S. Giovanni e Paolo: Indgangsportal
S.s. Giovanni e Paolo (**)
Kirkens venetianske navn er S. Zanipolo en sammentrækning af de to martyrnavne. Dominikanernes kirke blev opført i samme tidsperiode som Franciskanernes Frari-kirke.
Den blev påbegyndt 1234, men stod først færdig i 1430. I 1458 blev den prægtige indgangsportal med seks græske marmorsøjler hentet på Torcello. Udformningen forbinder gotikkens spidsbue med renæssancens nye former. Koret er det smukkeste og mest betydningsfulde eksempel på gotisk kirkekunst i Venezia.
Inden for er kirken bygget i samme stil som Frari-kirken, med et typisk gotisk hvælv med krydsribber, der er bygget af flettede rør overtrukket med et lag puds (undergrunden kunne bære murede hvælv), konstruktionen er stabiliseret af store forankrede træbjælker. Tiggerordenernes kirker var populære begravelsessteder, med tiggermunkenes bønner kunne man håbe på en bedre dom på dommedag. Dominikanerne var som inkvisitionens støtter henvist til at have et særligt godt forhold til staten, og i Venezia var de tætte forbindelser til de herskende særligt vigtige, fordi regeringen i sidste ende afgjorde alle kirkelige sager. S. Zanipolo udviklede sig derfor til den vigtigste gravkirke for dogerne og byens fremmeste borgere fra det 14. årh. til 17. årh.
Det er her ikke muligt at give en samlet beskrivelse af det store antal pragtmonumenter, men et par enkle skal nævnes:
Indre facade:
- Gravmæle for dogen Giovanni Mocenigo (død 1485).
- Gravmæle for dogen Alvise Mocenigo (død 1577)
- Pietro Lombardi: Monument for dogen Pietro Mocenigo (død 1476).
(billede på siden Lombardi-familien)
S. Giovanni e Paolo: Indgangsportal
