Firenze

Noter om kunstnerne

Tekst

 

De 17  kunstnere ordnet kronologisk efter deres fødselsår

 

* Giotto Bondone

* Brunelleschi

* Ghiberti

* Donatello

* Paolo Uccello

* Luca Della Robbia

* Fra Angelico

* Leon Battista Alberti

* Filippo Lippi 

* Andrea Castagno

* Benozzo Gozzoli 

* Andrea Verrocchio 

* Botticelli  

* Ghirlandaio  

* Michelangelo  

* Andrea del Sarto

 

Masaccio (1401-1428)

 

I følge traditionen var Brunelleschi lærer for Masaccio, for mange er han ganske enkelt fornyeren, geniet, skaberen af renæssancemaleriet i forlængelse af Giotto og Brunelleschi. Han har haft kontakt med med Donatello, og Brunelleschi har arbejdet sammen med ham i S. Maria Novella.

 

Som Giotto fremhævede han mennesket og dets individuelle egenskaber og anbragte det i de naturlige omgivelser. Masaccio viste som Donatello nye veje for kunsten, idet hans figurer ligefrem synes at symbolisere selve den tidlige renæssances ånd. Figurernes holdning og udtryk, deres håndgribelige karakter og baggrundenes atmosfæriske nærværenhed gav Masaccios billeder en egen dramatisk kraft og intensitet. Hans figurer har noget af det konkrete over sig, som man senere finder hos Michelangelo, præget af bevidstheden om, at både kunsten og mennesket befinder sig på tærskelen til en ny tid.

 

Der findes ikke mange biografiske oplysninger om Masaccio. Han blev immatrikuleret ved "Arte dei Medici e Speziali" i 1422, han blev optaget i Lukasgildet i 1423, besøgte Pisa i 1426 og han døde sandsynligvis i Rom et sted mellem juli 1427 og december 1429, i en periode hvor han sammen med Massolino arbejdede på Capella ???? i S. Clemente.

 

 

Værker i Firenze:

 

S. Maria del Carmine

I Capella Brancacci har han malet en serie fresker med fremstilling af "Syndefaldet" og "Uddrivelsen af Paradis" samt syv scener fra apostelen Peters liv.

Billederne er sandsynligvis malet i to omgange, det tidligste er "Syndefaldet" og det sidste er "Il pagamento del tributo", der er et meget psykologisk sammensat hændelsesforløb.

I disse fresker er der en stærkere tone end i noget andet af 1400 tallets malerier.

Et dybt følelsesregister kræver en større form, kontrasterne i lyset er større, den plastiske modellering er mere udtalt og rumligheden mere betonet i detaljen og helheden.

Selvportræt fra S. Maria del Carmine

"il Pagamento del Tributo"

 

Detalje fra Cappella Brancacci

I alle freskerne er fremstillingen indskrænket til de handlende mennesker, alle personerne hører til handlingen, der findes intet unødvendigt for at antyde miljøet. Dette er et af højdepunkterne i kunstens historie, noget der kan måle sig med Michelangelo's værker i det Sixtinske kapel i S. Pietro.

 

Med dette arbejde skabes overgangen fra gotik til renæssance af en mand. Kunsthistorikeren og maleren Vasari (1511-1574) har skrevet, at skulle alle ungrenæssancens billeder udenfor Capella Brancacci blive ødelagt, skulle tiden ikke blive meget fattigere.

 

 

S. Maria Novella

*  "Den hellige treenighed" (billede findes på siden tur 6)

Her er rammen for billedet et typisk "Brunelleschikapel", hvor alle de nye perspektivregler er anvendt.

 

 

Museo degli Uffizi

"S. Anne selvtredie"

Motivet er Jesus, Maria og Marias mor den hellige Anna. Dette er måske Masaccios tidligste arbejder. Her skal man bemærke S. Annas hånd der er fremstillet med en fuldkommen rumillusion og skaber en afstand mellem hende og den siddende Maria.

 

Værker udenfor Firenze:


Rom

S. Clemente, Capella Caterina di Allessandria

Dette arbejde er måske udført sammen med Masaccios lærer maleren Masolino (1384-1440). Masolino har også medvirket ved udarbejdelsen af freskerne i Capella Brancacci, og han var sammen med Masaccio i S. Clemente i Rom.

 

 

 

2. september 2009 / ot

S. Anna Selvtredje

Galleria degli Uffizi