af det græske indflydelsesområde. Selinunt er én af de mest seværdige græske kolonier, og en prægtigere bastion for den græske kultur kan næppe tænkes. Måske var det en udfordring, at byen grænsede op til mægtige naboer – Elymerne, der boedei det indre af landet ved Segesta, og Karthagerne, der havde herredømmet over den vestlige del af Sicilien, og som begge udgjorde en evig tilstedeværende trussel. Selinunt er med sine helligdomme og templer, med sin befæstede byhøj, der spejler sig i havet, én af de mest betagende af de græske byer i hele Middelhavsområdet. Knejsende templer og vældige ruinhobe vidner om syv templer, der alle hver for sig ville have været en græsk storby værdig, og som alle blev bygget indenfor en forholdsvis kort årrække i løbet af 500-400-tallet fKr.

 

Byen blev grundlagt omrking 648 f.Kr. af kolonister fra Megara Hyblaia, der var en lille lydstat tæt på Siracusa. Selinus blev erobret og hærget af Karthago i 408 f.Kr.; i 250 f.Kr. blev befolkningen forflyttet til Lilybaeum (Marsala). Hvad der stod tilbage efter Karthagos erobring vides ikke, men omkring 800 e.Kr. blev alt der stod tilbage ødelagt af et kraftigt jordskælv, herved opstod ”verdens største ruinhob”.

Selinunt blev anlagt på et aflangt plateau, der strækker sig u mod havet flankeret mod vest af floden Selinus og mod øst af Hypsas floden. Byens akropolis er omgivet af imponerende befæstningsanlæg, der samtidig er en bærende konstruktion for at forhindre jordudskridning under templer og by. Den synlige del stammer fra den karthagiske periode. En stor del af akropolen optages af byens hovedhelligdom med rester af 4 templer (A-D). Hovedparten af beboelsesområdet udlagt i et retvinklet gadenet, har ligget på et plateau nord for akropolen. Øst og vest for byen ligger yderligere to store helligdomsområder; i øst tre templer (E-G), og i vest (for Selinus-floden) på Gaggera-højdedraget ligger Demeter Maleforos helligdom.

 

 

Tempel E - Selinunte

Da man påbegyndte udgravningerne i 1700-tallet vidste arkæologerne ikke med sikkerhed til hvilke guder templerne var indviet til, så man navngav templerne med et bogstav. Senere tiders udgravninger har givet materialer, der giver mere sikkerhed for en navngivning.

 

·      Tempio Orientali (*)

Tempel G. Dette er områdets største tempel 110,36 x 50,10 meter, 46 søjler. Rekonstruktion viser, at søjlerne har været 16 meter høje og 3,5 meter i diameter. Det er fra ca. 550 f.Kr. og måske har det været indviet til Apollon.

Tempel F. Størrelse 61,80 x 24,43 meter og 36 søjler (henholdsvis 6 og 14 pr side). Dette skønnes at være fra 560-540 f.Kr.

Tempel E. Dette er det mest velbevaret. Størrelse 70,20 x 27,05 meter og 38 søjler (6 og 15 pr side) i dorisk stil. Det har måske været indviet til Hera (Giunone).

 

·         Acropoli (*)

Dette ligger på en højderyg helt ud til havet, et af Siciliens mest imponerende syn. Man kommer op til indgangen ved ”Torre di Polluce” indbygget i den græske mur. I ”Casa del viaggiatore” (tv for vejen op) findes der en række plancher med beskrivelser af tårn og det arkæologiske område.

 
 

Tempio A. Størrelsen er 40,23 x 16,23 meter. Måske er det indviet til Castor og Pollux. Opført mellem 490 0g 480 f.Kr.

Tempio B. Et meget lille tempel 8,40 x 4,60 meter fra den hellenistiske periode. Indviet til Empedocle, den berømte filosof og naturvidenskabsmand.

Tempio C. Et af de store templer 63,70 x 24 meter og 42 søjler, det ældste i området og måske indviet til Apollon. I 1925-26 restaurerede man 14 søjler i den nordlige del af templet.

Tempio D. Konstrueret i midten af 6. årh. fKr. 56 x 24 meter. Måske er det indviet til Afrodite.

 

* Demeter Maloforos' helligdom

Helligdommens beliggenhed nær floden Selinus’ udløb med byens vigtigste havn og ved de ældste af byen gravpladser, knytter tempelområdet til Selinunts tidligste historie. Tilnavnet ”Maleforo” (æblebæreren) kan forklares ved, at gudinden var skildret holdende et granatæble, et velkoendt frugtbarhedssymbol. Demeter blev dyrket i flere kolonier på Sicilien, da hun var tilknyttet korndyrkning og frugtbarhed, og dette aspekt var netop den væsentligste årsag til anlæggelsen af de nye samfund fjernt fra hejmlandet: jagten på ledig jord til agerdyrkning.

Demeter Maloforos’ helligdom er beliggende på et skrånende terræn, og beliggenheden nær haveet har medført, at sandklitter har dækket området til. Dette sanddække er årsag til, at demange og alsidige fund er velbevarede, og udgravningerne har af samme årsag været været forholdsvis ukomplicerede.

 

·       Città antica.

Den antikke by på Manuzza nord for akropoli’en består af en gade og rester af forskellige beboelser.

Samlet opfattelse: Store områder, spændende udsigter, men man skal være meget, meget interesseret for at få styr på de mange stenbunker.

 

Lige uden for det arkæologiske område ligger et ”Enoteca” med specialiteter fra hele Marsala-området. Godt indkøbssted med mange fristelser. Efterfølgende var der frokost ved havet på et udpræget Tivoli/Hornbæk sted (pris 11 euro + drikkevarer).

 

15. august 2009 / ot

Tempel C - Akropolis i Selinunte