Tiepolo: "L'Olimpo e i quattro Continenti"
Part. Autorittrato (tv) og rittratto Gian Domenico Tiepolo (th)
Würtzburg, Residens, Scalone
Tiepolo, Giovanni Battista
(1696-1770)
G.B. Tiepolo blev født og uddannet i Venezia, og allerede fra 1717 arbejder han som selvstændig mester. Skønt han overvejende arbejdede i Venezia, er hans arbejder også kendt flere steder i Norditalien blandt andet i Vicenza, Bergamo, Milano.
I årene fra 1750-1753 arbejder han sammen med sønnerne Giovanni Domenico og Lorenzo på udsmykningen af fyrstebiskoppen af Würtsburgs residens, i 1757 på Villa Valmarana i Vicenza. Fra 1756-1758 er han præsident for kunstakademiet i Venezia. Fra 1762 arbejdede han i Madrid, hvor han igen sammen med sønnerne udfører fresker til Palacio Real. Han dør i Madrid 1770.
Han er måske den mest kendte af malerne fra det 18. årh. og hans arbejder - måske mest de store dekorative lærreder og freskoer han udførte for kirker, paladser og villaer - er et symbol på en periode med stor fascination af de allegoriske fremstillinger.
Indtil 1725 arbejdede han i senbarokkens mørke og varme farver stærkt påvirket af Piazetta, men med udgangspunkt i barokkens illusionistiske teater- og loftsmaleri udviklede han derefter et monumentalt rokokomaleri, udført med overlegen kompositionsteknik i lyse og helt pastelagtige farver. Med mesterlige perspektiver lader han loftet over store sale åbne sig mod de "rigtige" himler, hvor farver, former og skyer er baggrund for fremstormende gestalter.
