Ole Thorups rejsenoter

Roms historie -

Settecento 1700-1800

Tekst

- Kongedømmet

- Renæssancen (1400-1527)

- Modreformationen (1530-1600)

- Seicento (1600-1700)

- Settecento (1700-1800)

- Ottecento(1800-1870)

- Fra 1870 til år 2000

- Roms kejsere

- Paverne

- Noter til historien

SETTECENTO (1700 - 1800)

I den første del af århundredet skulle paverne rette blikket indad i Pavestaten uden at blande sig overvældende i den store europæiske politik. Settecento er hundrede år hvor Frankrigs historie dominerer Europa. Da Solkongen Ludvig 14. døde i 1515 efterlod han Frankrig i nød og fattigdom, så det var nødvendigt med en genetablering erhvervslivet og undgå politiske eventyr. Hans søn Ludvig 15. (1715-1774) var kun 5 år da faderen døde og 1720'erne blev af nødvendighed et fredens tiår i Europa, indtil 1735 hvor Frankrig igen ville spille en rolle i den europæiske storpolitik.

Ved fredsslutningen efter den Polske arvefølgekrig (1733-1735), fik Frankrig tildelt Lorraine, kejser Karl 6. afstod Napoli og Sicilien til den spanske prins Carlos og til gengæld fik kejseren Parma og Piacenza samt størstedelen af det spanskbesatte Lombardi tilbage.

(Krigen blev indledt efter den polske kong August II's død i 1733, hvor stormagterne Rusland, Sverige, Østrig og Preussen gik i krig for at skaffe sig nye polske landerhvervelser. På trods af freden i 1735 fortsatte stormagternes indblanding i landets indre anarki og det hele sluttede med Polens første deling i 1772.)

Den Østrigske arvefølgekrig (1740-48) efter kejser Karl 6. hvor Maria Theresia kæmpede for sin arveret mod Frankrig, Spanien, Bayern og Sachsen. Sammen med Østrig kæmpede England, Rusland, Nederland og Sardegna. Freden i Aachen 1748 bekræftede Maria Theresias arveret med undtagelse af mindre områder i Norditalien.

På siden " Noter til historien" omhandler artikel nr. 17 "Den østrigske arvefølgekrig".

I perioden fra 1762-64 blev der i Frankrig gennemført forordninger mod jesuitterne, der blev beskyldt for materielt og åndeligt at danne en stat i staten. Efter en retssag i 1764 blev ordenens formue konfiskeret og medlemmerne bortvist fra landet. Jesuitterordenen blev opløst i 1773 og reetableret i 1814 under pave Pio VII. Efter store tab i Syvårskrigen 1756-63 erobrede Frankrig i 1768 Corsika.

G. Battista Piranesi: "Veduta della vasta ontana di Trevi anticamente dette l'Acqua Veregine"

Domenico Gregorini :"S. Croce in Gerusalemme" (1744)

Ludvig 16. (1774-1789) sønnesøn af Ludvig 15. var konge i 15 år, som gav få sejre men megen social uro og gærende misfornøjelse. Efter en sejrrig krig med England om de nordamerikanske kolonier fra 1778 fulgte vældige økonomiske vanskeligheder med en truende statsbankerot, dette og "lidt" mere førte til den franske revolution. Denne begyndte med stormen på Bastilien 1789 og sluttede med Ludvig 16.'s flugt i 1791 og henrettelse den 21. januar 1793.

Et år efter Robespierres fald i juli 1794 fik Frankrig en ny forfatning, men umiddelbart efter, i oktober 1795, gjorde royalisterne i Paris oprør, der dog blev nedkæmpet samme dag af korsikaneren Napoleon Bonaparte. Den franske republiks hære vandt adskillige sejre i 1795 først over Preussen, dernæst blev Nederlandene omdannet til en vasalstat og Spanien overlod sine besiddelser på Haiti til Frankrig. Den store koalition mod det revolutionære Frankrig var gået i opløsning kun England, Østrig og Napoli var tilbage.

Den 2. marts 1796 blev general Bonaparte udnævnt til øverstkommanderende for den franske Italiens hær, og umiddelbart efter indledte han et felttog i det nordlige Italien. Piemonte blev besat i løbet af fire uger, efter yderligere nogle uger var han herre over Lombardiet og holdt indtog i Milano. Kirkestaten blev tvunget til at kapitulere i begyndelsen af 1797 og Østrig indgik våbentilstand i april 1797. Kort efter besatte Napoleon Venezia og meddelte Dogen, at den gamle republik var ophørt med at eksistere. Ved fredsslutningen afstod Østrig Belgien og Milano til Frankrig, til gengæld fik den østrigske kejser Venezias besiddelser fra Adriaterhavet til floden Adige. Bonaparte skabte en fransk lydstat i Italien, den Cisalpinske Republik som bestod af tidligere østrigske, venezianske og pavelige områder nord og syd for Po-floden. Udover denne republik bestod Italien af kongeriget Sardinien med Savoyen og Piemonte, den Liguriske Republik, Toscana, Kirkestaten (det nuværende Lazio og Umbrien) samt kongerigerne Napoli og Sicilien.

I Rom var der efter næsten tre hundrede års uafbrudt byggeaktivitet kun få ting, der skulle gøres færdige, hvorefter det centrale Roms udseende stort skulle være som det kendes i dag. Barokken utrolige kunsteksplosion havde nået til sin afslutning, "settecento" skulle blive en rolig periode for kunsten uden de store nyskabende indsatser, men hvor der dog blev bygget flere af de helt store kirkefacader og restaureret store kirkerum af blandt andre Ferdinando Fuga, Domenico Gregorini og Luigi Vanvitelli. Det blev også en periode, hvor det blev mode med dannelsesrejser og turisme for at studere det antikke Rom.

1700

Pave Clemente XI, Albani, Urbino (1700-1721). Paven udsendte i 1713 bandbullen "Unigenitus", der erklærede den jansenitiske lære for kætteri. Jansenisme var en katolsk reformbevægelse opkaldt efter den flamske teolog Cornelius Jansen.

(Cornelius Jansens værk "Augustinus" dannede grundlag for det synspunkt at nåden sendtes på Guds initiativ og usvigeligt sikkert havde sin virkning uden at menneskets frihed blev ødelagt. I modsætning til dette hævdede jesuitterne, at nåden til at gøre det gode, kun fik sin virkning ved den frie viljes afgørelse.)

1721

Innocenzo XIII, Conti; Rom (1721-1724)

1724

Benedetto XIII, Orsini (1724-1730)

1730

Pave Clemente XII, Corsini; Firenze (1730-1740). Blev valgt 70 år gammel. Det lykkedes paven at holde Pavestaten uden for de mange krige der opstod i dette tiår, blandt andet den Polske som den Østrigske arvefølgekrig. Clemente XII ophævede Innocenzo XI's forbud mod lotterier.

Pier leone Ghezzi: "Ritratto di Clemente XI"

Museo di Roma - Palazzo Braschi

G. P. Panini: Ritratto di Benedetto XIV con il cardianle Silvio Valenti Gonzaga

Museo di Roma - Palazzo Braschi

Paven yder en stor indsats inden for det kulturelle område, blandt andet ved at åbne Musei Capitolini for offentligheden og ikke ved etablering af Calcografia Nazionale, en af verdens største kobberstiksamlinger, der blandt andet i dag indeholder en stort set komplet samling af Giovanni Battista Piranesis værker.

1740

Pave Benedetto XIV, Lambertini (1740-1758). Han blev valgt efter det længste konklave i nyere tid. Det varede seks måneder og 4 kardinaler døde undervejs. Han skulle blive kendt som en af de mest intelligente og sympatiske paver i 1700-tallet, han var interesseret i historie, litteratur, uddannelse, kunst, videnskab og medicin. Han foranledigede at der blev udarbejdet et katalog over de manuskripter, der fandtes i Vatikanbiblioteket og erhvervede den største private bogsamling i Rom. Ligeledes foretog han en revision af Index (listen over forbudte bøgere)efter mere fornuftige kriterier. Paven udstedte forbud mod fjernelsen af bygningsdele fra Colosseo, stedet skulle fredes på grund af de mange martyrer, hvis navn var knyttet til stedet.

Det 18. jubelår blev afholdt i 1750.

1754

Arkitekt og kobberstikker Giambattista Piranesi (1720-1778) bosætter sig i Via Sistina (samme ejendom, hvor senere Thorvaldsen kom til at bo)og skaber et utal af af grafiske serier med suggerende perspektiv- og rumvirkninger af oldtidens romerske bygningsværker og lokaliteter.

1758

Pave Clemente XIII, Rezzonico; Venezia (1758-1769). Denne pave var uddannet hos jesuitterne i Bologna og han var stærkt involveret i den franske stats opgør mod Jesuitterordenen, der under Ludvig 14. i 1708 havde fået kongen til at fordrive jansenitterne til Nederlandene. Opgøret endte med at ordenen blev dømt til at være en fare for staten idet den undergravede magten i stedet for at være en støtte for Pavestolen. Ordenens formue konfiskeret og medlemmerne bortvist fra landet.

Clemente XIII grundlagde i 1767 den etruskiske samling i Vatikanets Museo profano della Biblioteca apostolica.

1762

Fontana Trevi stod endelig færdig efter at have beskæftiget adskillige arkitekter og billedhuggere i 122 år under fjorten paver. Sammen med Den spanske Trappe blev det afslutningen på barokkens store periode i den romerske arkitektur.

1769

Pave Clemente XIV, Ganganelli; Rimini (1769-1774). Efter stort pres fra den franske regering udsteder paven i 1773 en bandbulle, hvori Compagnia di Gesù (Jesuitterordenen) ophæves og ordenens formue konfiskeres. Med opløsningen af Jesuitterordenen forsøger han at fastholde normale diplomatiske relationer til regeringerne i de katolske lande.

Pietro Labruzzi: Ritratto di G. B. Piranesi" (1779)

Museo di Roma - Palazzo Braschi

Giuseppe Ceracchi: "Pio VI" (1788)

Il Museo di Roma - Palazzo Braschi

1775

Pave Pio VI, Braschi (1775-1799). Han var den sidste pave, der (uden held) forsøgte at fastholde kirkens og pavestatens magtposition. Han afholder det 19. kirkelige jubelår. Det store 1700-tals familiepalads er pladseret midt i Rom mellem Pz. Navona og Campo di Fiori. Det blev opført i perioden af pavens nevø hertug Luigi Braschi fra Cesena og blev det sidst byggede pavefamiliepalads i Rom. I dag er en del af paladset rammen om det moderne "Il Museo di Roma" med en meget fornem samling fra 1700-tallet og frem mod det moderne Rom. Absolut et besøg værd.

museum et Palazzo Braschi

1789

Pave Pio VI lader obelisken foran Trinita dei Monti opstille.

1796

Da Pio VI tøver med at godkende en fredstraktat mellem Frankrig, Østrig og Kongeriget Sardinien, besætter franske tropper Rom og foretager en regulær plyndring. I den forbindelse må der betales en særdeles stor krigsskadeerstatning samt udlevering af lang række kunstværker.

1797

Bertel Thorvaldsen kommer til Rom, hvor han lever og arbejder i perioden 1797-1838. Han får bopæl i Via Sistina og atelier i bygninger tilhørende Palazzo Barberini. Rom var her i slutningen af 1700-tallet blevet samlingssted for kunstnere fra hele Europa, som de næste hundrede år hentede inspiration i både antikkens, renæssancens og barokkens kunst.

1798

Franske tropper indtager igen byen og afvæbner pavestatens hær. Pave Pius VI bortføres fra Vatikanet og dør i Frankrig. Rom proklameres som "den Romerske Republik" med fransk lovgivning.