Firenze

Noter om kunstnerne

Tekst

 

De 17  kunstnere ordnet kronologisk efter deres fødselsår

 

* Giotto Bondone

* Brunelleschi

* Ghiberti

* Paolo Uccello

* Luca Della Robbia

* Fra Angelico

* Masaccio

* Leon Battista Alberti

* Filippo Lippi 

* Andrea Castagno

* Benozzo Gozzoli 

* Andrea Verrocchio 

* Botticelli  

* Ghirlandaio  

* Michelangelo  

* Andrea del Sarto

 

 

Donatello (1386-1466)

 

Donatello var fra 1403 lærling hos guldsmeden og billedhuggeren Ghiberti, hvor han medvirkede ved arbejdet med dåbskappellets norddøre. Han fortsatte som billedhugger under Nanni de Banco indtil han omkring 1423 dannede sin egen forretning sammen med Michelozzo, der blev hans nærmeste medarbejder resten af livet.

Han regnes sammen med Brunelleschi for ungrenæssances betydeligste kunstner, de er fælles om det storladne, den magtfulde syntese, og de er begge besjælet af en radikal og bevidst nyskabende ånd. Han var sammen med Masaccio, den første der i en psykologisk motiverede form forstod at klarlægge et menneske og en hændelses væsen.

 

Donatello forstod på genial vis at gengive det tredimensionale rum og fremstille legemer af plastisk virkning indenfor skulptu­ren, og han opnåede i sine basrelieffer virkninger, der kan måles med malerkunstens. Her skabte han værker med en genial rumlig dybdevirkning, idet beskuerens blik bevæger sig fra det ene plan i billedet til det andet og bestandigt drages imod baggrunden. I stedet for at springe kraftigt frem i relieffet føjer figurerne sig på en mærkelig levende måde ind i helheden mod den perspektivisk aftagende baggrund.

Hans senere værker er præget af stærk religiøsitet, psykologisk indfølingsevne, realisme og en fantastisk udnyttelse af materialet.

Donatellos værk banede vejen for højrenæssancens billedhuggere måske især for Michelangelo.

 

Ukendt kunstner: Rittratto di Donatello

Maria Maddalena

Museo dell'Opera

Værker i Firenze:

 

Duomo, S. Maria del Fiore

De små profetstatuer i lidt gotisk stil over "Porta della Mandorla" (1406 ) tilskrives den unge Donatello.

-  En statue af evangelisten Johannes (1407) på facaden.

-  De fem store statuer af profeterne på Kampanilen udføres i perioden 1416-1426. (originalerne står nu i Museo del Opera del Duomo).

Med blandt andet statuen af Job "Il Zuccone" viser Donatello, at han arbejder mod andre mål end en klassisk renæssance, det er ikke en antik adelsmand eller en gotisk helgen, men dagens borger, menneske forædlet til en karaktertype.

           

Battistero - S. Giovanni       

Gravmælet for Johannes XXIII (han vælges i 1410 som pave efter Alessandro V, men dømmes som modpave, afsættes af konsilet i Konstanz i 1415 og spærres inde. Frikøbes af Giovanni di Bicci for 35000 floriner og får et fredeligt asyl i Firenze. Da Angelo Roncalli i 1958 blev valgt til pave tog han navnet Johannes XXIII, da han ikke fandt, at Johannes Døberens navn fortsat skulle holdes ude af paverækken på grund af denne modpave). Gravmælet er udført sammen med kompagnonen Michelozzo. Her er der tale om det første i en imponerende følge af monumentale italienske gravmæler.

 

Museo dell'opera di S. Maria del Fiore (Domkirkemuseet)

På første sal i Sala Cantorie er der en hel afdeling af Donatellos originale værker i restaureret tilstand.

-   Sangertribunen (1433-39) fra domkirken.

-   Træskulptur af Maria Maddalena fra 1455. Denne skulptur er som Judith figuren foran Palazzo Vecchio udført i en hensynsløs realisme. Et gammelt, hæsligt fruetimmer, der har levet længe i fattigdom og nød, og hvis skindmagre legeme er hyllet i det store hår som i en pels. Hendes tynde ben, lange knoglede arme, indfaldne kinder og flade bryst er afskrækkende som elendigheden selv, og dog tiltrækkende ved den grufulde kunst, hvormed de er udskårne. Det er et proletarlegeme fra en krog på livets skyggeside. Alene dette værk er entréen værd.

-    Seksten statuer fra Campanilens nicher, de mest berømte er Jeremiah (1423), Habakuk (1427), profeten Jeremiah (1423), Job "Il Zuccone".

 

Donatello: "Il profeta Abacuc detto Lo Zuccone

Museo dell'Opera

David (1430)

 

Museo Nazionale del Bargello

-   "S. Giorgio" (1416)

Figuren udstråler ungdom og vitalitet, der næsten kommanderer fremad. På soklen er der et spændende relief "S. Giorgio i kamp med dragen" fra 1417.

-   "David" (1408) i marmor

-   "David" (1430) i bronce.

Her skabte han renæssancens første nøgne ynglingefigur siden an­tikken. Den er modelleret med stor rytmisk ynde og udstråler en fortættet, latent energi og et drag af brutalitet, en bibelsk hero. Det er den vordende mand, der drømmer om bedrifter, se blot hans hånd der holder om sværdhæftet.

-    "Uzzano". En portrætbuste af en florentinsk adelsmand.

Det er billedet af en mand, der har en voldsom vilje, som bringer andre til at lyde, af en mand, der kender til arbejde, men næppe til hvile. Her er Donatellos virkelighedstroskab tilspidset til det overmenneskelige, det overgås kun i billedet af Maria Magdalena.

 

S. Lorenzo

I Cappella Vecchia broncedørene "Apostelporten" og "Martyrporten" og stukreliefferne hen over.

De to prædikestole ved korsskæringen. Dette er et af hans sidste arbejder (1460) med basrelieffer, der blandt andet viser Kristus i de dødes rige, opstandelsen og himmelfarten. Her får man en følelse af at opleve kunstnerens inderste følelser og private overbevisning.

 

Or San Michele 

Til denne bygning har Donatlello udført tre statuer.

* S. Pietro,

* S. Marco (1411)

* S. Giorgio (1416)

Originalen nu står i Bargello

 

Piazza delle Signora

-   "Judith og Holofernes" (1455)

Værket er bestilt af Cosimo den ældre til at stå i haven til Palazo

Medici. Senere flyttet til Piazza dei Signora, hvor der nu står en kopi, men inde i Palazzo Vecchio står en restaureret udgave. Donatello har valgt det grummeste tidspunkt i Judiths handling, hovedet er halvt afhugget og hun bereder endnu et slag. På nært hold kan man se det lystne og erkendende blik i Judiths øjne.

David (1408

Judith og Holefernes

Piazza Signora, Firenze

 

 

 

S.Croce      

-   "Et bebudelsestabernakel".

Et marmorrelief i græsk-romersk stilart fra 1433.Dette er det første arbejde efter rejsen til Rom og indeholder en mængde romerske detaljer i udsmykningen. Selve bebudelsen viser grundtemaet, reaktion ved en pludselig oplevelse. Relieffet har to skikkelser, Gabriel og Maria, måske de to mest indtagende skikkelser i al florentinsk kunst. De er begge påklædte, men de levende legemer følges og føles tydeligt under klæderne, især Marias fine, slanke, jomfruelige. Da Maria hører englen, gør hun en halv drejning i hofterne, og hovedet fortsætter bevægelsen, samtidig med at hun bøjer overkroppen lidt ned til siden - et plastisk vidunder i tanke og udførelse, fordi det er gjort så yndefuldt, så harmonisk.

 

-   "Trækrucifiks" fra 1425

Det hænger i Capella Bardi.

 

-   "Den hellige Lodovico af Toulouse" (1423).

Denne står i Museo dell'Opera di S. Croce på den venstre langvæg i refektoriet til det gamle kloster. Det er en forgyldt broncestatue bestilt af Cosimo den Ældre til Or San Michele, men da Cosimo blev drevet i landflygtighed blev statuen flyttet til S. Croce. Den blev i 1463 erstattet af "Kristus og den vantro Thomas" udført af Verrocchio.

 

 

Værker uden for Firenze:

Donatello arbejdede meget udenfor Firenze især i Padova, hvor hans tiårige virke gav stødet til Andrea Mantegna's skole, der fremkaldte fornyelse for hele Norditaliens kunst.

 

I Padua står et af Donatellos fornemmeste arbejder ryt­terstatuen af den venetianske condottiere Gattamelata foran S. Antonio, og inde i kirken kan man se fine broncherelieffer, der viser billeder fra S. Antonios liv og gerning.

 

I Siena står en broncheskulptur af "Johannes Døberen" i domkirkens indre dåbskapel, denne kan i udtryksformen sammenlignes med Magdalena statuen i domkirkemuseet. I dåbskirken (bagsiden af Duomo) har Donatello til døbefonden udført et brocherelief, hvor motivet er Salome's dans og Johannes' Døberens hoved på et fad. En fantastisk studie i perspektiv og tegneserieforløb.

 

I Prato hænger en udvendig prædikestol på domkirken.

 

Selv om han blev lovprist alle steder, var det nødvendigt for ham at vende tilbage til Firenze for at hente styrke i den florentinske kultur.

 

 

2. september 2009 / ot

S. Giovanni Battista

Duomo - Siena