Tur 1: S. Pietro, Vatikanet

Tur 2: Pantheon, Pz. Navona

Tur 3: Via Giulia, Campo di Fiori

Tur 4: Foro Trajani, Capitol, Monti

Tur 5: FraTermini til Porta Maggiore

Tur 6: Trastevere

Tur 7: Omkring Corsoen   

Tur 8: Fra Termini til Pz. del Popolo

Tur 9: Aurelians bymur           

Tur 10: Aventin og Testaccio

Tur 11: Fra Colosseo til Via Appia

Tur 12: Romerske highlights

Tur 13: Antikke seværdigheder 

Guardie Svizzere al Portone Bronzo

Vatikanet

Efter pavernes tilbagevenden fra Avignon i 1420, blev det nødvendigt med en udvidelse af Vatikanpaladset dels for at skaffe plads til de voksende samlinger af kunst, dels for at skaffe logi til de pavelige familier. I perioden fra 1400 med de såkaldte byggepaver Sisto IV og Alessandro VI frem til valget af Pave Giulio II i 1503 ændrede Vatikanet fuldstændig karakter fra en fæstning til et renæssancepalads.

Efter at indgangen er passeret skal man op til billetlugerne og indgangen til Vatikanmuséerne, der består af 18 samlinger, repræsentationssale og paveboliger. Alt i alt udgør de et af verdens største og rigeste museer, baseret på de kulturvidnesbyrd og skatte, som paverne, kirken og klostrene har samlet siden middelalderen. Det var specielt paverne Clemente XIV, Pio VI og Pio VII, der i perioden 1769-1823 grundlagde flere af de museer, der nu indgår i Vatikanmuséet. Dette skete blandt andet ved at føre flere af de pavelige samlinger i klostre og paladser til Vatikanet.

Umiddelbart efter indgangen kan man komme ud i en stor gård, CORTILE DELLE PIGNA, hvor man ser resterne af den store antikke FONTANE DELLE PIGNA. Den store kogle er fundet i Agrippa's termer, hvorfra den blev flyttet og opstillet i fontænen i den gamle S. Pietro basilica's gård.

La scala elicoidale

(enten op til eller ned fra vatikanmuséerne)

Cortile delle Pigna

Fra vestibulen kan man følge et system af forskellige ruter, der fører rundt til de mange utrolige samlinger, hvoraf nogle af de vigtigste er:

Museo Gregoriano Egizio

Denne samling af ægyptisk kunst, mumier og grave blev etableret af pave Gregorio XVI i 1839.

Museo Pio Clementino

Den vigtigste antiksamling med et porfyr bassin fra NERO'S gyldne hus, Laocoon-gruppen, Apollon og Apollon-belvedere og meget, meget mere.

Galleria degli Arazzi

Her finder man blandt andet Rafaels gobeliner fra 1550 og mange andre fra den tids førende værksteder.

Museo Gregoriano Etrusco

Her er samlet sarkofager, broncestatuer, vaser, urner fra diverse udgravninger af etruskiske gravområder.

Laocoon-gruppen

Pinacoteca

En imponerende malerisamling med værker fra pavelige ejendomme. Vægten er lagt på billeder fra renæssancen og barok. Her finder man værker af  Fra Angelico, Giotto, Leonardo da Vinci, Rafael og Caravaggio. Alene Caravaggios billede er et besøg værd.

Leonardo da Vinci: "S. Girolamo"

Museo del Vaticano - Pinacoteca

Rafaello Sanzio: "La Trasfigurazione"

Museo del Vaticano - Pinacoteca

Caravaggio: "La Sepoltura di Cristo"

Museo del Vaticano - Pinacoteca

Hvis de nævnte samlinger skal gennemgås med deres meget fremragende kunst vil dette tage mindst en dag og måske flere dage. Denne turbeskrivelse opfordrer til at gå uden om alle disse herligheder i hurtigt tempo og følge skiltene lige frem mod de to eller tre højdepunkter Stanze di Rafaello, Appartemento Borgia og Capella Sistina.

Capella Sistina

Dette er opkaldt efter bygherren pave Sisto IV (1471-1484). Herinde er der samlet nogle højdepunkter i verdenskunsten, der siger sparto til alt andet, og det bør om muligt opleves i fred og ro uden de tusindvis af andre turister, der følger i hælene på en.

Følger man den officielle rute til kapellet kommer man ind i kapellet med alteret på sin højre side. Herinde er alt den store verdenskunst, alt kan kræve bøger til beskrivelse, men her vil jeg beskrive tingene i den rækkefølge de er skabt, idet der begyndes med freskerne på sidevæggene, der ofte overses på bekostning af loftet og endevæggen med Michelangelos formidable arbejder.

Oppe under vinduerne på hver side af Dommedagsbilledet begynder en billedfrise på fjorten billeder, der strækker sig rundt på de tre af kapellets fire vægge. Denne billedfrise er udført for kapellets grundlægger pave Sisto IV, der i 1475 tilkaldte nogle af renæssancens store mestre Botticelli (1445-1510), Ghirlandaio (1449-1494), Perugino (1450-1523), Pinturicchio, Signorelli (1441-1523) og Cosimo Rosselli (1439-1507.

Luca Signorelli: "Testamento e morte di Mosé"

De to freskorækker viser scener fra Moses' og Jesus' liv i en række motiver, der er tematisk sammenhængende. Serierne begynder ved alteret, oprindeligt var der 16 billeder, men to malerier "Kristi fødsel" og "Moses findes" blev overmalet for at give plads til "Dommedag".

PÅ flere billeder er der kendte arkitektoniske værker fra Rom, ligesom flere billeder har portrætter af kunstnerne og andre datidens kendte navne.

Billederne i Mosesserien er nævnt i rækkefølge:

1) "Moses rejser" (Perugino);                    

2) "Moses ungdomshistorie" (Botticelli);

3) "Moses over det Røde Hav" (Rosselli)

4) "Moses modtager tavlerne og tilbedelse af gulvkalven" (Roselli)

5) "Korah, Datan og Abiron straffes" (Botticelli)

6) "Moses' død og testamente" (Signorelli, Botticelli, Roselli)

I fortsættelse på endevæggen modsat alteret:

7) "Følget med Moses lig" (Signorelli, Ghirlandaio).

Dette sammen med billede nr. 14 er dog dårlige kopier, da de oprindelige blev ødelagt da væggen styrtede sammen i det 16.årh.

Billederne om Jesu liv begynder også ved hovedalteret oppe over indgangen:

 8) "Jesu dåb" (Perugino, Ghirlandaio)   

 9) "Jesu fristelser" (Botticelli 1481)

10) "Peter og Andreas' kaldelse" (Ghirlandaio);

11) "Bjergprædikenen" (Rosselli);          

12) "Overdragelsen af nøglerne til S. Peter"

      (Perugino, Botticelli 1481)

13) "Den Sidste Nadver" (Rosselli)

14) "Opstandelsen" (Botticelli, Ghirlandaio)

Det helt umenneskelige er imidlertid Michelangelos loftsfresker med 33 motiver fra det gamle testamente. Af de 9 centrale billeder viser de 5 første skabelsens syv dage. Michelangelo blev beordret af pave Giulio II (1503-1515) til at udføre dette kæmpemæssige arbejde, som han gennemførte alene fra et specielt bygget stillads uden assistance fra andre. Hele denne herlighed blev skabt af én mand i perioden 1508-12.

(På siden Michelangelo i afsnittet Kunstens Rom, kan du læse mere om denne fantastiske kunstner).

Perugino: "Consegna delle chiavi"

 FRELSESMOTIVER

10. Hamans straf. Esthers bog

11. Moses og kobberslangen

12. David og Goliat

13. Judith og Holofernes

PROFETER og SIBYLLER

14. Jonas

15. Jeremias

16. Libysk sibylle

17. Persisk sibylle

18. Daniel

19. Ezeskiel

20. Cumæsik sibylle

21. Erythrean sibylle

22. Isais

23. Joel

24. Delfisk sibylle

25. Zacharias

KRISTI FORFÆDRE

26. Salomon med sin mor

27. Esajas forældre

28. Rehbam med sin mor

29. Asa med sine forældre

30. Uzzija med forældre

31. Hizkija med forældre

32. Zerubbabel med forældre

33. Josiah med forældre

Udover de imponerende loftfresker har Michelangelo skabt den kæmpemæssige fresko "Dommedag" på kapellets endevæg over alteret.

Josiah med forældre

Denne gang er arbejdet en bestilling fra Pave Paolo III (1534-1549) og arbejdet udføres i 1536-41. Maleriet viser de dødes sjæle, der stiger op for at møde Guds vrede, et sjældent motiv for en alterudsmykning. Paven valgte det som en advarsel til katolikker om at holde fast ved deres tro under reformationen. Kristus viser kun ringe interesse for de ophidsede helgener, der omgiver ham mens de knuger redskaberne til deres martyrium. Der vises heller ingen medlidenhed med de fordømte, der kyles nedad til dæmonerne i helvede. Det er et værk, der uden sidestykke beskriver rædslen på menneskets yderste dag.

En uddybelse af hovedområderne i billedet er:

1) I venstre side: engle med korset. I højre side: engle med marterpælen.

2) kristus som verdensdommeren, fra Gammel Testamente Danielsbog 7, 13-14. Jomfru Maria. Til venstre: Andreas (apostelen) med skråkors. Til venstre:Johannes Døberen med dyreham. Under Maria: S. Laurentius med risten, han er skytshelgen for Rom. Under Kristus' venstre fod ses S. Bartholomeo med sin afflåede hud, der viser Michelangelos selvportræt. Lidt højere oppe: Peter med himmeriges nøgler. Til højre for ham: Adam og Eva eller Job og hans hustru?

3) Esau og Jacob, der omfavner hinanden. Simon af Kyrene med korset. S. Sebastian med pil. Simon Zeloten med saven. S. Katharina med hjulet.

Hvis man har skyndt sig, kan man (måske) være alene med disse oplevelser i ca. 15. minutter, hvorefter folk vil strømme ind med støj, snak, snurrende videokameraer og guiders foredrag. Lige ved indgangen til Det sixtinske Kapel er der toiletter, men også en lille bar, hvor der kan indtages forfriskninger. Hvis man gik direkte til det Sixtinske kapel, skal man hvis det er muligt for de emsige museumsvagter forlade kapellet den vej man kom ind, trodse den ensrettede museumstrafik for at vende tilbage til et par af de øvrige højdepunkter:

Rafaello: Skolen i Athen

Stanze delle Segnatura, Vaticano

Appartemento Borgia

Privatgemakkerne for pave Alessandro VI (Borgia) er udsmykket af Pinturicchio.

Stanze di Raffaello

Her har Rafael udsmykket Pave Giulio II's private gemakker, der skulle indrettes efter forgængerens Alessandro VI's død. Rafael og hans elever har udsmykket 4 værelser (Stanze Segnature, Stanze di Eliodoro, stanze dell'Incendio og Sala di Costantino)  med store fresker, de påbegyndte arbejdet der varede i 16 år. Freskerne udtrykker renæssancens religiøse og filosofiske idealer, det mest berømte er "Skolen i Athen".

(Dette kæmpemæssige udsmykningsarbejde er mere udførligt omtalt i afsnittet om KUNSTNERNES ROM på siden Rafaello).

Capella di Niccolò V

Det privat kapel for pave Niccolò V (1447-1455), dette er udsmykket med fresker af Fra Angelico.

(Beato (Fra) Angelico (1400-1455) florentinsk maler mest kendt for sit fremragende udsmykningsarbejde i S. Marco klostret i Firenze).

S. Pietro in Vaticano

Skulle man herefter ikke orke mere, så skal man uden at skamme sig gå mod udgangen med den bevidsthed, at man har set det absolut vigtigste og mest overvældende i verdenskunsten.

Hvis man skulle være lidt træt i benene eller gerne vil spare lidt tid, så er det (måske) muligt fra museernes vestibule at tage en lille bus tilbage til S. Pietro. Denne bus kører gennem en lille del af Vatikanets haver og standser på PIAZZA S. PIETRO ved foden af trappen op til kirken.

Piazza S. Pietro

Den ellipseformet plads (Den længste akse er 240 meter) er helt afgrænset af Gian Lorenzo Bernini's mægtige kolonnade af fire imponerende søjlerækker (284 doriske søjler), der er således opstillet at man fra to punkter på pladsen opfatter det som om der kun var én række. Pladsen blev opført for pave Alessandro VII (Ghigi) i perioden 1656-1667) for at kunne rumme de mange pilgrimme der kom til Rom i jubelårene. Oven på kolonaden og de to sidebygninger op til kirkens facade er der opstillet 140 statuer af helgener.

Midt på pladsen står den 28 meter høje obelisk, der blev bragt til Rom af kejser Caligula og opstillet på Nero's Cirkus, der lå tæt på den nuværende kirke. Obelisken blev flyttet til Peterspladsen af Domenico Fontana i 1586. På obeliskens fod er udsmykket med bronze ørne og på basen ligger der henslængte løver også i bronze.

Fontænerne er ikke opstillet samtidigt, den nærmest Vatikanet (den højre) blev bygget i 1450 og ombygget af Maderno i 1610, den anden (den venstre) blev opført i 1675 af Carlo Fontana.

Basen på den venstre fontæne er udsmykket med delfiner og pave Clemente X's (Alfieri) våbnsskjold.

Madernos fontæne på Pz. S. Pietro

S. Pietro in Vaticano

Den første S. Pietro blev grundlagt år 324 af kejser Konstantin den Store på det sted, hvor S. Peter blev begravet efter sin henrettelse i NERO's CIRKUS. Kirken stod færdig i 352 og gennem de næste 500 år blev den plyndret tre gange af forskellige vandrende folkeslag inden Pave Leone IV byggede den Leoniske mur til beskyttelse.

Da paverne vendte tilbage fra Avignon i 1420, var den gamle basilika fra 352 særdeles faldefærdig, så pave Giulio II besluttede, at der skulle opføres en ny kirke. Det skulle komme til at vare over 150 år fra grundstenen blev nedlagt i 1503 før den var færdig til indvielsen i 1626 og færdiggørelsen af Bernini's kolonnade. I denne lange periode før hele komplekset med kirke og plads var færdigt, havde 15 af samtidens største kunstnere og arkitekter arbejdet på færdiggørelsen. De mest markante af kunstnerne er:

Michelangelo: Cupola di S. Pietro

Bramante (1506-1516). Han stod for nedrivningen af den gamle kirke samt udarbejdelse af den første grundplan for en central kirke.

Michelangelo (1547-1564). Han skabte den endelige planløsning ved bygge den firkantede korgang med de kæmpemæssige piller til at bære tamburen og kuplen. Han efterlod tegninger til den smukke himmelstræbende Brunelleschi inspirerede kuppel, der bæres af yndefulde søjlepar i tamburen og virkningen forstærkes af dekorative guirlander og fremspringende ribber. Det hele krones af lanternen med jordkloden som krone.

Domenico Fontana (1543-1607). Han flyttede den store obelisk fra Nero' cirkus til midten af Peterspladsen.

Carlo Maderno (1607-1627). Han forlængede kirkens midter- og sideskibe med halvfjerds meter, så den fik sin endelige form som langkirke. Endvidere anlagde han for pave Paolo V; Borghese (1605-1621) den store loggia og opførte hovedfacaden, desværre så den dækker en del af kuplens tambur. Ude på pladsen ombyggede han den gamle fontæne (den højre) nærmest Vatikanet. (Facaden blev justeret af Giuseppe Valadier i 1786-1790, da de to klokketårne over buegangene blev etableret).

G. L. Bernini (1629-1680). Inde i kirken skabte han den utrolige Baldachino over  hovedalteret og en række fantastiske pavegravmæler. Udenfor skabte han den kæmpemæssige kolonnade samt de to paladser, der afslutter pladsen op til kirken. I pladsens højre side finder man indgangen til hans trappe Scala regia, der fører op til Vatikanpaladset.

Maderno: Facade på S. Pietro

Maderno: Atrium til S. Pietro

Madernos store forhal (Atrium) er 71 meter langt, 12,8 meter bredt og 19 meter højt, så herinde kunne der sikkert stå flere danske landsbykirker. Loftet er udsmykket med 32 stukdekorationer, hvis motiver alle er knyttet til Jesus, S. Peter og kejser Konstantin. Marmorgulvet er tegnet af Bernini blev færdigt i 1670 under pave Clemente X; Altieri (1670-1676), hvis våbenmærke findes i midten. 

For hver ende af forhallen er der en vestibule, der fører over til de to paladsfløje der forbinder kolonaden med kirken. Den højre vestibule fører ind til Vatikanpaladset (Scala Regia) og her kan man se Berninis rytterstatue af kejser Konstantin. Den blev bestilt af pave Innocenzo X; Pamphili (1644-1655) men først leveret i 1670. I den venstre vestibule er der opstillet en pendent til Berninis rytterstatue. Denne forestiller Kejser Karl den Store og er udført i 1724 af Agostino Cornacchini.

Fra forhallen fører fem døre ind i kirken, fra højre mod venstre 

- "Den hellige dør" doneret af svenske katolikker til det hellige år 1950.

- "Sakremente døren".

Døren blev sat op af pave Paolo VI ved genåbningen af Det andet Vatikankoncil" i 1965.

G. L. Bernini:

"Kejser Konstantin ser tegnet på himlen"

Manzu: "S. Stefano - den første martyr -stenes"

- "Filaretes døre".

Dørene der er udført af Antonio Averlino (Filarete) var på plads i den gamle Peterskirke i 1445. De er genanvendt i den nye kirke, hvor de blev ophængt i 1619. De kristne motiver er indrammet af kraftige, antikinspirerede planteornamenter.

- "Døren for det gode og det onde".

Den yngste af dørene blev sat op i 1977 i anledning af pave Paolo VI's 80 års fødselsdag. Den er udført af Luciano Minguzzi.

- "Dødens dør".

Her bæres kisten med den døde pave ind i kirken. Denne blev påbegyndt af Giacomo Manzu i 1947 og først færdiggjort i 1964, efter at pave Giovanni XXIII, havde modsat sig kardinalkollegiets modstand mod projektet. Striden drejede som om opfattelsen af døden og den ønskede dedikation til Don Giuseppe De Luca. Dette er et fantastisk værk.

Kirkerummet er kæmpemæssigt. Man bør som det første stille sig i kirken bagved Filaretes døre og besue midterskibet der er 186 meter langt, 44 meter til kassetteloftet og den store baldakin over højalteret, der rækker op i 29 meters højde. Hvis dette ikke føles stort, så skyldes det alene, at alt andet også er skabt i tilsvarende proportioner. En minutiøs gennemgang af og fordybelse i alle de kunstværker, der er samlet her gennem næsten totusinde års kristendom, er der ikke plads til her, da det vil gøre det til en flerdages tur, hvor man bør være udstyret med en af de udmærkede autoriserede guider.

(På dansk findes en fremragende bog af Mogens Nykjær: "Peterskirken - Historie og betydning" på forlaget Gyldendal)

Michelangelo: "Pietá"

I kirkerummet er der et orgie af udsmykning i flere etager med billeder, mosaikker, skulpturer, gravmonumenter for paver, mindeplader og kupler  alt udført af kendte og ukendte kunstnere. Der er så meget at det hele vil flyde sammen, hvis man bare gør et minimalt forsøg på at indprente sig det meste. Jeg vil foreslå en langsom tur gennem kirken, hvor der fokuseres på et dusin af de vigtigste værker. Resten bør man gå forbi, og gense en anden eller tredje gang. Mine punkter kan se på planen, så efter 

1.  Maderno's facade og

2.  G. L. Bernini's rytterstatue af kejser Konstantin (1670) i forhallen med de smukke døre, samt en stund med betragtning af hovedskibet fra de centrale døre, går man højre om i kirken.

3.  Michelangelo:"Pieta" den første af 4 fra 1500.

På den venstre væg mellem (3) og (4) finder man

3a. G. L. Bernini: Monument for fyrst Mathilda af Canossa.

4.  Monument for pave Pio XII (1938-58)

5.  Sakramente kapellet.

Her skal man beundre Berninis fantastiske tempel og de to engle på alteret.

6.  G. L. Bernini's statue af S. Longino

7.  G. L. Bernini's baldakin over højalteret.

På søjlernes sokler kan man følge udviklingen i en graviditet hos en Barberini-datter.

8.   G. L. Bernini: S. Peters stol (1665) et enestående bronzeværk.

9.   G. L. Bernini:  Gravmæle for pave Urbano VII (1647.

Med dette værk skabte Bernini modellen for alle efterfølgende barokgravmæler.

G. L. Bernini: Tomba della contessa Matilde"

Messina: Monumento di Pio XII (Pacelli)

G. L. Bernini: "alteret i Capella Sacamento"

G. L. Bernini: "S. Longino"

G. L. Bernini: Baldakinen over højalteret

G. L. Bernini: S. Peters stol

G. L. Bernini: S. Agostino detalje fra S. Peters Stol

G. L. Bernini: Monumento del Urbano VII

10. Gravmæle for pave Paolo III (1551-75) udført af Giacomo della Porta, meget inspireret af Michelangelos gravmæler.

(Giacomo della Porta er nærmere omtalt i afsnittet Kunstens Rom på siden Giacomo Della Porta.)

11. Gravmælet for pave Alessandro VII (1673).

Et orgie i farvet marmor skabt af G. L. Bernini med alt det, der er karakteristisk for hans opfattelse af liv og død. Der kan læses mere om dette fantastiske værk i afsnittet om Barokkens gravmonumenter.

12. Gravmæle for pave Pio  VII (Chiaramonti).

Et nyklassisistisk gravmæle af vor berømte landsmand Berthel Thorvaldsen.

13. Gravmælet for pave Giovanni XXIII (1958-1965)

Et stort relief, der viser den folkekære pave modtage kardinalerne til det berømte kirkemøde i 1962. Blandt andet afbildes den første sorte kardinal. Værket er skabt af Manzu, der også har udført den yderste venstre bronzedør - "Porta della Morte" fra forhallen ind i kirken. Dette monuments varme og folkelige fremtoning afspejler klart pavens ønske om at åbne "kirken" for alle, og det bør sammenlignes med monumentet for forgængeren pave Pio XII (1938-58), der er opstillet i højre side af kapel nr. 4.

14. Monumentet for familien Stuart skabt af Canova i 1817.

Giacomo della Porta: Monumento del Paolo III

G. L. Bernini: "Monumento del Alessandro VII"

Thorvaldsen: "Gravmæle for pave Pio VII"

Antonio Canovo: "Monumentet for Stuart"

Alt dette har sandsynligvis taget en god lang formiddag, så nu forlader man kirken og krydser den utrolige smukke og harmoniske PIAZZA S. PIETRO med obelisk og springvand.

For at komme væk fra pladsen kan man tage en bus nr. 64, der har stoppested på Pz. Stazione S. Pietro (tv for pladsen når man ser på kirken). Eller også kan man krydse ind i det gamle Borgo-kvarter på den anden side af den Leoniske mur (th for pladsen, når man kigger på kirken). På det sted hvor man skærer igennem muren er opstillet Fontane di Quattro Tiari, der er signaturfontæne for Borgo. Lige indenfor i dette kvarter er der adskillige steder blandt andet nede midt i VIA BORGO PIO, hvor man kan få stillet sin tørst og sult for en rimelig pris.

En helt tredie mulighed er at spadsere ned ad den fascistiske byplansrædsel VIA DELLE CONCILIAZIONE mod Castel'Sant'Angelo.

På denne tur ser man først på højre side

Palazzo dei Penitenzeri

Det er bygget 1450-1492 for en kardinal Delle Rovere og er nu et dyrt hotel.

S. Spirito in Sassi

Her på højre side bør man tage et smut op i VIA SCARSIA CAVALLI for at aflægge et kort visit i

S. Spirito in Sassi

Kirken er bygget af Antonio Sangallo d. Yngre på fundamentet af en kirke fra det 8. årh. Den blev ombygget omkring 1540, da den blev helt ødelagt under Sacco di Roma 1527. Indvendigt er skibet og sidekapellerne udsmykket med en række spændende fresker i manieristisk stil.

Langs kirken går VIA DEI PENITENZIERI, der fører ud gennem Porta S. Spirito, der står ved sydgrænsen for den Leoniske mur. Bagved S. Spirito in Sassi ligger det store hospital

Ospedale S. Spirito

Traditionen fortæller, at pave Innocenzo III (1198-1216) grundlagde hospitalet efter, at en engel i en drøm viste ham ligene af Roms uønskede nyfødte børn samlet op fra Tiberen. Paven skyndte sig at bygge et herberg for fattige syge. De uønskede børn blev afleveret i en slags karrusel - Rota, der stadig kan ses til venstre for hovedindgangen i BORGO SANTO SPIRITO. Hospitalet blev ombygget i 1475 så det kunne tage sig af de mange fattige pilgrimme, der strømmede til Rom i Jubelåret.

Tilbage til VIA DELLE CONCILAZIONE, hvor der overfor Palazzo dei Pentenzeri på den venstre side se

Palazzo dei Convertendi 

Paladset er fra ca. 1510 og det er formentligt tegnet af Bramante, i dette palads døde Rafael. Ved bygningen af Via del Conzilazione blev paladset nedrevet og senere genopført på dette sted.

Fontane di quattro Tiari

Palazzo dei Penitenzeri

Palazzo Torlonia 

Lidt længere fremme på samme venstre side

Palazzo Torlonia 

Bygget for den velhavende kardinal Adriano Castellesi af renæssancekunstneren Andreas Bregno i 1505 i en stil der minder meget om Palazzo della Cancelleria. Castellesi fik frataget sin kardinalværdighed af pave Leone X, måske fordi han var for gode venner med den engelske kong Henrik VII.

På samme side som Palazzo Torlonia finder man gadens eneste kirke

S. Maria in Traspontina

Kirken ligger på det sted hvor der i antikken stod en pyramide, der ifølge traditionen skulle være Romulus' grav. Den nuværende kirke blev påbegyndt omkring 1566, som erstatning for en ældre kirke, der havde ligget kraftigt i vejen for kanonernes skudlinje under forsvaret af Castel Sant'Angelo i 1527.

Denne kirke har en vis interesse for danske, da 2. kapel i højre side (Cappella di S. Canuto) er indviet til den danske kong Knud den Hellige, hvis navnedag fejres den 19. januar. Kapellet blev indviet i januar 1641 på foranledning af den katolske præst Christian Pyangh, hvis far var hofmedicus hos Christian IV.

I 1841 skildrer H.C. Andersen i sin romerske dagbog, hvordan han oplever S. Knuds dag den 19. januar, og i den store rejseskildring "En Digters Bazar" skriver han et helt afsnit om S. Knud.

Kong Kristian X ydede et bidrag til kirkens restaurering i begyndelsen af århundredet, udover det gav kongen en skriftestol og 24 kirkebænke, der alle bærer hans navnetræk.

(Hvis man vil læse mere om danske katolske strømninger i anden halvdel af det syttende århundrede, har den danske historiker og  kongelig ordenshistoriograf Louis Bobé (1867-1951) i den første halvdel at 1900-tallet skrevet en artikel om dette og forbindelsen til S. Maria in Traspontina)

Herfra er der igen flere valgmuligheder, man kan vælge at

1) krydse Tiberen til stoppestedet for linje 64 på den anden side.

2) fortsætte turen langs muren med "pavegangen" forbi "Kanonkuglefontænen" til et besøg i Castel S. Angelo.

Ettorre Roesler Franz: "Vicolo del Campanile"

Kanonkuglefontænen

Castel S. Angelo med Ponte S. Angelo

Castel S. Angelo

Dette tidligere gravmæle for kejser Hadrian blev bygget i år 135. Det har siden middelalderen og anlæggelsen af Den Leoniske Mur fungeret som et imponerende paveligt fæstningsværk. Bygningen har navn efter statuen af ærkeenglen Michael på toppen.

Pave Alessandro VI (Borgia) lod indrette en fornem bolig, hvor han kunne søge beskyttelse, og det var herfra pave Clemente VII (Medici) i 1527 så på, at kejserens lejesoldater plyndrede Rom i Sacco di Roma, hvorved hovedparten af Renæssancens Rom blev ødelagt.

(Det er i øvrigt på dette sted Puccini lader sidste akt af operaen TOSCA finder sted - 1. akt foregår i S. Andrea delle Valle og 2. akt foregår i Palazzo Farnese).

I dag er bygningsanlægget et storslået museum for alle børn og barnlige sjæle, der i 58 rum dækker alle sider af fæstningens historie og anvendelse, lige fra de fugtige fangekældre til pavernes luksusbeboelser.

(Castel Sant'Angelo er nærmere beskrevet på siden "Antikkens Rom").

Efter dette besøg kan hjemturen gå ad PONTE S. ANGELO og derefter ad BANCO DI S. SPIRITO, hvor man møder det gode spisested TAVERNA DA GIOVANNI, og lidt fremme støder man til CORSO VITT. EMANUELLE II med et busstop for linje 64.

Uanset hvilken løsning man vælger efter besøget i S. PIETRO, kan man fra stoppestedet for linje 64 på den anden side af Tiberen, begynde på TUR 2 dog i den omvendte orden af, hvordan afsnittet er skrevet eller også direkte på TUR 3.

G.L. Bernini: "Angelo con Corona di Spina"

Tur 1: S. Pietro og Vatikanet (tilslutning til tur 2)

Tur 2: Pantheon og Pz. Navona (tilslutning til tur 3)

Tur 3: Via Giulia, Ghetto, Campo di Fiori

Tur 4: Foro Trajani, Capitol og Monti

Tur 5: FraTermini til Porta Maggiore

Tur 6: Trastevere (tilslutning til tur 3)

Tur 7: Omkring Corsoen   

Tur 8: Fra Termini til Pz. del Popolo

Tur 9: Aurelians bymur           

Tur 10: Aventin og Testaccio (tilslutning til tur 6)

Tur 11: Fra Colosseo til Via Appia Antica

Tur 12: Romerske highlights                                       

Tur 13: De antikke seværdigheder