Cannaregio og Castello

På denne tur er hovedpunkterne:

S. Maria Formosa - Pinacoteca Querini Stampalia - Ss. Giovanni e Paolo - S. Maria dei Miracoli - Ca'd'Oro.

Canaletto: Santa Maria Formosa

Denne tur kan enten starte ved PONTE DI RIALTO eller PIAZZA S. MARCO, idet man kan følge LE MERCERIE i den ene eller anden retning frem til CAMPO S. ZULIAN.

S. Zulian (Giuliano)

Kirken tilegnes Sansovino som et arbejde fra 1553, dog siger nogle kilder at den er den tegnet af A. Vittoria, der også har skabt et par skulpturer inde i kirken.

Indenfor i kirken

1. alter i højre side

- Veronese: "Tre Santi davanti al Cristo Morto".

           På CAMPO S. ZULIAN drejes der forbi kirken ad CALLE GUERRA over kanalen og videre ad CALLE BANDE frem til CAMPO S. MARIA FORMOSA. Dette er en af de mest karakteristiske pladser i Venezia, der tidligere blev anvendt til åbent teater.

Nu skal man bemærke de smukke paladser

Palazzzo Priuli i nr. 5866 fra 1580 og

Palazzi Donà i nr. 6125-26 fra 1400 tallet. 

Bart. Vivarini: "Incontro di S. Gioachino"

S. Maria Formosa (*)

Traditionen fortæller at Jomfru Maria i 639 viste sig for S. Magno (Magnus) - biskop af Oderzo - som en velformet matrone (formosa), og hun bad ham bygge en kirke på det sted, hvor en hvid sky svævede over en af øerne.

Den nuværende kirke er opført 1492 af Mauro Codussi, det er en typisk venetiansk korskirke med tre apsider over en kvadratisk grundplan.

Familien Capello bekostede omkring 1542 facaden ud mod ”rioen” og i 1602 facaden mod campoen, der blev udsmykket med portrætbuster af familiemedlemmer. I '600 blev kirken udstyret med den barokke campanile.

Det indre er opført i en meget smuk og harmonisk arkitektur "Brunnelleschi" stil med tre skibe og kapeller.

-   Bartolomeo Vivarini:

-  "Madonna delle Misericordia" (1473).

   (Højre side, 1. alter).

-  ”Incontro di S. Gioachino” (billede tv for tekst)

-  ”Nativita delle Vergine”

   (de to andre bart. Vivarini billeder findes på siden     Vivarini-familien)

-   Palma il Vecchio: "S. Barbara og 4 helgener".

(Venstre tværskib i Capella Bombardieri)

-   Palma Giovane: ”La Pietá"                                                 

-   Leandro Bassano: "Ultima Cena"

             Efter en tur rundt på pladsen og et besøg i kirken går man venstre rundt om kirken og finder den lille plads bagved, hvor man på den anden side af en lille kanal finder

Palma il Vecchio: Altare S. Barnaba

Pinacoteca Querini Stampalia (*)

I 1869 testamenterede greve Giovanni Querini Stampalia familiens palads som den havde beboet i mere end 350 år med møbler, malerisamling og bibliotek til byen Venezia.

Paladsets indgangsparti blev i 1960’erne omformet af Venezias førende arkitekt i det 20. årh. Carlo Scarpa (1906-1978). Ved ombygningen har hele underetagen fået en ny struktur, der med nye rum og åbninger led den besøgende frem til udstillingsrummene.  

Bogsamlingen på førstes etage står til rådighed for studerende og videnskabsfolk. Malerisamlingen er tilgængelig for offentligheden og den rummer en samling venezianske mestre fra det 14. til det 18. årh. En mængde billeder fra Venezia dekadente periode, der beskriver byens fester og sædvaner i dette tidsrum.

-   Giovanni Bellini: "Prezentazione di Gesu al tempio" (1460).

I billedets højre side findes portrætter af Bellini og svogeren Andrea Mantegna, der har et tilsvarende billede hængende i Berlin. 

-   G.B. Tiepolo: "Portræt af prokurator og Generale de Mar Daniele IV Dolfin"(*). Dette er et absolut mester­værk fra 1749.

-   Vicenzo Catena: "Judith og Holofernes"(*).

Vincenzo Catena (1480-1531) elev af Gentile Bellini og stærkt påvirket af Giovanni Bellini. Han er repræsentant for det tidlige renæssancemaleri i Venezia.

-   Pietro Longhi: “Brylluppet” (1755) og “Andejagt i Lagunen” (1760).

-   Palma il Vecchio: "Francesco Querini" og "Paolo Priuli"(*). To portrætter fra 1528.

-   Sebastiano Bombelli: Portrætter af ”Gerolamo Querini” (1669) og ”Paolo Querini” (1684).

Sebastiano Bombelli (1635-1719) var en af samtidens bedste portrætmalere. Fra Venezia blev han kaldt til de store italienske fyrstehoffer.

            Tilbage til CAMPO S. MARIA FORMOSA hvor man til højre for Palazzi Donà finder CALLE LUNGA der følges frem til CALLE OSPEDALE, hvor der drejes til venstre krydser et par kanaler og så er man ved SALIZZADA GIOVANNI E PAOLO DI TOLE, hvor der holdes til venstre hen til torvet CAMPO GIOVANNI E PAOLO med den imponerende rytterstatue.

Tiepolo: "Portræt af prokurator Dolfin"

Bombelli: "portræt af Gerolamo Querini" (1669)

Leandro Bassano: "Ultima Cena" (S. Maria Formosa)

Verrocchio: Condottieren Colleoni

(Venezia)

Monumento al Colleoni (**)

Denne rytterstatue forestillende condottieren Colleoni fra Bergamo regnes, sammen med en anden rytterstatue i Padova af condottieren Gattamelata skabt af Donatello, blandt verdens ”top 5” af rytterstatuer og blandt et af hovedværkerne i renæssancen.

Bartolomeo Colleoni (1400-1475) var hærfører for republikken Venezia og havde vundet mange slag. For den store formue han testamenterede republikken forlangte har i sit testamente, at få opført en rytterstatue foran S. Marco, hvilket var helt utænkeligt, da der ikke en gang offentligt blev opstillet statuer af doger. Der blev dog tale om statue foran Scuola S. Marco og den florentinske guldsmed Verrocchio (1481-88) udførte et rent hyldestværk som en stiliseret vision af en renæssancehelt. Statuen er så energimættet, at det synes om den kunne sprænge i stykker, medens man beundrer den. Efter Verrocchios død blev opstillingen af statuen og soklen færdiggjort af Alessandro Leopardi, der til nogen forvirring har sat sit navnetræk på den elegante sokkel. Æren for statuen er alene Verrocchios.

Andrea del Verrocchio (1436-1488) var uddannet som guldsmed, men udviklede sig til en af 1400 tallets betydeligste billedhuggere, hvis stil knyttede sig til både til det sengotiske og til renæssancen. De fleste af hans værker kan ses i Firenze. Blandt hans elever var Leonardo da Vinci.

På pladsen er der også indgang til endnu en af Venezias store kirker.

Donatello: Condottieren Gattamelata

(Padova)

S.s. Giovanni e Paolo (**)

Kirkens venetianske navn er S. Zanipolo en sammen­trækning af de to martyrnavne. Dominikanernes kirke blev opført i samme tidsperiode som Franciskanernes Frari-kirke. Den blev påbegyndt 1234, men stod først færdig i 1430. I 1458 blev den prægtige indgangsportal med seks græske marmorsøjler hentet på Torcello. Udformningen forbinder gotikkens spidsbue med renæssancens nye former. Koret er det smukkeste og mest betydningsfulde eksempel på gotisk kirkekunst i Venezia.

Inden for er kirken bygget i samme stil som Frari-kirken, med et typisk gotisk hvælv med krydsribber, der er bygget af flettede rør overtrukket med et lag puds (undergrunden kunne bære murede hvælv), konstruktionen er stabiliseret af store forankrede træbjælker. Tiggerordenernes kirker var populære begravelsessteder, med tiggermunkenes bønner kunne man håbe på en bedre dom på dommedag. Dominikanerne var som inkvisitionens støtter henvist til at have et særligt godt forhold til staten, og i Venezia var de tætte forbindelser til de herskende særligt vigtige, fordi regeringen i sidste ende afgjorde alle kirkelige sager. S. Zanipolo udviklede sig derfor til den vigtigste gravkirke for dogerne og byens fremmeste borgere fra det 14. årh. til 17. årh.

Det er meget vanskeligt at give en samlet beskrivelse af det store antal pragtmonumenter, der findes i kirken, men på siden San Zanipolo i afsnittet "Kirker, muséer og scuola" er der beskrevet et mere ”dækkende” besøg i denne imponerende kirke.

            Til venstre for kirkens indgang ser man den smukke renæssancefacade på

San Zanipolo: absis

Scuola di S. Marco

Facaden ud mod piazza’en viser, at Scuola di S. Marco hørte til en af de seks vigtigste broderskaber i Venezia. Facaden er sammen med Ss. Giovanni e Paolo og rytterstatuen med til at skabe en meget speciel og charmerende plads. Scuolaen blev grundlagt i 1260 og den daværende bygning lå i nærheden af S. Croce, men blev i 1437 flyttet til bygningerne ved Ss. Giovanni e Paolo. Bygningerne blev raseret ved en brand allerede i 1485 totalt ødelagt ved en brand. Pietro Lombardo og hans sønner fik til opgave at genopføre bygningen, på grund af enorme udgifter blev de dog fyret og Mauro Codussi blev ansat til at gøre bygningen færdig blandt andet med de tre omkransede rundgavle. I 1495 var bygningen færdig.

På den nederste del af facaden finder man relieffet med scener fra S. Marcos liv, det drejer sig om blandt andre:

-   Tullio Lombardo: ”Anianus’ bekendelse” og ”Anianus’ dåb” (1487/89).

I begyndelsen af 1900-tallet blev sygehuset (skadestuen) flyttet til bygningerne. I scuolaens indre var engang udsmykket med værdifulde malerier af Bellini og Tintoretto, de findes i dag på Galleria Accademia.

Tullio Lombardo: "S. Marco helbreder Aniano"

Turen fortsætter over RIO DEI MENDICANI, der løber langs Scuola di S. Marco, ad CALLE LARGA G. GALLINA over de to næste kanaler RIO DELLA PANADA og RIO S. CANETANO, hvorefter der drejes til venstre ind til endnu en kirke.

S. Maria dei Miracoli (**)

Igen en kirke opført til ære for et undergørende Maria-billede. Et tidligt veneziansk renæssancemesterværk af Pietro Lombardo og hans sønner Tullio og Antonio fra 1481-1489. Kirken hører til blandt den venezianske bygningskunst "perler" på grund af sin orientalske pragt og en overdådig udsmykning af facaden med kostbare stenplader og marmor i forskellige farvetoner.

Kirkens indvendige vægge er overalt beklædt med marmor og loftet udspænder et klassisk tøndehvælv, og er et pragtfuldt udskåret i træ med malede buster af profeterne. Alterrummet med det undergørende Mariabillede er oplyst af talrige vinduer i modsætning til resten af kirkerummet. Udsmykningen i kirken er meget begrænset, al opmærksomhed skal rettes mod det undergørende billede, og her er alterskranken det rene kunstværk i udhugget marmor.

            Fra S. Maria dei Miracoli fortsættes der over broen til venstre for indgangen hen til SALIZZADA S. CANCIANO, der følges indtil man skal dreje til højre eller venstre. Her vælges en lille afstikker ad den venstre retning over RIO S. GIOVANNI CRISOSTOMO til et næste spændende kirkebesøg.

S. Giovanni Crisostomo

S. Giovanni Crisostomo

Denne lille centralkirke er bygget i perioden 1497-1504 af Mauro Codussi Det indre har form som et græsk kors og en kuppel over midten.

Billeder inden for:

-   Tullio Lombardo: “Madonnaens kroning”

1. alter i højre side:

-   Giovanni Bellini: "S. Gerolamo omgivet af S. Cristoforo og S. Lodovico" (1513). 

Dette er kunstnerens sidste værk. (billede tv)

Over hovedalteret:

-   Sebastiano del Piombo: ”S. Giovanni Chrysostomo é Santi” (1509-1510).

           Herefter vendes der tilbage over kanalen, hvor gaden følges venstre om over RIO DEL SS. APOSTOLI frem til kirken af samme navn på CAMPO SS. APOSTOLI.

Giovanni Bellini: "S. Gerolamo omgivet af helgener" (S. Giov. Crisostomo)

SS. Apostoli

Dette er en af de ældste kirker i Venezia, rundt om kirken bosatte de første flygtninge fra fastlandet sig i det 6. århundrede. Den nuværende kirke er fra det 14. årh. men allerede i 1575 blev kirken ombygget og i midten af 1700-tallet blev udsmykningen renoveret og loftet dekoreret med fresker (motiv: apostlenes altergang) og tårnet i barokstil blev tilføjet. En af de få ting, der er bevaret af renæssancekirken er Capella Corner, som fremtræder meget smukt i den lombardiske byggestil.

Herinde finder man også nogle smukke gravmonumenter af Tullio Lombardo og et berømt billede

-   G.B. Tiepolo: "S. Lucia" (1748).

Hænger over alteret, det er et af hans berømte billeder.

-   Cesare da Conegliano: "Ultima Cena" (1583).

            CAMPO Ss. APOSTOLI forlades ad STRADA NUOVA, der er anlagt i dette århundrede for at skabe en hurtig forbindelse mellem Ponte di Rialto og Stazione F.S. I STRADA NUOVA finder man på venstre side CALLE DELLA CA' d'ORO, det er mellem numrene 3942 og 3929.

Tiepolo: "Comminione di S. Lucia"

Cesare Cogneliano: "Ultima Cena" (1582) (Santi Apostoli XII)

Sløjfe

Fra CAMPO Ss. APOSTOLI kunne man også gå mod nord ud mod Canale delle Navi til S. Maria Assunta, som kun kendes af venetianerne under navnet I Gesuiti (jesuitterne). Kirken blev opført – som navnet siger af jesuitterne – i byens udkant. Denne placering skyldes republikkens strid med pavestaten om retten til at besætte høje kirkeembeder i Venezia. Striden var heftig og i 1606 blev Venezia bandlyst af paven, hvorefter venetianerne udviste jesuitterne, der støttede paven. Det blev endvidere forbudt at lade venetianske børn undervise på de berømte jesuitterskoler. I 1657 fik jesuitterne tilladelse til at vende tilbage og fra 1715-1730 opførte de en prægtig barokkirke efter romersk forbillede, så de kunne vise, at jesuitterne fortsat støttede paven. Kirkens indre er et mægtigt enskibet rum, hvorover der et et tøndehvælv.

Rummet er som andre jesuitterkirker pragtfuldt udsmykket.

-  Tiziano: ”S. Lorenzos martyrium” (1548-1559).

   (billede th. for tekst, det er i en dårlig forfatning).

Ca'd'Oro (**)

Dette er Venezia mest elegante palads og regnes sammen med Palazzo Ducale for et af hovedværkerne i den gotisk-venezianske arkitektur. Paladset er opført i perioden 1421 til 1440. Marmorfacaden, der vender ud mod Canale Grande med søjlegange og balkoner har i sin tid strålet i farver og guld, og heraf har paladset fået sit navn.

Paladset rummer idag et særdeles velanskrevet Galleria G. Franchetti (*) med mange strålende arbejder af venezianske og andre kunstnere. I 1916 overdrog musikeren og samleren Giorgio Francehetti paladset og sin betydelige samling til byen Venezia, og siden 1927 har huset og samlingen været tilgængelig for offentligheden. Paladset er dog mere interessant som bolig end som museum, da man her kan se, hvordan en veneziansk patricers hjem så ud i 1400-tallet.

1. sal:

-   Crivelli: ”Madonna col Bambino e S. Onofrio”

-   Carpaccio: "Bebudelsen" og "Jomfru Marias død"

-   Giovanni Bellini: "Madonna og troende"

-   Mantegna: "S. Sebastiano" (**) 1506

(billede th for tekst)

2. sal:

-   Antonis Van Dyck: "Ritratto di gentiluomo" (1621-1625)

Antonis van Dyck (1599-1641) elev hos Rubens og regnes sammen med denne for at være den mest betydelige flamske maler. Han arbejder i Italien 1621-1627 og hans stil præges af Tiziano og den bolognesiske malerskole og han udvikler en form for repræsentativt portrætmaleri.

-   Filippino Lippi: "Tilbedelse af barnet"

Filippino Lippi (1457-1504) var elev af Botticelli, hvis stil han videreførte. Han fuldførte Masaccios fresker i S. Maria del Carmine i Firenze. Hans værker er præget af en opstemt heftighed og opløste former. Hoved­værkerne findes i Firenze.

-   Tintoretto: "Portræt af N. Priuli" (1545).

-   Tiziano: "Venus"

Mantegna: "S. Sebastiano"

Efter et besøg i dette smukke hus er der flere muligheder for en afslutning på turen.

-   Man kan for enden af CALLE CA' d'ORO tage en Vaporetto enten mod Stazione Ferrovia eller mod S. Marco.

-   Man kan spadsere tilbage ad STRADA NUOVA mod Ss. Apostoli og PONTE DI RIALTO.

-   Man kan fortsætte spadsereturen ad STRADA NUOVA frem til Stazione S. Lucia, hvilket dog kræver lidt hjælp fra det gode FALK-kort.

-   Man kan holde sig en god pause. Overfor CALLE DELLA CA' d'ORO ligger et godt drikke og spisested Trattoria Ca'd'Oro, med papirsduge, god vin fra åbne kander, gode frokostretter og rimelige priser.

Carpaccio: "Annunciazione" (1504) (Ca'd'Oro)

- Tur 1. Canal Grande

- Tur 2. Rundt på Pz. San Marco

- Tur 3. Mest Dorsoduro

-  Tur 4. Mercerie, San Polo & San Croce

-  Tur 6. Castello & Giudecca

-  Tur 7. Cannaregio & Ghetto

- Tur 8. En éndagstur