Kunstnernes Rom

Tekst

 

-> Bramante, Donato

-> Michelangelo

-> Rafaello

-> Giacomo della Porta

-> Fontana, Dominico

-> Caravaggio     

-> Maderno, Carlo

-> Cortona, Pietro da

-> Bernini, Gian Lorenzo

-> Borromini, Francesco

-> Andre kunstnere

 

Gian Lorenzo Bernini

Gian Lorenzo Bernini (1598-1680) - maler, billeddhugger, arkitekt, scenograf og iscenesætter af tidens store kirkelige fester - blev født den 7. dec. 1598 i Napoli, som søn af billedhuggeren Pietro Bernini. Han kom i lære hos faderen og arbejdede sammen med ham, efter at han i 1606 havde slået sig ned i Rom. Medens de arbejdede ved Cappella Paolina i Santa Maria Maggiore og ved Sant'Andrea della Valle blev den unge Bernini opdaget af den kunstinteresserede kardinal Scipio Borghese.

Bernini levede og arbejdede på en tid, hvor kunst og politik var sammen­hængende, hvor kunsten blev brugt i troens tjeneste. Under otte paver blev Bernini igennem halvfjerds år den bedste eksponent for barokken, som udtryk for kirkens og adelens demonstrationer af magt og indflydelse med en understregning af pavens roller, som Kristi vikar og verdslig fyrste.

 

Paverne i Berninis tid var alle valgt fra en række af mægtige italienske adelsslægter, hvis ønske om demonstration af magt skabte en overvældende produktion af byggeri og støttet kunstvirksomhed, så slægternes paladser voksede og det samme gjorde deres kunstsamlinger.

 

Bernini var om ikke hele barokken, så dog helt enkelt alt det, barokken står for. Han anvendte af alle barokkens temaer, de overraskende teatereffekter i bygningerne, lyseffekter og kontraster, bevægelse i flader og søjler, døden som en del af menneskets hverdag, ilden og vandet var væsentlige elementer i disse fremstillinger.

 

Gian Lorenzo Bernini: "Autorittratto" (1635)

Galleria Borghese

 

G. L. Bernini: "Busto di Paolo V"

Galleria Borghese

I hele denne udvikling var G. L. Bernini den enkelt person, der i langt højere grad end andre kunstnere satte sit præg på Rom med store byplansarbejder som Piazza del Popolo og Piazza S. Pietro, kirkers facader og kapeller, paladser, fontæner og skulpturer. G. L. Bernini er i alt beskedenhed begravet i S. Maria Maggiore, hvor han begyndte sit arbejde. Her ligger han under en marmorplade i gulvet til højre for højalteret.

Det følgende er et lille katalog over Bernini's vigtigste arbejder i Rom, her er der ikke delt op efter værkernes art, men givet en kronologi, så der er plads til give en profil af de paver, der brugte Bernini og hans kunst i troens tjeneste.

 

Arbejder i perioden med pave Paolo V (Borghese) 1605-1621

Denne pave og hans nevø kardinal Scipione Borghese gav Bernini de første store opgaver som billedhugger. I denne ungdomsperiode skabte han en række fantastiske marmorskulpturer til kardinalfamiliens nyopførte Villa Borghese. Også under de senere paver opkøbte familien Borghese værker af Bernini til opstilling i deres kæmpemæssige kunstsamling, der i dag er et af Roms fornemmeste kunstmuseer.

 

G. L. Bernini: "La Verita svelata dal tempo" (1625)

Galleria Borghese

 

G. L. Bernini: "Busto di Pedro di Foix Mantoya" (1623)

S. Maria di Monserrato

Galleria Borghese.

- Satyr med Jupiterbarn(1615)

- Anea e Anchise (1618-19)

- Il ratto di Proserpina(1621-22)

- Nettuno(1622)

- Apollo e Dafne(1622-23)

- David (1623-24)

- La Verita svelata dal tempo (1645)

- Buste af kardinal Scipio Borghese(1632)

 

S. Giovanni di Fiorentini

- Buste af Antonio Coppela(1612)

 

S. Prassede

- Gravmæle for Battista Santoni(1611-1612)

 

 

Arbejder i perioden med pave Gregorio XV (Ludovisi) 1621-1623

 

S. Maria di Monserrato

- Buste af Pedro di Foix Mantoya(1622-1623)

 

G. L. Bernini: "Pave Gregorio XV" (1624)

Galleria Doria Pamphili (Sala Azzurra)

G. L. Bernini: "Monumeto di Pave Urbano VIII"

S. Pietro in Vaticano

Arbejder i perioden med pave Urbano VIII, Barberini (1623-44)

Efter det korte mellemspil med Pave Gregorio XV, blev digteren og litteraten Maffeo Barberini pave. Han fordømte Kopernicus' lære, slæbte Galilei for inkvisitionen, øste penge ud til sin familie, satte store bygningsarbejder igang, bragte paves­taten på fallittens rand og blev samtidig en af Berninis største velyndere. Bernini fik store arbejder for pavestaten blandt andet arbejder med restaurering af akvadukterne Vergine og Felice. Urbano VIII fik æren af at indvie den nye Peterskirke i 1626 omkring 1300 år efter indvielsen af Konstantins's basilika. Han gjorde Bernini til den 15. og sidste i rækken af berømte kunstnere, der havde været arkitekter på den nye Peterskirke. Bernini skulle færdiggøre det gigantiske kirkekompleks, hvor han havde arbejdet omkring 50 år i og udenfor S. Pietro.

 

S. Pietro

-  Baldacino (1624-33)

Denne Rundetårnsstore opsats, der syner passende i de kæmpemæssige omgivelser, er ca. ni etager høj. Der er bevægelse i de store kvaster, og for at skabe yderligere bevægelse er søjlerne snoede og dekoreret med en bier, der var pavefamiliens våben. De snoede søjler skulle sym­bolisere de snoede antikke søjler i den oprindelige bacilika.

Som en mindre kuriositet skal man bemærke udviklingen hos den prinsesse, der afbildes i pavevåbenskjoldet på baserne af de fire søjler. Det er en speciel Bernini-hilsen.

G. L. Bernini: "Il baldacino" (1624-1633)

S. Pietro

G. L. Bernin: "S. Bibana"

S. Bibiana

-  Statuen af St. Longinus (1639)

Denne statue af soldaten der hjalp Kristus, står i en niche i en af de kæmpemæssige søjler, der bærer kuplens tambur. Det siges, at Borrominis' S. Carlo al Quarttro Fontane kan ligge inden i en sådan søjle.

 

S. Bibiana  (1624-26)

Denne kirke tæt ved Piazza Vitt.Emmanuele og lige opad jernbanesporene til Stazione Termini, ligger Bernini's første større arbejde, som arkitekt. Ved et restaureringsarbejde i 1624, byggede han facaden i paladsstil med buearkade, åben loggia og dybe gavle. Inde i kirken har Bernini ved siden af alteret skabt en statue af helgenen S. Bibiana.

 

Palazzo Barberini (1629-32)

Den oprindelige arkitekt var Maderno, der tilkaldte Borromini og Pietro da Cortona, men paladset blev færdiggjort af Bernini, der har ansvaret for facadens midterparti, den monumentale venstre trappeopgang og bifontænen foran.

Galleria Nazionale d'Arte Antica

- "Busto di Urbano VIII" (første udgave)

- "Busto di Urbano VIII" (anden udgave)

- "Busto di Antonio Barberini"

- "Busto di Clemente X (Altieri)" (1675)

- "Davide con testa di Golia" (1630) maleri

 

Tritonfontænen (1632-37)

På Piazza Barberini der er et støjende trafikknudepunkt lod Urbano VIII neden for sit nyopførte palads opstille, den fantastiske fontæne af en havmand, der kaster en vandstråle højt op i luften.

G. L. Bernini :"fontane del Tritone"

Piazza Barberini

G. L. Bernini: "Loggia della benedizione"

Palazzo del Quirinale

 

Bifontænen

På hjørnet af Via Veneto og Piazza Barberini. En mindre fontæne pyntet med små bier til minde om giveren - Barberinifamilien og Urbano VIII. Også dette er et værk der kan ses fra familiepaladsets vinduer.

 

La Barcaccia (1627-  )

Fontænen ved foden af Den spanske Trappe. Denne er tegnet enten af Bernini eller hans far Pietro Bernini og forestiller et synkende skib. Fontænen skal minde om en stor oversvømmelse af Tiberen i 1598, da en båd blev skyllet op på dette sted.

 

Loggia della benedizione al Quirinale (1638)

Denne loggia ved hovedindgangen til Palazzo Quirinale, blev bestilt af pave Urban VIII, der brugte paladset som sommerbolig.

 

Palazzo Spada

- "Busto di Urbano VIII" (1637-40) (tredje udgave)

 

Musei Capitolini

I Palazzo dei Conservatori findes der mindst tre værker af G. L. Bernini.

I Sala degli orari e curiazi

- "Statua di Urbano VIII" (1635-39) . Dette værk skal sammenlignes med gravmonumentet for samme pave i S. Pietro in Vaticano (se billede ovenfor).

I sala dei Capitani

- Statua di Carlo Barberini

I sala delle Oche

- Testa di Medusa (1644)

Måske er værket udført lige efter Urbano VIII's død.

 

G. L. Bernini: "Busto di Urbano VIII" (1640)

 2. udgave

Palazzo Barberini

 

"Busto di Urbano VIII"

3. udgave

Palazzo Spada

 

 

G. L. Bernini: "Pave Urbano VIII"

Palazo dei Conservatori

 

 

"Testa di Medusa"

Palazzo dei Conservatori

G. L. Bernini: "Monumnto di Ippolito Meranda"

S. Giacomo alle Lungare

San Giacomo alle Lungare

- Gravmælet for Ippolito Meranda (1640-41).

Et bevinget skelet bærer et klæde med teksten på gravmælet. Dette kan godt sammenlignes med gravmælet for Alessandro VII i S. Pietro.

 

S. Pietro in Montorio

- Capella Raimondi (1640)

I det andet kapel på venstre hånd er et Bernini eksperi­ment med skjulte og indirekte lyskilder. Noget han gentager senere i S. Andrea al Quirinale.

(Se billede på siden Tur 6 - Trastevere)

 

S. Maria sopra Minerva

-  Gravmæle for nonnen Maria Ruggi (1642).

Her bærer engle en baldakin, der smelter sammen med sorgens klæde.

-  Gravmæle for Giovanni Vigevano (1631)

Mellem tredie og fjerde kapel i venstre side.

 

Palazzo della Propaganda Fide

I 1634 havde Bernini udført et elliptisk kapel i dette palads, men i 1644 skulle han restaurere facaden ud mod Piazza di Spagna. Dette gav en smuk enkel facade med portal og selvfølgelig udstyret med Barberini våbenskjoldet og bierne.

 

G. L. Bernini: "Monumento di Giovanni Vigevano"

S. Maria sopra Minerva

 

G. L. Bernini: "Busto di Innocenzo X"

Galleria Doria Pamphili

Arbejder i perioden med pave Innocenzo X, Pamphili (1644-55).

Med denne pave skete der et skift i Pavestatens politik fra det franskvenlige til det spanskvenlige. Pavestaten led hårdt ved fredsslutningen efter 30 årskrigen i 1648, hvor Europa blev delt i to lejre, den katolske og den protestantiske. Pave Innocenzo X søgte at vende tilbage til modreformationens askese, men gennemførte alligevel jubelåret i 1650 for at fylde pavestatens kasse op efter den ødsle Urbano VIII. I forbindelse med jubelåret gennemførte han et større kirkebyggeri i Laterankirken, Sant'Agnese og Convento di Philipini. Han lod sit palads på Piazza Navona udsmykke af Borromini, Rainaldi, Cortona og Bernini. Hos denne pave var Bernini om ikke i unåde, så dog lagt noget på is efter sit nære forhold til Urbano VIII.

 

S. Pietro

-  Gravmælet for Urbano VIII (1647-48)

En sorgens pyramide med den døde pave som det centrale midtpunkt, alt er skabt i bronce, hvidt og brunt marmor. Dette værk dannede skole for alle de følgende pavemonumenter i det 17. årh.

(Gravmonumentet er beskrevet mere udførligt på siden Barokkens gravmonumenter)

 

S. Maria Della Vittoria

-  Cappella Cornaro (1647-52)

Dette er vist et af Bernini's mest statelige værker, hvor han bruger alle barokkens virkemidler, farvet marmor, lys og forgyldning udformet som et kæmpemæssigt maleri, med et af Berninis skulpturelle mesterværker statuen af "Den hellige Teresa", Spaniens skytshelgen.

(Gravmonumentet er beskrevet mere udførligt på siden Barokkens gravmonumenter)

 

G. L. Bernini: "Il Moro"

Piazza Navona

Piazza Navona

-  Fontane Quattro Fiume (1648-51).

Hele pladsens samlende centrum er denne fantastiske fontæne, hvor en obelisk øverst balancerer på en klippe, hvorfra vandet fosser ud. Fontænen skal symbolisere de dengang fire kendte verdensdele, med floderne Donau (med hesten), Ganges (med slangen), Nilen( med løven) og Rio de La Plata (med bæltedyret).

Pladsen to andre fontæner skyldes Giacomo della Porta, men i den sydlige fontæne har G. L. Bernini som central figur opstillet "il Moro" 1651-1654, der er en neptun lignende figur.

 

Palazzo Ludovisi a Montecitorio (1651-1655)

G. L. Bernini begyndte projekteringen af pladsen og paladset i 1651, og det er en fortsættelse af renæssancens opfattelse af sammenhængen mellem byrummet og paladset. Som ved Peterskirken udgør de to dele af pladsen et rum, der skråner op mod det vældige palads, hvis facade er buet bagud fra indgangen for at forstærke følelsen af bevægelse.

 

 

Arbejder i perioden med pave Alessandro VII,  Chigi 1655-1667.

Alessandro VII var endnu en af de store byggepaver, der ønskede at sætte sit præg på Rom. I hans paveperiode blev adskillige store bygningsværker iværksat med arkitekter som Pietro di Cortona, Borromini og Rainaldi.

G. L. Bernini: "Fontane quattro Fiume"

Piazza Navona

G. L. Bernini: "Busto di cardinale Richlieu"

(1640-1641)

Musée du Louvre

I denne paves tid fik Bernini igen store offentlige arbejder, og fik han færdiggjort de store arbejder ved S. Pietro. I denne periode opnåede Bernini den store ære at blive inviteret til det franske hof hos Ludvig XIV. Her arbejdede han med udvidelsen af Louvre og færdiggørelsen af Versailles. Her skabte han buster af Ludvig XIV og kardinal Richelieu samt model til en rytterstatue af Ludvig XIV.

 

S. Pietro

-  Kolonnaden (1656-67)

Her har Bernini skabt barokkens opfattelse af en plads, som det store teater. Den fejlfrit komponerede kolonade med de fire rækker af doriske søjler omkring pladsen forbindes med kirken ved hjælp af to skråtstillede bygningsfløje, der sammen med terrænstigningen forstærker perspektivet op mod kirken, så det bliver muligt at se Michelangelo's kuppel henover Madernos kæmpemæssige facade. Bernini skabte en forplads til kirken, så det var muligt at rumme de uhyre mængder af pilgrimme, der strømmede til Rom i forbindelse med jubelårene.

-  S. Peters Trone (1656-65)

I kirkens apsis står S. Peters stol, hvor den fantas­tiske udsmykning af koret i forgyldt bronze, oplyses af et vindue der giver en særdeles spekulativ lyssætning.

-  Scala Regia (1663-66)

Trappen op til Vatikanpaladserne fra den højre side af Piazza S. Pietro, et værk kun de få, der skal i audiens hos paven får mulighed for at opleve i fuld udstrækning. For enden af trappen på højde med kirkens forhal, står Bernini's rytterstatue af Kejser Konstantin fra 1670. Statuen i lys og bevægelse viser kejseren, da han ser korset stå på himlen.

(På siden Tur 1: S. Pietro, Vatikanet findes et billede af denne statue)

 

G. L. Bernini: "Gulvdekoration fra Capella Ghigi"

S. Maria del Popolo

Sant'Andrea al Qurinale (1658-71)

Dette er Bernini,s væsentligste bidrag til kirkearkitekturen og hvilken perle. Den kæmpestore teatralske trappe fører op til en facade, hvis krumme flader leder øjet op mod søjlerne, der bærer en trekantsgavl, og inde bagved gemmer der sig et lille elliptisk kirkerum. Kirken er opført for Innocenzo X's nevø kardinal Camillo Pamphili.

(På siden Barokkens kirker er der en nærmere omtale af kirken med billeder)

 

Piazza del Popolo

Bernini arbejde en del med organiseringen af denne berømte plads. I 1655 fik han til opgave at dekorere indersiden af byporten til brug ved modtagelsen af Dronning Kristina af Sverige. Han opsatte blandt andet den øverste blændgavl, hvor han brugte Ghigi-pavens våben til dette formål. Endvidere siges han at være ophavsmand til placeringen af tvillingkirkerne ved corsoen udmunding i pladsen. Fra 1671 overtog han ansvaret fra Carlo Rainaldi for bygningen af S. Maria di Montesanto, der ligger mellem Corsoen og Via Babuino.

De lave mure der afgrænser pladsens flade er også udført af Bernini, medens udsmykningen med løver først blev udført af Valadier i 1824.

 

S. Maria del Popolo

Her har Bernini ødelagt kirkens smukke renæssancefacade med nogle store volutter.

G. L. Bernini: Hovedalteret i S. Andrea al Quirinale

 

Piazza S. Maria sopra Minerva

I forbindelse med en restaurering af Capella Chigi i 1652, lavede Bernini to finurlige statuer af HABAKUK og DANIEL fra (1655). Bemærk, at englen for at skynde på Habakuk trækker ham i håret, så han kan nå frem til Daniel i løvekulen. Ved samme lejlighed lavede han Ghigi-slægtens våbenmærke i gulvet.

(Dette kapel er omtalt med billeder på siderne Barokkens kirker - Barokkens gravmonumenter - Rafaello)

 

Piazza Minerva

Midt på pladsen omgivet af parkeret biler, står en lille elefant, der bærer en obelisk på sin ryg. Det hele er tegnet af Bernini og udført af Ercole Ferrara i 1665-1667. Chigi-våbenet findes på elefantens saddel og pave Alessandro VII har selv forfattet teksten.

 

 

Arbejder i perioden med pave Clemente IX, Rospigliosi (1667-69).

 

Ponte Sant'Angelo (1668-70).

Broen blev anlagt allerede i 136 e.kr. af Hadrian for at give adgang til hans mausolæum. I forbindelse med en udvidelse af broen i 1668 tegnede Bernini de ti englestatuer, der alle bærer et symbol fra lidelseshistorien. Statuerne med undtagelse af to blev udført af mesterens elever. De er anbragt med et regelmæssigt mellemrum, som afslutningen på et bygningsværk og med et perspektiv, der fører lige frem til fæstningens hovedindgang.

 

Sant'Andrea delle Fratte

I denne kirke står de to engle Bernini selv udførte til Ponte Sant'Angelo, herfra blev de inddraget af paven nevø, og fandt i 1729 hvile i denne kirke.

G. L. Bernini: "Engel med tornekronen"

S. Andrea delle Fratte

 

G. L. Bernini: "Busto di Clemente X"

Palazzo Barberini

 Den ene står med et INRI-skilt (Jesus Nazarenus Rex Iudaeorum) og den anden står med en tornekrone (1668-70). På broen blev Bernini's statuer erstattet af kopier.

 

San Lorenzo in Lucina

Buste af Lombarde Fonseca (1668-73)

Det fjerde kapel i højre side er udført af Bernini for pavens livlæge og hans familie, her er busten opstillet, de øvrige er af andre kunstnere.

(Se billede på siden Tur 7: Omkring Corsoen)

 

S. Maria Maggiore

- "Filippo IV" (1665)

Skulptur i forhallens højre side

 

 

Arbejder i perioden med pave Clemente X, Altieri (1670-76).

 

S. Pietro

-  Capella del Sacremento (1673-76)

Herinde bag Borromini's flotte jerngitter står det smukke forgyldte alter med to Berniniengle, i skatkammeret inde i S. Pietro kan man se en model i gibs.

-  Gravmælet for Pave Alexander VII (1673-74)

Igen et mindesmærke med temaet den levende død, med paven statue øverst over et klæde i rødt marmor, hvorfra døden med sit timeglas dukker op som den evige spøg, medens sørgende kvinder ser til. Et mesterværk der alene er et besøg værd i S. Pietro.

(Gravmonumentet er beskrevet mere udførligt på siden Barokkens gravmonumenter.)

G. L. Bernini: Altare della cappella Sacramento

(Templet)

S. Pietro in Vaticano

 

"Monumento di Ludovica"

Flyvende englehoveder

S. Francesco in Ripa

S. Francesco a Ripa

-  Gravmælet for Ludovica Albertoni (1671-74)

I Altieri slægtens kapel øverst i kirkens venstre side er gravmælet, der viser Ludovica Albertoni på sit dødsleje. En pragtfuld værk med en menneskeskikkelse der virker ualmindelig levende iført mange gevanter i bevægelse. Også her er der tilskuer i form af englehoveder, der kigger betaget på Ludovica.

(Gravmonumentet er beskrevet mere udførligt på siden Barokkens gravmonumenter.)

 

S. Maria sopra Minerva

- Tomba del cardinale Domenico Pimentel (1675)

Ambassadør for kong Filippo IV

 

 

Arbejder i perioden med pave Innocenzo XI, Odescalchi  (1676-89).

 

En pave der var modstander af musik, teater og alt tant og fjas, han gik så vidt, at han tildækkede figurerne på Berninis gravmæle for Alessandro VII. Han lod dog G. L. Bernini udfører sit sidste arbejde i S. Pietro

-  Capella del SS. Sacramento.

 
 

 

Tomba del cardinale Domenico Pimentel

S. Maria Sopra Minerva

Autoritratto 1625

Galleria Borghese

Hvis du vil læse om en af de øvrige kunstnere så "klik" nedenfor

-> Bramante, Donato (1444-1514)

-> Michelangelo (1475-1564)

-> Rafaello (1483-1520)

-> Giacomo della Porta (1540-1602)

-> Fontana, Dominico (1543-1607)

-> Caravaggio (1573-1610)        

-> Maderno, Carlo (1556-1629)

-> Cortona, Pietro da (1596-1669)

-> Bernini, Gian Lorenzo (1598-1680)

-> Borromini, Francesco (1599-1667)

-> Andre kunstnere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Autoritratto 1678

Windsor Castle