Tintoretto: "Autoritratto" (1546/48)
Philidalphia Museum of Art
Tintoretto, Jacopo
(1518-1594)
Egentlig hed han Jacopo Robusti, men da han var søn af en veneziansk farvemester fik han tilnavnet "den lille farver" eller "Tintoretto". Han var elev af Tiziano, hvis påvirkning især spores i farverne, mens tegning og komposition er præget af Michelangelo. Som en af manierismens betydeligste malere formidler han overgangen mellem renæssance og barok.
Tintorettos vældige produktion afspejler en dybt religiøs personlighed. Den dramatiske fortolkning af de bibelske scener ytrer sig i en voldsom udnyttelse af bevægelsesmotivet og i ofte helt oversanselige og magiske lysvirkninger. En ulmende glød i farven, ofte domineret af mørke toner, karakteriserer mange af hans store kompositioner.
Allerede i 1539 markerede han sig som selvstændig kunstner, og hans første periode strækker sig frem til 1548 er præget af mytologiske billeder med en stærk intensivitet, og dybt præget af Tiziano og højrenæssancen.
Med billedet "Markusunderet" 1548 sker hans gennembrud og hans egen stil dannes med "Tizianos farver og Michelangelos form". I sine billeder regnes Tintoretto for at være manierist, men han bryder traditionen og lader figurerne fylde det hele og overlader intet plads til en rolig billedfelt. Han var ikke kun en religiøs udsmykningsmester, men også en af de betydeligste portrætmalere på sin tid. I sine portrætter giver han følsomme psykologiske karakteristika af de portrætterede personer.
Tintoretto: "Autoritratto" (1589)
Louvre, Paris
