Ole Thorups rejsenoter

Romerske spadsereture

tur 3

Tekst

Tur 1: S. Pietro, Vatikanet

Tur 2: Pantheon, Pz. Navona

Tur 3: Via Giulia, Campo di Fiori

Tur 4: Foro Trajani, Capitol, Monti

Tur 5: FraTermini til Porta Maggiore

Tur 6: Trastevere

Tur 7: Omkring Corsoen

Tur 8: Fra Termini til Pz. del Popolo

Tur 9: Aurelians bymur

Tur 10: Aventin og Testaccio

Tur 11: Fra Colosseo til Via Appia

Tur 12: Highlights

Tur 13: Antikke seværdigheder

3. Gennem Via Giulia til Foro Boraio

Som alle andre ture kan også denne tages forfra eller bagfra, men ikke midtfra, da der ikke er tale om en rundtur. Turen falder naturligt i to dele: 1.del har en varighed på ca. 2½ time og 2. del tager omkring 1½ time.

Af hensyn til dem der ønsker en fortsættelse af tur 2, så starter denne tur ved S. Giovanni dei Fiorentini. Dette betyder, at man til start skal helt ud til Tiberen ved PONTE Vitt. Emanuele II. Hertil kan man komme med

- bus 64 fra Termini,

- bus 62 fra Porta Pia eller S. Silvestro,

begge linjer krydser Piazza Venezia. Man skal stå af ved stoppestedet efter CHIESA NUOVA med fontænen "La Terrine" (Sovseskålen). Gå lidt tilbage på modsatte fortov til VIA ACCIAIOLI, hvorfra man kan se

S. Giovanni dei Fiorentini

Florentinernes kirke i Rom blev bestilt af Medici-paven Leone X (1513-21). Byggeriet blev påbegyndt i 1520 af Jacopo Sansovino og færdiggjort af Antonio Sangallo. Kirken blev dog først rigtig færdig da Carlo Maderno i 1620 byggede kuplen over koret. Borromini har udført Cappella Falconieri og højalteret.

(Jacopo Sansovino (1486-1570) florentinsk arkitekt og billedhugger efter at have arbejdet i Rom, flygter han 1527 til Venezia, hvor han i 1529 bliver stadsarkitekt. Antonio Sangallo (1482-1546) er omtalt på tur 9 ved sit arbejde med en bastion på den Aurelianske bymur).

Kirken er også beskrevet på siden Renæssancens kirker.

Herfra fortsættes der ad VIA GIULIA en af de smukkeste gader i ROM.

S. Giovanni dei Fiorentini

Via Giulia

Den første renæssancegade skabt af pave Giulio II omkring 1508 for at skabe en bedre adgangsvej til Vatikanet for de kirkelige processioner. Efter nedrivning af et helt bykvarter langs Tiberen opkøbte adelen og de store kunstnere grunde til deres egne huse og paladser, der idag kranser denne godt en kilometer lange snorlige gade. Idag er Via Giulia indrettet som gågade og aktiviteten er knyttet til kontorer og international antikvitetshandel.

Når man går ad VIA GIULIA fra S. Giovanni dei Fiorentini (kirken er omtalt på siden Renæssancen.kirker) skal det huskes, at husene er nummereret fortløbende med start i den anden ende på højre side. Dette betyder at husnumrene på denne tur vil være voksende på venstre side og aftagende på højre side af gaden. Overalt hvor det er muligt skal man gå ind i gårdene, der er særdeles smukke og imponerende.

nr. 82. På hjørnet ved VIA DEI CIMATORI er af de ældste og smukkeste huse i gaden, med dekoreret facade, elegant balkon. Huset blev foræret af Pave Giulio II til det Florentinske broderskab.

nr. 85. Dette skulle efter traditionen være Rafaels hus, men han døde vist før der blev bygget på den grund, han havde købt.

nr. 79. Palazzetto Sangallo eller Palazzo Medici Clarelli

Dette blev bygget af arkitekten omkring 1536, da han blev tilkaldt for at færdiggøre San Giovanni dei Fiorentini. Efter hans død blev huset købt af Medici-familien, der har opsat en plade med navnet Cosimo Medici I på facaden. Under de øverste vinduer er skrevet "meglio che si fiorentinus" (det er bedre at være florentiner).

Palazzo Sacchetti

nr. 66. Palazzo Sacchetti

Dette er også tegnet af Sangallo (1542) men færdiggjort af Vasari i 1552. Hvis det er muligt skal man kigge ind i den italienske have, hvor store antikke masker er sat op på væggene, herinde er der også resterne af en stor smuk fontæne prydet med en delfinbærende dreng.

(Giorgio Vasari (1511-1574) arkitekt og maler. Han virkede mest i Firenze, hvor han byggede Palazzo degli Ufizzi. Mest kendt for den omfangsrige kunstnerbiografi "Berømte Renæssancekunstneres levned".)

Efter Palazzo Sacchetti følger på samme side et par små kirker

nr. 62. S. Biagio degli Armeni

Kirken for den armenske menighed er ældgammel, den blev ombygget allerede i 1074. Den nuværende facade er fra 1730.

nr. 60. S. Maria di Suffragio

Confraternita del Suffragio blev grundlagt 1592 med tilknytning til S. Biagio. I 1616 blev det besluttet at opføre en ny og større kirke. Den blev opført af Carlo Rainaldi i peerioden 1662-1668. Kik indenfor, hvis den overhovedet er åben, kirken er udsmykket med malerier og fresker fra denne periode.

S. Maria di Suffragio - altare maggiore

Oratorio di Gonfalone - interno

I VIA del GONFALONE finder man lidt nede af gaden

Oratorio di Gonfalone

Oprindelig var det en kirke S. Lucia Vecchia fra 700-tallet, der i 1264 blev overtaget af et broderskab Arciconfraternita del Gonfalone. Den nuværende bygning, der blev anlagt på resterne af den gamle kirke er fra 1544. Den nederste del af facaden er fra dette tidspunkt, medens den øverste del er barok. Kirkerummet er rigt udsmykket med billeder fra det sene 1500-tal. I dag bruges rummet som koncertsal. Der burde være åbent for visit hverdage inden 12.00.

Tilbage igen til VIA GULIA, hvor vi efter VIA SCIMNIA finder

nr. 52 Carceri Nuove

Dette gamle fængselskompleks fra 1652 blev bygget af pave Innocenzo X og blev betragtet som et fremskridt fra det dengang berygtede TOR DI NONA. I dag huser bygningen en FN-institution og et kriminal- og torturmuseum, der vist stadig har åbent dagligt om formiddagen.

Overfor fængslet lidt fremme efter VICOLO MALPASSA ser man resterne af

S. Filippo Neri

Kirken er fra 1728 og opkaldt efter Roms skytshelgen Filippo Neri, der blev kaldt Rom's apostel for sit sociale arbejde. Filippo Neri var leder af Oratorianersamfundet, der blev godkendt som munkeorden samtidig med Jesuitterne. Den danske Peter Schindler har skrevet en stor biografi om denne velgerningens mand.

Kirken ligger nu hen som total ruin (det er vel kun de sørgelige rester af en facade, der står tilbage) efter man under fascismen prøvede at lave et gadegennembrud fra Corso Vitt. Emanuele II til Ponte Mazzini.

nr. 38. Liceo-Ginnasio Virgilio et stort grimt monster af en typisk italiensk skolebygning, de ses ikke værre i Danmark.

nr. 36. Spirito Santo dei Napolitani

Kirken blev bygget 1572 til den napolitanske koloni i Rom, den blev fuldstændigt restaureret i 1700 af Carlo Fontana. Herinde ligger Francesco II di Borbone og hans familie begravet, han døde i 1894 og var den sidste konge fra "Kongeriget To Sicilier".

Spirito Santo dei Napolitani

På den anden side af gaden i

nr.146. Palazzo Ricci

Paladset fra 1634 er meget stort og gennem to indre gårde kan man komme til den bagved liggende gade VIA MONSERRATO.

Lidt fremme på højre side ligger der nede af VIA DEGLI S. ELIGIO

S. Eligio degli Orefici

Denne lille kirke blev opført af guld- og sølvsmedelauget til ære for deres skytshelgen S. Eligio. Dette er Rafaels første opgave som arkitekt. Han tegnede kirken i 1516, som et græsk kors med en kuppel over, denne er dog udført af Baldassare Peruzzi. Kirken er senere blevet restaureret. For at besøge kirken skal man ringe på i naboejendommen, det er besværet værd.

S. Eligio degli Orefici

Palazzo Baldocca - Via Giulia 167

Tilbage i VIA GIULIA.

nr. 16 Palazzo Varese

Tegnet af Carlo Maderno i 1618 for en milanesisk rigmand. Inde i gården kan man se den fire-etages loggia.

Overfor finder man

S. Caterina da Siena

Kirken 1526 blev brugt som oratorium og ophold for sienesiske præster på besøg i Rom. Den blev kraftigt restaureret omkring 1770 og kan derefter betragtes som et af de sidste barokbygningværker i Rom.

nr.163. Palazzo Cisternea

Tegnet og bygget 1560 for Giacomo Della Porta.

nr.167. Palazzo Baldoca Muccioli

Paladset blev opført omkring 1696. I årene efter 1. verdenskrig blev paladset anvendt af den engelske ambassadør, i den periode blev det fuldstændigt renoveret.

Palazzo Cisterna med S. Caterina da Siena i baggrunden

Palazzo Falconieri - facadeudsmykning

nr. 1. Palazzo Falconieri

Paladset er opført omkring 1650 for Odescalchi familien, men senere overtaget af Falconieri, der lod det restaurere af Borromini, der også blev ansvarlig for familiens gravkapel i S. Maria dei Fiorentini.

Ved siden af Palazzo Falconieri ligger

S. Maria dell'Orazione e Morte

Kirken blev bygget i 1576 til en munkeorden, der tog sig af ukendte døde i og udenfor Rom og sørgede for at de fik en kristen begravelse. Kirken blev restaureret i 1737 af Ferdinando Fuga, der udstyrede den dramatiske barokfacade med makabre motiver som vingede kranier, engel med dødningehoved og le, samt en knokkelmand.

Kirken der er indviet til S. Maria af Bønnen og Døden er sjældent åben. Det indre er er formet som en elipse kranset med fremtrædende søjler, der bærer kuplen.

(Ferdinando Fuga (1699-1780) har også lavet monumentalfacaden på S. Cecilia in Trastevere (1725) omtalt på tur 6 og facaden på S. Maria Maggiore, der er omtalt på tur 5.)

Turen på VIA GUILIA fortsætter hen under den store bue, der fører fra bagsiden af Palazzo Farnese over gaden. Fortsættelsen af denne bue skulle være en bro over Tiberen til familien Farnese's landhus Villa Farnesiana i Trastevere. Et storslået men aldrig fuldført projekt af Michelangelo.

Efter buen finder man murfontænen

S. Maria dell'Orazione e Morte - facadeudsmykning

Palazzo Farnese i forgrunden et badekar

Fontane del Mascherone

Denne antikke groteske maske kombineret med et granitbassin blev i 1626 af Rainaldi omdannet til en fontæne, der fik vand fra Acqua Paola.

Herfra drejes der langs paladset op ad VIA del MASCHERONE til en af Rom's mest harmoniske og smukkeste pladser

Piazza Farnese

Fra midten af pladsen mellem de to fontæner skabt af store badekar fra Caracallas termer kan man se den pragtfulde facade på Palazzo Farnese og på den højre side ser man S. Brigida, der er viet til svenskernes helgen Den Hellige Birgitta af Vadstena, der blev kanoniseret i 1391.

(På siden Tur13. Det antikke Rom er der et uddybende afsnit om Roms termer.)

Fra pladsen er der mulighed for en mindre sløjfe på turen:

Sløjfe 1:

En lille afstikker ned ad VIA MONSERRATO, der udgår til venstre for S. Brigida til PIAZZA di ROTA hvor man finder kirken

S. Girolamo della Carita

Kirken er bygget på det sted, hvor S. Filippo Neri boede. I hans kapel ses en statue af helgenen omgivet af små englebasser, denne er udført af Pierre Legros.

Borromini: Cappella Spada

S. Girolamo della Carita

Pierre Le Gros: "S. Filippo in instasi"

S. Gerolamo in Carita

(Pierre Legros (1666-1719) fransk billedhugger der udførte mange opgaver for jesuitterordenen. Hans vigtigste værker findes i Il Gesu og S. Andrea delle Quirinale, begge er omtalt på siden "Barokkens gravmonumenter".)

Ellers skal kirken besøges for at se det enestående kunstværk CAPPELA SPADA, der er et af Borrominis sidste arbejder.

Længere nede ad gaden ligger endnu en berømt kirke

S. Maria di Monserrato

Dette er den spanske kirke i Rom og indviet til Modanna di Monserrat. Arkitekt var A. Sangallo d.Y (1518) og den nederste del af facaden er tegnet af Francesco da Volterra. Indenfor er der monumenter for Borgiapaverne Callisto III (1455-1458) og Alessandro VII (1492-1503) .

G. L. Bernini: "Busto di monsignor Pedro de Foix Montoya"

Busten blev bestilt i 1622 til graven i S. Giacomo degli Spagnoli, men blev i 1800-tallet flyttet til pladsen i S. Maria di Monserrato

Fra kirken tilbage til PIAZZA FARNESE og turens fortsættelse.

PIAZZA FARNESE forlades ad VIA BAULLARI, gaden lige overfor facaden på paladset og efter få skridt når man frem til

Piazza Campo dei Fiori

Her er der i formiddagstimerne marked med kød, fisk, grønt, levnedmidler og blomster med et mægtigt leben, der også fortsætter efter markedets ophør.

G. L. Bernini:

"Busto di monsignor Pedro de Foix Montoya"

Vineria Reggio, Campo di Fiori

På denne plads er der et utal af muligheder for at finde et sted til en forfriskning, en frokost eller en middag. Selv ville jeg dreje få skridt til højre for VIA BAULLARI og opsøge vinforretningen i nr. 15 og få mig et køligt glas hvidvin (Galestro) eller et godt glas rødvin (Rosso Montalcino), her hvor de gode ting ikke nødvendigvis skal købes i flasker, men kan fås i enkelte glas ved den store disk.

Inden hovedturen fortsætter kan de utrættelige nå et par sløjfer, medens de trætte hviler lidt ud i Vineria Reggio.

Sløjfe 2

På den anden side af VIA BAULLARI i den venstre side af pladsen kommer man ud til

Palazzo della Cancelleria

Paladset blev bygget i perioden 1485-1513. Det er et stort og smukt renæssancepalæ tilhørende pavestaten og udført af Andreas Bregno og Bramante. Man skal forsøge at komme ind i den smukke gård, hvor facaderne er søjlegange. Indbygget i paladsets venstre del kan man se

Campo di Fiori - oprydning efter markedet

G. L. Bernini: "Tomba di Alessandro Valtrini".

S. Lorenzo in Damaso

er indbygget i paladsets venstre del. Kirken blev grundlagt allerede i år 380, men grundigt ombygget af Bramante i forbindelse med byggeriet af paladset. Indenfor er der et fint, spøgefuldt gravmæle

G. L. Bernini: "Tomba di Alessandro Valtrini".

Et vinget skelet bærer afdødes portræt mod himlen.

I sidegaden overfor paladsets hovedindgang kan man se signaturfontænen der er udstyret med kardinalhatte.

Herfra tilbage til Vineria'et på Campo di Fiori.

Sløjfe 3

På den anden side af VIA BAULLARI i den højre side af pladsen støder PIAZZA DEL BISCIONE op til CAMPO DEI FIORI. I højre side af denne plads ligger Palazzo Pio med en flot dekoreret facade fra 1600 tallet, i forlængelse af facaden er der en gennemgang til VIA DI GROTTA PINTA. Ved at se denne gades krumning kan man måske forestille sig, at husrækken Palazzo Pio er bygget oven på det gamle romerske POMPEUS TEATER. Det var her CÆSAR blev myrdet da senatet på det givne tidspunkt var lukket.

Man drejer til højre ad VIA GROTTA PINTA og igen til højre ad VIA de'CHIAVARI og igen til højre ad VIA GIUBBONARI, der fører tilbage til CAMPO DI FIORI.

Palazzo Cancelleria - gården

Man kan meget let fortabe sig på VIA GIUBBONARI, der er en livlig indkøbsgade med mange billige tøj- og skoforretninger, som man med fordel kan vende tilbage til.

Turen fortsætter ved at gå tilbage til PIAZZA FARNESE og følger VICOLO DI VENTI i forlængelse af paladsets venstre facadedel frem til VIA CAPO DI FERRO og

Borromini: "Perspektivgang"

Palazzo Spada

Paladset blev bygget i 1550 og regnes for en af Roms mest spændende bygninger fra 16-hundredtallet. Både mod gaden og inde i gården er paladset udsmykket med manieristiske stukdekorationer. Spada-familien solgte i 1926 paladset til regeringen, der bruger en stor del til retsvæsenet, derfor står der altid en eller flere uniformerede betjente i porten eller inde i gården. Der er fri adgang til gården og haven bagved, hvorfra der er indgang til en lille, men god samling af kunst fra 1600 tallet på første sal (Galleria Spada).

Da Borromini restaurerede paladset omkring 1652 skabte han i den højre side en perspektivsøjlegang, der kan ses gennem det smukke bibliotek. Hos portneren kan man mod lidt drikkepenge få lov til at komme bagom og se værket.

Fortsæt ad VIA CAPO DI FERRO frem til næste gadehjørne, hvor der drejes til venstre ad VIA DI ARCO D. MONTE, få meter efter når man en plads hvor højre side dannes af

Palazzo del Monte di Pieta

Dette er hovedsædet for en række kirkelige institutioner, der har beskæftiget sig med pantelåning siden 1539, med sædvanlig smag har man så døbt paladset "Nådens bjerg". Den rigt udsmykkede facade er af Carlo Maderno fra 1604, stjernerne med diagonale bånd på den centrale del af facaden er Pave Clemente VIII, Aldobrandini's våbenskjold.

Der fortsættes lige frem til VIA GUBBIONARI, hvor der drejes til højre. Gaden følges helt frem til den meget befærdede VIA ARENULA.

Hvis man på dette tidspunkt ikke orker mere, er de gode busser lige i nærheden. På LAGO ARGENTINA er der et stoppested for mange busser:

Mod Piazza Venezia og videre mod Termini

- H, 40, 64, 75 og 492

Mod PIAZZA S. SILVESTRO, PIAZZA BARBERINI, VIA VENETO og PIAZZA FIUME.

- 56, 60 og 62

Turens 2. del

Fremme ved Via Arenula efter aviskiosken bruges fodgængerovergangen overfor posthuset og man går ind i Roms Ghetto gennem VIA FALEGNAMI.

Roms Ghetto blev etableret i 1555 af pave Paolo IV, og den blev opretholdt indtil den franske okkupation af Rom. Det jødiske samfund i Rom er Europas ældste, det har eksisteret omkring totusinde år. Da apostelen Peter kom til Rom og bosatte sig i Trastevere regner man med, at der var omkring 30.000 græsk-talende jøder og 13 synagoer i byen. I dag regner man med, at det jødiske samfund omfatter 13.000 personer, hvoraf de 2.000 bor i ghetto'en. Byen har 6 synagoger og hovedsynagogen findes i ghetto'en.

I VIA FALEGNAMI nr. 14 er der igen et godt "vandingssted", i Mercuri Benito's bar. Gaden er opkaldt efter alle de snedkerværksteder, der tidligere lå her, men nu handler de fleste forretninger med beklædningsgenstande til herrer eller damer.

Fontane Tartughe

Pz. Mattei

Lidt fremme på PIAZZA MATTEI, der har fået navn efter MATTEI- familien der i mange år havde monopol på at opkræve bompenge, når jøderne skulle ud og ind i ghetto'en. Familien har bygget fire af de paladser, der ligger i området omkring pladsen. Det drejer sig om

* Palazzo Mattei på selve pladsen i nr. 17,

* Palazzo Giacomo Mattei i nr. 19,

* Palazzo Mattei-Panganica i VIA PANGANICA nr.3-4

* Palazzo Mattei di Giove i VIA FUNARI 31.

Dette er det yngste af paladserne. Det ligger på den anden side af torvet. Dette er bygget af Carlo Maderno og er idag indrettet til det amerikanske bibliotek. Hvis man har tid, bør man absolut kigge indenfor i den spændende og smukt udsmykkede dobbelte gård.

På PIAZZA MATTEI ligger en af Roms mest charmerende fontæner

Fontane Tartughe (skildpaddefontænen)

Denne blev bestilt af Mattei-familien og opført i 1581-84.

Palazzo Savelli Orsini (Teatro di Marcello)

Der fortsættes højre om fontænen og gennem VIA DE REGINELLA, hvor man har Palazzo Costaguti på venstre hånd, til ghetto'ens hovedgade VIA DE PORTICO D'OTTAVIA. I huset på det venstre hjørne kan man se, hvordan romerne i deres husbyggeri tidligere anvendte materialer fra antikkens bygninger. Der drejes til venstre og man følger gaden og bør bemærke renæssancehusene i nr. 8-11 og 12-15, hvor gaden svinger ligger resterne af den store antikke

Porticus Octaviae

Denne blev indviet i år 131 f.kr. men ombygget i år 33 f.kr og tilegnet kejser Augustus' søster Octavia. Idag tjener portikken som en slags forhal til den lille kirke S. Angelo in Peschiara, der blev bygget i år 770. Det var fra denne kirke Cola di Rienzo i 1347 rykkede ud og besatte Capitol og oprettede den romerske republik.

I forlængelse af portikken ser man ind i

Teatro di Marcello

Teatret blev påbegyndt af Cæsar og færdiggjort under Augustus år 25 f.kr og tilegnet hans efterfølger Marcellus, der dog døde før han tiltrådte.

Teatret er stærkt ombygget, og det er et tydeligt eksempel på, hvordan man i middelalderen genbrugte de antikke bygninger. Efter at det havde været Orsini-familiens fæstning i middelalderen blev ruinerne ombygget til et palads i det 16. årh. Mussolini's svigersøn grev Ciano boede i dette palads.

Synagoge

Der fortsættes frem i gaden og på højre side ser om den store

Synagoge

Den blev bygget i 1905 i en assyrisk-babylonisk stil, indenfor er der et lille museum, der har åbent dagligt.

Fremme ved stærkt trafikkerede LUNGOTEVERE DEI CENCI drejes der til venstre langs den lille kirke og ud på PIAZZA DI MONTE SAVELLO med udsigt til resterne af

Foro Olitorio

Forum Holitoum var i republikkens tid grøntorv, og her blev der omkring år 250-200 fKr. opført tre templer side om side vendt mod Capitol. Det er stort set umuligt at forklare puslespillet om de spredte marmorrester, men adskillige søjler og en arkitrav er brugt som en del af den højre mur i kirken. Her kan man benytte sideindgangen for at aflægge et besøg i

S. Nicola in Carcere (+)

Kirken dækker stort set det ene af de tre tidligere templer på FORO OLITORIO. Kirkerummet deles af 14 antikke søjler, men bærer stærkt præg af restaureringer i 1559 og 1932. Apsismosaikkerne har samme oldkristne referencer som dem man finder i S. Maria in Cosmedin og S. Clemente.

Kirken forlades ad hovedindgangen og her skal man huske at beundre Giacomo della Porta's enkle facade.

S. Nicola in Carcere

Roesler Franz: Sbocco della cloaca massima e tempio di Vesta

Kirkens hovedindgang vender ud til det fascistiske byplansgennembrud VIA DEL TEATRO DI MARCELLO, hvor der drejes til højre over gaden VIA FORO OLITORIO. På den anden side af gaden skal man forbi

Palazzo dell'Anagrafe

Det blev bygget i 1930'erne og er et typisk eksempel på den såkaldte "fascistrenæssance". Under bygningerne er der begravet resterne af en mængde antikke bygninger.

Efter denne store massive bygning følger umiddelbart en mindre og mere beskeden

Casa dei Crescenzi

Det er et af Roms få bevarede middelalderhuse og er formentligt opført omkring det 12 årh. for at bevogte en Tiberovergang.

Umiddelbart efter at man har passeret Casa Dei Crescenzi kommer man så til et større åbent område der udgjorde antikkens kvægtorv.

Foro Boario

"Kvægtorvet" er et af Roms ældste bebyggede områder nu er der "kun" et par templer tilbage:

* Tempio della Fortuna Virile

der engang i det 6. årh. fKr. var indviet til den mandlige lykke. Templet blev i 872 indviet til kirke for den armenske menighed.

* Tempio di Vesta

Dette lille rundtempel dannet af 20 korintiske søjler, minder om Vesta-templet på Forum Romanum. En indskrift har vist, at det er bygget i det 2. årh. fKr. og indviet til Herkules. Bygningen er det ældste marmortempel i Rom.

Foro Borario - Tempio di Vesta tv og Tempio della Fortuna Virile th.

Efter rundtemplet ses Fontana dei Tritoni opført 1717 på bestilling af pave Clemente XI (Albani).

Lige overfor fontænen ligger så

S. Maria in Cosmedin (++)

Kirken blev grundlagt i det 6. årh. Kampanilen er fra ca. 1200 og det indre er en treskibet basilika med smukke mosaikarbejder. I portikken er anbragt et antikt brønddæksel formet som en maske. Traditionen siger, at stikker man hånden ind i munden og siger en usandhed, så bides hånden af. Så her står der altid mange kærestepar og afprøver hinanden, men hjælper det?

Når man kommer ud af kirken drejes der til højre forbi VIA DEI CERCHI over til VIA DEL VELABRO, hvor man først kommer til den firesidede Janusbue

Arco di Giano (Janus-buen)

Janus var den gud der beskyttede alle gade-og vejkryds, så i antikken stod der ofte den slags buer ved de vigtigste vejkryds. Denne er bygget på Konstantins tid, men i middelalderen omdannet til en fæstning.

Går man forbi buen ser man på venstre hånd en kirkefacade, hvor der på venstre hånd er endnu en bue.

Arco degli Argentari

"Pengeudlånernes bue" er opført i år 204 til ære for kejser Septimius Severus og hans sønner Caracalla (ham med termerne) og Geta. Reliefferne viser portrætter af kejseren, hustruen og sønnerne, dem af Geta blev fjernet efter at Caracalla havde myrdet ham.

S. Giorgio in Velabro (++)

Kirken er oprindeligt bygget omkring 682, den nuværende kirke er dateret til tiden omkring pave Gregorio IV (827-844), portico og kampanile er tilføjet i det 12. årh. Absisfreskoen tilskrives Pietro Cavallini (1300).

Arco di Giano

S. Giorgio in Velabro med Arco degli Argentari

Pietro Cavallini: Apsisfresko i S. Giorgio in Velabro

S. Teodoro

Turen fortsætter op ad VIA DEL VELABRO, der drejes til venstre ad VIA DE S. TEODORO langs foden af PALATINHØJEN (ved den antikke Clivus Victoriae) forbi den halvcirkulære gård med

S. Teodoro

På stedet har der siden år 313 været en kristen menighed og kirken var indviet til S. Teodoro en romersk soldat, der led martyrdøden i under kejser Galerio Massimiano. Den gamle kirke blev restaureret 1453-1454 af Leon Battista Alberti under pave Niccolò og fik sin nuværende form. I 1702 under pave Clemente XI restaurerede Carlo Fontana kirken og sikrede den mod oversvømmelser. Indenfor er der en absismosaik fra det 6. årh. med S. Teodoro, S. Peter, Kristus, S. Paul og en martyr. Den blev senest restaureret i 1644 af kardinal Francesco Barberini.

Efter et besøg drejes til venstre ved VIA D. FIENLI hen til PIAZZA DELLA CONSOLAZIONE ved foden af den tarpeiske klippe, hvorfra antikkens forbrydere blev styrtet, hvis de blev dømt til døden. Der fortsættes ned ad VIA JUGARIO indtil man igen er ved TEATRO DEL MARCELLO ovre på højre hånd. Der fortsættes forbi teatret indtil man når VIA MONTANARA, hvor der drejes til venstre ind mod PIAZZA S. MARIA IN CAMPITELLI, hvor man finder den smukke kirke

S. Teodoro - detalje af absis med S. Peter og S. Teodoro

S. Maria in Campitelli - kirkerummet

S. Maria in Campitelli (++)

Kirken er bygget af Carlo Rainaldi i 1663 og facaden regnes for en af barokkens fornemmeste.

(Kirken omtales i afsnittet om kirkernes Rom på siden Barokkens Kirker).

Af lutter begejstring over kirkens facade bør man ikke glemme at se på pladsens andre seværdigheder som fontæne og palads.

Fontane Piazza Campitelli

Dette er endnu en af Giacomo della Porta's fontæner, bygget i 1589 med en lille marmorkumme over hovedkummen og udsmykket med pave Sisto V's våben stejlende løver.

Palazzo Albertoni Spinola

Bygget 1533-1602 efter tegninger udført af Giacomo della Porta.

Der fortsættes forbi kirken og for enden af pladsen drejes der til højre ad VIA DELFINI og fortsættes ligeud over i VIA MARGANA til PIAZZA ARACOELI, hvor der er udsigt til Capitol og det store MONUMENTO A VITTORIO EMANUELLE II. Endnu hyggelige er at der også er en god bar, hvorfra man kan nyde fontænen

Giacomo della Porta: Fontane di Pz. Campitelli

Giacomo della Porta: Fontana Pz. d'Aracoeli

Fontana Piazza d'Aracoeli

Også denne regnes for at være bygget af Giacomo della Porta i 1589 med Sixtus V's våben.

Lidt fremme ved foden af trappen op til Capitol og S. Maria in Aracoeli ligger endnu et palads med en stor gårdfontæne.

Palazzo Mazzimo di Rignamo Colonna

Paladset er nu ambassade, men det er muligt at få lov til at se den smukke fontæne inde i gården.

Herfra kan man krydse skråt over til venstre mod PIAZZA VENEZIA, hvor man passerer forbi den lille fontane Pigna, der er signaturfontæne for Rione Pigna.

Fontane Palazzo Massimo di Rignamo Colonna

Palazzo Venezia med facaden til S. Marco

Hvis man overhovedet er i stand til mere, kan man på vejen først kikke ind i Palazzo Venezias gård, hvor der ganske vist ikke er adgang for turister, men fra porten kan man se det smukke palmefyldte parkanlæg med en fontæne i midten. Hvis kirken på hjørnet af paladset har åben bør man også her aflægge et besøg.

S. Marco (+)

Kirken er oprindelig fra 336, men blev fuldstændig genopført under pave Gregorio IV (827-844). Ved denne lejlighed blev den også udsmykket med en apsismosaik. Kirkens portal er opført i 1455 af Leon Battista Alberti.

Fra PIAZZA VENEZIA går der busser i alle retninger, man skal blot finde det rigtige hjørne:

bus 64, 75, 170 mod Termini

bus 56, 62 mod S. Silvestro/Piazza Barberini

bus 87 mod Coloseum