- Tur1. Canal Grande                                              

- Tur2. Rundt om SanMarco

- Tur3. Mest Dorsoduro

- Tur4. Mercerie, San Polo, San Croce

- Tur5. Cannareggio og Castello

- Tur6. Castello og Giudecca

- Tur7. Cannareggio og Ghetto

- Tur8. En éndagstur

Ture i Venezia

Man kommer til Venezia enten med tog eller ad landevejen, der begge føres over til øerne på en 4 km. lang dæmning. Herefter er man i en ene ende af byen enten ved FERROVIA SANTA LUCIA eller på PIAZZALE ROMA, hvor der begge steder er stoppesteder for kanalbusserne vaporetto og motoscafi, de store rummelige motorbåde, der sørger for den største del af persontrafikken på CANALE GRANDE og de andre store kanaler.

I Venezia spadserer de fleste turister omkring PIAZZA S. MARCO og RIVA DEGLI SCHIAVONI, slår sig ned på en café og nyder panorama­et, eller også spadseres der på hovedstrøget MERCERIE. Dette "strøg", der med sine utallige forretninger snor sig fra PONTE RIALTO til PIAZZA S. MARCO, er i dagtimer fyldt med en uendelig tæt strøm af turister, der ser på særlige ting i butiksvinduerne, for så at ende på en café og se på folkelivet. Ofte har man altid en grund til ikke at se på museér og den slags i Venezia, men skulle man få et par timer tilovers, vil jeg anbefale en eller flere ture gennem byen uden for hovedstrøget med besøg i nogle af de museér og kirker, hvor det er muligt at stifte bekendtskab med nogle væsentlige dele af den venezianske kunst og kultur. I overskriften til de enkelte ture er seværdighederne anført med (**) eller (*) efter det system, der er anvendt i den officielle italienske Guida d’Italia.

Byens struktur har bevaret det middelalderlige system, der blev indført i 1171, hvorefter den er inddelt i seks sestieri (bydele eller sjettedele), hvor husene er nummeret fra 1 til ofte høje tal som fx nummer 6828 i Castello. De seks bydele hedder S. Marco, S. Polo, S. Croce og Dorsoduro (omfatter også øen La Giudecca), Cannaregio og Castello.

I distriktet S. Marco lå byens politiske magtcentrum, der var koncentreret omkring Piazza S. Marco med S. Marco og Palazzo Ducale. Det var allerede i middelalderen byens egentlige kerne, der var omgivet af en forsvarsmur af træ. Her vil en besøgende der interesserer sig for venetiansk historie, kunne tilbringe flere dage, hvis han indgående vil lærer de historisk og kunsthistorisk interessante bygningsværker at kende.

Til byens magtcentrum hørte der også boliger til embedsmændene og kontorer, mønten, det store bibliotek, kornlagre og fængslet. Rundt om­kring Piaza S. Marco og om Piazzettaen boede der mange handlende. Helt op i det 16. århundrede blev der her også faldbudt varer, især bagværk og kød. Derefter forsøgte man, i overensstemmelse med bydelens fornemhed, at tiltrække forretninger, der handlede med luksusvarer og juveler. Sådan er det stort set også i dag, hvor man kan finde de mest fornemme hoteller og internationale og venetianske luksusforretninger, der indbyder til en shoppingtur gennem de snævre gader.

I de to små distrikter S. Croce og S. Polo ligger venetianernes populære boligkvarterer. S. Polo er den bydel i Venezia, der er tættest befolket. På en tur gennem de små, krogede gyder og hen over de små pladser opdager man hele tiden nye maleriske steder. S. Croce omfatter områder, der først i det 19. og 20. århundrede opstod på nogle nyskabte øer. Boligerne har derfor ofte større komfort end de ældre huse. Også Rialto og dermed det nuværende markedsområde og byens gamle handelscentrum hører med til S. Polo. Dette økonomiske magtcentrum omfatter også kontorerne for de venetianske økonomiske myndigheder der overvågede handelen og inddrev skatterne. Desuden har Rialto siden middelalderen og frem til nutiden fungeret som centrum for bankerne. Både bankfolk og vekselerer holdt til her. Da man ved Rialto kunne møde flest udlændinge, slog de prostituerede sig ned ikke langt derfra i deres egne gyder. Gadenavne som ”Ponte delle tette” (brysternes bro) taler deres tydelige sprog.

”Dorso duro” (hård ryg) hedder Venezias sydvestlige distrikt, fordi der her i modsætning til andre bydele, findes en byggegrund, der er fast og til dels endda består af klippegrund. Til Dorsuduro hører det fornemme område ved Canal Grande med S. Maria delle Salute, Accademia og Museo Guggenheim. Desuden dele af universitetet, men også havnen, det beskedne område omkring S. Nicolò dei Mendicoli og øen Giudecca.

Navnet Cannareggio stammer ifølge en tradition fra det italienske ”canna” (siv eller tagrør), som tidligere voksede i store mængder i den sumpede lagune mellem øerne ved Venezias nord­vestlige udkant. En anden tradition siger, at navnet kommer af ”Canal Regio” – den kongelige kanal – der engang var hovedvejen ind til Venezia. I det 16. århundrede blev der i Cannaregios nordlige del (området til højre bag ved banegården) anlagt et lyst og luftigt boligområde, der især var tiltænkt industriarbejderne. Området havde en regelmæssigt grundplan, der var bestemt af de brede kanaler. På mindst en af siderne af kanalerne ligger der en bred vej, en såkaldt fondamenta. Denne vestlige del af Cannareggio er præget af enkle og til dels også forfaldne huse. I dag er området på grund af den billige husleje ved at udvikle sig til et meget populært boligområde for unge mennesker. 

Navnet Castello stammer sandsynligvis fra et tidligere, men nu forsvundet forsvarsanlæg i Venezias østlige udkant. Bydelen strækker sig næsten helt til Markuspladsen og området er også præget af, at man er tæt på centrum. Castello er dog især præget af Arsenale (skibsværftet) og de dertil hørende boligkvarterer. Her er Castello snarere en bydel for småkårsfolk. I nærheden af de offentlige haver, som blev anlagt af Napoleon, findes der også relativt billige lejligheder i bygninger fra det 19. og 20. århundrede. I dette område er der indrettet et bispesæde, der alene på grund af afstanden til Dogepaladset og Markuskirken ikke gav indehaveren af embedet nogen magtbeføjelser i lagunebyen.

Hvis man ikke er deltager i en grupperejse under ledelse af en stedkendt guide, eller ikke bruger kompas på sine ture i en af denne verdens mest frodige kunstbyer, vil jeg stærkt anbefale, at man ved et besøg i Venezia køber et godt bykort fx det gode fra FALK-VERLAG. I beskrivelsen af turene vil alle seværdigheder og andre henvisninger ske ved koordinater i FALK-planen. Man kan blive meget træt af at vandre rundt i Venezias gadelabyrint, så ofte er det fornuftigt at bruge en vaparetto eller motoscafi på de længere strækninger mellem kirker og museer.

Det er ikke helt billigt at bruge "vandbusserne", hvis man alene køber enkelt billetter, så man bør købe et "buskort" for 1, 3 eller 7 dage. Et sådan kort giver transportmulighed til lufthavnen, rabat på adskillige kirkebesøg og ikke mindst gratis adgang til de offentlige toiletter. Opllysninger om kortet findes på nettet www. venicecard.it.

De vigtigste bådlinjer er:

-   linea 1       

Piazzale Roma – Ferrovia - Riva – Biaso - S. Marcuola - Ca'd'Oro-Rialto - S. Silvestro - ­Accademia - Salute-Lido (og tilbage).

Den langsomme men sikre tur, der standser ved alle anløbsbroer og giver tid til at orientere sig og se de smukke paladser.

-   linea 3       

Tronchetto (P-anlægget) - Piazzale Roma – Canale Grande - S.Marco – S. Zaccheria og tilbage via Canale Giudecca.

-   linea 4

Denne linje sejler modsat linea 3 med udgangspunkt ved S. Zaccheria.

-   linea 12   

Fra Fondamente Nuove til hovedøerne (Murano, Burano og Torcello) i lagunen nord for Venezia, denne linje er langt billigere end turistbådene.

-   linea 23      

I turistsæsonen (altid) fra S. Zaccaria til Murano.

-   linea 52

Zitelle – S. Zaccaria – Fondamenta Nuove – Murano – Ferrovia – Pz. Roma – S. Zacceria - Lido

-   linea 82

Hurtigruten fra Piazzale Roma – Ferrovia - Rialto - S. Samuele - Accademia - S.Marco – San Zaccaria og tilbage ad Canal Giudecca til Piazzale Roma.

Omkring Piazzale Roma (der findes meget store parkeringsområder på Tronchetto) ligger der 2 store parkeringshuse og her finde holdepladsen for alle de lokale busser inklusive linea 5, der kører til lufthavnen. Stazione Ferrovia er endestation for tog der ankommer til Venezia, så det er fra de tre steder de fleste af byens besøgende ankommer. 

Der er beskrevet 8 ture i byen.

- Tur 1. Canal Grande

Denne bør næsten være obligatorisk uanset, hvor meget tid man har til sit besøg i byen. Den gennemføres ved at tage linea 1 op og ned af byens hovedgade Canal Grande.

Derefter er der de fem anstrengende ture rundt til byens store seværdigheder og museér i de forskellige kvarterer.

- Tur 2. Rundt på Pz. San Marco

- Tur 3. Mest Dorsoduro

-  Tur 4. Mercerie, San Polo & San Croce

-  Tur 5. Cannaregio & Castello

-  Tur 6. Castello & Giudecca

-  Tur 7. Cannaregio & Ghetto

Denne går til fods eller med vaporetto til nogle lidt afsides beliggende seværdigheder, der absolut er et besøg værd.

Og endelig er der forslaget til, hvordan et én-dags besøg kan gennemføres så man får et fint og godt indtryk af byen.

-  Tur 8 En éndagstur

Har man god tid i byen – flere dage - så bør man nok gå ind i ”myretuen” og blive væk i sine oplevelser af kunst, kultur, farver, former, kanaler og mennesker i La Serenissima.