Ole Thorups rejsenoter

Kunsten i Venezia

Tekst

De 6 uomgængelige

fra 1400-tallet

fra 1500-tallet

1700-tallet

> Tieopolo, Giov. Batt.

Nederst på siden er der en oversigt med alle de kunstnere, der omtales specielt.

Kunstnernes Venezia

Ved 1400-tallets begyndelse er arkitektur, skulptur og maleri i Venezia stærkt påvirket af en byzantinsk, gotisk tradition. Andre steder for eksempel i Firenze blev påbegyndt en udvikling, der førte til Renæssancen, men i Venezia fortsatte man med mosaikarbejderne ved S. Marco, og man malede madonnaer og helgener mod guldbaggrund som tidligere. På trods af at Giotto i en længere periode havde arbejdet i Padova tæt på byen, er der ingen som fæstner sig ved hans arbejde.

De første kunstværker i 1300-1400 tallet var trætavler med helgenbilleder og scener fra Frelserens og Madonnaens liv malet på en forgyldt baggrund, de bedste billeder er signeret Paolo og Lorenzo Veneziano.

I slutningen af 1300-tallet begynder man at importere fremmed kunst til Venezia specielt store mængder tysk kunst, og kunstnere fra andre byer begynder at arbejde i blandt andet Dogepaladset.

Paolo Veneziano: "Annunciazione"

S. Pantalon

De vigtigste fremmede kunstnere i denne periode er Gentile da Fabriano, Pisanello og Andre del Castagno, der udførte arbejder i kirker og paladser og ikke mindst virkede de stimulerede på de lokale kunstnere.

Gentile da Fabriano (1370-1427) var virksom i Firenze, Venezia, Siena og Rom. Han repræsenterede overgangen fra gotik til renæssance. i Firenze udsmykkede han Strozzi-kapellet i S. Trinità. Altertavlen herfra med motivet "Kongernes tilbedelse" (1423) er hans mest kendte værk, det hænger på Ufizzi-galleriet i rum 6.

Pisanello hed egentlig Antonio Pisano (1415-1455). Han var maler og men mest kendt som renæssancens medaljør for mange af de store fyrster som Gonzaga, Visconti, Sforza, d'Este og Malastesta for hvem han udførte medaljer i perioden fra 1438-1449. Der er ikke bevaret mange malerier fra hans hånd, men hans mange tegninger er samlet i Codes Vallardi i Louvre.

I midten af 1400-tallet blev den toskanske og lombardiske indflydelse på arkitekturen mere mærkbar med brødrene Antonio og Paolo Bregnos overgangsarbejder mellem gotik og renæssance, og med inspiration fra de nye signaler opfører Pietro, Antonio og Tullio Lombardo nogle meget betydningsfulde bygninger.

Castagno: "Gudfaderen"

S. Zaccaria

Antonello da Messina: "Cristo morte"

Museo Correr

Samtidig stod Mauro Codussi og Antonio Rizzo fra henholdsvis Bergamo og Verona for flere fremtrædende bygningsværker i byen.

Inden for skulpturen overtrumfede de florentinske mestre Donatello og Verrocchio alle samtidige kunstnere med deres uovertrufne kunst og teknik.

Inden for malerkunsten er der i denne periode mange forsøg på at skabe en udvikling, og to kunstnerslægter fremtræder som førende i venetiansk maleri, Antonio Vivarini og Jacopo Bellini, der grundlagde to retninger, Muranoskolen og det såkaldte byvenezianske maleri, som gennem resten af århundrede bredte sig side om side. Maleriet fik en definitiv og original udvikling selv om det endnu bar spor af gotik. Andrea Mantegna (1431-1506) viste vej med faste kompositioner og Antonello da Messina viser, at man kan male med oliefarver.

I den sidste del af århundrede er malerkunsten i fuld blomstring, og de store navne er Alvise og Bartolomeo Vivarini, Gentile Bellini og Vittore Carpaccio (1455-1525), der alle inspireres fra forskellige sider og giver det videre i deres billeder. Giovanni Bellini, den store mester i det venetianske maleri, forener alle de forskellige kunstretninger i ét alterbillede ”Madonna med Barn”, hvor personerne males med en dyb menneskelig følelse. I slutningen af denne periode kommer en række nye kunstnere til lagunebyen fra fastlandet, hvor de mest betydningsfulde er Francesco Bassano og Giovanni Battista da Cornegliano (Cima da Cogneliano).

Giovanni Bellini: "Modonna col bambini"

Madonna dell'Orto

Andrea Palladio: "La Zitelle"

I løbet af 1500-tallet blev arkitekturen i Venezia i stadig højere grad præget af renæssancen, i den første halvdel af århundrede er det Jacopo Sansovino (1486-1570), der kommer fra Rom i 1530 og bliver byens officielle bygmester, og han bliver i slutningen af århundredet efterfulgt af store arkitekter som Michele Sammichele fra Verona, Andrea Palladio (1508-1580) og Vicenzo Scamozzi fra Vicenza.

Malerkunsten nåede sit højdepunkt i 1500-tallet med malere som Giorgione (1477-1510) – Lorenzo Lotto (1480-1556) - Tiziano (1490-1576) – Jacopo Tintoretto (1518-1594) – Paolo Veronese (1528-1588). Giorgione og Tiziano skaber den intensive farvenuance og udnytter hver farves lyskvalitet i det de opnår en hidtil ukendt billeddybde der giver deres personer liv. Tiziano dominerede århundredet med sin virksomhed. Samtidig med Tiziano arbejder brødrene Bassano, Jacopo Palma il Vecchio og Giovane Palma og mange andre med at udsmykke kirker og paladser.

I midten af århundrede bliver Tintoretto og Veronese berømte. Tintoretto der udnytter lyset i den grad, så det ser ud som om det trænger ind i figurer og ting, og Veronese skaber store billeder med en stærkt forøget farvepragt.

1600-tallet regnes for en dekadensperiode uden den store udvikling, en repræsentant er Giovanni Antonio Fumiani (1645 – 1710), hvis dystre billeder man kan se i kirken S. Pantalons loft. Hos en række malere (fx B. Strozzi og M. Maffei) fra den sidste fjerdel af århundrede kan man dog spore de første tegn på nyskabelse. Det store navn inden for arkitekturen i denne periode er Baldassarre Longhena (1598-1682), der bliver byens fornemmeste barokarkitekt.

1700-tallet har mange store malere, Giovanni Battista Tiepolo (1696-1770), som maler let og legende, Giovanni Piazetta (1682-1754), som er helt Caravaggioagtig i sit arbejder lyset og det virkninger.

Af andre skal nævnes Sebastiano Ricci (1659-1734) der skaber betydelige billeder i det venetianske rokokomaleri samt Canaletto (1697–1768) og Francesco Guardi (1712–1793), der bliver hovedrepræsentanterne for det venetianske vedutemaleri, dem der skabte de store bybilleder, hvis farver og lys turisten prøver at finde i dagens Venezia.

Ordet "Vedutemaleri" er afledt af det italienske ”veduta”, der betyder udsigt. Det dækker over en topografisk nøjagtig kunstnerisk fremstilling af et landskab eller et byprospekt.

Francesco Guardi: "Lagunen med S. Giorgio Maggiore"

Med dette ophører den store venetianske malerkunst, udover de mange nævnte er der i den næsten 400 års periode et utal af andre kunstnere, som har arbejdet samtidigt med de nævnte og efter samme traditioner og som har været med til at gøre Venezia til La Serenissima.

Ved de første to eller tre besøg i Venezia vil det, på grund af mængden af kunstnere og værker, være en god idé at interessere sig for et mindre antal kunstnere og så ”forfølge” deres værker rundt i byen til kirker, paladser og muséer. Som et første udvalg af malere kunne man vælge

fra 1400-tallet: Vittore Carpaccio og Giovanni Bellini

fra 1500-tallet: Tiziano, Jacopo Tintoretto og Paolo Veronese

fra 1700-tallet: Giovanni Battista Tiepolo

Og så mangler der endnu en facet af det venetianske kulturliv – musikken og teateret – der skal udfylde de fantastiske rammer i paladser og kirker og skabt af arkitekter, skulptører og malere. Her skal nævnes nogle få af de store navne Claudio Monteverdi (1567-1643), Antonio Vivaldi(1678-1741) og Carlo Goldoni (1707-1793).

Hvis du vil læse mere om enkelte af de venetianske kunstnere, så klik nedenfor

Malerne: