Tintoretto: "Ritratto di jacopo Sansovino"

Sansovino, Jacopo (1486-1570)

Jacopo Tatti (Sansovino) er født og opvokset i Firenze, og antager sin først læremesters Andrea Sansovinos navn. Han tilhører den rafaelitiske retning i kunsten. Han var nær ven til Andrea del Sarto, der malede hans portræt i det berømte billede "Madonne del Arpie".

Andrea del Sarto (1486-1530) regnes for en af højrenæssancens hovedskikkelser. Hans arbejder fremtræder i store rolige former og blødt fortonede konturer. I sit valg af motiver, opstillinger og former har han haft stor indflydelse på Rafael og Michelangelo. Hans hovedværker findes i Ss. Annunziata, Chiostro S. Salvi og Chiostro dello Scalzo i Firenze.

Sansovino kommer tidligt til Rom (1505), hvor han blandt andet vinder over Michelangelo i en arkitektkonkurrence om S. Maria dei Fiorentini (Via Giulia). Efter Sacco di Roma kommer han i 1527 til Venedig, hvor hans billedkunst virker revolutionerende. Han bliver snart den ledende kunstner, og allerede i 1529 udnævnes han til stadsarkitekt i Venedig, som han prægede efter højrenæssancens ideer. Han bliver ven med Tiziano og får alle de store og betydningsfulde opgaver indenfor arkitektur og skulptur. I sit arbejde som arkitekt forlader han den store romerske arkitekturstil og bruger den venetianske stils dekorative "teatereffekter".

Sansovino: "Madonna col Bambino"

Museo Correr, Venezia

Jacopo Sansovino største opgaver var for det meste af arkitekturmæssig art. Konflikten mellem den lokale tradition og den romersk/florentinske var vanskelig at løse, og med rette kan hans bygninger kritiseres for ikke at være højrenæssance, men som venetiansk arkitektur er de fleste opgaver særdeles glimrende løst.

Værker i Venezia:

Museo Correr

Madonna med Barn (1534). Dette er det første signerede og daterede arbejde i Venedig. Det er endnu holdt i florentinsk stil og minder i form og udtryk Michelangelos Brüggemadonna.

S. Marco

En broncedør til sakrestiet. Denne arbejdede Sansovino efter sigende på i tyve år. Det skulle være en fortsættelse af Ghirbertis Paradisporte i Firenze, men det er nærmere en kombination mellem Ghiberti og Donatello. De to store relieffer har motiverne "Opstandelsen" og "Gravlæggelsen", men de bedste arbejder er nok de små figurer, der forestiller stående og liggende profeter.

I Presbyterium er udført en række relieffer hvor den veneti­anske stil slår igennem på bekostning af den florentinske.

Palazzo Ducale, Mars og Neptun (1554-1567)

To gigantstatuer til Scala dei Giganti (hovedtrappen) i Dogepaladset. De to figurer skulle være Venedigs svar på Michelangelos "Moses" i S. Pietro in Vincoli i Rom, og de er højdepunktet i Sansovinos skulpturelle virksomhed. De to giganter er de første tegn på manierismens indtog i Venedig. Scala d'Oro udført 1554-1558. (Se billede på siden med tur 2)

Michelangelo: "Brüggemadonnaen"

Sansovino: "Mercuro"

Logetta, Venezia

La Logetta

Den lille loggia ved campanilen fod er bygget mellem 1540 og 1545 og her har Sansovino udført de fire allegoriske figurer Apollo, Merkur, Pax og Minerva. Apollo er den eneste nøgne og klassisk skøn. Pax og Merkur har et smuk udtryk i såvel ansigt som stilling. Minerva bærer en rustning og får en meget dekorativ placering.

På soklen er der små relieffer med mytologisk indhold.

Madonna della Loggeta

Dette er Sansovinos sidste skulptur, en forgyldt Madonna med Jesus og Johannes. Madonnaen forsøger ved at klappe den sky Johannes på hovedet at få ham til at lege med Jesus.

S. Salvatore

Gravmonumentet for dogen F. Venier. Dette monument er det fornemmeste, når det handler om arkitektur og skulptur.

Palazzo Corner della Cà Grande

Her er fortsat nogle romerske træk i udførelsen, selv om planen er typisk venetiansk og det samme gælder inddelingen i tre etager, medens fremhævelsen af bygningens midterste del helt er faldet væk i de to øverst etager.

Libreria Marciana (S. Marcobiblioteket)

Denne bygning midtfor S. Marco og Dogepaladset er Sansovinos hovedværk som arkitekt. Bygningen har hovedfasade med 21 buer mod Piazetta'en og mindre facader med fire buer mod Canal Grande og Piazza S. Marco. Bygningen har to etager, hvor den nederste med portik og rundbuer bliver en slags pendant til Dogepaladset. Vinduesbuerne på den øverste etage bæres af dobbelte søjler, hvilket er begyndelsen til Palladiostilen.

La Zecca

Den venezianske mønts bygning ligger ud mod Canal Grande nærmest biblioteket Marciana.

Malerne:

> Bassano-familien

> Bellini, Jacopo

> Bellini, Gentile

> Bellini, Giovanni

> Canaletto

> Carpaccio, Vittore

> Cogneliano, Cima

> Fumiani, Antonio

> Giorgione

> Guardi, Francesco

> Longhi, Pietro

> Lotto,Lorenzo

> Mantegna, Andrea

> Palma, Il Giovane

> Palma, Il Vecchio

> Piazetta, Giov. Batt.

> Ricci, Sebastiano

> Tieopolo, Giov. Batt.

> Tintoretto, Jacopo

> Tiziano, Vicellio.

> Veronese, Paolo

> Vivarini - familien

Arkitekterne:

> Bregno-familie.

> Buon-familie

> Codussi, Mauro

> Lombardo-familie

> Longhena, Baldassarre

> Palladio, Andrea

> Sanmicheli, Michele

> Scamozzi, Vincenzo

Musikerne:

> Goldoni, Carlo

> Monteverdi, Claudio

> Vivaldi, Antonio