Canaletto: ”Il Canal Grande dalla chiesa di S. Maria di Nazareth” (1738)

Canal Grande

en bådtur på byens hovedgade

Canal Grande er den største af byen mange kanaler. Den store kanal snor sig gennem byen ligesom en flod, den deler byen i to dele og den er samtidig byen altoverskyggende hovedgade 3700 meter lang og befærdet med vaporetto, motoscafi, barconi og gondoler.

Engang sejlede handelsskibene her for at læsse deres varer – krydderier, silke, juveler – af ved Rialto, og de rige familier byggede deres huse (Ca’ – den venetianske form for Casa) så langs alle 3700 meter er "gaden" flankeret af de smukkeste paladser bygget gennem fem hundrede år i forskellige stilarter, men ofte arkitektoniske perler så langs med Canal Grande udfolder der sig et enestående panorama med de seneste 500 års venetianske arkitektur.

En sejltur på den venetianske hovedgade, hvad enten det sker med en gondol, en motorbåd eller med en af vaporettoerne (vandbusserne) hører til blandt de oplevelser, der gør størst indtryk ved et besøg i Venezia. Kun ved en sejltur kan man fornemme den særlige atmosfære, der opstår når vand, himmel og arkitektur mødes. Indtil det 19. århundrede var der kun en bro over Canal Grande ved Rialto, i dag findes der også en træbro ved Accademia og en stenbro ved banegården. For venetianerne har manglen på broer aldrig betydet en forhindring, da størstedelen af al trafik foregik ved hjælp af gondoler eller små både. Kanalerne var derfor vigtigere en vejene på land, der kun blev brugt til trafikken inden for et snævert byområde. Desuden findes der stadig en fuldgyldig erstatning for broer, nemlig traghettierne – gondoler – hvor man for et ringe beløb stående kan blive roet over kanalen.

Nedenfor angives de vigtigste stoppesteder for vaporetto, de er nummereret fortløbende fra Pontile S. Marco mod Piazzale Roma, altså som man kommer sejlende ind fra lagunen mod stationen og parkeringspladserne på Piazzale Roma.

Mellem stoppestederne anføres en række paladser, kirker og andre seværdigheder ­ i den rækkefølge de dukker op, de er mærket med * hvis de i det følgende afsnit får en nærmere omtale, med + hvis de er omtalt på en tur og endelig med –, hvis der ikke er yderligere oplysninger.

PONTE DELL'ACCADEMIA

12. Pontile dell'Accademia

+ Galleria dell'Accademia. Tur 3

- Palazzo Contarini degli Scigni (1606 Scamozzi)

- Palazzo Loredan (gotik 14. årh.).

11. Pontile di Ca' Rezzonico

+ Ca' Rezzonico (B. Longhena 1660. Tur 4)

- Palazzo Gius­tinian (gotik 14.årh.)

* Ca'Foscari (Gotik 1400 tal­let, nu univer­sitet)

- Palazzo Balbi (1590)

10. Pontile S. Tomà

- Palazzo Persico

- Palazzo Pisani-Moretta (gotik 15. årh.)

- Palazzo Bernado (gotik 14.årh.)

* Palazzo Papadopoli

8. Pontile S. Silvestro

- Riva del Vin

- Palazzo Giustinian-Lolin (B. Long­hena 1623)

- Chiesa di S. Samuele (12.årh.)

* Palazzo Grassi (barok, udstil­lingsbygning)

- Palazzo Moro-Lin (17.årh.)

* Palazzo Contarini dell Figure (1504)

- Palazzo Mocenigo

- Ca' del Duca (16. årh.)

9. Pontile S. Angelo

* Palazzo Cornèr-Spinelli (Renæssance)

* Palazzo Grimani (Sanmicheli 1556)

- Palazzo Farsetti e Loredan (12.-13.årh.)

- Palazzo Manin. (Sansovino 1550)

7. Pontile di Rialto

RIALTO BROEN (Tur 3)

* Palazzo dei Camerlenghi (1528)

- Pescheria (Venezias fiskemarked siden 14.årh)

- Fabbriche Vecchie di Rialto (1522)

* Fabriche Nuove di Rialto (Sansovino 1555)

- Palazzo Brandolin (gotik med elegant loggia)

+ Palazzo Corner della Regina (­Tur 4. 1724)

+ Ca' Pesaro (Tur 4. Longhena 1682).

* Chiesa di S. Stae

5. Pontile S. Stae

- Palazzo Belloni Battagiá (Longhena)

* Fondaco del Megio (15. årh.)

* Fondaco dei Turchi (Museo di Storia Naturale)

* Fondaco dei Tedeschi­. 1505. Hovedpostkontor.

- Ca' da Mosto (Albergo Leon Bianco)

- Palazzo Michiel dalle Colonne (Ultimo 16.årh.)

6. Pontile Ca' d'Oro

+ Ca' d'Oro (1421-1440, se tur 5)

-  Palazzo Fontan (16.årh.)

-  Palazzo Gussoni (15.årh.)

* Palazzo Vendramin Calergi (Codussi 1509)

4. Pontile di S. Marcuola

- Palazzo Correr Contarini

* S. Marcuola

* S. Geremia, Palazzo Labia

- Canale di Cannaregio

+ Chiesa degli Scalzi (tur 7)

PONTE DEGLI SCALZI (1934)

* Chiesa di S. Simeone Piccolo

1. Pontile S. Chiara

- Piazzale Roma

2. Pontile Degli Scalzi

- Stazione Venezia

Beskrivelse af paladser og kirker langs Canal Grande - venstre side

(fra S. Marco til Stazione)

Palazzo Dario

Punta della Dogana

På venstre side - overfor Markuspladsen og ved siden af S. Maria della Salute – ligger en langstrakt bygning Dogana del Mar, søtoldstationen. Denne enkle bygning blev opført i 1677-1682 og udgjorde sammen med S. Giorgio Maggiore, Giudecca og Palazzo Ducale rammerne for Bacino di S. Marco engang en af de vigtigste havne i Europa. Den store toldstation med dens enorme lagre kan stadig bevidne denne glansperiode. Doganaens spids markeres med et tårn og en gylden kugle, to atlanter bærer den store verdenskugle, som Fortuna balancerer på med et ror som vindfløj. Hun viser ikke kun den herskende vindretning, men gør skibene opmærksom på skæbnens uberegnelighed.

Palazzo Dario (Pietro Lombardo 1487)

Ca’Dario blev opført i 1487 til Giovanni Dario, sekretær ved Republikken - navnet er indhugget i sokkeletagen – af Pietro Lombardo. Det er et af Venezias smukkeste paladser selv om facaden med de farvede marmor­indlægninger med tiden er blevet vind og skæv.

Ponte dell’ Accademia

Palazzo Papadopoli

Ca'Foscari

Den mest betydningsfulde doge i det 15. århundrede Francesco Foscari var bygherre for dette imponerende palads. Vinduesåbninger foran pragtrummene på anden etage er opdelt på samme måde som på den fløj af Palazzo Ducale der blev opført af Foscari på samme tid. På arkitraven over anden etage er der hugget to sæt amoriner, der bærer Foscari-familiens våben.

Palazzo Papadopoli

Paladset er opført i midten af det 16. årh. til familien Coccina fra Bergamo af Giangiacomo de’Grigi (fra Palazzo Grimani). Der er tale om en meget enkel bygning, hvor kun hovedaksen er fremhævet med store rundbuevinduer og søjler. Man skal bemærke de to obelisker på taget.

Paladset blev udsmykket af Paolo Veronese, men billederne er i dag fordelt på flere museer i og uden for Italien, blandt andet hænger:

” Huset Coccinas Madonna” fra 1571 på Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden.

Ca'Foscari

Ponte Rialto

S. Stae

Palazzo dei Camerlenghi

Paladset er opført 1525-1528 af dogen Andrea Gritti til brug for myndighederne. I underetagen findes et fængsel beregnet for skattesnydere. Det rigt dekorerede bygningsværk understreger skattemyndighedens vigtighed. Republikken fik stort set alle sine indtægter fra den told og de skatter der var lagt på handelsvarer.

Fabriche Nuove di Rialto

Bygningen blev opført af Jacopo Sansovino (1552-1555) som hjemsted for den venetianske handelsmyndighed. I den side der vender ud mod Rialto ligger stadigvæk den store venetianske markedsplads, hvor man foretager sine daglige indkøb.

Chiesa di S. Stae (S. Eustachio)

En gammel kirke (se kampanilen) der i 1709 fik – efter en konkurrence ” en facade i overlæsset gotisk stil med en stor trekantsgavl båret af trekvartsøjler på høje piedestaler og en ”sprængt” gavl over indgangspartiet.

Man skal indenfor og se nogle seværdige malerier blandt andre:

-   G. B. Tiepolo: ”S. Bartolomæus’ martyrium” (1722)

-   G. B. Piazetta: ”S. Jakobs martyrium” (1722)

Fondaco del Megio

Det tidligere kornmagasin fra det 15. århundrede kunne nøjes med en simpel murstensarkitektur og en facade med en Markusløve som tegn på, at der var tale om republikkens ejendom.

Fondaco dei Turchi

(Museo di Storia Naturale)

Paladset er bygget i det 13. årh. i venetiansk-romersk stil som hovedsæde for familien Da Pesaro, i det 14. årh. ejede republikken bygningen og udlejede den i 1621 til de tyrkiske købmænd. Efter republikkens fald forfaldt bygningen indtil den mellem 1858 og 1869 blev radikalt restaureret. I dag rummer bygningen et naturhistorisk museum med en interessant udstilling om lagunens flora og fauna.

G. B. Piazetta: ”S. Jakobs martyrium”

Ponte degli Scalzi

Canaletto: S. Simone Piccolo

Chiesa S. Simone Piccolo

(Ss. Simone e Giuda)

Der findes også en S. Simone Grande indviet til profeten Simone, medens Piccolo er indviet til apostelen Simone. Kirken blev grundlagt i det 9. årh. Den senbarokke rundbygning med den grønt lysende kuppel og den høje tempelfacade stammer fra 1718-1738, hvor den blev bygget som en kopi af Panthenon i Rom.

Beskrivelse af paladser og kirker langs Canal Grande -  højre side

(fra S. Marco til Stazione)

Ca'Grande

Palazzo Giustinian

Paladset består egentligt af to bygninger, begge opført i midten af det 15. århundrede. Man kan tydelig se på facaden, der er symmetrisk bygget op om middteraksen oven en stor vandport, at der er tale om to paladser. I dette palads komponerede Rickard Wagner i vinteren 1858/59 anden akt af ”Tristan og Isolde”.

Palazzo Corner – Ca’Grande

Paladset er opført fra 1533 af Jacopo Sansovino til en nevø til dronningen af Cypern – Jacopo Cornaro. På grund af bygningens størrelse blev det kaldt Ca’Grande. Med den rustikke underetage, de korintiske og joniske søjler i begge overetager anvendte Sansovino former, der findes i den toskanske og romerske højrenæs­sance. De to overetager med deres mange vin­duer, får etagerne til at virke som arkader, de under­streger ikke så meget bygningens masse, men snarere en opløsning af vægfladerne. I det 17. og 18 århundrede blev flere paladser fx Palazzo Pisano og Ca’Rezzonico udformet med Ca’Grande som forbillede.

Ponte dell’ Accademia

Palazzo Grassi

Palazzo Grassi

Paladset blev opført til familien Grassi fra Bologna i årene efter 1749. Det var lykkedes for familien på grund af rigdom at blive optaget i det venetianske adelskab i 1718, og så blev der afgivet bestilling på et storslået palads. Et meget venetiansk barokpalads med de midterste vinduer sammenbundne og de yderste adskilt af dobbelte pilastrer. I dag ejes bygningen af FIAT og bruges ofte til større udstillinger.

Palazzo Contarini dell Figure

Dette renæssancepalads blev bygget i den første halvdel af det 16. århundrede. Det har fået sit navn ”delle figure” efter de to kayatider, der støtter balkonen over hovedindgangen selv om de ikke er lette at se eller særligt bemærkelsesværdige. De var blot et kendetegn for at adskille dette palads fra de øvrige familien Contarini ejede.

Palazzo Contarini dell figure

Palazzo Cornèr-Spinelli

Paladset er bygget i perioden 1490-1510 af Mauro Codussi (der også har bygget Palazzo Vendrami-Calergi) og regnes for et af de mest interessante bygningsværker fra den tidlige venetianske renæssance, hvor de klare former forbindes med livlige virkning fra en gotisk facade. Underetagen med lagerrum ligner med den flade rustica og små vinduer en sokkel for de stærkt opdelte overetager. De dobbelte rundbuede vinduer bliver holdt sammen af endnu en rundbue. Foran sidevinduerne på piano nobile er der kløverbladsformede balkoner.

Palazzo Grimani

Dette monumentale palazzo med sine prangende kraftige former virker lidt fremmed mellem de mere sirlige bygningsværker, der er inspirerede af den venetianske gotik. Bygningen er opført af den veronesiske arkitekt Michele Sanmicheli mellem 1541 og 1575 og regnes for hans mesterværk. Ved Sanmichelis død i 1559 var der kun opført den underste etage og piano nobile var påbegyndt, bygningen blev herefter færdiggjort af Giangiacomo de’Grigi. Facaden virker næsten som om den består af to lag, det yderste dannes af de kraftige søjler og det andet af de meget store vinduer i facaden bagved.

Palazzo Grimani

Ponte Rialto

Palazzo Vendramin-Calergi

Fondaco dei Tedeschi.

På dette sted havde tyskerne allerede fra 1228 haft et kombineret beboelses- og lagerhus. Bygningen blev genopført efter en ødelæggende brand i 1505 af Det venetianske senat, der nedlagde forbud mod enhver marmordekoration på tyskernes handelsehus. I stedet blev yder­væggene udsmykket med fresker af Giorgione og Tiziano, desværre er freskerne ødelagt af havklimaet og resterne befinder sig i dag i Ca’­d’Oro, så bygningens facade fremtræder i dag med sin enkle renæssancefacade. I dag har byens hovedpostkontor til huse i bygningen, så man kan let kaste et blik på husets indre.

Palazzo Vendramin-Calergi  

Opført af Mauro Codussi omkring 1500 som det første der anvendte renæssancens formsprog i den venetianske arkitektur. Efter Codussis død i 1504 blev paladset fuldført af Lombardi. I facaden er der i stedet for de sædvanlige spidsbuer to rundbuevinduer med en yderligere fælles rundbue. Pilastrene er udsmykket med farverige porfyr- og marmorplader og relieffer. Piano Nobile er accentueret ved en sokkelzone, der danner små balkoner.

Richard Wagner døde i paladset den 13. februar 1883, i dag anvendes det som byen casino.

S. Marcuola

(Ss. Ermagora e Fortunato)

Kirkens navn er en typisk venetiansk sammentræning af de to oprindelige navne - to martyrer fra Aquileia – som kirken oprindeligt er indviet til. Kirken blev opført 1728-1736 og facaden er stadig ufuldendt. Det lønner sig at aflægge et besøg i det enkle, elegante enskibede kirkerum. Herinde finder man

-  Tintoretto: ”Ultima Cena” (1547)

S. Geremia og Palazo Labia

S. Geremia og Palazzo Labia

På dette sted fandtes allerede i det 11. årh. en kirke, der var indviet til profeten Geremia. Klokketårnet (12. årh.) er et af de ældste bevarede klokketårne i Venezia. Den nuværende kirkebygning blev opført omkring 1753 efter tegninger af Carlo Corbellini. Facaderne blev omformet i 1871 efter at de i 1848 var blevet ødelagt efter en brand forårsaget af østrigske bomber.

Ved siden af kampanilen kan man se sidefacaden af Palazzo Labia, den blev færdigbygget i 1750. Paladset blev bygget af den stenrige nyadelige familie Labia fra årene 1685 og fremefter. Familien – der oprindelig var borgerlig – havde skaffet deres formue som leverandører til hæren. Da Venezia på grund af krigene mod Tyrkiet var truet af bankerot fik de rige familier mulighed for at købe sig til et adelskab, hvilket Labia gjorde. Paladset indre blev i perioden 1745-1750 udsmykket af G.B. Tiepolo.

Chiesa degli Scalci

I dag ejes bygningen af RAI, så der skal ske en telefonisk anmeldelse, hvis man vil aflægge et besøg. Det er besværet værd for Tiepolos fresker i balsalen er det mest betydningsfulde værk fra 1700-tallets venetianske dekorationskunst. Salen er opbygget af en skinarkitektur med illusionistiske søjler, pilastre og anden arkitektonisk udsmykning, der danner rammen om Tiepolos pragtfulde billeder med Kleopatra. Oppe over hovederne åbner Tiepolo loftet med en himmel, hvor Genius fordriver tiden på hesten Pegasus, medens Gloria og Evigheden vinker længere oppe.

Chiesa degli Scalzi eller

S. Maria di Nasareth

De barfodede karmeliters klosterkirke er en af de smukkeste venetianske barokkirker. Den kendes under navnet ”Scalzi” (barfodet) men dens oprindelige navn er S. Maria di Nasareth. Karmelitterne bestilte projektet hos Baldassare Longhena i 1654 og i perioden 1656 – 1672 blev kirken opført. I 1680 fuldførte Giuseppe Sardi den overdådige barokfacade.

Indenfor kan man se

-  G.B. Tiepolo:

"Kristus i urtegåren" (loftet i 2. kapel venstre side)

"S. Teresas forherligelse" (loftet i 1. kapel i højre side)

 Har du lyst til at følge en anden tur gennem Venezia så klik på et af nedenstående forslag

- Tur 2. Rundt på Pz. San Marco

- Tur 3. Mest Dorsoduro

-  Tur 4. Mercerie, San Polo & San Croce

-  Tur 5. Cannarego & Castello

-  Tur 6. Castello & Giudecca

-  Tur 7. Cannareggio & Ghetto

- Tur 8. En éndagstur