|
Noter til byen
historie.
Kolonien Siracusa blev grundlagt ca. 733 f.Kr. af grækere fra
Korinth og fremstod allerede i 600-tallet f.Kr. som en af de
mægtigste vesthellenske bystater med flere sekundære kolonier,
blandt andet Akrai. Siracusa var længe præget af konflikter mellem
de store jordejere og de øvrige befolkningsgrupper. De store
jordejere blev efter en demokratisk revolution sendt i
landflygtighed, men vendte tilbage under tyrannen Gelon (485-478
f.Kr), som desuden tvangsforflyttede indbyggere fra Gela og
Megara Hyblaia til Syrakus. Gelon befæstede sin magt gennem en
alliance med Theron i Akragas (nuværende Agrigento); sammen slog de
i 480 f.Kr. en karthagisk invasion tilbage.
Gelon efterfulgtes af sin bror Hieron 1. (478-467 f.Kr); han
flyttede indbyggerne i Katane (nuværende Catania) og Naxos til
Leontinoi, der blev en syrakusisk lydstat. Desuden blev
forbindelserne med Campania sikret med sejren over etruskerne ved
Kyme i 474 f.Kr. Syrakus fremstod nu også som et kulturelt
centrum; her virkede blandt andre digterne Aischylos,
Pindar og Simonides. Også Archimedes levede
i byen indtil han i 212 f.Kr. blev dræbt af romerske soldater. Det
var her Platon søgte tilflugt, da han efter Sokrates’ død
blev upopulær i Athen. Her skrev han ”Symposion” og ”Sokrates’
forsvarstale”. Også Sappho fra Lesbos søgte tilflugt i
Siracusa, da hendes lesbiske kærlighed blev en torn i øjet på
magthaverne.
Efter en ustabil periode tiltog bystatens magt igen fra ca. 440
f.Kr. Athenerne gennemførte derfor flere ekspeditioner til Sicilien,
men led i 413 f.Kr. afgørende nederlag til Syrakus.
Under Dionysios 1. (405-367 f.Kr.) udbyggedes byens
befæstninger. Naxos, Katane og Leontinoi blev igen erobret, og flere
nye byer, blandt andet Tauromenion (nuværende Taormina), blev
grundlagt. Dionysios førte flere krige mod karthago, som beherskede
Vestsicilien. Desuden udbredtes Syrakus' magt på fastlandet gennem
erobringen af Rhegion (nuværende Reggio di Calabria) i 387 f.Kr. og
grundlæggelsen af blandt andet Adria i Podeltaet.
Sønnen Dionysios 2.s regeringstid (fra 367 f.Kr.) blev
domineret af konflikten med den indflydelsesrige Dion (409-354
f.Kr.) og Platons fejlslagne forsøg som mægler. Dionysios blev
fordrevet flere gange, sidst af Timoleon, der regerede
Syrakus 344-336 f.Kr. og nygrundlagde flere byer på Sicilien. Under
Agathokles (316-289 f.Kr.) fortsatte striden med Karthago.
Under Hieron 2. (275-216 f.Kr.) oplevede Syrakus en sidste
blomstring, inden den romerske feltherre Marcellus i 212 f.Kr.
erobrede byen, som derefter blev romersk provinshovedstad.
Efter Det Vestromerske Riges sammenbrud hørte Syrakus fra 535 e.Kr.
under Det Byzantinske Rige, 663-668 som residensby for
kejser Constantino II.
Byen kom under arabisk herredømme i 878. Siden den normanniske
erobring i 1088 har den haft samme herskere som det øvrige Sicilien;
byen mistede fra 1200-tallet betydning til fordel for Messina. Store
dele af den blev ødelagt ved jordskælv i 1693 og 1757.
10. juni 2009 / ot
|
