-> Bramante, Donato

-> Michelangelo

-> Rafaello

-> Giacomo della Porta

-> Fontana, Dominico

-> Caravaggio     

-> Maderno, Carlo

-> Cortona, Pietro da

-> Bernini, Gian Lorenzo

-> Borromini, Francesco

-> Andre kunstnere

Francesco Borromini

Francesco Borromini 1599-1667 blev født i Brissone. Hans far var arkitekt for Visconti familien i Lombardiet, så æblet faldt ikke langt fra stammen. Hans familienavn var Castelli og først i 1527 tog han navnet Borromini efter sin hjemstavns helgen San Carlo Borromeo. Han kom omkring 1620 til Rom, hvor han i begyndelsen arbejdede som stenhugger for Carlo Maderno ved S. Andrea della Valle og S. Pietro. Han var den eneste af periodens kunstnere, der næsten udelukkende arbejdede som arkitekt. Han var en af barokkens skabere med dens komplicerede brug af bevægende former, geometriske mønstre, volutter, konvekse og konkave murflader. Han tænkte ikke humanistisk som i renæssancen, men geometrisk og plastisk, hvor valgte enheder blev mangedoblet i værket for at skabe proportioner.  Borrominis originale rumløsninger og levende leg med linjer fik den største betydning for udviklingen af barokarkitekturens formsprog. Hans effekter er rent arkitektoniske, og i modsætning til Bernini er han meget knap i anvendelsen af dekorative detaljer.

Han var et grublende og melankolsk menneske, der efter sigende begik selvmord i forbindelse med et raserianfald over en tjener.

Kirkerne:

S. Pietro

I perioden 1624-1630 arbejdede han som hjælpearkitekt for Bernini på baldakinen, senere udførte han som selvstændigt arbejde det smukke jerngitter ind til Capella del Sacramento.

Anomym kunster: Ritratto di Francesco Borromini

S. Carlo alle quattro Fontane

S. Carlo alle quattro fontane - chiostro

S. Carlo alle Quattro Fontane. (1634-1641)

Dette er et af Borromini's første store selvstændige arbejder som arkitekt og regnes for et af hans mesterværker. For en spansk munkeor­den fik han til opgave at bygge kirkerummet og det tilhørende kloster i 1634. Først tredive år senere i 1664-67 vendte han tilbage for at bygge kirkens facade i paladsstil i to etager, hver med tre fag. Kirkens grundplan er ikke større end den kan ligge inde i en af de kæmpepiller, der bærer kuplen på S. Pietro.

S. Maria Maggiore

- Monumento Merlini (1642)

Clemente Merlini var officier ved det pavelige hof.

S. Ivo alla Sapienza (1642-62).

I Palazzo della Sapienza fra 1303 og Roms gamle universitet fra 1440-1955, huser idag statsarkivet. Den flotte gård med søjlegange og buer langs de tre sider afgrænset på den fjerde af S. Ivo alla Sapienza. Dette regnes for et af Borrominis hovedværker. Nok er det snoede og originale spir det mest kendte ved S. Ivo, men det indre rum, skabt over en sekstakket Davidstjerne, hvor pilastre og lisener fører vægfladerne op i kuplens ribber for at ende i den lille lanterne.

Gade med spiret på S. Ivo

S. Giovanni in Laterano - hovedskibet set mod absis

S. Maria dei Sette Dolori

(1643-46)

I Via Garabaldi op mod Gianicolo, ligger klosterkirken S. Maria dei Sette Dolori, det er desværre kun muligt at se facaden, da klosterordenen kræver total adgangsforbud.

S. Andrea delle Fratte (1645-65).

Allerede i det 12. årh. lå her en kirke, der i det 15. årh. blev skotsk nationalkirke. I 1612 begyndte man på en restaurering, der blev fortsat af Borromini i 1653. Han har tegnet det elegante og særprægede tårn, hvor alle etagerne er indbyrdes forskellige. Ligeledes er han mester for apsis og den noget særprægede kuppel.

(flere billeder og mere tekst på siden

Barokkens kirker)

S. Giovanni in Laterano (1646-60).

Efter mange års forfald fik Borromini i forbindelse med jubelåret 1650 af Innocenzo X (Pamphili) til opgave at foretage en restaurering af kirkens hovedskib og dåbskapellet.

S. Maria dei sette dolori

S. Agnese in Agone

Her skabte Borromini et strålende hvidt hovedskib omgivet af fire sideskibe i en lys og enkelt stil, hvor den eneste udsmykning er små englehoveder, hvor vægge og lofter mødes, resten er ren arkitektur med pilastre, buer og lofttyper. I hovedskibet stivede han hele konstruktionen af ved at bygge brede piller med pilastre i hele kirken højde. Ved hver piller lavede han nicher i grønt marmor med en statue af de tolv apostle.

De gamle middelalder pavegravmæler blev pakket ind i nye fine barokkonstruktioner og opstillet i højre mellemskib.

S. Agnese in Agone (1652-57).

På Piazza Navona, der optager hele det indre af Domitians cirkus opført omkring 90 e.kr, lod Innocenzo X i 1652 opføre Sant'Agnese in Agone på det sted, hvor legende sagde, at den hellige Agnes led sit martyrium under Diokletians kristenforfølgelser.

Den dybe, konkave facade, gør det muligt at se kuplen selv om man står meget tæt på kirken. Dette er en særdeles genial løsning, der lægger op til drilleriet om, at statuen på Berninis fontæne foran kirken holder hånden op af frygt for, at facaden skal vælte.

Kirkens indre med en overdådig udsmykning er også Borrominis værk.

(Mere læsning op siden Barokkens kirker)

Tempietto di S. Giovanni in Oleo

Cappella Spada - S. Girolama della Carita

Tempietto di S. Giovanni in Oleo  (1659-62).

Helt ude ved Porta Latina på det sted, hvor overleveringen siger, at Domitian lod apostelen Johannes nedsænke i kogende olie, blev der i 1509 opført et Oratorium. Dette blev i 1658 restaureret af Borromini for Alessandro VII. Han gav oratoriet den nuværende tagkonstruktion og nyindrettede det indre. Dette beskedne udflugtsmål kan ses ved at ringe på i præsteseminariet i nr. 17 lige overfor.

Tur 9: Aurelians bymur 

S. Girolamo della Carita

I den ene af de tre små kirker på Piazza di Rota lige bagved Via Gulia indeholder et af Borrominis sidste arbejder, Cappella Spada (1660-62). Et pragtværk i rødt og hvidt marmor. Dette er et enestående kunstværk og som illustration af barokkens tidsånd. Flerfarvet marmor er formet så det ligner blomster, damask og fløjlsdraperier. Selve altergelænderet er en lang guirlande holdt oppe af et par knælende engle.

S. Giovanni dei Fiorentini

Her i florentinernes kirke har to af barokkens store navne et fælles ansvar for Cappella Maggiore med højalteret. Borromini og Pietro da Cortona, idet den sidstnævnte fik ordren i 1634 af Orazio Falconieri og udførte et træmodel, der dog ikke blev opført, men skabte inspiration, så Borromini med nogle modifikationer kunne begynde arbejdet i 1654. Monumenterne for for Falconieri familien på sidevæggene blev påbegyndt af Borromini, men blev dog færdiggjort af Ciro Ferri i 1664. Selve højalteret "Battesimo di Cristo" er udført af Antonio Raggi.

Under Cappella Maggiore har Borromini udført en pragtfuldt oval krypt med lve hvælvinger, søjler og falske vinduer til Falconieri-familien. Et rum så arkitektonisk fuldkommen, at det bør man se. Nedgang bagved alteret.

Borromini ligger begravet i hovedskibet under kuplen. Her  angiver to stentavler i gulvet, at Borromini og Maderno er begravet her.

Paladserne

Palazzo Barberini (1631).

Her arbejdede han sammen med Maderno, Pietro della Cortona og Bernini. Trapperum og trappen i paladsets højre side er en typisk Borromini ting, let, elegant og storslået på en helt anden en Berrini's trappe i venstre side med opgangen til museet.

S. Giovanni dei Fiorntini

hovedalteret

S. Giovanni dei Fiorntini

Krypten

Borromini: tegning af trappen i Palazzo Barberini

Palazzo Spada (1635).

Paladset er fra 1540, men Borromini udførte et ombygningsarbejde med den høje mur ud mod Piazza Capo di Ferro. Selve facaden er af Mazzoni. I gården udførte han det utrolige perspektiv, hvor man gennem biblioteket ser ud i kolonade med søjlegang og statue. Hvis man spørger en af de tilstedeværende betjente kan man for lidt drikkepenge komme om bagved for at se perspektivet. Udover restaureringen og kolonaden byggede han også den store trappe samt spindeltrappen op til det nuværende Galleria Spada. Denne samling skal man se, blandt andet for at få et indtryk af adelens Rom.

Oratorio e convento dei S. Filippo Neri (1637-43)

Hele dette kirkekompleks blev bygget for S. Filippo Neri's Oratorianersamfund, som var en af de store kirkebevægelser i modreformationen i 1575.

Oratoriets facade tilvenstre for kirken er af Borromini og her viser han endnu engang sin forkærlighed for at arbejde med konkave og konvekse flader. Den nederste del står lidt ud, medens den øverste del beskriver en bue indad. De to partiers modgående bevægelser er udnyttet til en balkon, der fremhæver bygningens midterparti.

Også det indre af Oratoriet er skabt af Borromini, man kan spadsere indenfor, da bygningen idag rummer biblioteker og arkiver.

På bagsiden af Oratorio på Piazza dell'Orologio finder vi Borrominis klokketårn fra 1647-48.

Borromini: Klokketårnet på

Oratorio e convento di S. Filippo Neri

Collegio di Propaganda Fide

Palazzo Carpegna (1643-1650)

Endnu et af Borromini's restaureringsarbejder. Det der endnu eksisterer af dette arbejde er portrummet med dets dekoration, samt trapperne. Nu kan man se resultatet ved at aflægge et besøg i det lille Accademia di S. Luca , der rummer en udmærket ikke overrendt malerisamling (her findes et billede af Rafaello).

Palazzo Pamphili (1645-50).

Det store smukke palads på Piazza Navona ved siden af Sant Agnese in Agone er i dag den brasilianske ambassade, hvilket gør det stort set umuligt at aflægge et besøg, selv om dette annonceres til diverse søndage på paladsporten. Specielt har Borromini's dekoration af det store galleri, salen mellem de to store paladsgårde absolut besøgsværdi.

Palazzo Falconieri (1645-65).

I via Giulia nr.1. Efter Falconieri familiens overta­gelse af paladset forestod Borromini restaurering og udvidelse af paladset, der blandt andet blev forsynet med falkehoveder på hjørnepilasterne. Paladset er nu Det ungarnske Akademi.

Collegio di Propaganda Fide (1647-62).

Paladset er en del af Vatikanstaten, og siden 1633 har det været hovedsæde for den katolske kirkes missionsarbejde over hele verden. Borromini er ansvarlig for paladset facade ud mod Via di Propaganda Fide, hvor han igen spiller med konkave og konvekse murflader. 

Palazzo Falconieri - udsmykningsdetalje

Palazzo Pamphili - Piazza Novona

Hvis du vil læse om en af de øvrige kunstnere så "klik" nedenfor

-> Bramante, Donato (1444-1514)

-> Michelangelo (1475-1564)

-> Rafaello (1483-1520)

-> Giacomo della Porta (1540-1602)

-> Fontana, Dominico (1543-1607)

-> Caravaggio (1573-1610)        

-> Maderno, Carlo (1556-1629)

-> Cortona, Pietro da (1596-1669)

-> Bernini, Gian Lorenzo (1598-1680)

-> Borromini, Francesco (1599-1667)

-> Andre kunstnere