Ole Thorups rejsenoter

For ROM var SEICENTO (1600-tallet) det helt store spring fremad, pavestyret var fra 1592 frem til 1676 helt domineret af de store rige og mægtige adelsfamilier, der iværksatte store byggerier og religiøse værker. De pågældende paver udførte store kirkelige opgaver, men i samme periode voksede deres private samlinger til nogle af de fornemmeste i verden. Det var i denne periode, at alle de store navne Bernini, Borromini, Dominico Fontana, Piero da Cortona, Pozzo, Rainaldi, Maderno, Rubens, Van Dyck, Ferrata, Reni og mange, mange flere arbejder på at gøre Rom til "Den evige Stad".

Religionsfreden i Augsburg 1555 var tilsyneladende en fred, men i virkeligheden ikke andet end en våbentilstand. Fredsparagrafferne var tvetydige, og da de skulle føres ud i livet, blussede religionshadet ud på ny. Man regner med, at tre fjerdedele af det Tyske Riges befolkning ved Trediveårskrigens udbrud var protestanter. Men hvad den Romerske Kirke havde tabt i kvantitet, havde den vundet i indre styrke. En række strengt moralske og nidkære paver havde afløst renæssancepaverne, og i Jesuitterordenen havde katolicismen fået en hær, som altid var parat til kamp.

Der blev allerede i 1608 dannet et forsvarsforbund Unionen af nogle protestantiske lande, dette gav anledning til et katolsk modforbund Ligaen, hvor dog kejser Rudolf 2. blev holdt uden for og pave Paolo V holdt sig frivilligt på afstand. Ligaen søgte støtte hos Spanien, medens Unionen satte sit håb til Frankrig og Englands og Sveriges protestantiske fyrster. Trediveårskrigen 1618-1648 blev udløst, da protestantiske adelsmænd i Böhmen gjorde oprør mod den katolske kejser og endte som en total europæisk krig, hvor der først blev påbegyndt fredsforhandlinger i 1646 og skabt en udmattelsesfred i 1648.

G. L. Bernini: L'Angelo con il Titolo" 1669

S. Andrea delle Fratte - Rom

Statuen af Giordano Bruno

Campo di Fiori

Fredstraktaten i Westfalen opretholdt bestemmelserne fra religionsfreden i Augsburg, om at regeringerne skulle have magt til at afgøre de kirkelige anliggender for hvert land; men med den tilføjelse, at de undersåtter som havde en anden trosbekendelse end statsoverhovedet skulle have fuld religionsfrihed. Den Westfalske fred betød definitivt det habsburgske vældes nedgang. Frankrig fik sit landområde udvidet og afgørende indflydelse på det Tyske Rige og efter fortsat krig mod Spanien og en fredsslutning i Pyrenæerne 1659 blev Frankrig den dominerende magt i Europa. Det var Ludvig XIV, kardinal Richeulieu, kardinal Mazarin og Colbert, som sikrede at Frankrig fik et godt udgangspunkt i opgøret mod Habsburgernes stilling. Ludvig den 14. ville have fat i de Spanske Nederlande.

I 1681 besatte franske tropper Casale i Lombardiet og udgjorde dermed en trussel mod hertugdømmet Milano, der hørte under Spanien. I 1684 bomber en fransk flåde Genova, som et led i krigen mod Spanien. Omkring 1690 sluttede hertugdømmet Savoyen-Piemonte sig til et europæisk forbund mod Ludvig XIV for at sikre Europas frihed. I 1696 svigtede hertugen af Savoyen den store Alliance mod Ludvig XIV, hvilket medførte at både Wien og Madrid i 1696 erklærede sig villige til at respektere Italien som neutralt område. I 1706 tabte franskmændene et slag om Torino, hvorefter de blev fordrevet fra Norditalien, hvor så østrigerne kom til at herske frem til Napoleons dage.

1590

Pave Sisto V dør og i det følgende års tid var der pavevalg tre gange, pave Gregorio XIV (1590-91) derefter Innocenzo IX (1591) der blev valgt 29. oktober og døde den 30. december, derefter fik man valgt Clemente VIII.

1592

Pave Clemente VIII, Aldobrandini; Firenze (1592-1605). Han fik med succes pacificeret stridighederne med Spanien og Frankrig.

I dette pontificat foregik opgøret med dominikanermunken Giordano Bruno, der allerede i 1576 var anklaget for kætteri og siden havde forkyndt sin vranglære, hvor han afviste teorien om Jorden som verdens midtpunkt, og opstillede en teori om et uendeligt univers uden midtpunkt. Bruno blev efter 8 års fængsel i 1600 blev brændt på Campo di Fiori.

I 1600 lader pave Clemente VIII afholde det 12. jubelår.

1605

Allessandro d'Ottavio di Medici vælges til pave Leone XI den 10. april men dør 17 dage senere. Derefter vælges Pave Paolo V, Borghese; Rom (1605-1621). Denne periode var særdeles fredelig på trods af trediveårskrigens udbrud, hvor det lykkedes paven at holde pavestaten uden for de egentlige kamphandlinger.

Acqua Trajana fra år 109 bliver istandsat og genåbnes som Aqua Paola, der fører vand blandt andet til Vatikanet og Peterspladsen.

Pavens nevø kardinal Scipione Borghese lader i 1613 Villa Borghese opføre.

Flaminio Ponzio: Monumento funebre di Paolo V

Cappella Paolina - S. Maria Maggiore

Galileo Galilei

1616

Galileo Galilei (1564-1642) bliver på grund af sine teorier om jordens bevægelse dømt for kætteri af inkvisitionen og pålagt censur af fremtidige udgivelser.

På siden " Noter til historien" omhandler artikel nr. 16 "Galileo Galilei".

1621

Pave Gregorio XV, Ludovisi; Bologna (1621-1623). Han udnævner i 1622 på foranledning af den franske dronning Maria af Medici (Ludvig 13.'s moder) Richelieu til kardinal (ham fra Dumas' roman "De tre Musketerer")og samme år kanoniserer han Jesuiterordenens stifter Ignatius Loyola.

1623

Pave Urbano VIII (Barberini; Firenze) 1623-1644. Også Urbano VIII støttede Frankrig og kardinal Richelieu i kampen mod Habsburgerne, da de havde en rodfæstet frygt for et stærkt kejserdømme. På trods af kampe i Lombardiet omkring Mantova, hvor franske og pavelige tropper vandt over spanske tropper lykkedes det at holde Pavestaten ude fra de værste kampe under trediveårskrigen.

På trods af den store religionskrig med de dybe kirkelige interesser fortsatte Urbano VIII forgængernes arbejde med at gøre Rom til verdens hovedstad. Han lader i 1633 G.L. Bernini bygge baldakinen over hovedalteret i S. Pietro, det skal ikke glemmes, at bronzen blev stjålet fra Pantheon's portik.

Urbano VIII udbygger Roms befæstning i 1625 ved at opføre en mur på Gianicolo, der forbinder murene omkring Vatikanet med den Aurelianske bymur, ved den lejlighed tages mere bronze fra Pantheon for at støbe kanoner til S. Angelo.

En af de meget negative aspekter ved dette pavedømme er Urban VIII's inkvisitionssag mod Galilei i 1632. Galilei måtte over for de høje kirkelige potentater afsværge "sin tåbelige tro" på Kopernikus' lære og love "i fremtiden at tro som kirken lærer det".

1644

Pave Innocenzo X, Pamphili; Rom (1644-1655). Måske er paven mest kendt på grund Velazquez portræt af den hellige fader, et portræt der blev malet under et besøg i Rom 1650. Det er blevet til det skønneste pavebillede, en samstemt harmoni mellem maleriets røde grundtone og pavens rødblå ansigt, en makaber realisme. Billedet kan sammen med Bernini's buste af paven ses i Galleria Doria-Pamphili på Via del Corso.

Paven protesterede mod alle indskrænkninger i den Romerske Kirkes magtstilling, der findes i fredsaftalen efter trediveårskrigen og erklærer at alle sådanne bestemmelser var fuldstændig uden bindende kraft.

Det 14. jubelår afholdes i 1650.

1648

Borromini opfører S. Ivo in Sapienza med det smukke snoede spir.

1653

Borromini overtager arbejdet på S. Agnese in Argone efter brødrene Rainaldi, i denne kirke er Innocenzo X og flere familiemedlemmer begravet.

1655

Pave Alessandro VII, Chigi; Siena (1655-1667). Pave Alessandro VII er den sidste i rækken af de store byggepaver fra de rige familier, denne gang en bankfamilie fra Siena. Som kardinal Fabrió havde Alessandro VII deltaget i fredsforhandlingerne efter trediveårskrigen. Under dette pontificat er barokmesteren Bernini på spil overalt med vigtige arkitekturværker som Porta Popolo, S.Andrea al Quirinale, Scala Regia i Vatikanet og den mægtige kolonade der skaber Piazza S. Pietro op mod Maderno's facade.

Velazquez: "Pave Innocenzo X"

Galleria Doria-Pamphili

Carlo Maratta: Pave Clemente IX

Pinacoteca Vaticano

1667

Clemente IX, Rospigliosi; Pistoria (1667-1669). Paven forsøgte at skabe en fredslignende tilstand mellem Spanien, Frankrig og Holland. Han overtog en tom pengekasse og det pavelige storbyggeri aftog kraftigt. Hans gravmonument udført af Raninaldi kan ses i S. Maria Maggiore.

1670

Clemente X, Altieri; Rome (1670-1676). Paven var meget aktiv ved valget af Polens konge, med henblik på at få udnævnt John Sobiesky, der havde sejret over tyrkerne i et slag ved Chaezim. (Kong Johns barnebarn Maria Clementina Sobieski (1702-1735) blev gift med kong James III Stuart af England, hun er en af tre kvinder der er begravet i S. Pietro)

Clemente X afholder det 15. jubelår i 1675.

1676

Innocenzo XI, Odeschalchi; Como (1676-1689). Da den storpolitiske interesse i Vesteuropa var rettet mod Ludvig 14.s ekspansionsplaner, havde Innocenzo XI i årevis forgæves prædiket korstog mod det osmaniske styre. Da Osmannerne nærmede sig Wien vågnede tyrkerskrækken, og takket være pavens intensive propaganda blev korstogsstemningen atter vakt til live. I et stort slag om Wien den 12. sept. 1683 led storvesir Kara Mustafa nederlag. I 1684 blev der dannet en hellig liga mellem kejseren, Polen og Venezia med det formål at befri de kristne, der levede under osmannernes regime. Den 2. september 1686 blev fæstningen i Buda indtaget og Ungarn befriet.

1689

Pave Alessandro VIII, Ottoboni; Venezia (1689-1691)

Han blev valgt på grund af et politisk tryk fra kong Ludvig XIV af Frankrig. Paven indgik en aftale med Frankrig om kirkens rettigheder. Pavestatens hjælp til Polen i kampen mod Tyrkerne.

1691

Pave Innocenzo XII, Pignatelli; Napoli (1691-1700). Paven fejrede det 16. jubelår i 1700. Frankrig brød aftalen om de kirkelige rettigheder, så paven måtte acceptere biskopper, der var udnævnt af den franske konge.

Hvis du ønsker at læse flere afsnit fra den romerske historie, så "klik" nedenfor

-> Republikken

-> Renæssancen (1400-1527)

-> Modreformationen (1530-1600)

-> Seicento (1600-1700)

-> Settecento (1700-1800)

-> Ottecento(1800-1870)

-> Fra 1870 til år 2000

-> Roms kejsere

-> Paverne

-> Noter til historien