Lorenzo Lotto: "Autoritratto"
Galleria Borghese, Rom
Lotto, Lorenzo (1480 - 1556)
Lorenzo Lotto blev født og uddannet i Venezia, hvor hans læremester var Alvise Vivarini. Han er en betydningsfuld formidler mellem de gamle venetianske mestre og den senere barokkunst i Norditalien. Han regnes for en af den italienske renæssances interessante kunstnere, original og produktiv. Hans kunst vokser fra at være ren 1400-tals til en på grænsen af barok stående manierisme. Han arbejdede størstedelen af sit liv udenfor Venezia (Treviso, Recanati, Bergamo og Ancona). Selv om han er uddannet i Venezia anvender han ikke denne skoles bløde former, men arbejder med stor udtryksintensitet og i de religiøse billeder en smertefyldt følsomhed, så værkerne kan blive meget gribende. Han bruger meget at sætte sine scener i stærke lyskontraster.
Han er en fremragende portrætmaler og gennem årene udvikler han en udtryksfuld og helt speciel stil, som sagtens kan konkurrere med Tiziano, i den præcise gengivelse af det stoflige, fremstillingen af figurer i bevægelse og den usædvanlige kolorering. Han formår at beskrive sine verdensmandstyper, så deres personligheder kan give udtryk for fx, tvivl og konflikt. Alene de portrætterede personers hænder er et studie værd.
Billeder i Venezia:
S.S. Giovanni e Paolo: (En stor altertavle i højre tværskib)
- "L'elemosino di S. Antonio". (billede th for tekst)
