Ole Thorups rejsenoter

Det religiøse Rom -

Kirkernes Rom

Tekst

-> De første kirker

-> Konstantins kirker

-> Den byzantinske påvirkning

-> Valfartskirkerne

-> Renæssancens kirker

-> Modreformationens kirker

-> Barokkens kirker

-> Settecentos kirker

-> Kirker i alfabetisk orden

Kirkerne i Settecento

Da det 18. årh. eller med den italienske betegnelse "settecento" begyndte, var Roms udseende med kirker, paladser, monumenter, fontæner og obelisker stort set, som man ser det idag. I denne periode på godt hundrede år fra Gian Lorenzo Bernini dør i 1680 og til den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen begynder på sit romerske ophold i 1797, fandtes der også dygtige arkitekter og flere kendte og mindre kendte kirker blev ombygget, restaureret og fik deres nuværende facader:

S. Eustachio

I henhold til traditionen blev kirken grundlagt af kejser Konstantin på resterne af S. Eustachios hus. S. Eustachios led martyrdøden under Hadrian (117-138), hvor han blev brændt i en "messingtyr".

Kirken fik sin romanske kampanile i 1194 og den blev fuldstændigt ombygget for pave Innocenzo XIII (Conti di Poli) i 1723. Ombygningen blev foretaget af Antonio Canevari (1681-1750), der også har ansvaret for kirkens facade med en flot portico. Inden for har man bevare freskerne fra det 14. årh. i hoveskibet, kuplen og i koret.

S. Giovanni in Laterano

Pave Clemente XII opsatte en ny facade og søjleforhal af Alessandro Galilei i 1735. udover den gigantiske facade, tilføjede han også Corsini-kapellet til Laterankirken, kapellet var tænkt som et mausolæum for paven og hans familie.

S. Giovanni in laterano

S. Giovanni dei Fiorentini

(Alessandro Galilei (1691-1737) var måske i familie med Galileo Galilei, han blev kaldt til pave Clemente XII's hof i 1730 som en ganske ukendt person, men han får tildelt store opgaver med paveligt byggeri.)

S. Giovanni dei Fiorentini

Samtidig med arbejdet i Laterankirken får Alessandro Galilei i 1734 af pave Clemente XII til opgave at bygge en ny facade på S. Giovanni dei Fiorentini. Denne facade er træt og uden inspiration, som om arkitekten blot har ønsket at få afviklet arbejdet hurtigst muligt.

S. Cecilia in Trastevere

Portalfacaden bygges af Ferdinando Fuga i 1725.

(Mere om kirken på siden De Første Kirker)

S. Croce in Gerusalemme

Pave Benedetto XIV (1740-1758) lod kirken total ombygget i 1741-44, kun kampanilen blev ikke rørt. Arkitekterne var Dominico Gregorini og Pietro Passalaqua der også har tegnet den ny facade og forhal. De to arkitekter har ladet deres byggeri konkurrere med Galilei's facade på S. Giovanni in Laterano, men i modsætning til denne er S. Croce-facaden melodramatisk, og ses den forfra er den ganske plat og ligner et stivnet scenebillede.

Det fortælles, at paven var forbitret over den fuldførte modernisering af en kristenhedens fineste kirker.

(Mere om kirken på siden Valfartskirkerne)

S. Cecilia in Trastevere - stik fra 1800-tallet

S. Croce in Gerusalemme

S. Maria Maggiore

Pave Benedetto XIV ønskede at restaurere kirken, da den gamle forhal mod syd true med at styrte sammen. Ferdinando Fuga havde udarbejdet ét projekt i 1735, og i perioden fra 1743-50 blev arbejdet gennemført. Fuga's løsning på at klemme en porticus med benediktionsloggia ind mellem to paladsagtige hjørneblokke, er blevet meget rost, selv om nogen finder at den står tilbage fra løsningen på S. Cecilia in Trastevere.

(Mere om kirken på siden Valfartskirkerne)

S. Maria dell'Orazione é Morte

Kirken ejedes af et fromt broderskab "Orazione e Morte", hvis opgave var at indsamle døde i campagnen så de kunne få en kristen begravelse. I Via Giulia lige bagved Palazzo Farnese blev kirken nyopført efter tegninger af Ferdinando Fuga. Opførslen fandt sted i perioden 1733-1737. Den lille kirke er rejst som en dybdeorienteret ellipse og fik en stejl front, der desværre kun er overskuelig fra den overfor liggende gade. Fugas facade er tydeligt inspireret af Carlo Rainaldis S. Maria in Campitelli, men han bortskar de ydre lag frie søjler, der gjorde Campitellifacaden så levende.

S. Maria Maggiore

S. Maria dell'Orazione e Morte

Ss. Trinità degli Spagnuoli

Kirken blev grundlagt af Trinitarianerordenen med en portugisisk arkitekt, men Giuseppe Sardi ledede arbejdet på stedet som entrepenør. Arbejdet begyndte i 1741 og var afsluttet i 1750. Trinitarierne havde ønsket at flankere deres nye kirke med henholdsvis et kloster og et hospits for lægfolk, dette blev tilladt af pave Clemente XII (1730-1740) på den betingelse, at ordenshuset skulle lægges inde i Via Condotti, medens lejehuset godt måtte ligge ud til Corsoen. Facaden savner enhver spænding skønt den både har hulsving, er udstyret med søjler og tilmed figurer af lænkede slaver over døren. Kirkens facade er kun en pause i husrække og lokker ingen inden for til et meget smuk elliptisk interiør.

S. Maria degli Angeli

Pave Benedetto XIV iværksatte en ombygning af kirken i 1749 og den blev udført af Luigi Vanvitelli. Ombygningen medførte en ændret orientering, idet han anlagde et nyt kor fra den ene langside, og derved lod det hvælvede skib udbrede sig på tværs med en overrumplende virkning. Endvidere øgede han interiørets fasthed ved at tilmure nicher og indsætte en serie af kæmpestore og lige høje malerier. Sammenspillet mellem disse dunkelt brogede falder og de otte mægtige antikke søjler der kompletteredes med fire nye stykker) er majestætisk.

S. Maria del Priorato

Dette er den eneste kirke der blev opført i den tid pave Clemente XIII regerede. Da paven var af den venezianske slægt Rezzonico, var det naturligt at en venezianer skulle udføre opgaven med Malteserriddernes kirke på Aventin, der blev bygget af G. B. Piranesi i 1764-65. Dette er det eneste kendte arkitektarbejde Piranesi er ophavsmand til, men hans kirkearkitektur får ikke meget ros.

Selvfølgelig blev der bygget og ændret på mange, mange flere kirker, men dette er måske det vigtigste. Herefter sluttede Settecento med pave Pius VI (Braschi) 1775-1799.