Sicilia

LInks eller billeder
Tekst

 

- Agrigento (**)

- Cefalù (*)

- Èrice (*)

- Monreale (**)

- Palermo (**)

- Piazza Armerina (**)

- Segesta (**)

- Selinunte (*)

- Siracusa (**)

- Taormina (**)

 

- Noter til historien

- Noter til kunsten

 

Agrigento

 

Agri'gento, indtil 1927 Girgenti, italiensk by nær Siciliens sydkyst 100 km syd for Palermo; 55300 indb. (1991). Byen er bispesæde, og domkirken er fra 1100-tallet, men er senere udvidet og ombygget. Agrigento, der ligger i et af Italiens dårligst udviklede områder, har haft en moderat vækst inden for handel samt cement- og papirindustri. Den betjenes af havnen i Porto Empedocle. Byen er siden oldtiden blevet berømmet for sin smukke beliggenhed ved en dalsænkning mod havet.

I Agrigento findes nogle af antikkens bedst bevarede doriske templer fra 500- og 400-tallet f.Kr., bygget i den lokale kalksten, fx Concordiatemplet. Beboelsesområdet, nu delvis udgravet, var fra begyndelsen udlagt i rette linjer med brede færdselsårer og smallere stræder; foruden helligdomme og offentlige bygninger fandtes et torv (agora) og en folkeforsamlingsplads. Museet i Agrigento er rigt på skulpturer og votivgaver fra helligdommene og på vaser fra gravene.

I oldtiden var Agrigento, (gr. Akragas, lat. Agrigentum), en bystat. Byen blev grundlagt af kolonister fra Gela - ifølge skriftlige kilder i 581 f.Kr., men ifølge arkæologiske antagelig en generation tidligere - og lå på et udstrakt plateau, omkranset af højdedrag. Akragas blev styret af tyranner, af hvem de kendteste er Falaris (500-tallet f.Kr.) og Theron (488-72). Sidstnævnte anførte i 480 akragantinerne i slaget ved Himera mod kartagenienserne. For krigsbyttet kunne der påbegyndes et omfattende tempelbyggeri. Byen blev erobret og delvis ødelagt af kartagenienserne i 406 og genvandt aldrig sin tidligere velstand.

Den græske lyriker Pindaros kaldte dette sted Akradas for ”de dødeliges prægtigste bosted”. Intet sted ligger så mange græske templer på rad og række, mere eller mindre velbevarede som her, men heller ikke i så skønne omgivelser.

På niveau med det nuværende Agrigento lå antikkens Akropolis (gudebjerg), og på nordsiden havde byen en naturlig befæstning med klippeskrænter, der går næsten lodret ned. I øst og vest sørgede floderne Akragas og Hypsas for befæstningen næsten ned til havet, hvor de løber sammen til én flod, og endelig var der en bymur umiddelbart syd for Tempeldalen.

Tempio di Giunone

 

Tempio della Concordia

Lidt kørselsvejledning. Fra Palermo er der 126 km ad S.S. 189 til Agrigento. Herfra skal man finde S.S.118 der fører rundt om byen til parkeringsområdet midt i det arkæologiske område. Kommer man med tog er der to stationer Stazione Agrigento bassa og en Stazione Centrale ved Piazza Marconi. Her bør man vælge Stazione Centrale, hvis man skal til fods ud til tempeldalen ad Via dei Templi. Der er cirka 1,2 km fra Stazione Centrale til Valle dei Templi.

 

A.        Valle dei Templi, Area archeologica.

Her er åbent fra 09.00 – 21.00

 

Tempio di Giunone Lacinia (**)

Juno/Heratemplet. Det højest beliggende tempel, så det er en god idé at begynde her. Det er opført i midten af 400-tallet f.Kr, ødelagt af Karthago i 406 f.Kr. og genopbygget af romerne. Det har været 38,15 x 16,90 meter i størrelse og 34 søjler. Neden for templets basis ses rester af offeralteret.

 

Il tempio della Concordia (**)

(Concordia var den romerske gudinde for samdrægtighed). Størrelsen er 39,44 x 16,90 meter og 34 søjler. Dette er det mest velbevaret, hvilket kan skyldes at templet (cella) i kristenhedens første år var omdannet til kirke, den fungerede indtil 1748 og hed S. Giorgio.

 

  
 

Tempio di Ercole

Herkules-templet. Størrelsen 67 x 25,34 meter og 38 søjler. Dette er en stor ruinhob, men der er dog rejst 8 søjler.

 

Tempio di Giove Olimpico (*)

Zeus-templet. Størrelse 112,60 x 56,30 meter. Grundlagt 480-470 efter sejren over Karthago ved Imera. Sandsynligvis er det opført af krigsfangerne. I ruinerne ved cella ligger der en telamóne (*) mandsfigur af sten, 7,75 meter høj og 4,42 meter i diameter. Dette er en kopi, originalen kan ses på det arkæologiske museum. Der gættes på, at der mellem hver af søjlerne i den yderste søjlerække (30 i alt) har stået en jætte, der var med til at bære tagkonstruktionen.

 

Tempio dei Dioscuri

Castor og Pollux-templet er et helt tilfældigt navn givet af engelske amatørærkæologer. Størrelsen 38,69 x 16,63 meter og 34 søjler. I dag er der kun 4 doriske søjler i vinkelposition og med overligger tilbage. Det er et prægtigt syn med templet i forgrunden og Agrigento i baggrunden.

 

Museo archeologico regionale (**)

Åbent 9.00 – 13.30, tirsdag til lørdag også 14.00-18.00).

 

Tempio dei Dioscuri

 

S. Lorenzo, Agrigento

B.       Byen Agrigento

Et besøg i byen kunne tage udgangspunkt ved Stazione Centrale og Piazza Marconi, hvorfra Via Atenea, der er byens centrale hovedgade, fører ind i byen. På vejen møder man blandt meget andet:

 

S. Lorenzo

Den lille Piazza del Purgatorio (Skærsildspladsen) domineres fuldstændigt af den høje barokfacade fra 1600-tallet, der dækker for gammel kirke S. Lorenzo. Kirkerummet er enkelt skibet og den vigtigste udsmykning er otte allegoriske skulpturer over temaet Virtù (dyden) udført af Giuseppe og Giacomo Serpotta (1704-07).

 

Via Atenea slutter ved Piazza Gallo S. Giuseppe, hvor man finder

 

Museo Civico

 

Ved siden af på Piazza Pirandello, hvor man udover Municipio (rådhuset) finder

 

S. Domenico

Stor og imponerende barokfacade. Det tidligere dominikanerkloster (convento dei Domenicani) fra 1600-tallet huser i dag Municipio og Teatro Civico ”Luigi Pirandello” fra 1800-tallet.

  

Cattedrale, Agrigento

 

Herfra ad trappegader eller Via Matteotti til

 

S. Maria dei Greci

Kirken er bygget på et dorisk tempel fra 400-tallet, og man kan se resterne af søjlerne i kirkerummet. Facaden har en meget smuk gotisk portal. Indenfor er kirkerummet udsmykket med fresker fra 1300-tallet.

 

Cattedrale (*)

Kirken er grundlagt i slutningen af 1000-tallet af biskop Gerlando fra Siracusa, men den har gennemgået store ombygninger i 1300-tallet og 1600-tallet.

Facaden domineres fuldstændigt af den massive kvadratiske kampanile i fire etager, der blev påbegyndt i 1400-tallet. De nederste etager er udsmykket med ”blinde” vinduer dannet af arabiske buer. På tredje etage er der en balkon med et smukt rækværk.

Indenfor.

Kirkerummet har form som et latinsk kors, med et tredelt skib opdelt af søjler. Lofterne er dækket af billeder, med helgener som motiver.

 

 

14. juni 2009 / ot

Cattedrale, Agrigento