Le Mercerie, S. Polo og S. Croce

På denne tur er hovedpunkterne:

Ponte Rialto - Scuola di S. Giovanni Evangelista - S. Maria in Gloriosa dei Frari - Scuola di S. Rocco.

S. Salvatore

Denne smukke kirke bygget af Tullio Lombardo og J. Sansovino (1507-1534) er et fint eksempel på arkitekturen i den venetianske højrenæssance. Kirken blev i 1600 tallet udstyret med en barokfacade. Der er brugt en korskuppel og tre store kupler hvilende på piller som det er set i S. Marco, dermed skabes et rum bestående af simple kvadratiske kuppelmoduler.

Indenfor er der stjernemærket verdenskunst.

-   Sansovino: ”Monumentet for Venier”(*) 1561.

Findes ved højre sideindgang.

-   Tiziano 

"Bebudelse"(*) (1560-1565). Over det sidste alter i højre skib.

"Trasfigurazione"(*) 1560. Over højalteret

-   Giovanni Bellini: "Måltidet i Emmaus". Hænger i venstre absiskapel.

Højre rundt om kirken og på bagsiden drejes til højre og længere fremme kommer man over CAMPO S. BARTOLOMEO, hvor man kan se monumentet for Carlo GoldoniCarlo.

Sansovino: "Monumento Venier"

Tiziano: "Bebudelse" (S. Salvatore)

Rialto og Rialtobroen

Hvis Piazza S. Marco er byens absolutte centrum, så er Rialto byens andet centrum. Rialto der er afledt af det latinske ”rivo alto” (den høje bred), var et af de første bosættelsesområder i Venezia, og sammen med Canal Grande ideelt til omladning af varer. I middelalderen befandt det venetianske handelscentrum sig her og det er fortsat byens største marked for grøntsager, fisk og andre dagligvarer.  

Rialtobroen er Venezia største og fornemmeste bro. Allerede i 1100-tallet havde man bygget en klapbro af træ på dette handelssted. Denne styrtede sammen i 1524 under vægten af en den store menneskemængde, der fra broen skulle se det festoptog, der ledsagede grevinden af Ferrara.

Der blev udskrevet en konkurrence med deltagelse af store arkitektnavne som Sansovino, Scamozzi, Palladio og Michelangelo, men den delvis ukendte byggeleder ved ”Magistrato al Sal” Antonio da Ponte vandt konkurrencen og allerede i

Tiziano: Trasfigurazione" (S. Salvatore)

1588 var broen genopbygget med sit nuværende udseende med tre forskellige fortove (48 meter lang, 28 meter bred og 7,5 meter høj). Det midterste kantes af butikker eller markedsstader.

Efter at have nydt udsigten over CANALE GRANDE fra toppen af Rialtobroen fortsættes over på den anden side, hvor man på højre side af broen ser Palazzo dei Camerlenghi (1528) og på venstre side Palazzo dei Dieci Savi (1521).

Der fortsættes ligeud ad RUGA DEGLI ORIFICI, der er et folkeligt marked og inde bagved på højre side ligger en af byens ældste kirker.

S. Giacomo di Rialto

Den første kirke skal allerede være grundlagt samtidig med byen i 421 e.Kr. Facaden har endnu den karakteristiske forhal, som engang fandtes i mange venetianske kirker. Under dens portico og på den lille plads foran sad vekselerer og bankierer og ventede på deres kunder, alle bankforretninger blev indgået i fuld offentlig. Den lille kirke bygget som en korskuppelkirke.

Tintoretto: "La Discesca di Cristo al Limbo"

(S. Cassiano)

Lidt længere fremme hvor RUGA SPEZIALI og RUGA VECCHIA mødes i et kryds ved S. Giovanni Elemosinario.

S. Giovanni Elemosinario

Den nuværende kirke er fra 1500-tallet, campanilen er fra 1300-tallet. En simpel oversættelse af navnet er ”uddeling af almisser”.

Det enkle og elegante indre er udsmykket med to skønne billeder:

Tiziano:

- ”S. Giovanni Elemosinario”

    (over hovedalteret)

- ”I Ss. Carterina, Sebastiano e Rocco del Pordone” (kapellet th for absis).

Palma Giovane

-  "Matirio di S. Caterian d'Alessandria"

Her i krydset begynder en større rundtur, der fører tilbage til PONTE RIALTO, men der vil dog være flere muligheder for at stå af undervejs og tage en vaporetto. Der fortsættes lige frem ad RUGA SPEZIALI til CAMPO S. CASSIANO med kirken

S. Cassiano

Kirken er fra det 16. årh. bygget over et stort kvadrat tredelt af søjler. Indenfor er der i koret tre billeder af Tintoretto.

-   Tintoretto:

    "Crocifissione"(*) fra 1568,

    "Cristo risorto"(opstandelse) og

    "La Discesca di Cristo al Limbo"    

    (nedstigninen til skærsilden).

Tiziano: ”S. Giovanni Elemosinario”

(S. Giovanni Elemosinario)

Bag ved S. Cassiano går man over kanalen og holder mod højre til

Palazzo Cornèr della Regina

Paladset er opkaldt efter Caterina Cornaro (1454-1510), der blev dronning af Cypern, men denne imponerende bygning er først opført fra 1724. Corner eller Coronaro familien er en af de store i Venezia med mange paladset, familien har flere kardinaler og i Rom findes det meget berømte Capella Coronari i S. Victoria, hvor den store romerske barokkunstner G. B. Bernini har fremstillet ”Den hellige Terese” i religiøs ekstase. I dag indeholder det forskellige kunstneriske biblioteker og blandet andet Bienalens arkiv, der hvis lyst haves kan besøges.

Lidt længere fremme efter at have krydset endnu en kanal, ligger så lidt til højre Galleria d'Arte Moderna i et flot palads.

Ca'Pesaro

Bygningen er et mesterværk af den venezianske arkitekt Baldassare Longhena (1598-1682). Familien Pesaro havde over en periode fra 1558 til 1628 købt 3 paladser ved siden af hinanden, de blev revet ned og man satte Longhena til at bygge et kæmpepalads til erstatning. Ved sin død i 1682 var Longhena kun nået til første etage, så Antonio Gaspari fik det færdigbygget i 1710. Med sin tunge facade og pragtfulde gård regnes paladset for et af de smukkeste barokpaladser i Venezia. 

I paladset er der to museer:

Galleria d'arte Moderna

Her findes italiens fineste samling af moderne kunst. I de nederste etager holder italienerne til og højere oppe findes de udenlandske, her findes værker af Vedova, De Chirico, Miró, Groz, Klee, Klimt, Arp og Calder.

Museo Orientale

Her findes en righoldig japansk samling fra det 17.- 19. årh.

Fra Ca'Pesaro er der to muligheder:

-   Går man venstre om paladset er der et vaporetto stoppested ved S. Stae (se beskrivelse under tur 1), hvorfra man kan sejle i begge retninger på Canal Grande.

-   Hvis dette ikke bruges, går man fra paladset tilbage ad samme vej mod den kanal man krydsede sidst. Før man når kanalen er der en mulighed for at dreje til højre og nede ad denne gade finder man den pittoreske CAMPO S. MARIA MATER DOMINI.

Lorenzo Lotto: "Madonna med helgener"

(S. Giacomo dell'Orio)

S. Maria Mater Domini

Kirken er fra det 9. århundrede men den blev gennemgribende restaureret i 1502-1540. Facaden i Istrisk pietra er tillagt Sansovino.

Inde i kirken hænger et stort billede af

-   Tintoretto: "Ritrovamento della vera Croce" (1561).

Alene dette billede er en omvej værd.

-   Vincenzo Catena: "Martirio di S. Caterina" (1520)

Der fortsættes ligeud og krydser en kanal, hvorefter der skal drejes til højre og derefter til venstre for at nå frem til CALLE DI TINTOR, der fører frem til bagsiden af

S. Giacomo dell'Orio

Ifølge traditionen hører kirken til blandt de ældste (9. årh.) i byen. Navnet stammer – ifølge traditionen – fra et oliventræ (lauro) der stod på pladsen eller fra, at den blev bygget på en ø beboet af ulve (lupo). Apsis og campanile stammer fra det 12. årh. Kirkens indre bærer præg af mange ombygninger. Mange af søjlerne er bytte fra de venetianske plyndringstogter i den østlige del af Middelhavet. Den rigt udsmykkede prædikestol er i lombardisk stil.

-  Lorenzo Lotto: "Madonna og helgener" (1546).

(ses i Capella Maggiore)

-  Veronese har malet billederne i loftet 1577.

(ses Sakrestia Nuova)

-  Palma Giovane: ”Vergine é Santi”

Hvis man fra hjørnet ved CALLE TIMOR, hvorfra man kom - i stedet for at gå ind i kirken eller ud på pladsen - drejer til venstre og krydser en kanal, når man frem til CAMPELLA DI STROPE. På modsatte side af pladsen drejes til højre ned mod RIO MARIN, der krydses og på den anden side drejes til venstre langs kanalen og lidt efter til højre langs CALLE DI CAFFETTIER, hvor man på højre side møder

Palma Giovane: "Vergine é Santi"

(S. Giacomo dll'Orio)

Scuola di S. Giovanni Evangelista (*)

Evangelisten S. Giovanni’s broderskab (1261) er et af de ældste broderskaber i Venezia. I 1369 fik broderskabet foræret en korsrelikvie, der gav stor prestige og store indtægter. I begyndelsen af det 15. årh. udvidede man bygningen. Pietro Lombardo udførte den prægtige indgangsportal (1478), hvor man i en lunette over porten til den smukke renæssancegård ses evangelistens symbol.

Scuola’en er i stort omfang berøvet den oprindelige rige udsmykning med malerier fra familien Bellinis værksted.

Mange af dem kan i dag ses i Galleria dell’Accademia, blandt andet

-   Gentile Bellinis: "Genfindelsen af korsrelikvien" (1492).

Et billede der viser, hvordan forstanderen for scuolaen Andrea Vendramin redder korsrelikvien efter at den er faldet i kanalen.

Længere fremme ad CALLE DI CAFFETTIER når man frem til en af Venezias hovedkirker.

S. Maria Gloriosa dei Frari (**)

Dette er en af Venezia mest berømte kirker. Den oprindelige kirke blev grundlagt af franciskanerne allerede i 1222 få år efter ordenens stiftelse. Navnet ”frari” er den venetianske udgave af ordet ”frati” (brødre). Allerede hundrede år efter var kirken for lille og i 1338-1443 blev en bygget en ny i storslåede gotiske former og med en rigt udsmykket facade med nicher, spidsbuer og skulpturer. Den er bygget i mursten med dele af hvidt ”pietra d’Istria”, der gør murstensfladerne meget levende. Campanilen er fra 1396.

Kirken er et Pantheon for byens berømte og ærværdige borgere, så indenfor er der mange fremragende kunstværker og storslåede gravmonumenter for dogerne og andre borgere fra det 14. til det 19. årh.

Den treskibede Frarikirkes grundplan er formet som et T. I tværskibet er der udover apsis­kapellet syv kapeller – 4 til venstre og 3 til højre. Apsisrundingen er udsmykket med fint opdelte vinduer med masværk, der er placeret i to etager over hinanden. Hovedalteret ligger mod sydvest, hvilket skyldes den vanskelige byggegrund. I midterskibet findes stadig munkekoret, det eneste af sin art i Venezia.

Kirken bruges på visse tidspunkter af dagen som et kunstmuséum, med indgang ved kirkens hovedindgang, der så er indgangen til billeder, monumenter og skulpturer, hvoraf man kan læse om de fleste i de store kunstbøger.

På siden Santa Maria Gloriosa dei Frari i afsnittet "Kirker, muséer og scuola" er der beskrevet et mere ”dækkende” besøg i denne fantastiske kirke. Igen er der lagt vægt på værker af de kunstnere der er beskrevet i "Kunstnernes Venezia". 

Efter et besøg går man rundt om kirken og Bagved kirkens apsis finder man CAMPO S. ROCCO med endnu et par kæmpemæssige kunstneriske stjerneseværdigheder

Donatello: "S. Giovanni" (Frari-kirken)

S. Rocco (*) 

Kirken blev bygget mellem 1489 og 1508 med blev fuldstændigt ombygget i det 17. årh. facaden blev rejst mellem 1765 og 1771. Under hovedalteret ligger S. Rocco begravet.

-   S. Rocco blev født i Montpellier i 1295 af rige forældre. Han studerei en kort periode medicin inden han som 20-årig blev som pilgrim drog til Italien for at hjælpe de pestplagede. Han blev selv ramt af sygdommen, men overlevede mirakuløst med hjælp af en hund der bragte ham brød ud i skoven. Han blev skytshelgen for de pestramte. Han døde i sin hjemby, men i 1485 stjal nogle munke hans lig og bragte Venezia, hvis skytshelgen han blev i 1576 efter den store pestepidemi.

Indenfor er 8 store billeder af Tintoretto:

På den indre facade til venstre for døren:

-   "Bebudelsen".

På den indre facade til højre for døren:

-   "S. Rocco modtages af paven".

I koret på venstre væg:

-   "S. Rocco helbreder syge dyr" og "S. Rocco i fængsel får besøg af engle".

I koret på højre væg:

-   "S. Rocco i ørkenen" og "S. Rocco drager omsorg for de pestramte”.

På højre sidevæg mellem de to altre:

-    "S. Rocco tages til fange i slaget ved Montpellier" og "Renhedens bad".

Scuola Grande di S. Rocco

På samme plads lige overfor kirken ligger broderskabets palads

Scuola Grande di S. Rocco (**)  

(lukket lørdag og søndag)

Denne scuola blev grundlagt af to store Rocco-broderskaber efter den store pest fra 1477. I 1485 lykkedes det scuolaen at komme i besiddelse af de jordiske rester af deres helgen, og på grund af denne relikvie fik scuolaen et stort antal medlemmer og ikke mindst store indtægter. I 1489 var der grundstensnedlæggelse til kirken og i 1516 blev broderskabshuset grundlagt og omkring 1550 blev den kunstfærdige renæssancefacade sat op.

Tintoretto var medlem af dette broderskab og på trods af stor modstand fra andre medlemmer og bidragsydere fik han dog på bestilling (uimodståelige tilbud) mulighed for at skabe næsten hele den malede udsmykning. Her udførte han sit livsværk i tre sale med billeder, der i dag står urørte og de udgør det fornemmeste Tintoretto museum (56 billeder), men også et vigtigt monument i den italienske kunsts historie.

På siden Scula grande di San Rocco i afsnittet "Kirker, muséer og scuola" er der beskrevet et mere ”dækkende” besøg i dette fantastiske blledmuséum, hvor der udover de mange værker af Tintoretto også er værker af Tiziano og Tiepolo.

Tintoretto: "Crocifissione"

(Scuola Grande di S. Rocco)

Fra Scuola Grande S. Rocco kan turen så gå tilbage mod Ponte di Rialto, ad følgende rute: Tilbage til indgangen af S. Maria Gloriosa dei Frari, hvor man finder broen over kanalen RIO DEI FRARI, på den anden side holdes tilhøjre hen til RIO TERRA, hvor der drejes til venstre hen CALLE D. SAONE, der følges venstre om over RIO DI S. POLO til CAMPO S. POLO.

Campo S. Polo er opkaldt efter kirken S. Paolo (Polo på venetiansk) ligger på hovedvejen fra Rialto til banegården. På trods af at Campo S. Polo er byens næststørste åbne område, blev den først i 1494 belagt med teglsten. Det er en fremragende plads til afslapning og udendørsliv.   

S. Polo

En af byens antikke kirker der allerede blev bygget i det 9. årh. Den nuværende bygning er fra det 15. årh. og det samme gælder for den stor gotiske portal. Kirken blev stærkt renoveret tidligt i det 19. årh. Campanilen er fra 1362.

Inden for er de store kunstnere repræsenteret ved:

Tintoretto:

-  "Ultima cena" (på indgangsvæggen).

-  "L'Assunzione delle Vergine" (1. alter i højre side). 

Veronese: kapellet til venstre for apsis

-   ”Lo Sposalizio delle Vergine e angeli” (1580)

Palma Giovane:

-   "S. Pietro sender S. Marco til Aquilea" (1625)

G. B. Tiepolo:(2. alter i venstre side)

-   "Lápparizione della Madonna a S. Giovanni Nepomuceno"

     (1754) (Billede på siden G.B. Tiepolo)

G. D. Tiepolo:

-   "Stazione delle Via Crucis"(*).

Denne "lidelsens vej" er en fantastisk serie i 15 billeder, hvis grusomme detaljer ikke står tilbage fra filmen.

Tintoretto: "Ultima Cena" (S. Polo)

Stazione I: "Gesù è condannato a morte"

Stazione VIII: "Gesù parla alle pie donne"

Stazione XII: "Gezù muore in croce"

På CAMPO S. POLO finder man CALLE MADONNETTA MELONI lidt til højre overfor kirkens apsis. Denne fører over RIO DELLA MADONNETTA, og der fortsættes så godt som ligeud forbi S. Aponal med den smukke romansk-gotiske campanile. På højre side ligger der lidt tilbagetrukket endnu en kirke.

S. Silvestro

Denne blev grundlagt i det 9. årh, men er blevet restaureret i midten af det 19. årh.

1. alter i højre side

Tintoretto: "Jesus dåb" (*) 1580.

Fra S. Silvestro fører RUGA VECCHIA DI S. GIOVANNI tilbage til S. Giovanni Elemonsiaria, hvor der drejes til højre til PONTE DI RIALTO.

Har du lyst til at følge en anden tur gennem Venezia så klik på et af nedenstående forslag

- Tur 1. Canal Grande

- Tur 2. Rundt på Pz. San Marco

- Tur 3. Mest Dorsoduro

-  Tur 5. Cannarego & Castello

-  Tur 6. Castello & Giudecca

-  Tur 7. Cannareggio & Ghetto

- Tur 8. En éndagstur