Tur 1: S. Pietro, Vatikanet

Tur 2: Pantheon, Pz. Navona

Tur 3: Via Giulia, Campo di Fiori

Tur 4: Foro Trajani, Capitol, Monti

Tur 5: FraTermini til Porta Maggiore

Tur 6: Trastevere

Tur 7: Omkring Corsoen   

Tur 8: Fra Termini til Pz. del Popolo

Tur 9: Aurelians bymur           

Tur 10: Aventin og Testaccio

Tur 11: Fra Colosseo til Via Appia

Tur 12: Romerske Highlights  

Tur 13: Antikke seværdigheder 

Aventin og Monte Testaccio

Udgangspunktet for denne tur er COLOSSEO, og sandsynligvis er det nødvendigt at tage en bus for at nå frem:

- Fra TERMINI kan man tage bus 27,

- fra PIAZZA VENEZIA  er der mulighed for at tage bus nr. 85 og 87, den sidste kommer fra PIAZZA SILVESTRO.

Som sædvanligt skal man på disse buslinjer passe på lommetyvene i bussen og hertil kommer, at man skal være opmærksom på zigøjnerungerne, når man står af ved busstoppestedet ved COLOSSEO.

Fra stoppestedet går man forbi ARCO DI CONSTANTINO og krydser over den stærkt trafikerede VIA DI S. GREGORIO til PARCO DEL CELIO. Selv om der er tale om en park skal man passe på ikke at blive kørt ned af en sporvogn, inden man når frem til den smalle CLIVO DI SCAURO. Denne vej går stejlt opad og lidt oppe er der stærke støttebuer til ydervæggen på kirken Ss. Giovanni e Paolo.

(Arco di Constantino og Colosseo er også omtalt på siden Tur 5: Fra Termini til Porta Maggiore; endvidere er Colosseo nærmere beskrevet på siden Tur 13: Antikke seværdigheder).

Ss. Giovanni e Paolo

Kirken blev bygget under kejser Honorius i 398 over det hus, hvor kejser Julian den Frafaldne i 362 lod to romerske officer Giovanni og Paolo lide martyrdøden. Under kirkens gulv nede i fundamenterne opdagede man i 1887 resterne af tre forskellige bygninger, et romersk hus, et kristen hus og en lille helligdom, der alle havde tilknytning til de to martyrer, og i en brønd fandt man ligene af de to martyrer, der nu er begravet under kirkens hovedalter.

Il Clivo di Scauro

vejen op til Ss. Giovanni e Paolo

La Confessio - Casa Romane

sotto Ss. Giovanni e Paolo

Udgravningerne er nyrestaurerede og genåbnet i 2000, så der bør aflægges et besøg i "Case Romane e Antiquarium".

(Kirken og udgravningerne er omtalt på siderne

Den Byzantinske påvirkning og Det underjordiske Rom).

Fresko fra "Il Cortile di Ninfeo" - Casa Romane

sotto Ss. Giovanni e Paolo

S. Gregorio Magno

Efter dette besøg går man tilbage ad CLIVO DI SCAURO og lidt til venstre på PIAZZA S. GREGORIO hæver en høj stejl trappe sig om mod

S. Gregorio Magno

Her på Celiohøjen overfor Palatin omdannede kirkefaderen pave Gregor I (den Store) sit familiepalads til et kloster i 575. Dette blev nedbrændt i 1084 af Robert Guiscards normannere og derefter genopbygget som kloster. Kirken blev fuldstændigt ombygget i 1624 af Giovanni Batista Soria. Kirken er typisk barok med undtagelse af de fine mosaikgulve og nogle antikke søjler.

(S. Gregorio Magno er også omtalt i afsnittet "Religionens Rom på siden Modreformationens kirker)

Fra kirken går man ned på VIA DI S. GREGORIO, der løber nedenfor kejserpaladserne på PALATIN og følger denne hen til PIAZZA PORTA CAPENA. På dette sted lå i antikken PORTA CAPENA i Den serviske bymur, og herfra udgik VIA APPIA ANTICA.

Her mellem de to høje Palatin og Aventin står man ved den sydlige ende af den store antikke væddeløbsbane

Udsigt mod Palatin fra S. Gregorio Magno

Circo Massimo - fotograferet mod Palatin

Circo Massimo

Den ca. 500 meter lange væddeløbsbane blev antageligt anlagt i det 2. årh. f.kr. Adskillige kejsere satte sit præg på dette stadion. Augustus rejste i år 10 f.kr. en obelisk der nu står på Piazza del Popolo, under Nero og Domitian blev det ødelagt ved brand, Trajan genopbyggede det, Caracalla udvidede det, Konstantin restaurede det og Constantios II opstillede i 357 Roms største obelisk, der senere blev rejst ved Laterankirken og i år 547 blev det sidste væddeløb kørt.

Circo Massimo - model

S. Balbina

Overfor Circo Maximo står en store bygning fra 1951, der nu rummer FAO's hovedkvarter. Mussolini fik opført bygningen, der skulle huse ministeriet for det italienske Afrika. Her var indtil 2004 opstillet en lidt skæv og anderledes obelisk fra det 4. årh. Den havde Mussolini i 1937 bortført fra Etiopiens hellige by Axum, i dag er den tilbageleveret til Etiopien.

På den modsatte side af FAO-bygningen går man lidt hen langs siden af CIRCO MAXIMO og drejer opad i VIA FONTE DI FAUNO til en af Roms syv høje - Aventin. Denne høj var i kejsertiden et aristokratisk beboelsesområde hævet over flodområdet og tæt på forsyningshavnene og magtens centrum på Palatin.

Under Alariks angreb på Rom år 407 led Aventin stor skade, og siden blev højen sparsomt bebygget. Idag er det stadig en lidt søvning forestilling, men der findes nogle meget fine seværdigheder.

Hvis der er tid og kræfter kunne man vælge en mindre omvej op på Aventinhøjen:

Sløjfe

Fra obelisken fortsættes der lige ud ad VIA DELLE TERME DI CARACALLA, men ved første sidevej drejes der til højre ad VIALE GUIDO BACCELLI op til PIAZZA S. BALBINA. Her aflægges så et lille besøg i S. Balbina, der er indviet til en martyr fra det 2. årh. Kirken er en af de ældste i byen, indenfor står et pragtfuldt cosmatisk gravmæle til en kardinal Stefanus de Sundi og der er en smuk fresko i apsis.

(S. Balbina er også omtalt i afsnittet "Religionens Rom på siden om byzantinske påvirkning)

Fra kirken fortsættes ad VIA DI S. BALBINA til LARGO ENZO FIORITA over i VIA E. ROSA lidt til højre til PIAZZA REMURIA, hvor der drejes til højre ad VIA FLAMINIO PONSIO, der fører til S. Saba. Kirken er opført i det 7. årh. over det huskapel, der havde tilhørt S. Silva, moder til pave Gregor den Store.

(S. Saba er også omtalt i afsnittet "Religionens Rom på siden om byzantinske påvirkning)

Fra indgangen til S. Saba går man lige ud ad VIA DI S. SABA krydser VIALE AVENTINO ved PIAZZA ALBANIA og går op ad VIA S. PRISCA indtil man møder S. Prisca.

S. Saba

S. Prisca

For dem der ikke er til "sløjfer" går turen et mindre stykke på venstre side af Circp Maximus hel til VIA FONTE DI FAUNO, denne følges indtil der drejes til højre ad VIA PRISCA hen til

S. Prisca

Kirken er bygget over et af de første kristne forsamlingssteder Titulus Priscae. Kirken er ødelagt flere gange og gennemgribende restaureret i 1660. I kirkens højre side er der nedgang til udgravninger af et romerske hus og et mitræum fra det 2. årh. der regnes for et af Roms bedst bevarede.

(S. Prisca er også omtalt i afsnittet "Religionens Rom på siden om De første kirker og der kan læses mere om de romerske Mithra-templer i afsnittet "religionens Rom på siden Mithra-kulten)

Videre opad VIA PRISCA til LARGO ARRIGO III skråt over til VIA ALBERTO MAGNO der fører ud til VIA SABINA ved indgangen til

Parco Savello

Parken er meget besøgt af mødre med børn og kærestepar, der fra udsigtsterrazzen nyder hinanden og den enestå­ende udsigt over Rom og Michelangelos kuppel over S. Pietro.

Til venstre ad VIA S. SABINA ligger den lille PIAZZA PIETRO D'ILLIRA, hvor man på væggen ind mod parken kan se en smuk murfontæne, hvor vandet strømmer fra en maskes mund ned i en marmorkumme. Dette er et yndet sted for romersk autovask, så undertiden er det vanskeligt at se selve fontænen, men kun de indsæbede biler. På den anden side af pladsen er indgangen til

Ss. Bonifacio e Alessio

S. Sabina

Den centrale indgangsdør er udskåret i cyprestræ fra det 5. årh. med smukke relieffer blandt andet af korsfæstelsen.

Den oprindelige kirke blev grundlagt i 425 og er idag ført tilbage til sin oprindelige skikkelse, så den er det nærmeste, man kan komme modellen for en oldkristen basilica.

(S. Sabina er også omtalt i afsnittet "Religionens Rom på siden om byzantinske påvirkning)

Lidt længere henne ad VIA S. SABINA kommer man til en mindre plads PIAZZA DI S. ALESSIO, hvor der er indgang til

Ss. Bonifacio e Alessio

Kirkens historie går tilbage til før det 10. årh. hvor den blev indviet til S. Bonifacio, i 1217 blev den også indviet til S. Alessio. Kirken har en smuk forgård og en romansk kampanile. Indenfor er der i højre sideskib en smuk byzantinsk madonna.

Giuseppe Vasi: S. Sabina

S. Maria del Priorato og Malteserkomplekset set fra Via Marmorata

Lidt fremme udvider vejen sig til PIAZZA CAVALLIERI DI MALTA, der er omgivet af flere religiøse institutioner og bygninger. På højre side i forlængelse af VIA SABINA ligger den imponerende indgang til hovedsædet for den kristenmilitære orden

Cavalieri di Malta

Her kan man ikke komme indenfor, men man skal unde sig selv et kik gennem nøglehullet, hvor det overraskende og smukke syn af kuplen på S. Pietro tegner sig klart for enden af havegangen. Inde i parkområde med indgang længere ude af vejen ligger S. Maria del Priorato, der er det eneste kendte arkitekturarbejde af G. B. Piranesi.

På pladsens anden side ligger Benediktinerordenens internationale seminarium med den tilhørende kirke S. Anselmo. Fra seminariet holdes der til højre ned ad VIA DI PORTA LAVERNALE, igen til højre ved PIAZZA SERVILLI og efter få meter står man ved den trafikerede VIA MARMORATA.

S. Maria del Priorato - facade

Porta S. Paolo

Sløjfe

Hvis man er lidt bidt af Roms bymure følger man fra seminariet den venstre vej VIA S. ANSELMO, drejer til venstre ad VIA ICILLO til højre til PIAZZA ALBANIA, med et frygteligt ryttermonument af den albanske frihedshelt Scanderberg. På pladsen står der rester af Serviusmuren og en af dens porte PORTA RAUDUSCULANA.

Man kommer igen på hovedsporet ved at gå tilbage ad VIA ICILLO til PIAZZA DEI SERVILLI.

Via Marmorata (Marmorgaden) har fået navnet, fordi man i antikken brugte de store huler i Aventinhøjen, som lagerplads for det marmor, der kom til Rom fra Tiberhavnen "Ripa". Der drejes til venstre ad VIA MARMORATA, forbi et af fascismens berømte bygningsværker, det store posthus hen til

Porta S. Paolo

Denne smukke dobbeltport i Aurelians bymur vogtede i antikken vejen til Roms havneby Ostia forbi valfartskirken S. Paolo fuori le Mura. På dette sted krydser "sporet" Tur 9: Aurelians bymur, hvor Pyramiden g Den Protestantiske Kirkegård også omtales. 

(I på siden Tur 12: Romerske Highlights er der en længere beskrivelse af den antikke havneby Ostia).

Lige udenfor porten ligger et af Roms mærkværdigste seværdigheder

CESTIO-PYRAMIDEN.

Den blev opført som gravmæle for rigmanden, prætoren og folketribunen Cajus Cestius Epulo, som døde i år 12 fKr. Han kendes kun fra sit gravmæle, der er en imponerende pyramide beklædt med marmor og indbygget i den Den Aurelianske Mur. Indskriften siger at opførelsen af et af de bedst bevarede antikke bygningsværker tog 330 dage.

Efter et kik på Europas eneste pyramide, går man lidt tilbage ad VIA MARMORATA og drejer til venstre ad VIA CAI CESTIO, hvor man nogle få meter nede finder indgangen til

Den Protestantiske Kirkegård

Hvis man ringer på for et besøg på dette stemningsfulde sted, skal man huske at lægge en tusind lire ved udgangen. Herinde ligger de engelske digtere Keats og Shelley og blandt mange danskere Carsten Hauch og William Zoega begravet, sammen med andre europæiske berømtheder.

(William Bang Zoega, dansk maler og guide for tusindvis af danske turister på besøg i Rom, hvor han var bosat fra 1938 til han døde i 1991. Han var æresborger i Olevano Romano en malerisk bjergby ca. 60 km. øst for Rom).

Efter besøget fortsætter turen til venstre ad VIA CAIO CESTIO, man krydser den brede VIA NICOLO ZABAGLIA over til den snuskede hulvej VIA DI MONTE TESTACCIO, der langs bilværksteder, blikkenslagerforretninger, blikskure og andre skrammelhuse fører venstre rundt om Rom's ottende høj

Cestiopyramiden og Porta S. Paolo set fra Kirkegården

Mt Testaccio - Potteskårsbjerget

Monte Testaccio

Denne høj er dannet af ituslået lerkrukker (amforaer) til olie og vin, der i antikken blev bragt til den nærliggende flodhavn PORTICUS EMPORIO. I tidens løb blev affaldet fra havnen læsset op på højen og dækket med jord, så det blev til Monte Testaccio. På vej rundt om højen kan man tydeligt se skårene fra de ituslåede krukker.

Halvvejs rundt om højen kan man se de store slagteribygninger og tomme stalde fra Roms forhenværende fødevaremarked MATTATOIO, der blev etableret i 1894 og fungerede indtil 1975. Her på VIA DI MONTE TESTACCIO ligger et par af Roms legen­dariske restauranter, bemærk specielt Checchino i nr. 30, hvis vinkældre er gravet ind i højen og for en del af ungdommen er natklubben RADIO LONDRA, der er udformet så den ligner en bunker fra 2. verdenskrig, et vigtigt samlingssted om aftenen. Mere ydmyg er den beskedne Bar del Mattatoio ude midt på pladsen i en lille firkantet bygning ved VIA GALVANI overfor Checciono. Her er der lejlighed til en god kop kaffe, et glas prosecco og en mellemmad.

Efter en forfriskning fortsættes ad VIA GALVANI med stop på hjørnet af VIA NICOLO ZABAGLIA. Her kan man gennem en gammel jernlåge komme op på bjerget og nyde udsigten fra Roms besynderlige ot­tende høj. Måske efter et dvælende besøg på MONTE TESTACCIO kan man fortsætte ad VIA NICOLO ZABAGLIA ned til Tiberen og til højre hen til broen PONTE SUBLICIO, der ligger i forlængelse af VIA MARMORATA. Kvarteret mellem de to stort set parallelle gader er et meget folkeligt og billigt kvarter med mange gode barer og restauranter.

Fontane del Anfore

PONTE SUBLICIO har sit udgangspunkt på PIAZZA DELL'EMPORIO, hvor der i 1926 blev opstillet den smukke Fontane del Anfore, forestillende en stabel amforaer hvorfra der strømmer vand ud af åbningerne.

På den anden side af floden ser man til højre det nyrestaurerede Ospizio di S. Michele, der idag rummer kulturministeriet. Til venstre på den anden side af floden ser man resterne af den Aurelianske bymur og den smukke port

(Ospizio di S. Michele kommer man også forbi på tur 6. Dette kæmpebyggeri var en del af flodhavnen "Porto Ripa Grande" på dette sted. Her var "sømandshjem", lagerbygninger og andre faciliteter knyttet til et havneanlæg).

Giuseppe Vasi: Porto Ripa Grande med

Ospizi di S. Michele

Porta Portese - set indefra

Porta Portese

Denne port er På den anden side af porten i VIA PORTUENSE afholdes der hver søndag et kæmpemarked med alskens ravelse, plattenslagere og lommetyve, men det er en spændende søndagsfornøjelse, men pas på hat, briller, tegnebog og andre løsdele.

Fra porten fortsættes ligeud ad VIA PORTA PORTESE og lidt efter til højre ind til PIAZZA S. FRANCESCO D'ASSISI. Herfra er der tilslutning til tur nr. 6 og ikke langt ad VIA DI S. FRANCESCO DI RIPA til VIALE TRASTEVERE, hvor busserne nr. 44, 170 kører tilbage mod centrum. Skulle man have lyst til en forfriskning fører VIA FRANCESCO DI RIPA lige til PIAZZA CALLISTO og Bar Callisto (Roms billigste siddebar), hvor der er mulighed for et glas forfriskende prosecco.