Castello og Giudecca

På denne tur er hovedpunkterne:  S. Zaccaria - Scuola di S. Giorgio degli Sciavoni - S. Giorgio Maggiore - Le Zitelle og Redentore.

Endnu engang er udgangspunktet for turen PIAZZA S. MARCO, hvor man går venstre om kirken ad CALLE CANONICA hen til RIO DI PALLAZZO, hvor Palazzo Trevisan ligger på den anden side. Til højre for paladset fører PONTE CANONICA over kanalen, her på højre side ligger det lille romanske kloster S. Apollonia fra 12. årh. Der fortsættes ligeud forbi Ss. Filippo e Giacomo ad SALIZZADA S. PROVOLO til CAMPO S. ZACCARIA.

Den lille spadseretur fra PIAZZA S. MARCO kan dog springes over og i stedet tage en vaporetto linea 1, 52 og 82 til Fermata S. Zaccaria umiddelbart efter S. Marco.

S. Zaccaria (*)

Den første kirke blev grundlagt gelsen til republikkens ophør i 1797, at dogen og hele øvrigheden en gang om året den 13. september aflagde besøg i klostret. Ved den lejlighed fik dogen overrakt den karakteristiske dogehætte ”corno ducale”, der siden dogen Tradonico fik den overrakt i 836 var tegnet på dogeværdigheden.  

Kirken er udvidet og restaureret flere gange inden den blev genopbygget i slutningen af 1400-tallet. Antonio Gambello fik kun opført den nederste del blev i gotisk stil inden han døde i 1481, men Mauro Coducci, der fuldførte facaden ændrede stilen fra mindre flade former så de øverste dele udføres med store buevinduer og fritstående søjler, således at facaden samlet fremtræder som en smuk venezianske renæssancefacade. Campanilen er fra det 13. årh.

Også indenfor genfinder man de to stilarter, apsiskapellet er typisk gotisk medens resten af kirkerummet er renæssance. Kirken er rigt udsmykket, med flere af de store kendte kunstværker:

S. Zacceria (cappella S. Tarasio)

S. Giorgio Maggiore (*)

Øen S. Giorgio danner sammen med Giudecca en forpost for det venetianske byområde mod syd. Allerede i 982 var øen blevet skænket til benediktinerne, og gennem de følgende århundrede fik klosteret stor økonomisk og kirkepolitisk betydning. I 1109 kom relikvierne af S. Stefano fra Konstantinobel til øen.

I 1560-62 opførte Palladio refektoriet og i 1565 fik han til opgave sam­men med B. Longhena at planlægge en ny kirke. Palladio beholdt byggeledelsen indtil 1568, dog må hans udkast i den følgende periode været blevet udført samvittighedsfuldt indtil den blev fuldført af hans elev og kompagnon Scamozzi i 1610.

Facaden er klassicistisk med en stor frontespice, opført som to strålende hvide tempelfronter af istrisk marmor bagved og over hinanden. Den midterste – og højeste - front har fået trekvart søjler på høje postamenter og en hel trekantsgavl. Denne laveste del – og tilsyneladende bagvedliggende front – er udstyret med pilastre. Højt oppe over den tredelte facade ses kuplen med lanterne. Bygningen regnes for at være en af de smukkeste af Palladios arbejder (1565-80).

Tintoretto: Ultima Cena (S. Giorgio Maggiore)

Kirkerummet har form som det latinske kors, en basilika med tværskib og lavere sideskibe. Den besøgende får i første omgang indtryk af en entydig længebygning af usædvanlig klarhed i opdelingen og stor værdighed. Langhusets tre rygge bliver delt af kolossale korintiske søjler på høje postamenter. Sideskibene bliver gennem arkaderne både adskilt fra hovedrummet og forbundet med det. I arkaderne er anbragt dobbeltpilastre med korintiske kapitæler, der afslutter et bjælkeværk i nær tilslutning til den øverste afslutning af midterskibets kolossalorden.

I koret:

Tintoretto:

-   "Ultima Cena".

I et spøgelseslignende miljø skabt af lyset er Kristus midtpunktet i uvirkelig og gådefuld handling.

-    "Mannahøsten" (1594);

Her er landskabet billedets virkelige hovedmotiv.

Begge billeder regnes blandt Tintorettos hovedværker.

Gennem sakrestiet er der adgang til Palladios smukke klostergård med en imponerende trappe udført af Longhena.

I Sala del Conclave, hvor pave Pio VII blev valgt ved konklavet i 1800, er der en gentagelse af Carpaccios billede "S. Giorgio e il drago".

I Capella della Deposizione til højre i koret er der endnu et Tintoretto billede "la deposizione"

Der er adgang til Campanilen (1791), hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen og lagunen.

Videre fremfærd er beklageligvis afhængig af vaporetto, men linea 82 skulle kunne bringe en over på øen GIUDECCA til endnu et par af Palladios kirker.

Le Zitelle (S. Maria della Prezentazione)

Le Zitelle

(S. Maria della Presentazione)

Jesuitterne købte i 1566 grundstykket for at opføre en opdragelsesanstalt for ubemidlede piger. I den fromme opdragelsesanstalt fik de en håndværksmæssig uddannelse, der i betydelig grad øgede deres chancer på ægteskabsmarkedet. Kirken er tegnet af Andrea Palladio, men eksperter mener, at bygmesteren har udsat tegningerne for en kraftig revision, idet vægopdelingen med pilastrene, der næsten ikke træder frem er for flad. Facaden med de store vinduer minder meget om S. Trovaso, der blev bygget næsten samtidigt på den anden side af kanalen.

Il Redentore (*)

Kirken blev opført efter beslutning i Venezias senat (1576) om at opføre en kirke til ære for frelseren (Il Redentore), hvis byen slap for den pestepidemi, der havde dræbt halvdelen af byens indbyggere.  Man valgte Giudecca som opførelsessted, så kirken kunne ses fra alle hovedøerne og tidens mest betydningsfulde arkitekt Andrea Palladio skulle tegne kirken. I dette sene værk får Palladio lejlighed til at sammenfatte alle sine tanker om kirkebygning i én repræsentativ bygning. I modsætning til tidligere vælges der en traditionel rektangulær bygning, der skulle give bedre forudsætninger for en processions-, votiv og klosterkirkefunktion for de kapucinermunke, der skulle passe kirken. Dette var også i overensstemmelse med de retningslinjer for kirkebyggeri, der var afstukket på koncilet i Trento (1545-1563).

Il Redentore

F. Bassano: ”Rezurrezione di Cristo”

Byggeriet blev påbegyndt i 1577 og afsluttet med indvielse i 1592, og den regnes i arkitekturkredse for at være et af Palladios mange hovedværker.

Den høje kuppel giver sammen med facaden et helhedsindtryk, der minder om en blok eller klods.

Alt er koncentreret omkring midten. De ydre dele af facaden er, bortset fra flade pilastre, ikke yderligere opdelt. Nicher med skulpturer og små runde gavle viser hen mod den store portal, der har sit eget af søjler understøttede tympanon. Indgangen med rundbuen svarer også optisk til kuplens runding og nærmest trækker den troende ind i kirken. Kuplen med en statue af Frelseren virker på afstand som facadens egentlige øverste afslutning.

Det vidåbne indre har en klar opdeling, hvor arkitekturens bærende dele er klart definerede, og hvor de enkelte elementers proportioner står i et harmonisk forhold til hinanden. Rummet har et enhedspræg på grund af de høje søjler. De starter fra en lille rektangulær sokkel og rager næsten op til tagkonstruktionen. Mellem de tre kapeller, der findes på hver side, er der indføjet små vægstykker med nicher. Dette vægmotiv er også anbragt på begge sider af korsskæringen med en stor rundbue ovenover. Således får den besøgende det indtryk, at selve hovedrummet slutter her, og at der begynder noget nyt bagved.

Afsnittet med korsskæringen med kuplen ovenover og tværskibet, der fra siderne ender i rundinger, kan sammen med indsnævringen foran munkekoret opfattes som et centralrum, som hovedskibet ligger i forlængelse af. Der er arkitektonisk sket en sammensmeltning mellem basilika og en centrallbygning.

Ved Il Redentore er bygningen og arkitekturen det vig­tigste, men der er adskillige billeder, som er værd at beskue:

Sakrestia

I højre sideskib:

1. kapel.

-   F. Bassano: ”Nativitá di Gesù”  

2. kapel.

-    Eredi di Veronese: "Battesimo di Cristo"

    (billede th for tekst). Eredi betyder "arvtagere"

3. Kapel.

-   Dom.Tintoretto: "Flagellazione di Cristo"

I sakrestiet (indgang fra højre side i koret)

væggen over for indgang

-   Sansovino: "Madonna col il Bambino" Skulptur

-   F. Bassano:  4 mindre billeder 

     "La caduta della manna"

    " I pani della proporsizione"

    " Ultima Cena"

    " Cena di Emmanus"

Væggen til venstre for indgang.

-    Alvise Vivarini: "Madonna med barn og to engle".

     (billedet er på siden "Vivarini-familien)

Væggen med indgangsdør.

-   Paolo Veronese: "Il battismo di Cristo"

    (billede tv for tekst)

-   Palma il Giovane:

     "Madonna con il Bambino og tre helgener"

-   Giacomo Bassano: "S. Giovanni Battista nel deserto"

    (billede på siden "Bassano-familien")

I venstre sideskib:

1. kapel. Dom. Tintoretto: "L'Ascensione di Cristo".

2. kapel. F. Bassano: ”Rezurrezione di Cristo” 

              (billede ovenfor tv)                

3. kapel. Palma di Giovane:

                 "Traporto di Cristo al sepolco".

Eredi di Veronese: ”Il battismo di Cristo”

il Redentore - højre sideskib

Har du lyst til at følge en anden tur gennem Venezia så klik på et af nedenstående forslag

- Tur 1. Canal Grande

- Tur 2. Rundt på Pz. San Marco

- Tur 3. Mest Dorsoduro

-  Tur 4. Mercerie, San Polo & San Croce

-  Tur 5. Cannarego & Castello

-  Tur 7. Cannareggio & Ghetto

- Tur 8. En éndagstur