Tur 1: S. Pietro, Vatikanet

Tur 2: Pantheon, Pz. Navona

Tur 3: Via Giulia, Campo di Fiori

Tur 4: Foro Trajani, Capitol, Monti

Tur 5: FraTermini til Porta Maggiore

Tur 6: Trastevere

Tur 7: Omkring Corsoen   

Tur 8: Fra Termini til Pz. del Popolo

Tur 9: Aurelians bymur           

Tur 10: Aventin og Testaccio

Tur 11: Fra Colosseo til Via Appia

Tur 12: Romerske highlights   

Tur 13: Antikke seværdigheder 

Romerske highlights

eller

nogle store seværdigheder

Uanset hvordan man sammensætter en Rom-tur vil det aldrig være muligt, at se alle de spændende ting inden for en kortere tidsperiode. På turene nr. 1 til nr. 11 bliver der for eksempel præsenteret omkring 79 kirker, 70 paladser, 35 kunstnere, flere museèr og adskillige fontæner og alligevel er der nogle highlights, der mangler, nogle steder hvis geografiske placering, gør det vanskeligt at nå på en almindelig spadseretur, næsten uanset, hvor opfindsom man er.

I dette afsnit bliver nogle af disse highlights præsenteret.

* Fire kirker

S. Paolo fuori le Mura, S. Lorenzo fuori le Mura, S. Agnese fuori le Mura og S. Constanza, der alle er omtalt på siderne om "Kirkernes Rom", "Romerske apsismosaikker" og "Rom under jorden". Dette betyder, at i dette afsnit er der kun meget korte beskrivelser af kirkerne og oplysninger og billeder skal søges på en anden side.

* Ostia

Denne antikke havneby, der måske burde have været medtaget på siden med tur 13: Antikke seværdigheder.

* E.U.R

Esposizione Universale di Roma (EUR) er en forstad til Rom, grundlagt i 1936 under fascismen.

"Tre muser" - Museo Ostia Antica

S. Paolo fuori le Mura - Indgangsfacade

* Villa Giuilia og Museo Nazionale

På de 11 ture passerer man en række museer, de bliver ikke nærmere omtalt på turene, så her henvises der til afsnittet Kunstens Rom, hvor der er korte introduktioner til enkelte af de fantastiske kunstsamlinger, der gør dem til nogle af Roms største seværdigheder. Der er tale om

* 14 Museer

- Museo Capitolino"

- Museo di Capitolino alla Centrale Montemartini

- Palazzo Altemps,

- Palazzo Brachi - Museo di Roma

- Palazzo Massimo alle Terme, 

- Villa Borghese - Galleria Borghese

- Villa Farnesiana

S. Paolo fuori le Mura

Via Ostiense 186. Busserne 23, 93b; 170, 223, 673 eller metro B til Basilica S. Paolo.

Fra centrum tilrådes bus 170 hvis man har god tid ellers metro'en.

Den kirke man ser i dag er en nøjagtig kopi af den store basilika fra det 4. årh. der brændte juli 1823. Der blev kun bevaret dele af triumfbuen med originale mosaikker og nogle mosaikker fra facaden, disse er udført af Pietro Cavallini. Endvidere er de pragtfulde apsismosaikker fra 1220 delvist bevaret, det samme gælder for marmorhvælvingen over højalteret, der er udført af Arnolfo di Gambio i 1285. Udover det helt utroligt smukke kirkerum, skal man se klostergården med de farverige, indlagte søjlepar der alle er udført af cosmaterfamilien Vasselletto omkring 1200.

(Kirken er omtalt i afsnittet om Kirkernes Rom på siden Valfartskirkerne og på siden Apsismosaikker)

S. Lorenzo fuori le Mura

Piazzale del Verano 3.

Bus nr. 11; 71; 492 eller sporvogn 19; 19b; 30b.

Der tilrådes bus 71 fra Termini eller gang fra samme sted.

S. Lorenzo var en af de mest tilbedte af Roms martyrer. Den første basilika blev bygget over hans grav af Konstantin omkring 330, denne blev stærkt ombygget af pave Pelagio II i år 579.

S. Paolo fuori le Mura - Kirkerummet set fra apsis

S. Lorenzo fuori le Mura - Kirkerummet med triumfvæg

Efterfølgende blev denne kirke bygget sammen med den nærliggende kirke indviet til Jomfru Maria. Denne sammenbygning gav den spændende to etagers kirke, vi ser idag og som blev indviet af pave Onorio III (1216-1241), ved denne lejlighed fik man tilføjet søjlegangen og dele af udsmykningen.

Kirken blev slemt beskadiget af et allieret flybombardement i 2. verdenskrig.

(Kirken er omtalt i afsnittet om Kirkernes Rom på siden Valfartskirkerne).

S. Agnese fuori le Mura

Via Nomentana 349.

Buslinjer fra indre by er 36, 36b; 60, 136, 137.

Buslinje 36 går fra Diocletians termer.

S. Agnese står blandt en gruppe antikke bygninger med ruiner af en overdækket kirkegård, en krypt hvor martyren S. Agnes blev begravet i 304 og udstrakte katakomber.

Kirken er i henhold til traditionen bygget på begæring af kejser Konstantins datter Constanza, og den har bevaret sin basilikastruktur fra det 4.årh.

S. Agnese fuori le Mura - alter og apsis

S. Constanza - loftmosaikker

Apsismosaikken viser S. Agnes som byzantinsk prinsesse, belæsset med smykker i violet kjole og med et hvidt lam i favnen.

(Kirken er omtalt i afsnittet om Kirkernes Rom på siden   Konstantins kirker og på siden Apsismosaikker)

Fra kirken er der adgang til en guidet tur i katakomben, dette er et udmærket sted for et katakombebesøg, da der på ingen måde er overrendt af store turistselskaber.

S. Constanza

Via Nomentana 349, samme adresse som S. Agnese fuori le Mura.

Den runde kirke S. Constanza er bygget i det 4. årh. få meter fra S. Agnese. Det var et mausolæum for kejser Konstantins døtre Constanza og Helena. Kuplen og dens tambur bæres af en cirkulær søjlegang over 12 par antikke granitsøjler. Korgangen og kuplen er udsmykket med pragtfulde mosaikker fra det 4. årh. Motiverne er frugter, blomster, dyr og en druehøst. I en niche kan man se en kopi af den storslåede sarkofag Constanza blev begravet i. Originalen blev overført til Vatikanmuseérne i 1790.

Kanoniseringen af Constanza skyldes sandsynligvis en fejltagelse, da hun nok er blevet forvekslet med en hellig nonne af samme navn.

(Kirken er omtalt i afsnittet om Kirkernes Rom på siden Konstantins kirker)

Giuseppe Vasi: S. Agnese og th S. Constanza (th)

S. Constanza - kirkerummet

Ostia Antica

Viale dei Romagnoli 717.

Metro B til stationen Magliana, derefter lokaltog til Ostia Antica.

Ostia Antica ligger ca. 25 km. sydvest for Rom ud mod Middelhavet. Byen blev anlagt ca. år 340 som et romersk fæstningsanlæg (Castrum) ved Tiberens udløb i havet for at beskytte importvejen til Rom. Byen var Roms havneby og flådebase indtil Roms fald omkring år 300.

Efter en borgerkrig i det 1. årh. f.kr. hvor byen blev erobret og plyndret, blev der bygget en bymur af pyramideformet tufsten.

Murens byporte står stadig: hovedporten Porta Romana, der lå ved hovedvejen til Rom; Porta Marina, der lå ved havet og Porta Laurentina, der ligger for enden af Cardoen. Bymuren omsluttede et område 30 gange størrre end det gamle romerske fort på 23.000 m²

Baggrunden for Ostias stærke vækst var uden tvivl den i år 31 f.kr. begyndende 200 årige romerske fredspe­riode, "Pax Romana", der blev fulgt af en økonomisk blomstring og en livlig handelsvirksomhed inden for det vældige romerske rige, der i denne periode nåede sin største udstrækning. I denne periode regner man med at byen havde mellem 50-og 100.000 indbyggere.

I kejsertiden kunne man ikke længere klare sig med den oprindelige havn og kejser Claudius anlagde det første store havneanlæg 4 km. nord for Ostia i år 42 e.kr. og under kejser Trajan (98-117) blev der anlagt et nyt stort sekskantet havne­anlæg, hvor havnebassinet havde en diameter på 715 meter og en vanddybde på 4-5 meter.

Ostia - teateret

Man ved, at havnen kunne rumme flere hundrede skibe, der medbragte korn, tekstiler, olivenolie, parfume, vin, levende dyr, marmor, elfenben, guld, sølv, krydderier ædelstene og meget andet, der var nødvendigt for den romerske millionbefolkning eksistens og behov for luksusvarer. Der opstod med tiden en mindre selvstændig havneby Portus, men Ostia beholdt dog klart sin position som handels-, lager-, bolig- og administrations by, som en del af det stor-romerske byområde.

En del af det oprindelige militære anlæg er bevaret og kan ses midt i byen på hjørnet mellem Decumanus Maximus og Via dei Molini. Området inden for fæstningsmuren deles af to hovedgader, den øst-vest gående Decumanus og den nord-syd gående Cardo. Hvor Cardo og Decumanus skærer hinanden i en ret vinkel, anlagde man byen plads Forum.

Ostia - Casa di Diana

Ostia - husfacade

Ostia - gulvmosaikker

EUR - Esposizione Universale di Roma

Buslinjerne 93; 97; 197; 293; 493; 765; 771 eller Metro B til Stazione EUR Marconi, hvor man kommer op få meter fra byens hovedakse Via del Christoforo Colombo (1). Alle tal i parentes henviser til det omstående kort over bydelen.

Esposizione Universale di Roma (EUR) er en forstad til Rom. Ideen om EUR går tilbage til 1936, da den italienske fascistregering tog beslutning om at arrangere en verdens­udstilling i 1942. Motto'et for udstillingen var "Kulturens Olympiade" og i invitationen blev det fremhævet, at det tredje Rom efter antikkens og pavernes skulle opfylde sin historiske mission, som det ideelle samlingspunkt for den menneskelige civilisation. Inspirationen var hentet fra Berlin hvor Hitler-Tyskland kort tid inden havde formet de olympiske lege som et propaganda-manifest for naziregimet. E.U.R. blev ikke kun planlagt som en udstillingsby, men målet var at skabe det som senere skulle fungere som centrum i en permanent satellitby langs vejen til havet. Man indordnede E.U.R. i det almene udviklingsprogram for Rom-området, og det var tænkt til at vokse mod sydvest langs Tiberen, da Roms indbyggerantal var stærkt voksende på dette tidspunkt.

Projekteringen blev lagt i hænderne på en kreds af nationens største arkitekter og byplanlæggere under ledelse af den magtfulde Marcello Piacentini, der repræsenterede den klassicistiske skole, som havde formået at placere sig som regimets "officielle" arkitekturstil. Der blev afholdt konkurrencer, hvortil der indkom tusinder af forslag fra arkitekter og amatører fra hele landet. I 1938 gik anlægsarbejderne i gang med en plan som den klassiske romerske idealby, konstrueret over en hovedakse - hvis forlængelse førte ind til Roms centrum - og en række tværakser vinkelret på denne. Byggeriet skred frem under stor bevågenhed, og det klassicistisk orienterede monumentalbyggeri faldt i høj grad i samtidens smag, ikke bare i Tyskland og Sovjetunionen, men også i resten af Europa, i USA og for den sags skyld i Norden.

EUR - Palazzo della Civiltà Italiana

Italiens indtræden i krigen satte en stopper for byggeriet, men en række projekter var afsluttede på dette tidspunkt.

Palazzo della Civiltà Italiana (3) (Den italienske kulturs palads), der skulle have rummet det italienske bidrag til verdensudstillingen. Denne bygning udfordrede de konkurrende arkitekter til at skabe de mest originale og fantasifulde forslag, og det vindende projekt er blevet EUR's mest kendte monument. Det er formet som en kvadratisk bygning med ens facader gennemskåret af arkaderækker helt uden ornamentik i overensstemmelse med moderne arkitekturteorier. Det fremstår som en moderne kubisk udgave af Colosseum, der tydeligvis er forbilledet.

Den centrale plads i EUR hedder idag Piazza Marconi (5) opkaldt efter Guglielmo Marconi opfinderen af den tråløse telegraf. På midten af pladsen opstillede man en moderne obelisk, der skulle samle linjerne fra de fire store museer, der omkranser pladsen.

De fire museer skulle uddybe den italienske kultur indenfor det nationale, det videnskabelige, det antikke og det moderne. Museerne har ens facader dannet af en høj søjlerække med en næsten sammenhængede kolonade, der skal bringe associationer til Peterspladsen.

EUR - Piazza Marconi

EUR - Palazzo della Civiltà Romana

Palazzo della Civiltà Romana (6) (Den romerske kulturs museum). Her forsøger selve bygningens arkitektur at indprente den besøgende idéen om det usårlige og robuste Rom ved hjælp af de grove vinduesløse mure og indgangspartierne, der er lagt som et snit ind i bygningen, smalle og kantet af gigantsøjler. Her skulle udstilles det materiale om antikken, specielt på kejser Augustus' tid, der oprindeligt var blevet vist i Rom for at fejre 15-året for fascismens indførelse og 2000-året for Augustus' fødsel.

Kirken Ss. Pietro e Paolo (11)  en mægtig kuppelklædt terning, der ikke vil blive berømmet for sin skønhed.

I krigsårene blev en del af udstillingsbyen udlagt som krigshaver, der forsynede storbyen med frugt og grønt, og bygningerne blev brugt som kaserner, garageanlæg og lagerhaller. I de første efterkrigsår flyttede flygtninge og hjemløse ind i de ret forfaldne og tilgroede bygninger. Roms bystyre var ikke interesseret i at afslutte Mussolinis projekt, men i 1951 voksede nye ideer frem om udnyttelse af EUR området. Målet var at få firmaer og andre med store økonomiske ressourcer til at tro på en fremtid for EUR. Samtidig med en hårdt tiltrængt modernisering af området (el, vand, kommunikationsmidler) voksede interessen yderligere da Rom skulle være vært for de olympiske lege i 1960.

Ss. Pietro e Paolo

EUR - Palazzo della Civiltà Romana

Marcello Piacentini og andre af de oprindelige planlæggere blev hentet frem igen og bedt om at færdiggøre Mussolinis mønsterby. Den nye by blev i det store og hele blev afsluttet efter den oprindelige plan, dog blev der i forbindelse med de Olympiske Lege 1960 anlagt tre store arenaer Palazzo dello Sport, cykelstadion og svømmestadion Piscina delle Rose. Specielt er Pier Luigi Nervi's Palazzo dello Sport fra 1956-57 en supermodernistisk bygning, hvor kuplen med sine 59 meter i diameter let og yndefuldt som en kæmpeparaply hæver sig over et cylindrisk glashus med plads til 5000 mennesker.

Den nye by er blevet kernen i administrations- og boligforstaden EUR. Uden for arbejdstid ligger de centrale monumentalanlæg øde hen, men rundt om dem er der opstået et bredt bælte af villaer og elegante to- til fireetagers boligejendomme med terrasser og store haver. EUR er et af millionbyens grønneste og bedst fungerende boligområder for dem der har råd. Det har altid været god tone at tage afstand fra dens stramt planlagte bydel og den "fascistiske" klassicimes banale og vulgære fremtræden. Alligevel er EUR i det sidste årti ved at blive "genopdaget" og idealbyen anskues som et værk, der står alene, løsrevet fra sin historiske og politiske sammenhæng. Dette skyldes flere årsager, der kan være en opvurdering af klassicismen som arkitekturform eller mere specifikt, at EUR er blevet Roms eneste moderne bydel, Roms Manhattan.

Lige neden kongresbygningen (8) lidt uden for EUR ligger Tre fontane, stedet hvor apostlen Paulus blev henrettet ved halshugning. Omkring dette hellige sted er der bygget en kirke, et kapel og et kloster. Kirken S. Paolo alle Tre Fontane er oprindeligt bygget af Giacomo della Porta i 1599.

Villa Giulia eller

Museo Nazionale Etrusco di Villa Giulia

Piazzale di Villa Giulia 9;

buslinjer 52 eller 926 til Viale Bruno Buozzi eller buslinjer 95, 490, 495 til Viale Washington eller sporvognslinjerne  19; 19b; 30b til Piazza Thorvaldsen.

Museet har lukket  mandag.

Før Giulio III (1550-1555) blev pave ejede han en villa uden for Roms bymur på grunden, hvor nu Villa Giulia ligger nord for Piazza del Popolo. I 1550 engagerede han den tids ledende arkitekter Vasari, Vignola, Ammannati til at tegne og opføre dette renæssanceanlæg, der snarere var udformet til underholdning end til en bolig. I villaen have pave Giulio III en imponerende samling af statuer, efter hans død i 1555 sendte man 160 bådfulde til Vatikanet. I 1655 opholdt Dronning Christina af Sverige sig i villaen som Vatikanets gæst.

Villa Giulia - hovedindgangen

Villa Giulia - grundplan

Fra indgangsportalen kommer man ind i et atrium med korintiske søjler og nicher til statuer. Fra denne går man ud i en halvcirkelformet buegang med joniske søjler, buer, freskolofter og udsmykkede vægpaneler.

Fra den indtrukne loggia ser man ud i en frodig gårdhave, der er indrammet af høje mure med halvsøjler, nicher og skulpturer.

I den modsatte ende er gården lukket af en bygning, hvis midterparti er gennembrudt af arkader. Et stykke bagved arkaderne ses en væg med en søjlebåret portalåbning. Går man frem til loggia'en og går op ad trinene, så står man oppe over en stor forsænkning, hvor to svungne trapper fører ned til en fontæne, hvor figurerne symboliserer Tiber- og Arnofloden.

Nede i dette plan er der igen et åbent parti, der afslører nok en underjordisk etage med et bassin omgivet af fire karyatider og indgange til mørke hemmelighedsfulde rum. Dette arrangement har Vasari og Vignola sat som erindring om genopbygningen af den antikke Aqua Vergine 100 år tidligere.

Bag dette nymphaeum ligger en kvadratisk parterrehave med udgange til den omliggende park. Af det oprindelige anlæg er kun selve villaen, nymfegrotten og gårdhaven tilbage.

Først i 1889 blev villaen omdannet til museum for arkæologiske fund og antikviteter fra Latium, Umbrien og Etrurien og det fungerer i dag som et stort og særdeles velanskrevet etruskermuseum. Ved omdannelsen til museum tilbyggede man villaen med en "længe" af udstillingsrum på hver side af gården og anlagde et grønt gårdanlæg mellem bygningerne.

"Apollo fra Veio".

Etruskerne er et mystisk folk der fra det 9. til 4. årh. f.kr. opbyggede en civilisation i området mellem Firenze og Rom. De var de første indbyggere i Rom og drænede sumpen mellem Capitol og Aventin højene, det nuværende Foro Romano og de første romerske konger var etruskiske. I museo Villa Giulia ser man store mængder af den kultur, dette folk efterlod sig i forbindelse med utallige gravlægninger, der i de sidste hundrede år er udgravet, uden at det har givet fuldstændig klarhed over dette gådefulde folks oprindelse.

Museét er som sagt meget stort så en tæt gennemgang vil kræve at man investerer i et katalog af betydelig størrelse. Så her er en ultrakort oversigt.

Stueplanet

Sal I-V: Fund fra området Vulcente og Volsiniese (syd for Rom ved Velletri).

Sal VI: Fund fra Tarquiniese.

Sal VII: Fund fra Veiente. Her findes flere ** genstande som blandt andet "Apollo fra Veio".

Sal VIII-X: Fund fra Cerite. Her findes blandt andet "Sarfago degli Sposi" (520 fKr).

Overetagen

Sal XI-XV: L'antiquarium dei bronzi. Dette er en stor samling af jern- og bronzearbejder, der alle viser en fremragende teknik.

Sal XVI-XVIII: L'antiquarium dei legni, dei vetri e delle terrecotte. Her findes den kendte "Ghigi Olpe" (650-640 fKr) et et mesterstykke af tidlig korintisk keramik.

"Sarfago degli Sposi"